Arizona 16., og 17. december

Det er dag 2. i Arizona, og jeg ligger her på min seng og skriver en hilsen om, hvad der sker her. Som nogen allerede har hørt, så landede jeg jo i går. Men lad mig starte med begyndelsen. Jeg havde sovet dårligt i en lang periode inden, jeg skulle afsted. Det af mange årsager, men resultatet var ihvertfald, at jeg ugen op til, at jeg skulle afsted var mere død end levende. Jeg kunne dårligt slæbe mig afsted, eller tænke en klar tanke. Tågehjerne, når det er værst. Således gruede jeg for, hvordan det mon skulle gå, når jeg skulle afsted på sådan en lang tur, når jeg dårligt kunne holde mig vågen, og at pakke var en monsteropgave.

Det med at pakke lykkedes over forventning, da jeg først kom igang, og kom mig over skrækken for, at jeg skulle have overvægt. Det havde jeg ikke, og jeg fik målt alle tasker, der skulle med i flyet, og de var også under tilladte mål. Således var alt på plads. Jeg fik overdraget nøgler til min lejlighedspasser og således var jeg så klar til at tage afsted. Om jeg var spændt? Ja det var jeg ihvertfald, samtidig var det også stadig så uvirkeligt, at jeg næsten troede, det var en drøm endnu. Men nu var det altså så tæt på, at jeg måtte forholde mig til det. Så afsted til Lufthavnen, og det er jo altså nemt. Toget til Nørreport og så Metroen. Og det hele til tiden. Det var jo rart

Da jeg kom til lufthaven, var der ingen tjek-ind skranke oppe endnu, men det varede ikke længe. Der var monsterkø, og det skyldtes at deres bagagebånd var gået i stykker. Noget af et mareridt. I køen fik jeg en sludder med et sødt par fra Sydsjælland. Det var kun ham, der skulle afsted, dog ikke til Arizona, men Memphis og besøge familie også. Så fik de gang i baggagebåndet, og det kunne mærkes. Alt gik helt som det skulle og så kom vi i sikkerhedskontrollen. Og der var en, der i den grad tog røven på mig. Men han var nu sød. Han spurgte om mit navn ikke var Deborah, og det måtte jeg jo sige ja til , og så mente han, at det var mig, han havde mødt mig i byen forleden. Det kunne jeg jo så roligt fortælle ham, at det var ihvertfald ikke mig. Nu ved jeg jo, at der ikke er ret mange mit navn, og hvor kendte hanså mit fra? Joh ser I, for ikke ret længe siden købte jeg en halskæde med mit navn på – need I say more? Han morede sig, og helt ærligt, det gjorde jeg også. Jeg foreslog så, vi måske skulle prøve det, og det var han frisk på, jeg kunne bare levere mit nummer nede for enden. Det gjorde jeg så ikke, meen sød – det var han! Så læser han med og mente det alvorligt, så kan han jo skrive til mig. Dejligt når folk har humor og jeg ikke blev tjekket i hoved o.s.v. som jeg plejer. Det havde jeg så tilgode til Heathrow, hvor jeg skulle smide skoene. Men der var jo intet. Men også det tog evigheder.

Oveni var flyet forsinket i ca. en halv time,men det mente de, vi ville indhente. Når man skal flyve i 10 timer betyder en halv time nu heller ikke alverden. Men som det gik, så indhentede vi næsten det hele og var kun forsinket ca. et kvarter. Det var en flot flytur, Vi fløj højt over skyerne og solnedgangen over skyerne, var fantastisk.Der var flere lag af skyer, der var senere is og sne og Heathrow, havde fået enten for meget fart på, eller også havde de trukket en lidt for kort landingsbane, for jeg skal love for, der blev bremset. Det var lige før, man var glad for sit sikkerhedsbælte,så man ikke fløj ned i den anden ende. Men vi landede sikkert og fint begge steder. Der var 2 timer imellem flyene, så det skal jo så lægges til rejsetiden. De to timer i Heathrow gik nu hurtigt, og nu var vi jo så også forsinkede og igen gik der jo evigheder med sikkerhedskontrol. Jeg var allerede der spændt på, hvad der mon ventede i USA. Men først skulle der flyves i 10 timer.

Mellemlandingen i Heathrow, var noget, jeg havde været nervøs for, men det gik som en leg. jeg var fra København tjekket ind helt til Key Harbour, Phoenix, Arizona, så jeg skulle intet gøre, og kufferten levede sit eget liv, til jeg nåede dertil. Som den søde pige i skranken sagde, så behøvede jeg slet ikke tænke, og det må man godt lade være med, når man skal holde ferie. Og da jeg nåede frem, var der lilla skilte hele vejen for os, der var i transit og der stod mænd og damer i lilla jakker, som kunne fortælle, hvilken terminal, vi skulle til før vi kunne nå at kigge på tavlen. Se det er service! Så man skulle være ekstremt klodset og ubehjælpelig, hvis det skulle gå galt, og det gjorde det så heller ikke. Som alle nok ved, er Heathrow megastor, så det var bus i 12 minutter til Terminal 3.

Jeg ved ikke lige, hvad jeg tænkte på, men jeg havde ikke regnet med andet end et måltid mad om bord.Ikke helt realistisk, at vi vkulle klare os på så lidt så længe. Men til mit forsvar skal siges, at jeg jo kun få gange før, har fløjet så langt. Men det viste sig, at der var hele 3 serveringer undervejs, to regulære måltider og så en snackboks.Og alt smagte rigtig godt. det eneste, jeg ikke smagte var kellogs musli bar af en slags. Den fik min sidemand. En sød ung mand, der skulle til Californien, ad snørkelde omveje, så han fik en meget længere tur end jeg. Skal vi ikke bare sige, at jeg ikke var misundelig!! Han var iøvrigt iklædt en festlig Juleskjorte, han havde købt online. Gad vide, om danske mænd også kan finde på det. Min oplevelse er, at folk er bange for at skille sig ud og ikke mindst for farver. Men her var så begge dele.

Nu jeg skulle sidde der og alligvel ikke kunne sove,kunne jeg lige så godt få det bedste ud af det, så jeg så film. Og der var lige to på min to-see-liste. Den ene “Me before you” havde jeg store forventninger til, fordi jeg har læst bogen, der fik mig opløst tårer. Det gjorde filmen så ikke, måske også, fordi jeg nu vidste, hvad der skete. Den kan vi tage mere om en anden gang, for det fortjener den og bogen. Den anden var en Meryl Streep- film,som jeg også gerne ville se Florence Foster Jenkins (2016), som jeg intet vidste om, men havde set klip fra hist og pist. Den fortjener også senere omtale, så det får den så.

Endelig nåede vi USA og Phoenix, efter en fantastisk flot indflyvning. Og så var der sikkerhedestjek. Hold nu magle, det tog tid. Det var ikke så underligt, for man får taget fingeraftryk af begge hænder de fire fingre (undtaget tommelfinger altså) på og så tommeltotten på begge også, ligesom man bliver fotograferet. Så jeg skal love for, at det bliver gjort grundigt.
Min nervøsitet gik nu på, om jeg ville få vrøvl med min medicin, jeg havde med.Jeg havde gjort, alt, som foreskrevet fra Ambassaden, og det var også helt fint, og ingen problemer i det.

Så stod min bror, hans kone og deres ældste datter og ventede på mig. Og hold nu op, det var skønt, at se dem. Det havde jeg nu også regnet med, men det var faktisk bedre den ventet. Det føltes så naturligt og har gjort lige siden. Vi har altid været i familie, sådan føles det og vi klinger bare SÅ godt. Min brors kone, kunne snildt være min veninde, og det er hun ved at blive allerede. Hun er lige så sød og dejlig som han er, og det var også det indtryk, jeg havde. Jeg har indtil nu kun mødt den ældste datter og efternøleren på 10, og de er bare dejlige også. Jeg mangler datteren i midten.

Vi kørte ud for at få noget at drikke og spise i går d.v.s., det var mest de andre, der spiste, for jeg var stopmæt. Jeg fik en dejlig drink og et stort glas limonade og lidt pommes frites. Jeg kan altid spise Pommes Frites,men jeg kunne dårligt i går. Og hold op, hvor var jeg træt. Alligevel kunne jeg jo selvfølgeli gikkesov og vågnede klokken 5 og var vågen til kl. 8!! Og så Havde jeg mega hovedpine. Jeg forsøgte at sove lidt mere, men det blev ikke rigtig, men hovedpinen blev bedre ved hjælp af piller og et bad hjalp også. Min bror mente, jeg ville få det bedre, når jeg fik noget at spise, og det fik han ret i. Og det gode selskab var jo ren lise for alting. En ting er, at man får familie serveret på et sølvfad, men at føle, at man får det, er noget ganske andet, men det kan jeg altså roligt sige, at jeg i den grad føler, at jeg har fået. Helt oprigtigt er jeg vild med min bror og hans dejlige familie, og de virker rigtig glade for mig, så det kan ikke være bedre. Og jeg føler mig superheldig. Og så har jeg endnu ikke mødt min søster.

Da vi havde spiste morgenmad/brunch, kørte vi i shoppingcentret, hvor jeg skulle have en ny omformerdims, fordi den jeg havde ikke duede. Den er rund og stikket til computeren og forlængerledningen, jeg på opfordring fra Rene FrederiksenR Roadtrip USA”> havde medbragt, var for store til at komme i, og så var jeg lige vidt i forhold til computeren og nu var den altså slæbt med, og skulle selvfølgelig bruges. Så vi var i en kæmpe elektronikforretning (a la Elgiganten), og der fandt vi en omformerdims, der duede. Super. One down, one to go, for det var et simkort, som vi også via Renes side også fandt i AT&T og fik god og kompetent hjælp og charme oveni af italienske Vinny! Så var jeg all set. Så skulle vi videre og købe gaver for yngstemand, der skulle til hele 2 fødselsdage i går. Han var allerede til en, mens vi gik der og så skulle han hentes og videre til en mere. På vej retur blev jeg sat af her, og fik endelig kontakt til min søster, der endte med gerne at ville udsætte til i morgen, og det gør vi så.

Min bror og svingerinde, som jo bare supeersøde og omsorgsfulde, kunne godt se, at jeg var træt, så de foreslog at komme med mad til mig, som jeg kunne lune i mikroovnen og så kunne jeg få hvilet ud. God ide, så min bror kom med mad til mig. Jeg spist lidt, men var ærligt talt for træt til at spise meget, så nu vil jeg prøve at sove.

Dog vil jeg lige skrive et par ting, der er meget anderledes her, end derhjemme:

  • Vejret – som er meget mildt og i går ca. 10-12 grader, så ikke så varmt som da jeg ankom
  • Bilerne – Den ene dejlige bil efter den anden. Ikke engang, hvad man ville kalde luksus – de er bare meget meget større og der er modeller her, jeg aldrig har hør om
  • Beplantningen – Er som, hvad jeg ville have i min dagligstue, meget af det ihvertfald. Kaktus og palmer. Og så selvfølgelig gevækster, jeg aldrig har set. Helt klart et andet klima
  • Trafik – de kører nok noget nær lige så råddent som derhjemme. Det tror jeg på, men derudover er der ihvertfald mindst en regel der er anderledes: Man må køre over for rødt, hvis man holder i en højresvingsbane, og der er klar bane. Og så er der intet krav om foreste nummerplade her i Arizona, selvsagt, er der ingen, der har en – jeg har ihvertfald ikke set endnu.
  • Fotos fra oven: Heathrow ved gaten
    Solnedgangen fanget fra flyet, mens vi holdt i kø for at lette
    Solnedgangen over skyerne
    Vi forlader London
    Udsigt fra hotelværelset
    Hotellet udefra
    .do-
    Palmer og fine buske udenfor shoppingcentret

    Frøken Flittig

    Det er så mig, hvis nogen er i tvivl! Dagen i dag, er blevet godt brugt. Jeg har i den grad hevet mig selv op med hårrødderne og da jeg først kom igang, var jeg heldigvis ikke til at stoppe igen.

    Min ene altan, lignede et bombenedslag efter de her håndværkere. Dels fordi alt stod hulter til bulter og dels fordi, der var beskidt også. Så jeg startede der. Alt blev flyttet på plads og rykket rundt og gulvet blev skruppet med sæbe og hele svineriet. Bord og ting blev tørret af og der blev ryddet op. Så nu er der ikke et øje tørt.

    Gulvet i soveværelset og stuen blev vasket og det i køkkenet lige tørret over. Det er skal en større rengøring også der. Og så har jeg fået sat næsten alt på plads i mit spisekammer, hvilket altså siger ikke så lidt. Som jeg skrev på Facebook, så skal der dælme skrues ned for mine hoardingtendenser i den retning. Jeg kunn brødføde en mindre landsby med alt det mad, jeg render og gemmer. Så nu køber jeg altså intet i et godt stykke tid, for der skal ryddes ud i de her ting. Ikke mindst fordi jeg også mister overblikket og jo så også er stødt på nogle ting, der måtte smides ud. Ikke at de var megagamle, men økologiske frø, tørret frugt etc. er altså noget der går dyr i rigtig hurtigt. Og selv hele rå bønner, har jeg oplevet angreb på, hvilket jeg slet ikke forestillede mig. Meget er røget i køleskab og fryser, for at undgå fremad, for jeg er megatræt af de her flyvende objekter. Inden alt blev sat på plads, så blev der skuret og skrubbet og sprøjtet for dyr derinde og luftet ud en hel dag, inden, jeg satte på plads igen. Så nu håber jeg det går.

    Det er dagens dont i store træk, men jeg er godt tilfreds. Arbejdet med de nye altaner (grimme som helvede), men sikrere end de gamle, skrider frem og jeg regner med, at når jeg kommer hjem i morgen efter min tur ud i verden, så har jeg også en ny. Iøvrigt fik jeg også i går en hyggelig sludder med ham, der sætter dem op, og hans hjælper. Jeg er skrækkelig. Den vej rundt hader jeg forandring, men ikke mindst synes jeg det er synd, for det ændre bygningens udtryk fuldstændig. Hvorfor ikke sætte nogen nye magen til de gamle op! Jeg forstår det ikke, men det er vel som altid et spørgsmål om kr. og ører. Men uanset skal de jo være speciallavet, for den slags altaner er jo ikke standard som så meget er det. Anyway, nu er jeg mere end spændt (læs: Frygter helt vildt), hvad de vil gøre med vores smukke murede altaner mod banen. Jeg håber inderligt, de bliver lavet magen til. Jeg vil blive megaked af at skulle have sådan et galvaniseret helvede den vej.

    Dagen har også budt på en Skypesamtale med min bror. Det er ved at være noget siden, vi har talt sammen, så det var skønt, at høre hans stemme igen.

    I morgen var egentlig stalddag, men jeg synes, jeg trængte for en kaffedate, og min veninde trængte også, så sådan en tager vi lige i morgen. Og da jeg nu har været så flittig i dag, så kan jeg gøre det med god samvittighed. Lige nu får jeg en kop te, og hører guitarsolo i et forsøg på, at hive mig selv lidt op igen…. for jeg er træt nu, både mentalt og ellers. Jeg ønsker jer en dejlig aften.

    Nyheder om Schnitzlerne

    Jeg har brokket mig behørigt til Irma og Hâlsens Kök, da min lokale Irma nyeligen fortalte, at deres Schnitzler udgik af sortiment. Det er ikke længe siden, jeg måtte sige farvel til Nature Gourmet’s dejlige boller, som jeg brugte til Boller i Karry og den slags. Fra Hälsen’s Kök, kunne de ikke give mig noget svar, andet end, jeg måtte forsøge, at skrive til Irma igen. Det gjorde jeg så, og “hældte vand ud af ørerne” til Ghita Christiansen, der har været meget tålmodig med alle mine henvendelser vedrørende dette og også bollerne i sin tid. Jeg fandt så Snitzlerne i en lokal Irma idag (Jægersborg Alle) og måtte have en pakke med.

    Jeg citerer direkte fra hendes mail:

    Det er korrekt denne snitzel har været ude af vores sortiment i et stykke tid, men det er ikke pga. den skal udgå, men pga. den skifter fra at være vegetarisk til vegansk, da der er rigtig mange kundeønsker og stor stigning på dette område. Så æg fjernes og det gøre ikke varen ringere men
    nu kan flere kunder købe den. Dette sker på en del af vareserien, og det er derfor vi var udgået i en periode da emballagen var sluppet op.

    Her har du en oversigt over alle de produkter vi har inde fast i vores sortiment, der kan være nogle af vores mindre Irma butikker der p.g.a. pladsmangel, ikke kan have alle produkterne i boksen, men vores store butikker vil have hele sortimentet. Jeg håber det er ok jeg bare har sat en kopi ind af min egen
    oversigt, her kan du også se, hvilke der nu er veganske , det er de 4 øverste i listen.

    Hälsans kök Goumetburger -300 vegansk
    Hälsans kök Goumetboller – 300 g vegansk
    Hälsans kök Soja nuggets -300 g vegansk
    Hälsans kök Schnitzel 332 g-vegansk
    Hälsans kök Soja pølser 300 g –
    Hälsans kök Grillade Filéer 300 g –
    Hälsans kök Cocktail pølser 280 g
    Hälsans kök Fars 300 g
    Hälsans kök chorizo pølser 280 g

    Så det var en god besked jeg kunne sende til dig

    Så jeg håber, der er mange, der bliver glade. Ligeledes fandt jeg så bollerne nedenfor, som så godt nok er fra Garden Gourmet i Meny i dag, men nu har jeg så flere muligheder. Jeg skal vende retur, når jeg har smagt begge. Det ser ud til, at de to er et og samme firma, der bare kalder sig forskelligt afhængig af land.

    Sorterings- og oprydningssøndag

    Søndag blev en dag med oprydning og sortering. Først oprydning her i stor stil, så her så nogenlunde pænt ud. Så lave mad til senere, hvor både min søster og min far skulle komme og spise, og så hen til min far. Først skulle jeg finde noget kage, og det blev “kage med omveje”. Jeg havde jo glemt alt om Marathon, så jeg blev sendt godt rundt i systemet. Er der ingen bager tætter på dig end Østerbro. Jo, men jeg skulle i Aldi og valgte, dum som jeg var at køre til Østerbro og forene den kage, jeg ville have, med et smut i Aldi derinde. Dårlig ide!

    Jeg fik ikke dén kage, jeg kørte efter, eller fandt den bager, jeg ville have været i, men fik til gengæld en anden, der godt nok kostede den berømte spids af en jetjager, men til gengæld også smagte, så vi og alle engle sang i kor, så god var den (Lagkagehuset – Gulerodskage). Slankende var den ikke, men det er kager jo sjældent og nu var det første gang i meget lang tid, at min søster far og jeg var sammen.

    Det var bare rigtig hyggeligt og vi fik sorteret en masse ting for far og bagefter kørte vi her hjem og spiste Champignon Stroganoff. En superenkel ret, der smager rigtig godt. Skal nok komme med opskriften en dag, men i dag glemte jeg at tage fotos, og så skal jeg nok snart have igen, for det er let og superlækkert.

    Nu har det været en lang dag, og jeg er MAST. Vejret ikke ligefrem indbyder til stalden, men nu må vi se, ellers bliver det tirdag.Jeg skal også have et pusterum, ellers går det ikke, det ved jeg jo….Håber I har haft en god wweekend og ønsker jer en god uge. Både syrenerne og fotos her og her, er gode eksempler på, at man sagtens kan tage gode fotos på en gråvejrsdag.

    Himmel & helvede og alternativer

    Debatten har ingen ende ville tage i dag efter DR’s Dokumentar omkring svinehold (se den ved tryk på linket). Jeg så den ikke, skal jeg så lige sige. Hvorfor ikke? Det har jeg slet ikke nerver til, og jeg spiser slet ikke kød længere alligevel, og dette var jo netop en af mange årsager til, at jeg igen stoppede med det og aldrig gør det mere.

    Jeg husker, da jeg var lille, og det er et af få minder, jeg kan huske så langt tilbage. Vi var på besøg hos mormor og morfar, som på det tidspunkt havde en gård med både køer og svin. Udefra svinestalden lød på et tidspunkt en infalsk larm og jeg kigger ud og ser bilen, der (hvad jeg ikke vidste dengang), skulle fragte dem til slagteriet. Jeg spørger min mor, hvor de skal hen og hun siger, de skal på ferie. Det kan min barnelogik ikke få til at stemme, og jeg spørger hende så, hvorfor de skriger sådan, hvis de skal på ferie? Et godt spørgsmål, og jeg husker ikke min mors svar, og jeg kan desværre ikke spørge hende. Men tydeligt havde jeg allerede der en sans for, at noget var ganske forkert. Jeg har altid elsket dyr og gør stadig.

    Der er mange ting i det her. Grisene ovenfor (fotograferet ved mit besøg på Knuthenlund) har det godt, men de skal stadig igennem helvede, når de skal slagtes, og som du kan læse nedenfor, så er grise ekstremt kloge. Faktisk klogere end en hund. Ville du putte din hund igennem det, man byder både økologiske og da især konventionelle grise? I think not! Men som det også påpeges, gør det nogen forskel, hvor klog grisen er? Det er uagtet et levende følende væsen, med sanser, nerver og følelser! Man kan så diskuterer fra nu til næste Jul, hvor langt de følelser rækker, men at de føler smerte, behøver vi ikke diskutere. Det er en medskabning, og hvorfor skal den og mange andre dyr lide? For du skal huske, nu er det grisene, der “råbes” om lige nu, men hvad med køerne, og mange, mange andre dyr der lider på forskellig vis mange steder i verden? Vi må starte et sted, og jeg synes jo, at som minimum, vores egen “baghave”. Vi kan ikke være dette bekendt på nogen måde.

    Det er let at lukke øjnene for alt det her, for det er smerteligt og næsten ikke til at bære. Dertil kommer at det kan virke uoverskueligt at gøre noget. Det ved jeg, for jeg fik selv “nok” på et tidspunkt. Ikke fordi jeg ikke ville, men jeg orkede det ikke. Husk, du behøver ikke gøre det hele på en gang, tag små skridt. Ethvert skridt ud og væk fra det helvede for vores landbrugsdyr er et plus.

    Jeg støtter det ikke længere, og tilstræber en så plantebaseret kost som overhovedet muligt. Jeg skal ikke bestemme eller diktere, hvad andre gør. Det skal I gøre op med jeres samvittighed, men selvom man vælger at fortsætte med at spise kødet, noget kød, fisk (fisk føler også smerte og er levende væsener), eller hvad man gør, så er der ingen overhovedet, der tager skade af mindst en vegetarisk dag om ugen (ad Meatfree Monday). Og jeg er sikker på, at når I først kommer igang med det, så får I lyst til mere og mindre af “En tallerken fuld af smerte”!

    Nedenfor har jeg samlet lidt links om debatten og inspiration til nogle (gerne mange) grønne dage. At de grønne dage er gode for grisene og de andre dyr er en ting, dit helbred vil også takke dig, men det er en helt anden historie. God weekend!

    Debatlinks:

    24. januar 2014 – DR: Dr’s debatside omkring hele udsendelsen

    16. januar 2010 – Kristeligt dagblad – Om Jonathan Foer’s bog “Om at spise dyr”

    24. januar 2014 – Anima – Chokerende billeder fra landets svinefarme

    23. januar 2014 – Mad for livet – Dansk svineproduktion – svineri i Svineriget?

    23. januar 2014 – DR Viden – Grisen er blandt de mest intelligente dyr

    26. maj 2011 – Samvirke – Kødfrie dage er en bæredygtig trend

    Vil du gå “all in”, så holder Mia kurser i vegetarisk madlavning 22. & 23. marts 2014, Lyngby (Storkøbenhavn)

    På engelsk:

    29th. July 2013 – Psychology Today – Are Pigs as Smart as Dogs and Does It Really Matter?

    9. november 2009 – N.Y. Times – Pigs Prove to Be Smart, if Not Vain

    Peta – The Hidden Lives of Pigs

    ——————————————————————————————————-

    Inspiration til grøn mad:

    Mia-Mad.dk

    Lue’s hverdags vegetarmad

    Kødfri Fredag

    Et liv uden kød

    Karens Univers

    Vegetariske opskrifter/links på deborah.dk

    Veganske opskrifter/links på deborah.dk

    Se iøvrigt ude i sidebaren for for flere links til vegetariske og veganske blogs

    Sen frokost og det gode eksempel

    Jeg spiste sen frokost i dag, for jeg spiste sen morgenmad. Til morgen fik jeg et lift i stalden, efter at have givet “grønt lys” for, at jeg var frisk nok til at komme med. En af pigerne har nyeligt haft fødselsdag, og gav morgenmad, og jeg ville da gerne være med. En anden pige, som bor i udlandet var på besøg. Det er altid så hyggeligt at se hende. Heldigt at jeg lige nåede, for det var sidste dag i dag. Jeg var mest til pynt i dag, gav gulerødder og sludrede, men det har også ret, og var rigtig hyggligt. Så dejligt at se alle.

    Da jeg kom hjem var det ikke den store sult, der plagede mig, men senere blev jeg sulten. Har nogle dage haft planer om smørrebrød, og det blev det så – vegansk smørrebrød. Kan man det? Ja det kan man sagtens.

    Med hensyn til det her mad og være veganer, har jeg mange tanker omkring det. I princippet er det godt nok, men i praksis synes jeg ikke, det fungerer for mig. Dertil kommer at jeg garanteret ikke er “rigtig”/nok veganer. Hvordan det? – kan du spørge! Jamen, da jeg startede var jeg vældig entusiatisk omkring det, og det er jeg stadig. Hvad jeg ikke er entusiatisk omkring er den prædiken, man bliver udsat for hele tiden. Jeg ved godt, at det optimale er det at være veganer (også for mig) på mange måder. Men ting er en process – ihvertfald for mig, og mange andre også – selv det at leve vegetarisk. Jeg er slet, slet ikke i tvivl om, at det er godt for mig at leve vegansk, og det er også det, jeg vil gøre for hovedparten og herhjemme. Her taler jeg så kun om kosten, men det skulle jo vise sig, at skal man være “rigtig” veganer, skal man helst lægge hele sit liv om, og smide mange af sine ejendele ud, og bytte dem med veganske. Jeg vil gerne skifte mange ting ud og jeg vil også gerne omlægge henad vejen, men som jeg siger, giv dog folk en chance.

    Men i praksis bliver det bare besværligt. Medmindre man i alle sammenhænge vil slæbe sin mad med selv, når man skal ud til noget. Det kan jeg sagtens gøre i mange tilfælde – intet om det, men jeg har ikke meget overskud, og det kræver rigtig meget overskud, når man skal “opfinde hjulet” hver gang, hvis ikke ens mad skal blive meget ensartet og kedelig. Jeg forsøger, og jeg synes langt henad vejen, jeg gør det godt, men når jeg så ser, hvad “veganerpolitiet” skriver, så er jeg helt forkert. Jeg gør det langtfra godt nok – og det må jeg jo så beklage. Min holdning er, at jo grønnere man spiser og opfører sig i forhold til før, er en vinding og den skulle man roses for istedet for at blive kritiseret for ikke at gøre godt nok (her tales generelt – der er ingen, der direkte har sagt noget til mig), men på nogen punkter ligger det ligesom i luften, at det er sådan, det er.

    Mit håb er, at jeg med min lækre veganske mad inspirere andre og de kan se, at det ikke er så skræmmende igen og måske også får lyst til at leve grønnere end de gør. Og sådan vil jeg hellere motivere end med skræmmekampagner. De er der, og engang imellem kan det være så grelt, at man er nødt til at råbe op, men for mig er den anden vej altså bedre.

    Måske jeg er en vegetar, der lever af vegansk kost hovedsageligt – jeg er ikke 100% afklaret – når jeg ved, gør I også. Et sted er jeg sådan lidt skuffet over mig selv, fordi jeg gerne vil, men også må erkende, at jeg bruger rigtig mange ressourcer på det. Dagens lækre smørrebrød var et stykke med Nøddesteg, mayonaise og drueagurk, et med kartoffel mayonaise og ristede løg og agurk, og et med vegansk chorizopølse og hjemmelavet Italiensk Salat. To be continued….

    Adventslinks

    Jeg har helt glemt mine links, men bedre sent end aldrig tænker jeg. Her i dag faldt jeg helt tilfældigt over en film. Egentlig skulle jeg ikke se film, men den fangede mig, fordi den var bygget over virkelige hændelser. Det kan så falde mere eller mindre heldigt ud, men denne var faktisk god, og det viser sig ved søgning på nettet, at hovepersonen også har haft en finger med i spillet omkring, hvordan det project skulle skæres. Kort fortalt, er historien den at Bruce Murakami’s kone og datter bliver dræbt ved et trafikuheld. Filmen handler om, hvordan det påvirker ham og ikke mindst de to sønner også, og ikke mindst, hvordan han finder vej til at tilgive den unge fyr, som er skyld i ulykken. Filmen hedder Crossroads – A Story of Forgiveness (2007), og jeg synes helt bestemt du skal se den får du muligheden. Der er vigtige ting i den til os alle. Hovedrolleindehaveren Dean Cain kender du fra en tidligere rolle som Superman og mange andre TV-serier.

    Jeg kan ikke huske, om jeg har nævnt det før, men ensretningen og den sterillisering der foregår i Danmark generelt, er jeg lige ved at kaste op over. Der byfornys i en grad, så man snart ikke kan kende sine byer længere. I særdeleshed København. Byfornyelse til en vis grad kan være godt nok, men jeg mener det længe har taget overhånd og der bygges for meget nyt og rives for meget gammelt ned uden hensyntagen til områders historie. Det er jeg så ikke den eneste, der synes.

    Som ofte, har jeg siden sidst set Hairy Bikers og det er ikke ofte, de kaster sig over noget vegetarisk. Men her gør de faktisk – Vegetarisk Mezze – del 1 og del 2. Jeg kan godt lide at se dem generelt, fordi de bare er sjove og selvom de er meget kødfikserede, så kan man godt få nogle ideer alligevel, og som ovenfor sker det, der er et vegetarisk indslag. De har det dog ofte med at lave jokes på bekostning af netop vegetarer, og det må jeg indrømme, jeg dels synes er meget dårlig stil, og irriterer mig.

    Jeg håber jo, at jeg skal have masser af tomater på min altan til sommer. Formentlig ikke flere end jeg kan få bugt med, men jer med have og den slags, kan sikkert godt bruge denne artikel om at bevare alle de tomater (engelsk).

    Og til sidst to artikler, jeg “faldt over” her i dag. Den ene er på engelsk, men handler kort fortalt om, at en afro-amerikansk kvinde, ansat ved BP, blev fyret efter hun havde fået at vide at hendes dashikis (afrikansk tunika) og fletninger virkede truende på de andre medarbejdere, ligesom de brugte hendes manglende evne til at komme overens med kollegaer (totalt tilbagevist) som undskyldning for at fyre hende. Det skal siges, at hun havde en meget høj stilling som hun havde bestridt i flere år. Hun lægger nu sag an. Jeg ved sgu ikke lige, hvad jeg synes om den sag. Selvfølgelig kan man princippielt ikke fyre folk for deres påklædning, men som en højrerestående medarbejder ville jeg nok også forvente, at hun klædte sig mere proffessionelt end nævnte tunika. De har fyret hende på et stødende grundlag, men uanset farve mener jeg godt, man kan klæde sig til lejligheden og i dette tilfælde vil jeg nok mene, at også BP har en pointe – ikke politisk korrekt at mene, men altså min mening.

    Den anden artikel, var om Klaus Riskær, som helst ikke vil sættes i bås, fordi han gerne vil date yngre kvinder. Han fortæller hvorfor, og også om grundene til, at han forlod en tidligere kæreste, der er gravid m.m. Jeg kan sagtens forstå hans modvilje mod at blive sat i bås med dem, han nævner. Allerede for snart mange år siden, var mindst et par stykker af dem, jeg husker pinlige indslag på diverse diskoteker, og er det åbenbart stadig. Anyway, en interessant artikel.

    Som altid har jeg opdaget nogle flere dejlige veganske links også. Lige nu her fandt jeg denne dejlige video med veganske opskrifter, hvis man vil tabe sig. Der er mange gode tips, jeg sagtens kan bruge – og det er jeg sikker på andre måske også kan. Den er på engelsk, men ingredienserne bliver skrevet også, så det er til at forstå for jer, der måske ikke er så stærke i det engelske. Dog undrer det mig, at hun bruger østerssauce som jo næppe er vegansk. Jeg skal ihvertfald prøve at lave hendes peanutbutterbars og så skal jeg vist til at spise havregrød. Noget, jeg faktisk har tænkt på længe, men ikke fået gjort. Der er flere tiltag, der skal igang her, men det må altså komme lidt henad vejen. Hun har også en hjemmeside og hun ligger videoer op løbende på Youtubekanalen. Hun er uddannet både indenfor ernæring og fitness og der er om begge dele, samt den åndelige side også på hendes side. Og sidst men ikke mindst, faldt jeg over endnu en dejlig vegansk blog – dennegang helt i Australien, så af den årsag også på engelsk.

    Fotos er også fra i går og som det ses var lyset helt specielt. Dagen i dag er gået godt, og jeg har nået mere end jeg troede, jeg ville, blandt andet fået skrevet her. Jeg mangler lige en ting på min liste, som jeg egentlig skulle være startet med, men pyt med det, bare det bliver gjort. Og så en kop te og afslapning og Adventskrans – den nåede jeg nemlig aldrig at få tændt.

    Imorgen står den på fodnus hos den gode fodklinik – ikke fordi jeg flyder i guld og mammon og har råd til “bare” at gå for at få nusset fødder. Var det bare så vel, men jeg har udviklet et problem med min storetånegle, som insisterer på at gnave sig ind i tåen – ret så ubehageligt kan jeg afsløre. Så det prøver vi at få styr på. Jeg led længe i stilhed, men det fik jeg så nok af og er glad for, jeg fandt sådan et godt sted. God uge til jer, jeg håber at komme det sidste stykke i mål nu. Heldigvis ikke ret meget, der mangler nu.

    En anderledes evaluering af Derbydag

    Ingen der læser med her, eller iøvrigt kender mig, kan være i tvivl om, at jeg elsker Galopbanen, sporten, hestene og alle de gode venner dernede. Selvsagt er man så ekstra varsom med at udtale sig negativt om noget, man holder af og gerne vil promovere positivt. Der er dog en stor negativ ting ved banen, som rigtig mange er mere end kede af og det handler om mad og muligheder (eller mangel på samme) på banen. Problemet er ikke kun at få banen i tale, for det hjælper sådan set ikke. Som jeg har forstået det, har banen overgivet al kontrol og råderet over den slags til Marienlund, som således sidder tungt og mageligt på alt, hvad der hedder mad på banen.

    Nu var det så Derbydag, og stalden havde bestilt et bord, og vi havde bestilt mad også selvfølgelig. De andre fik en platte med diverse . Jeg klovn glemte at fotografere den, men det så lækkert ud, og det forlød også, at det var det. Så langt så godt, efter vi havde fået smidt nogen væk, der troede, de skulle have vores bord. Den gik så ikke.

    Inden dagen, havde jeg selvsagt været i dialog med Marienlund, for jeg ville sikre mig, at jeg ikke bare sad med en salat, hvilket jeg ikke synes, jeg vil betale mange penge for. Når jeg går ud, vil jeg (også som veganer) have noget udover det, jeg ville lave selv til daglig. Efter megen skriveri frem og tilbage, melder de, at det skal de nok finde ud af, at lave mig en platte også. Jeg tager afsted, og er spændt på, at se, hvad de finder på.

    At sige, jeg blev skuffet forslår vist ikke. Det jeg fik var som det ses grønt stabelt dekorativt på en tallerken. Udover lige grøntsager, var der oliven, 3 jordbær og lidt valnødder og tørrede figner/abrikoser. Det var ikke engang en salat – der var ingen dressing af nogen slags heller, så en tør omgang og stivelse var der heller ingen af – jeg kunne nævne pasta, quinoa, bulgur, cous cous, ris, nudler, wraps, for ikke at nævne kartofler eller andre rodfrugter. Man kunne have lavet de lækreste salater. Jeg ville intet have haft imod at få en tallerken med 3 forskellige salater – overhovedet ikke, hvis det var gjort med omtanke og ordenligt.

    Det her var lige præcis den løsning, jeg skrev for at undgå. Det var lækre grøntsager, sprøde og flotte, men det er ikke det, det her handler om. Hvad ville du sige, hvis du fik serveret ovensiddende til en pris af 275,- kr.??? Jeg sagde ikke noget på dagen, for hvad skulle jeg så gøre?? Jeg havde ikke tid til at gå hjem og spise noget, og jeg var ærligt talt ved at dø af sult, og blev selvsagt dårligt mæt. Men jeg er godt nok rasende over at de vil være sig selv bekendt – især fordi jeg netop havde skrevet til dem på forhånd. Så var det bedre, de havde sagt, vi kan ikke løfte opgaven. Fint, så havde jeg spist mig mæt hjemmefra og havde hilst på mine venner ved bordet og drukket et glas sammen med dem. Det havde jeg været gladere for. Som det er, føler jeg mig snydt så vandet driver af mig, og det er ufedt!

    Man havde sat alle sejl til i forhold til reklamering for denne Derbydag. Det betalte sig, og dagen endte med rekordomsætning. Hvad der var mindre godt, var at man havde glemt at tage højde for den ekstra menneskemmængde i form af ekstra personale. Det gjaldt såvel Marienlund som selve banen. Jeg ved ikke, hvem der står for informationsboderne og udbetalingsboderne/informationer. Folk skulle stå halve timer i kø, hvis de ville hæve penge. Klog af skade hævede jeg, så snart jeg kom rigeligt, men hvad med alle dem, som aldrig har været på banen før – hvor fedt er det lige?

    Dertil kommer det evigt tilbagevendende problem med pølseboden, hvor folk stod i en kæmpekø. Det gør folk selv på almindelige løbsdage, og også thaimaden og pandekagerne var overbelastet. En mere af alle de 3 ting, kunne snildt have været beskæftiget.

    Kaffevognen vi har været så glade for, når den endelig har været der, var der selvfølgelig ikke. Med det vejr der var, ville folk gerne have en kop kaffe. Oppe ved højen meldte man, at de ikke kunne følge med, så folk der havde betalt rigeligt for deres mad og platter, kunne ikke få en kop kaffe bagefter – hvad hulen ligner det? Det er dog en helt almindelig ting, at man gerne vil have en kop kaffe ovenpå maden.

    Læs mere nedenfor:
    Læs resten

    Anbefaling: Pretty Yummy Foods

    PrettyYummyFoodsopt2

    Og nej denne blog er ikke vegansk eller vegetarisk for den sags skyld, men jeg synes, den er indbydende, og har lækre opskrifter også jeg kan bruge. Når jeg kan bruge, så er der nok også noget I, mine læsere kan bruge, og til jer der fotograferer – tjah, så er det også en side, der dér inspirerer.

    Jeg fik lyst til at lave ispinde, da jeg så nyeste indlæg derovre, så der skal vist købes nogen ispindeforme 🙂 Vejret er bestemt til det. Klik på screenshot ovenfor, for at komme ind til bloggen.

    Weekenden ligger ubrugt hen, men jeg behøver ikke kede mig. Rydning af stue, fotos og meget mere, hvis jeg skulle få et anfald af vanvittig energi – det kan man næsten håbe. Ihvertfald en god en til jer.