Den gode æbleflæsk – sådan helt forgæves

Jeg skulle sådan helt spontant have en gæst i går aftes. H*n ringede selv og foreslog et kig forbi, til lidt kaffe eller vin. Tidspunktet for ankomst var alligevel spisetid, så jeg sagde, at vedkommende kunne tage vinen med, så ville jeg lave noget mad. Så langt så godt.

Dagen startede så med, at jeg (trods en infalsk hovedpine), drog ned og handlede et par småting. Flæsket havde jeg, og det var af den gode øko-slags, og det kunne lige passe i mængde også. Jeg er vild med Anne (Hjernøe) fra Frilandshaven’s opskrifter, og lige p.t. genudsender de dem faktisk. Og helt sjovt var det netop æbleflæsk, der var på tapetet her forleden, og jeg lod mig inspirere.

Jeg tilpassede lidt, sådan hist og pist – f.eks. brugte jeg stødt spidskommen istedet for hel, og så brugte jeg gulerødder istedet for rødbeder og pistachiekerner istedet for mandler og græskarkerner, og iceberg istedet for hvidkålen. Fignerne sprang jeg over, af den simple årsag, at de ikke havde nogen i Superbest, og som tingene udviklede sig, var det helt fint, ligesom jeg også sprang flæskesvær over. Æblerne og løgene blev stegt på panden og jeg lavede altså ikke mine til mos. Det var iøvrigt naboens, udemærkede nedfaldsæbler, som ellers tilfalder hestene.

Gæsten var forventet omkring klokken 18 og jeg ventede og ventede. Intet skete, og så pludselig kunne jeg se, der var ringet efter visit, der hvor man ikke sender andre. Jeg prøvede at ringe, og fik ingen kontakt, lagde besked og bad vedkommende ringe, men at jeg da gik ud fra, vi sås snart. For en sikkerheds skyld skrev jeg også og bad om en opringning. Det fik jeg ikke, jeg fik en sms med, at vedkommende havde været forbi, og nu var taget i byen, men ville ringe onsdag!!!

Jeg var og er helt målløs. Dels fordi, at måske jeg ikke har hørt døren og jeg ikke lige tog telefonen, men hvis standarden blandt vedkommende og dennes venner er sådan, at når man inviterere på middag, så er man ikke hjemme, så siger jeg “tak for kaffe” – dels ville jeg da aldrig bare sådan lige give op, og dels så ville jeg da lige vente og ringe igen. For mig virker det som om, det bare var en god undskyldning for at tage i byen. Men hvis vedkommende hellere ville det – fint! Men hvorfor så foreslå?

Det skal jo så lige siges, at der selvfølgelig ingen kontakt var at opnå til vedkommendes telefon efterfølgende, selvom min besked om en ønsket opringning blev modtaget. At sige, at jeg er skuffet over den opførsel forslår ikke.

Fotoet, er af salaten, som smagte dejligt som alt det andet. Jeg troede ellers, jeg havde taget af tallerken (min kun, af gode grunde) med det hele, men der var kun dette, og jeg er sikkert blevet afledt i min frustrerede, skuffede og temlig sure tilstand. Jeg ved ikke med dig, men jeg er altså ikke vant til den behandling, og jeg skal være helt ærlig, jeg gider den heller ikke.

Laver du madplaner?

Ja, det spørger jeg om. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en hamrende god ide, men jeg er jo kun mig, og indrømmet, jeg er desværre ikke god nok til det.

Lige p.t., er min menu også noget begrænset, for jeg smider stadig kilo og skal gøre det et godt stykke tid. Når jeg igen skal på en mere alsidig kost, er jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne vil igen. Det giver ro og overblik, at skrive madplaner og fokus, når man handler ind.

Hvis man kigger opskrifterne og tilbudene igennem og således kombinere, så tror jeg vitterligt, der er penge at spare. Og hvem kan ikke bruge det, i disse tider? Som altid ligger afstemingen også i sidebaren.

Har du svært ved selv at finde på nogen madplaner, så kan du kigge hos andre, der har lavet før, og få inspiration:

Madplaner.dk

Madopskrifter.nu’s madplaner

Superbrugsens madplan

Søndagsavisen’s madplaner

Hverdagsmaden – Ugens madplan

Zenia’s madplan

[poll-id=15]

Hyggelig aften og godt selskab

Igår havde jeg gæst på visit. En gammel ungdomsven, som jeg fik kontakt efter jeg kom tilbage til byen. Jeg har været hos ham en gang, og nu var turen kommet for, at han kom her en tur. Han havde en fin buket af de smukkeste lyserøde pæoner med til mig. Det var da bare sødt, og jeg ELSKER pæoner. Jeg er oftest for nærrig til at købe til mig selv, selvom de ofte fås til ikke så dyr en penge. Det skal jeg vist gøre engang imellem. De er bare SÅ flotte, som det ses ovenfor.

Jeg ville jo ikke afsløre menuen i går, men det kunne jeg godt have gjort, for han får ikke læst så meget her. Men faktisk var det alle netbaserede opskrifter, jeg kastede mig ud i. For lidt siden købte jeg en stak koteletter, fordi jeg huskede, noget om “koteletter i fad” i en blogtråd. Men jeg kunne ikke lige finde den, men gik så på jagt efter noget, der matchede min opfattelse af, hvordan det skulle være. Det første sted, jeg tænkte på at lede var Karolines Køkken. Og ganske rigtigt fandt jeg der noget, der kunne bruges. Opskriften jeg brugte var Koteletter i fad med peberfrugter. Jeg synes at huske, at der oprindeligt var cocktailpølser i opskiften og kiggede mig lidt rundt på nettet, og i “den klassiske” udgave, ser det ud til, at de figurer meget ofte, så jeg tilføjede dem til opskrriften. Det er en ret, der ganske som andre klassikere, findes i mange varianter, men jeg bilde mig nu ind, at jeg med min fusionerede version er ganske tæt på originalen. Hvorom alting er, så smagte det ganske dejligt, og var rigtig “comfortfood” på sådan en efterårskold sommerdag. Overvejelserne undervejs var flere, også på “rigtig” sommermad, men det synes jeg ligesom ikke, jeg lystede, når det er så koldt.

Min gæst synes heldigvis det smagte dejligt også, og da jeg så også diskede op med kage til desserten, så var jeg virkelig en helt. Det var Bentes nemme Rabarberkage. Og den ér supernem, og jeg vil sige ganske som Jens – du skal have plads til mere end et stykke, for du kan ikke lade være – Prøv den mens der er rabarber at få. Uhm! Vi hævede mødet relativt sent, men det resultatet af, at snakken gik og det var superhygsomt, og så er det jo, som det skal være.

I dag har jeg været “doven”. Jeg har ikke lavet dagens gerning udover at ligge her på sofaen. Om der var ting, jeg kunnet have kastet mig over? Ork masser, men jeg er nødt til at hvile ud indimellem, ellers går det slet ikke. Jeg ér træt. Det indrømmer jeg gerne, men når aftenen var så vellykket, så er det jo det hele værd. Aftensmaden er let, for jeg har stadig kotteletter tilbage. Så det er ren afslapning idag.

Lækker nudelsalat med broccoli

Jeg prøver at gøre min kost mere grøn, og spise mere vegetarisk igen. Ikke udelukkende, men bare mere, for jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Jeg fandt denne opskrift, som jeg tror I andre også kan have glæde af. Lækker nudelsalat med broccoli. Jeg lavede en smule om på den og puttede i som følger:

65 g kogte ægnudler
½ bundt broccoli
2 tsk. sesamolie
1 tsk. hvidløgsolie
½ rød chili
½ gul peberfrugt
1 håndfuld frisk basillikum

Ændringerne, er for at holde 300% styr på, hvor meget og hvor lidt jeg komme i af hvad, og for at kunne regne om i points, som der er 7 af.

Hvis du gerne vil spise mere vegetarisk, så er der masser af dejige sider med vegetariske opskrifter. Herunder nogle af dem.

Relaterede links:

Kirsten Skaarup – kødfri fredag

Vegetariske opskrifter på Karolines Køkken

Vegetaropskrifter på sol.dk

Og kan du engelsk, så skal du kigge den her blog med massive mængder dejlige opskrifter:

101 Cookbooks

Økologisk og miljøvenligt

Selvom jeg har været ved at “kaste op” af alt det her miljø- og klima-halløj, så synes jeg da, at det kunne være okay, at leve mere økologisk. Ikke en lyd om det. Selvfølgelig kunne det det. Faktum er bare, at det står min pengepung ikke mål med. Så sådan bliver det ikke.

Eftersom jeg har både astma og allergi (Katte/græsallergi), så var færre kemikalier i rengøringen garanteret også sundere for mig. Det sidste, er da et punkt, der er værd at overveje. Både for min og miljø’ets skyld. Men det koster også. Men jeg tror, jeg vil overveje at gå tilbage til de vaskemidler, jeg brugte en overgang, som var fra Ecover, og iøvrigt nogen flere naturlige løsninger – hvis de virker. Virker det ikke, så gider jeg ikke. Men det kan godt få en chance. Forstå mig ret, jeg ville, hvis jeg havde råd helt sikkert købe økologisk, hvis det fandtes, til det jeg skulle bruge. Som dyreelsker ville jeg da også hellere sætte tænderne i dyr, der har haft det bedre. Jeg tror, jeg vil prøve, at købe lidt mere økologisk – lidt har også ret, og hellere lidt end intet. Jeg køber iøvrigt altid økologiske æg.

Da jeg var yngre, var det alt på en gang og jeg kan se nu, at jeg prøvede ALT for hårdt. Det er der så dem, der vil mene, at det kan man ikke. Men når man kører sig selv i sænk på det og overdriver, så det kommer til at hænge en ud af halsen, så duer det jo ikke. Resultatet var, at jeg droppede at være økologisk og bruge mildere rengøringsmidler og nu nærmest er i den anden grøft. Men det behøver jo ikke være alt eller intet, det kan jo være, hvad jeg synes, og kan overkomme. Hvad med dig – køber du økologisk?

Grunden til, at jeg kom på atl det, er at jeg har set “Jon & Kate plus 8″ idag. Tænk engang at have 8 børn. To på 6 og og seks på 3!!! Jeg synes, det gør det helt fantastisk. Idag havde de så besøg af Sara Snow, som er ekspert i organiske fødevarer og miljøvenlig rengøring etc. Hun var meget sympatisk og sød og lavede mad til familien, som var vilde med hendes mad – også ungerne. Du kan se nogen af Sara’s opskrifter her.

Sara har skrevet en guide til et sundere liv, der hedder “Fresh living“. En bog hvor det ikke er foreslået specifikke produkter, men generelle råd, hvorfor den også kan bruges af os. Jeg synes, hvad ligner en rigtig lækker bog, med konkrete råd, er lige, hvad jeg kan bruge. Måske du også kan. Og nedenfor en lang række links, som jeg fandt nu, hvor jeg fik lyst til at kigge lidt på det. Skulle du få erfaringer med disse ting selv, så kom gerne og fortæl mig det eller fortæl på din blog, hvis du har en sådan.

Links:

Danske

Torvet – online økologisk shopping af mad

Årstiderne – levering af økologisk frugt og grønt hjemme hos dig

Informationscenter for Miljø & Sundhed

Ecover – bæredygtige rengøringsmidler

Økologiens Hus

Foreningen for Biodynamisk jordbrug

Jyllandsposten – Økologi og kødforbrug

Månebarnet’s blog med vegetariske opskrifter, om sundhed, helse og økologi

Vegetaren.wordpress.com – En masse opskrifter og et par filosofiske betragtninger

Økologiske opskrifter på Karolines Køkken

Lækre vegetaropskrifter på Karolines Køkken

Engelske

Sara Snow Website

Sara Snow Blog – Healthy, green & sane

Sara er også på Twitter

101 Cookbooks – Fantastisk lækre vegetariske opskrifter også en måde at spare klima/Miljø på og gøre ngoet for sundheden

Cookstr – Kokkenes opskrifter/The cooks’ recipes

Kan du læse engelsk, og vil du have adgang til nogen af de kendte kokkes opskrifter, er der her to sites, hvor du finder masser. Den ene har jeg kendt til længe, og den anden har jeg lige fundet, fordi jeg “faldt over” denne artikel, som endda er fra sidste år, der fortæller om Cookstr, hvor stjernekokke som Nigella Lawson, Anthony Bordain og Jamie Oliver lægger deres opskrifter ud. Man kan søge på den kok hvis opskrifter man ønsker eller efter sværhedsgrad, sæsson, tilberedningstid og meget mere. Hvis du har problemer med de udenbys mål, kan du omregne lige her.

Et andet site med også masser af opskrifter fra mindst lige så mange kokke er BBC’s Food site. Her finder du udover også Jamie Oliver og Nigella – bl.a. Ainsley Harriot, Anthony Worrall Thompson og Gordon Ramsay for nu bare lige at nævne et par stykker. Et dejligt site, jeg har brugt ofte. Kig forbi og bliv inspireret.

In English:

If you want access to some of the famous chef’s recipes, there are two sites, where you find plenty. One of them I’ve known for a long time and the other I’ve just found stupling upon an article in a Danish newspaper that’s from last year, that is about Cookstr, where famous chefs like Nigella Lawson, Anthony Bordain og Jamie Oliver is sharing their recipes. It’s possible to search on the chef you want or level, seasson, preparation time and much more.

another site that also has a lot of recipes from just as many chefts is BBC’s Food site. Here you’ll find Anisley Harriot, Anthony Worrall Thompson og Gordon Ramsay, as well as Nigella Lawson and Jamie Oliver just to mention a few.. A lovely site, I have used often. Have a look and get inspired.

Græskartid – Suppe og curry

Man kan købe græskar hele året, men det er lige nu, det er græskartid. For lidt siden købte jeg et Hokaidogræskar, og først lavede jeg suppe. Den var ikke spor kompliceret. Det var 1½ liter bouillon, ½ græskar, et løg og lidt gul peber og noget garam masala. Sidst monterede jeg med lidt mælk, og så blev det hele blendet da det havde kogt i 20 min.

Idag skulle jeg så have brugt resten. Jeg har jo f’ør ude i det med Curryret. Noget jeg har lært af min veninde fra stalden, som jeg besøgte i sommer. Siden har jeg lavet curry’en mange gange i forskellige varianter, med og uden kød. Idag ville jeg så lave en uden kød, og således blev det en græskarcurry. Nedenfor sådan ca. hvad jeg gjorde.

½ Hokaidogræskar
½ rød peber
½ grøn peber
1 løg
½ rødløg
1 fed hvidløg
5 minimajs
1 håndfuld frisk basilikum
3-4 forårsløg
2 tsk. olie
1 tsk. karry
1 tsk. rød currypasta
2 spsk. fiskesauce
1 spsk. sojasauce
1 terning grønsagsbouillon
1 dåse kokosmælk (enten små, store eller light version som man lyster og “har råd til”)

Severes med Basmatiris

Græskarret skrælles og skæres i mundrette stykker og koges i ca. 10 minutter i grønsagsbouillon (gem bouillon). Hvidløget presses og svitses sammen med karry’en i olien. Alle grønsager skæres i stykker og hældes på den varme pande og svitses i ca. 10 minutter. (sæt risen over) De kogte græskarstykker tilsættes og svites med. Hæld lidt at bouillon ved retten, tilsæt currypaste, basilikum, fiskesauce og kokosmælk og lad simre lidt. Tag af ilden og server over de nykogte basmatiris.

Tip: Du kan lave retten med stort set hvilken som helst grønsager og eller kød, fisk el. skaldyr, du har lyst til. Forsøg dig frem. Her kan du umiddelbart udskifte græskaret med kartofler. Jeg plejer at komme broccoli i, men idag skulle græskar ikke overdøves. Jeg har også prøvet med rejer, det smager også godt, ligesom kylling og oksekød.

Relaterede links

Grillet and

Hokaidomarmelade

Hokaidosuppe med karry

Bagt græskarpuré med vilde svampe

Bagt græskar med kød og ferskner

Græskartærte

Fødselsdagslagkagen

I mandags fyldte min dejlige Finish 10 år. Det er en pæn alder for en aktiv galopper og endda uden en eneste skade (lad det fortsættte). Selvfølgelig skulle han have flag og meget mere og pigerne og alle der havde lyst lagkage og boller. Bollerne blev som bekendt en flad, men på trods velsmagende affære og lagkagen – UHM! Det er første gang i mit liv, jeg lavede lagkage, men bestemt ikke sidste.

Bunden blev belagt med knuste markroner, der blev drysset med sherry (sød) og ovenpå lagde jeg skivede bannaner, så kagecreme (Maizena’s den bedste) blandet med flødeskum, som man nu synes og så hele turen en gang mere og til sidst pyntet med flødeskum, jordbær, grønne vindruer og lidt hakket chokolade (mere for pynt end noget andet – her var det faktisk bare noget pålægschokolade, jeg havde i huset). Men det smagte SKØNT.

Der kommer flere fotos fra Finish Fødselsdag ovre på hans side, når jeg når så langt. Som det vides, er jeg håbløst bagud, men det er nødt til at komme lidt efterhånden lige nu.

Kirsten Hüttemeier


Min mors lille hjemmelavede hæfte med en artikel om Kirsten Hüttemeier og opskrifter

Jeg voksede op med hende. Hjemme kunne vi godt lide ugebladet Familie Journalen, et blad hvor Kirsten Hüttemeier fra 1962 skrev opskrifter og besvarede spøgsmål fra læserne. Allerede i en tidlig alder, var jeg madinteresseret, men dengang forekom hun bare gammeldags, dog uden at jeg som sådan ikke respekterede hendes evner og værdier. Senere da jeg selv blev mere voksen, var hun en institution indenfor mad, og selvfølgelig en man regnede med. Sjovt nok har jeg ikke en eneste af hendes kogebøger. Men det er der da råd for heldigvis.

Hun blev født i 1914, og ville således have været 93 år nu, havde hun levet, men hun blev 89 år, og døde i 2003. Hun var uddannet på husholdningsskole, og blev den første herhjemme til at lave TV-køkken i 1952, og også en foregangskvinde udi markedsføring af fødevarer. I sin tv-karriere midt i 1990’erne stod hun imidlertid som symbol for traditionen med skåneærmer og gammeldags mad. Hun,blev nu kultfigur for de gode gamle dages madkultur. Hun skrev 55 kogebøger, men det er så vidt jeg kan se, kun to, der nu kan fås som nye og så en biografi om hendes liv.

Mor og jeg havde sådan en intern joke omkring Kirsten Hüttemeier, og en dag havde hun lavet sådan et lille omslag med opskrifter og udklip med hende. Det var typisk min mor, og jeg bliver så varm, når jeg tænker på, hvor meget hun egentlig gjorde af sådan nogen små sjove ting, selvom hun havde vanvittig travlt. Grunden til, at jeg går Hüttemeier amok, er at i det seneste Familie Journalen, jeg har købt, er der netop et kogebogstillæg med opskrifter af hende, dog i en modificeret udgave og opskrift på et forklæde og skåneærmer også, udover at man kan vinde dem også ;-)


Tillægget til Familie Journalen her fornyeligt

Links

  • Oversigt over bøger skrevet af Kirsten Hüttemeier
  • Hüttemeier’s Madmagasin
  • Kirsten Hüttemeier’s gravsted
  • Kirsten Hüttemeier på Kvindebiografisk Leksikon
  • Kirsten Hüttemeier’s nemme og hurtige rugbrød uden gluten
  • Kogebøger af Kirsten Hüttemeier på Saxo
  • Mit liv med mad og mennesker af Kirsten Hüttemeier
  • Opskrift på forklæde
  • Opskrift på Skåneærmer