Frossent mandagshold

At sige, det er koldt p.t., er vist en underdrivelse. Især, hvis man som os hestemennesker, skal opholde sig udenfor i længere tid. I dag var det lige så koldt som nogle af de andre dage, dog senere med den forskel, at det begyndte at blæse. Det gør en megaforskel. For at holde varmen, var jeg pakket ekstra ind og det hjalp. Jeg kom kun til at fryse mine fingre lidt og mine fødder på et tidspunkt.

Ikke mindst for at holde varmen, men selvfølgelig også for at være til gavn, fik jeg lavet en del i dag. Jeg startede med at børste min nye ven Momento, som bare er en sød hest. Efter ham kom Carolus, som også var til frisøren, og senere striglede jeg også Stinger og Magnum, så jeg havde faktisk travlt. Indimellem blev det til en sludder og jeg fik også rendt på walkeren. Så som vanligt, havde jeg mange hatte på og flere roller, og det er helt som det skal være.

Glansnummeret var, da jeg skulle tage Stinger ind fra folden. Det kunne jeg da glemme. Han ville ikke med ind. Og med den attitude, han lagde for dagen, kunne jeg godt styre mig for at gå ind. Vores Jockey hjalp og han kunne fange ham. Men Stinger var i hopla og det var ikke uden opvisning. Det var helt fint for mig, at Rafael tog over. Til gengæld var han en ren engel, da jeg senere tog ham ind fra walkeren, hvilket jeg var glad for. Det plejer nu heller ikke at volde problemer.

Til sidst var det koldt og jeg var der tidligt, og jeg cyklede forbi banen og så dem ride det sidste hold der, og så kørte jeg hjem. Nu har jeg fået et bad og er træt. Jeg synes som altid, det var dejligt at være der, men jeg mangler altså Kickertutten forfærdeligt, og jeg er ikke den eneste, der savner ham….På foto er det Thea og Magnum, da de kom hjem fra tur.

Bedre end forventet

Dagen startede skidt. Jeg vågnede og var langt fra frisk. Ikke syg som i syg, men bare udmattet og drænet. Dertil kommer at jeg har følt, at jeg pressede mig selv lidt rigeligt senest og var på vej til at blive stresset. Det sidder lidt i mig endnu, kan jeg mærke, men jeg kan forhåbentlig nå at tage det i opløbet til en vis grad. På et punkt kan jeg ikke – jeg vågnede nemlig også med noget, jeg ikke har haft i evigheder – et forkølelsessår. Et sikkert tegn på, at det er på høje tid og skrue ned for aktiviteten. Så det gør jeg så. Sådan er det nødt til at være.

Det er meget godt, at andre på mine vegne synes, det er åh så godt, at jeg presser mig selv. Var jeg som alle andre, så ville jeg sige, at det er det. Og til en vis grad, skal jeg selvfølgelig også prøve at rykke grænserne. Jeg ved dog også, at jeg skal passe på, for lige pludselig så siger mit system fra, og jeg bliver syg. Det har folk stadig svært ved at forstå og respektere og vil gerne give mig fornemmelsen af, at jeg ikke gør det godt nok. Jeg har været inde på det før, og jeg bliver træt og ked af det!

Bare som eksempel, var jeg i stalden lørdag. Det er rigeligt med aktivitet til mig på en dag og især så travlt, som der er i øjeblikket. Jeg føler virkelig, jeg burde være 12-armet blæksprutte. Det er jeg jo så ikke, men det gør at jeg styrter rundt p.t., når jeg er der. Anyway, så havde jeg læst om det her arrangement på Facebook, jeg gerne ville til (indlæg her), så til trods for, at jeg næsten ikke kunne stå på benene, så tog jeg afsted. Jeg var der ikke så længe og det var super at se det. Men jeg betaler så også prisen nu i forhold til at være helt drænet, forkølelsessår og hovedpine konstant. Jeg synes, jeg har bevist, at jeg prøver mit bedste, og jeg ved godt, jeg ikke skal stå til regnskab, men visse personers holdning og manglende forståelse, går mig altså på engang imellem og især lige p.t, hvor jeg virkelig føler jeg anstrenger mig til det yderste. Det er værd at huske, at der er en grund til, at jeg er på pension. Det er langt fra at være for sjov.

Jeg synes således også, jeg har været god i dag, for jeg har fået lavet lidt online, vasket sengetøj, dyne og puder og puttet sommerdynen på sengen og støvsuget. Det lyder måske ikke af meget, men jeg er godt tilfreds, selvom jeg som altid gerne ville have nået mere. Nu skal jeg sove, for den står på stald i morgen. Dagen sluttede med hyggelige beskeder og galop fra Bro Park, hvor vi havde 4 heste til start. Skal vi ikke bare sige, at det mest hyggelige element var de beskeder jeg udvekslede!!

Fotos er fra netop i lørdags, og hesten hedder Magnum. Han er den dejligste hest, som vi alle holder meget af. Han synes da lige, han kunne lægge sig og få en lur på folden. På den note: Sov godt!