Amazonernes kamp – igen!



Nicolaj Stott på Tigress Eleven og Manuel Santos på Madame Esprit på vej i mål i Sceptre Stakes 2011

Amazoner, er kvindelige krigere og er der to hopper, der har været “i krig” flere gange nu, så er det Tigress Eleven og Madame Esprit. I går, da Sceptre Stakes skulle afvikles, skulle vi til det igen.

Skulle det gå “efter bogen” skulle vi ud i endnu en opløbskamp, der stort set kun handlede om de to. Det var vi alle klar over, men ikke hvor tæt det ville blive denne gang. Selv på målfoto kan det være svært at se, hvem der er først over stregen, men det blev altså Madame Esprit. Hold da op, det var nervekrig til det sidste. Flot, flot væddeløb var det. Og som alle ved, havde vi vejret med os.

Et stort tillykke til alle omkring den fine hoppe. Og så håber vi selvfølgelig, at næste gang er lykkens gang for Tigress! Ingen tvivl om, at de begge er fantastiske heste, der yder deres absolut yderste.


Både Manuel Santos og Madame Esprit havde god grund til at se veltilfredse ud efter den nevepirrende opløbskamp

Sagde du….? Ja det gjorde jeg!


Så dejligt var der onsdag morgen kl. 6 på banen, med mosekonens bryg. De ridende svende er: Gert Hansen på Et Toi, Paul Boylan på Black Angel og René Clemmensen på Madame Esprit

Jeg synes, det hele vokser mig lidt over hovedet. Vi er næsten i juni måned (om et par dage), og solens glimt, kan meget hurtigt tælles. I forgårs var det en smuk morgen, men som så ofte før så kom der en stor, stor sky og lagde sig tungt over de hele. Både onsdag og torsdag var jeg en tur i stalden og når jeg endelig har været kommet hjem, er jeg gået ud som et lys. Igår skulle jeg så lige ned forbi for at lægge et par af mine ting på plads og så hjalp jeg lige aftenvagten med lidt, og Gudhjælpemig om ikke det haglede! Ja du så ikke forkert det haglede. Den hest, jeg skulle hente ind, gik godt nok lidt i selvsving, da det pludselig væltede ned. Jeg havde nok at gøre med at holde den og få den næste ind også. Men altså.

Så det går med travlhed og træthed. De fotos jeg tog mandag, er jeg ikke færdig med endnu, for jeg har simpelthen ikke haft kræfter til det. Idag skal jeg have ordnet nogen ting herhjemme. Det gør jo desværre ikke sig selv heller. Så den står på oprydning og rengøring nu her. Så må vi se, hvor meget foto og halløj jeg orker senere. Jeg kan jo kun prøve at tilgodese lidt af det hele. Foreløbig ønsker jeg jer en god weekend.