Verdens bedste? – Melissa’s Spaghetti

Som mange andre så elsker jeg pasta. Ikke at det altid er det mest sunde at mæske sig i, men når jeg gør, så nyder jeg det, og jeg prøver at lave sunde versioner ofte. Således synes jeg, så bliver det lidt mere “legalt”. Jeg følger mange blogs og efterhånden udgør madblogs en anseelig del af mængden. Det gør de dels fordi, jeg aldrig bliver træt af at læse om mad og prøve nye opskrifter, og så fordi de almindelige blogs i høj grad forsvinder, og så fordi opdateringsfrekvensen på mange af mine favoritter, er faldet til et meget lille niveau. Trist, men sandt.

En gammel favorit, er The Travelers Lunchbox, en skøn blog som har både rejser og mad på programmet. Begge dele noget, jeg holder meget af – også i forening. Den opskrift, jeg skal give jer her idag er netop derfra. Melissa, der har bloggen, har så været så heldig at være på Sicillien, hvilket jeg ikke har, men det er også på min “to-go-liste”, om jeg så må sige. Uha, der er så mange dejlige steder at se og smage.

Som Melissa skriver, så er det at pille tomater en langsommelig affære, men und dig selv, at gøre arbejdet, for det er det værd, og hvad opskriften befaler. Du kan udenfor tomatsæssonen bruge flåede dåsetomater (3x400g), som du tager indmad fra, og dræner, og det giver ifølge hende et udemærket resultat, men er klart bedst med de friske tomater. Jeg gjorde den fejl, at prøve med cherrytomater først, og de er for små at flå, og stykkerne bliver ikke gode. Tomaterne skal have en god størrelse.

Jeg har nu lavet denne ret flere gange, og er blevet helt “besat” af den. Er med andre ord helt vild med den. Det sjove er, at da jeg læste den først, tænkte jeg at mynte og pasta lød helt forkert, men eftersom jeg jo havde sat mig for at prøve, så gjorde jeg, og det har jeg ikke fortrudt, og det vil du heller ikke – jeg vil gerne høre, hvad du synes. Heldigvis gav Melissa mig tilladelse til at oversætte og bringe her til jer, der ikke kan den engelske version så her goes. Saucen duer ikke kun til pasta, men kan også fint serveres over fisk eller kylling.

Melissa’s Spaghetti with Salsa Trapanese

Kilde: Spaghetti with Salsa Trapanese på Travelers Lunchbox adapted from Giorgio Locatelli’s Made in Sicily

(4-6 personer)

500g saftige, modne tomater af god størrelse
75g blancerede mandler
1-2 fed presset hvidløg
40g (1 large handful) friske mint blade, hakket
50ml oliven olie
salt og friskkværnet peber, efter smag
et nip sukker

500g tørret spaghetti

Skær et overfladisk “X” i bunden af hver tomat, og put dem i en varmebestandig skål. Kog vandet i kedlen og hæld over tomaterne og dæk dem helt. Lad dem være i 10-20 sekunder, eller indtil skindet begynder at bukke op omkring X’et. Hæld vandet fra, og fyld skålen med koldt vand. Når tomaterne er kolde nok til at håndtere, pilles skindet af. Skær dem i halve, og skrab frøene ud og skær kødet i stykker. Drys med salt og lad dræne i en si, mens du ordner de andre ingredienser.

Rist mandlerne i en 175C varm ovn i 8-10 minutter eller indtil gyldne, den hak dem medium-fint.

Bland de hakkede mandler og tomaterne i en stor serveringsskål med hvidløg, mynte og olie og mas tomaterne en smule med bagsiden af en gammel og smag til med salt og peber og en smule sukker. Gem til du har kogt pastaen, eller du kan lave sauce flere timer før, og så koge pastaen lige før spisetid.

Bring det velsaltede vand i kog og kog spaghettien indtil al dente.Hæld vandet fra og dræn godt, og hæld den umiddelbart over i skålen med saucen og bland godt. Tilsæt krydderier hvis behov og servér.

Melissa siger og jeg giver hende ret:

Jeg føler ikke, denne ret behøver ost, men Locatelli foreslår, at hvis du ønsker noget, at du kan rive en ung pecorino og blande i før servering.

Bon appetit :-)

At spise Al Fresco og være bevidst

Idag har jeg gjort noget, jeg burde gør oftere. Når sommeren er slut, sidder jeg ofte med den der dumme fortrydelse af, at jeg skulle have brugt min altan noget mere. Måske, jeg ikke er alene om, at være dårlig til at få det gjort alene? Jeg har intet problem, når jeg har gæster, så elsker jeg at sidde derude.

Nu kom jeg så til at tænke på nogen andre aspekter af det her i dag. Dels var der aspektet med, hvor meget jeg havde nydt at sidde ude hele ugen i Berlin. Indrømmet, der var vejret også noget bedre, men stadig.

Dertil kommer, at jeg inden jeg tog afsted, læste jeg en del anbefalinger om, hvad man ikke skal gøre, når man prøver at tabe kilo. En af dem, er at sidde foran fjernsynet og spise, for så har man (jeg især) en tendens til at skovle ind, uden at være bevidst om, hvad og ikke mindst hvor meget, man indtager.

Da jeg var i Berlin noterede jeg mig, at jeg nød min mad meget mere, fordi fokus jo var på den, og jeg spiste langsommere, fordi jeg også skulle holde øje med alt omkring mig. Maden smagte meget bedre, og jeg var mere end mæt, når jeg forlod bordet.

Alt det kom jeg til at tænke på her i dag, omkring spisetid. Og så var der ikke langt fra tanke til handling, for på det tidspunkt, var det faktisk fint vejr. Så ud kom jeg og spiste mine Brasede kartofler, krebinet og stuvede hvidkål ude på altanen. Og det smagte skønt.

Jeg vil prøve, at holde fast i vanen med IKKE at sidde foran fjernsynet og spise, men rykke hen til (mit iøvrigt ganske udemærkede) spisebord, når maden skal indtages. Noget jeg som sagt også tænkte over inden, jeg tog afsted. Men når det er muligt, bliver maden fremover indtaget ude.

Hvad med dig, får du brugt din altan nok?

Containerfund III


Endnu en guldgruppe af dejlige madvarer, fundet 24. april


Små kartofler i en mellemøstlig dressing


Kartoffecurry


Kyllingefilét med små kartofler i mellemøstlig dressing og tomatsalat

Tomaterne blev omsat til de ovntørrede tomater, Tomatsauce med fennikel, peber og rødvin og tomatsalat. Kartoflerne blev omdannet til en kartoffelcurry og små kartofler i en mellemøstlig dressing (opskrift på senere tidspunkt) og resten skal bruges i dag på min kartoffelsalat. Det er svært at være andet end tilfreds med det der containerfundconcept synes jeg! Men okay…..!

Frokost….

Resten af den dejlige bagte squash fra forleden, fik 1½ min. i mikroovnen, og blev spist sammen med en færdigblandet salatmix fra ALDI tilsat en dressing jeg havde, og cherrytomater og et drys purløg og to kartoffeldimser også fra ALDI. Det smagte skønt, og kan varmt anbefales.

Morgenen er godt brugt som først hundelufter, hestepasser og babysitter :-) – i små mængder til det miderste, for svimler stadig, så kun Neppe fik fornøjelsen af mig. Jeg sov næsten ikke i nat, og er underligt nok ikke ved at dejse om. Det viser hvor uforudsigelig mit system er. Men jeg vil dog smide mig på sofaen, og falder nok også i søvn. Senere får så se, hvad og hvor meget jeg får lavet. Vejret – det er ikke noget at tale om. Trist! God dag til dig, på trods.

Camouflagepasta – eller en måde at få flere grønsager i ungerne

Nu har jeg godt nok ingen børn, men det slog mig, da jeg lavede den her pasta i går, at det var en super måde at få nogen grønsager i ungerne, de ellers ikke ville røre med en ildtang. Jeg håber da, at moderne børn, bliver introduceret til mange grønsager, men det er jo ikke ensbetydende med, at de spiser dem! Det ved vi vist godt, hvis vi er realistiske.

Åbenbaringen kom, da jeg var ved at lave aftensmad og gennemgå mit køleskab. Jeg havde en rest kogt og snittet hvidkål til overs fra da jeg lavede stuvet hvidkål. Og enten skulle jeg fryse det og gemme til næste gang, eller bruge til noget andet. Det var der næsten for lidt til, og jeg smider altså ikke mad ud – no way!

Jeg havde jo tænkt, at jeg skulle have pasta, og jeg havde faktisk også en rest pasta, omend ikke ret meget. Så var det jeg tænkte, at jeg ikke har godt af for meget pasta, og hvidkålen ganske udemærket kunne udgøre sundt fyld. Og det kunne det så ganske fint, og det gav bare lidt tekstur og ekstra smag, uden at smage af kål, for det var jo camoufleret med rød pesto, lidt cayennepeber, karry, hvidløg og løg, og så lidt cherrytomater til slut og det smagte bare rigtig dejligt. Så har du svært ved at få grønsagerne i ungerne, så smid dem i dine sædvanlige retter, sådan camoufleret. Jeg er sikker på, de slet ikke opdager. Du kan også koge og blende og komme i gryderetter etc., rive og komme i frikadellerne med mere, hvis det skal være. Og der er jo ingen der tager skade af mere grønt – vel?

Do’s and Dont’s

Siger hun, hvorefter hun idag netop købte ting, hun IKKE skulle. Pis osse, men jeg glæder mig da over, at vægten går den rigtige vej, men derfor skal jeg ikke købe den slags alligevel. Min undskyldning – det er Jul, men SO NOT COOL!!! Argh!

Den gode æbleflæsk – sådan helt forgæves

Jeg skulle sådan helt spontant have en gæst i går aftes. H*n ringede selv og foreslog et kig forbi, til lidt kaffe eller vin. Tidspunktet for ankomst var alligevel spisetid, så jeg sagde, at vedkommende kunne tage vinen med, så ville jeg lave noget mad. Så langt så godt.

Dagen startede så med, at jeg (trods en infalsk hovedpine), drog ned og handlede et par småting. Flæsket havde jeg, og det var af den gode øko-slags, og det kunne lige passe i mængde også. Jeg er vild med Anne (Hjernøe) fra Frilandshaven’s opskrifter, og lige p.t. genudsender de dem faktisk. Og helt sjovt var det netop æbleflæsk, der var på tapetet her forleden, og jeg lod mig inspirere.

Jeg tilpassede lidt, sådan hist og pist – f.eks. brugte jeg stødt spidskommen istedet for hel, og så brugte jeg gulerødder istedet for rødbeder og pistachiekerner istedet for mandler og græskarkerner, og iceberg istedet for hvidkålen. Fignerne sprang jeg over, af den simple årsag, at de ikke havde nogen i Superbest, og som tingene udviklede sig, var det helt fint, ligesom jeg også sprang flæskesvær over. Æblerne og løgene blev stegt på panden og jeg lavede altså ikke mine til mos. Det var iøvrigt naboens, udemærkede nedfaldsæbler, som ellers tilfalder hestene.

Gæsten var forventet omkring klokken 18 og jeg ventede og ventede. Intet skete, og så pludselig kunne jeg se, der var ringet efter visit, der hvor man ikke sender andre. Jeg prøvede at ringe, og fik ingen kontakt, lagde besked og bad vedkommende ringe, men at jeg da gik ud fra, vi sås snart. For en sikkerheds skyld skrev jeg også og bad om en opringning. Det fik jeg ikke, jeg fik en sms med, at vedkommende havde været forbi, og nu var taget i byen, men ville ringe onsdag!!!

Jeg var og er helt målløs. Dels fordi, at måske jeg ikke har hørt døren og jeg ikke lige tog telefonen, men hvis standarden blandt vedkommende og dennes venner er sådan, at når man inviterere på middag, så er man ikke hjemme, så siger jeg “tak for kaffe” – dels ville jeg da aldrig bare sådan lige give op, og dels så ville jeg da lige vente og ringe igen. For mig virker det som om, det bare var en god undskyldning for at tage i byen. Men hvis vedkommende hellere ville det – fint! Men hvorfor så foreslå?

Det skal jo så lige siges, at der selvfølgelig ingen kontakt var at opnå til vedkommendes telefon efterfølgende, selvom min besked om en ønsket opringning blev modtaget. At sige, at jeg er skuffet over den opførsel forslår ikke.

Fotoet, er af salaten, som smagte dejligt som alt det andet. Jeg troede ellers, jeg havde taget af tallerken (min kun, af gode grunde) med det hele, men der var kun dette, og jeg er sikkert blevet afledt i min frustrerede, skuffede og temlig sure tilstand. Jeg ved ikke med dig, men jeg er altså ikke vant til den behandling, og jeg skal være helt ærlig, jeg gider den heller ikke.

De der sukkerkringler….


Sukkerkringlerne hos bageren i Den Gamle By

Nu da jeg var i Århus, var vi også i Den Gamle By. I den gamle by, ligger en bager, som bager kager som vor mormor kendte dem. Vi var inde og handle lidt til aftenteen, og blandt andet købte vi en sukkerkringle. Den smagte bare godt kan jeg sige. Nu vel hjemme igen, tænker jeg, at jeg på et tidspunkt skal prøve at lave selv, og opskriften er over det hele, så i princippet behøver jeg ikke bringe, men det gør jeg så lige. Det kunne jo være, andre kunne finde på at bage i det her regnvejr, der hersker ihvertfald her.

Noget andet, der var, var kommenskringler, som jeg kan huske min mormor nævne. Ikke at jeg husker, hun har lavet (det har hun muligvis), men bageren havde dem også. Vil du bage dem, fandt jeg en fin opskrift hos Liselotte.

Mormors gammeldags sukkerkringler

250 g mel
250 g smør
1 spsk eddike
ca. 1 dl kold kernemælk

Pynt:

Æggehvider og tesukker

Alt hakkes sammen til en grynet masse, æltes derefter til en fast dej, der lægges koldt i nogle timer, men gerne længere. Derefter deles dejen. Hver del rulles ud, og med et klejnesporen afstikkes den til 1 cm brede strimler, der formes til ikke for små kringler, som pensles med æggehvider og dyppes i det grove tesukker. Bager ved kraftig varme, 250° i 5 min.

Zombie


Klatrehortensia

Ja det er hvad jeg bliver af det allergimedicin, når jeg tager, som lægen mente, det ville hjælpe bedst. Hjælper gør det skam også, men eftersom jeg bliver så “stenet” af det, så har jeg ikke megen glæde af det. Så jeg kan vælge enten at sove min tid væk eller snøfte godt, og hvad der ellers følger med. Så er valget ikke svært. Suk, man har mange glæder.

Egentlig skulle jeg have været til Derby galops idag, men det blev så droppet. Dels på grund af ovennævnte og dels fordi det pissede ned i stænger, for nu at sige det mildt. Så er der altså ikke meget ved det. Og jeg har jo set en Derby galop før, og de samme heste skal jo løbe rigtigt på søndag. Der håber jeg dælme vejret gider arte sig.

Jeg har været køkkenskriver i dag også. Jeg havde en oksemørbrad i fryseren og den skulle altså bruges nu. Og eftersom finanserne ikke er helt okay i øjeblikket, så kunne jeg passende forvandle den til lidt forskellig spiseligt. I går fik jeg to lækre bøffer og salat f.eks. Og i dag skal jeg have nuddelsalat med samme lækre kød. I en gryde på komfuret simre en græsk inspireret gryderet af noget af det. Så den skal nok blive brugt. Den blev for snart længe siden købt til et specielt formål, som desværre aldrig blev til noget. Og nu spiser jeg den altså så.

Vaskemaskinen skal også lidt på arbejde, og har jeg som altid projekter nok her ved computeren. Hvis jeg orker – som sagt, er jeg mere sovende end vågen. Nu undlader jeg at tage nogen som helst piller i dag, så må det for hulen komme ud af systemet, så jeg kan begynde og tage som jeg gjorde og blive tilnærmelsesvis normal i hovedet. For det her, er godt nok ikke til at holde ud.

Iøvrigt lavede jeg en bommert i går. Heldigvis var skaden til at overse, fordi jeg havde helgarderet mig. Jeg skulle have ladet mine batterier til kameraer op. Det fik jeg også gjort. Jeg cyklede til Bernstorffsparken og tager mit 40D frem. Intet sker??? – hvem havde glemt at sætte de nyeligt opladede batteri i?? Mig! Heldigvis havde jeg jo også IXUS med incl. batteri, så dagen var reddet. Jeg skal gøre den slags nøje overvåget! Det skal helst ikke ske igen. Hvis man nu havde bil, kunne man jo lige være smuttet hjem efter det, men eftersom jeg var på cykel var det ikke en mulighed. Nå, men det gik. Nu til vasketøj og frokostforberedelser og måske (formentlig en lur).

Gårsdagens middag

Var laks med salat. Jeg elsker laks, så jeg er glad for, at jeg må spise lige til jeg er mæt af netop det, på den her kur. Men et stykke laks med en god portion salat, er mere end rigeligt. Og da ganske især i går, hvor det var så varmt.