Dyrtkøbte boligdrømme


Kan I huske det lyserøde hus, som senere viste sig at tilhøre Camilla Miehe-Renard, og hendes mand? Det – altså huset var også med i et boligprogram på TV (som jeg til min store ærgelse ikke så), om knuste boligdrømme.

For det viste sig, at det her hus i høj grad vár den ruin, jeg (som ellers kan se det positive i nok så meget en ruin), havde udråbt det til at være. Vel og mærke efter med selvsyn at have set det indeni, da det var til salg. Jeg har været forbi flere gange siden, og tænkt om de da nogensinde blev færdige med det her hus. Det havde så sine forklaringer, at det tog så lang tid, og må bestemt ikke have været sjovt, at gå igennem. Men igennem det kom de, og du kan endda se endda se en reportage fra hvordan det ser ud indeni (det kan man så ikke mere, da sitet ikke eksistere længere). Jeg kørte forbi på vej hjem idag, og kunne endelig overhovedet se noget for containere og plastik.

Åbenbaret var et helt nyt hus i gammel stil. Flot ja, men “sjælen” er også væk. Det hyggelige lyserøde hus, er blevet et hvidt palæ, som så mange andre. Der var ikke andet at gøre, det er jeg klar over, men – det er nok bare mig, der har det svært med det. Men nu er det jo så heller ikke mig, der skal bo der. Og når det skulle gøres, er det gjort flot. At jeg så ikke bryder mig om boligindretningen, er jo det. I kender mig jo. Men det må da være rart for dem endelig at være færdige.

Den lyserøde drøm ruin

Kan du huske Anita’s hus - den lyserøde drøm, tæt på Dyrehavsbakken? Nu var det snart længe siden jeg havde været forbi sidst, så jeg var spændt på, om jeg for det første kunne se noget ind der, og hvis jeg kunne, hvor meget der var sket nu! Sørgeligt lidt ser det ud til. Selvfølgelig kan jeg ikke se, hvad der er foregået indenfor, men at det bliver et langvarigt og meget, meget dyrt projekt, er der ingen tvivl om. Glæder mig til (hvis muligt) at se det færdige resultat. Når jeg skriver ruin er det fordi, det var det, og det ligner det så stadig, men forhåbentlig er der fremgang at spore et sted i kaos. Skal huske at sige, at jeg ikke har overtrådt nogen regler for privatliv. Porten stod åben og disse fotos er taget fra fortovet!

Boligdrømme/luftkasteller m.m.

Dette her hus så jeg avisen for snart noget siden. Og tænkte straks på Anita, og hendes boligdrømme

De tider, hvor jeg kunnne give min far flere mindre hjertestop og dårlige nerver, bare ved at nævne boligsektionen i avisen er Gudskelov forbi, og tro mig, vi har set “luftkasteller” i meget værre forfatning end det her sikkert er. Det må det nødvendigvis være, for der er dælme noget forskel i priserne da.

Det her er en “drøm” på 6 værelser og 178 og en grund på 864 kvm, og set udefra er det tydeligt, at det trænger til rigtig meget TLC, før det bliver drømmehuset. Hvis du har mod på en lyserød drøm, og “lidt” renovering, og på at bo med Dyrehavsbakken og Dyrehaven som nærmeste nabo, er prisen 7,5 mill. – Men bortset fra det, kunne jeg nu stadig godt se Anita der -og så ville vi være næsten naboer, og det ville være ok ;-) Det er til salg hos Realmægleren, og de har sådan en åndssvag hjemmeside, hvor man ikke kan linke til huset direkte. Men søger du på postnummer 2930, kommer er kun det. Drømme har man da lov til, selvom jeg ikke drømmer om det mere på den måde, så har man jo stadig øjne ;-) Og jeg kan se mulighederne, og pengene fosse ud af kassen :o