Kosmetik uden ubehageligheder

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg foretrækker min kostmetik og make-up fri for dyreforsøg, og en masse ubehageligheder. Selvsagt, er jeg ikke “dullet op” til det vilde, når jeg skal i stalden, omend jeg selvfølgelig sagtens kunne komme lidt mascara på, men det gør jeg altså ikke. Når jeg ikke skal i stalden, kan jeg rigtig godt lide at bruge make-up, og da som minimum lidt læbestift/lipgloss på. Og til særlige lejligheder og når lysten kommer over mig, får den selvfølgelig en ekstra tand.

Meget ofte er jagten på kosmetik uden dyreforsøg og som også er vegansk (det går jeg efter nu om stunder) en noget speget affære, hvor man skal have lidt hist og lidt pist og ofte online til temmeligt pebrede priser. Det var jo rart at kunne finde et sted, til det hele. Jeg fandt jo et dejligt mærke, da jeg var i USA, men igen, så koster det også ikke meget, meget, men når man lægger porto oveni, så begynder et at “bide”.

Så i dag så jeg en artikel om mascaraer uden kemikalier, og fandt det her mærke, der nu også sælges i Danmark. Det skal sige, at jeg ikke har prøvet det endnu, men jeg vil gøre så snart, jeg løber tør, for en eller flere ting. Hvis du prøver, så lad mig vide.

Der er den internationale side, og der er link til flere sider over hele verden. Det var sådan, jeg fandt den danske. Jeg personligt, glæder mig til at prøve ElfCosmetics. Du kan trykke på fotos og komme til henholdsvis den internationale side og nederst den danske.

Stil til dig og din form – kig kanal 4 iaften

Det kan være uhørt svært at finde sin stil og, hvad der passer til lige den kropsform man har. Der er også nogen, der ikke kan finde ud at klæde sig til lejligheden eller efter alderen. Som eksepempel så jeg en pige med halvstore børn i den amerikanske udgave af “What not to wear” (ses på Travel & Living), som klædte sig mere som en klovn end noget andet. F.eks. havde hun rottehaler, som vi vist godt kan blive enige om, ikke er klædelige, meget over 6-årsalderen, hvis så langt.

Mange tror det med make-up er besværligt, men det behøver det slet ikke at være, og der skal så lidt til at gøre en stor forskel. Mange gør også den forskel, at de hvis de har lidt rigeligt på sidebenene, prøver at gemme sig i “Telte” – det virker ikke. Man skal stadig prøve at finde kropsformen. Selvfølgelig kan man have så meget, at det kan være en noget håbløs opgave, men sådan generelt.

Tænk over det! Gør en indsats for at se lidt pæn ud og tænk over, hvad du tager på. Er du lost, så kig med iaften klokken 22 på Kanal 4, hvor Trinny og Susannah klæder USA på og så genudsendes programmet igen på søndag kl. 23.05. Åndssvagt tidspunkt, men sådan er det altså. Hvis du ikke har mulighed for at sidde oppe så optag, du fortryder ikke.

Min kære mor sagde altid, man overhovedet ikke er smart, hvis man ikke klæder sig til lejligheden – det giver jeg hende helt ret i ligesom, jeg mener, man skal klæde sig efter sin form, og selvfølgelig finde sin egen stil, hellere end at følge moden. God fornøjelse – Foråret er tiden til hovedrengøring på mange måder og også oplagt til at give stilen et tjek-up! Og sjovt nok, var det Henny, der også tog emnet op, omend fra en lidt anden vinkel der inspirerede mig til dette indlæg.

Relaterede links:

Trinny & Susannah på Wikipedia