Superfantastisk forårsdag



Snow Flake og Malin (ejer) efter løbet i vindercirklen

Så blev det RIGTIG forår, både vejrmæssigt, men også i det hele taget. Der er først rigtigt taget hul på foråret for en galoptosse som mig (og mange andre), når sæssonen starter. Det gjorde den på Klampenborg Galopbane i dag. Og med et brag af en løbsdag.

Jeg kan dårligt mindes, der har været så mange mennesker nogensinde på en åbningsdag. Der har været på storløbsdage som Derbydag, men dælme ikke ellers. Der var rigtig mange mennesker, og vejret var bare mere sommer end forår. Helt fantastisk.

Hvad gjorde dagen endnu mere fantastisk var, at vores to heste (Snow Flake og Sazerac) gik hen og vandt begge to. Så kan man altså ikke forlange mere. Vi havde ingen uheld heller og i det hele taget synes jeg bare, det var en god dag.

En god veninde kom forbi og var med i stalden og hilse på og så hjem og få noget at spise. Nu skal jeg godt nok slappe af, for jeg er edder-træt siger jeg bare. Imorgen står den på soven længe og så løb fra Jägersro og masser af fotos fra dagen i dag. God weekend til jer.

Lidt staldrundgang m.m.


En ny beboer hos Søren Jensen, en rød hingst (Duke of Marmelade-Mystic Mile), som jeg synes, er ret dejlig, men han har intet navn endnu


The Seducer får vasket sokker og her hale. Malin holder og Fie vasker – teamwork – det er vi gode til, synes jeg


Masser af mennesker, det kan vi lide, og der kom flere


Seducer og Malin på vej ud


Imaginenowar og Susan

Så er det weekend, Påske og tid til årets Staldrundgang blandt andet. I går var jeg også til min nevøs fødselsdag og det var den anden aktivitet, jeg skulle være frisk til. Frisk er jeg dog ikke, men jeg kom til fødselsdag. Set i bagklogskabens lys, var det nok ingen fed idé = mange mennesker, megen snak, larm og støj/uro = hovedpine!

Men jeg overlevede, og jeg kom også til staldrundgang i dag, som det ses. Jeg var for en gang skyld næsten kun tilskuer (det eneste aktive jeg lavede, var at pudse “racerpony” Kicker, og det fik jeg så også hovedpine af). Ellers tog jeg bare et par fotos hist og pist og fik sagt hej til en masse mennesker.

Som I ved, så er intet motiv for stort eller for småt, og egentlig så er jeg ikke vild med opstillede fotos, hverken af mennesker eller dyr for den sags skyld, og derfor er de sidste to absolut nogen af favoritterne på dagen. Dejligt at se jer alle, både jer der er der sådan dagligt og alle jer, der “bare” var på besøg! Rigtig god Påske til alle og så kommer der lidt flere fotos, når jeg engang ikke har så meget hovedpine.


Miss Swansea vil rigtig gerne nusse og sludre, her får Fie et “kys”


Der var også små hestglade mennesker. Her er det Stradivarius (Søren Jensen), der bliver nusset

Søndagsmorgenarbejde


Malin Karlsson på Snow Flake og Danny Patil på Una Vita


Malin Karlsson på Majestic Eleven og Susie Glennie på Lariyda (FR)

De fleste mennesker sov, da jeg kørte ned på banen her til morgen ved 7-tiden. Der var ikke en bil eller noget, der bare tydede på liv på det tidspunkt. Det er en af mange forkromede forskelle på at bo på landet og her. På landet, er det jo nærmest langt op ad dagen.

Og hvad kan så få mig ud af sengen 6.15 en søndag morgen andet end galops! Nemlig. Vi havde lige “et par stykker” der skulle strække stængerne inden det går løs på onsdag. Der var to mere end vist her, men de fotos blev ikke helt så vellykkede, udover de gik på cushin, som ikke er til at fotografere på.

Når jeg nu stod der så mødte jeg også et par stykker fra andre stalde og de blev også genstand for linsen, men dem må I se senere. For godt nok stod jeg op, og jeg nød det også, men jeg er edderspændt træt nu. Jeg var jo også på farten i går, så nu trænger jeg for at slappe af.

Før jeg gør det, kan jeg så sætte en vask over, løbe en tur med støvsugeren og vande blomster – jeg skulle da nødigt kede mig, helt bortset fra et bad nok også er på sin plads. Men selvom jeg er træt, var det en dejlig morgen og med det triste overskyede vejr rendte jeg ikke i den sædvanlige med solen lige i synet. Det var så også det positive, der var at sige om vejret.

På sidste lot, var det sidste øjeblik, for de var i den grad begyndt at stille op til Klampenborg Classic Motor Meeting, som jeg jo har deltaget i nogle gange. De får desværre ikke så godt vejr som de forrige 2 år.

Uanset hvad du skal, så ønsker jeg god søndag!

Fantastisk vejr og kageglæde

Morgenen og formiddagen gik i det bedste selskab – græsgalops og stalden. Det er det bedste jeg ved. Som jeg har nævnt før, er der som regel græsgalops om mandagen, og det er altid en god undskyldning, til at få taget nogen fotos. Dog kunne jeg lige på det tidspunkt godt tænke mig, at solen gik bag en sky, for det passer meget skidt at få solen lige “i synet”, men det er da blevet okay fotos alligevel. Jeg fotograferede ikke alt, der var dernede i dag, men det jeg kunne nå, mens jeg var der. En måde at begrænser mig på også.

Jeg havde bagt chokoladekage til pigerne, og den blev rigtig god skal jeg hilse og sige, og det synes pigerne også. Så at sidde i solen og kigge på heste, og spise kage og drikke te, efter at have set græsgalops, så bliver det ikke meget bedre.

Da jeg kom hjem smed jeg kameraet op, og så tog jeg toget ind for at få fat på en ny støvsuger. Jeg har villet have et par gange før, men har ikke gjort, så nu skulle det være. Til de 300,- kr. den kostede, så er det ikke den store katastrofe, hvis ikke den er sagen. Her trængte i den grad til en tur med den, så jeg testede med det samme og den er helt fint til de penge. Ikke mindst er den ikke særlig stor, poseløs og meget let at komme rundt med. Min gamle Miele kommer i kælderen og kan bruges til at støvsuge dernede med. Den ér god, men har set bedre dage, og er stor og tung. Efter støvsugning havde jeg overraskende energi til at vaske gulv, og jeg skal hilse og sige, at det trængte her til også. Skønt at få gjort.

Efter endt gerning, synes jeg, at jeg fortjente endnu et stykke kage og en frapuccino. Og så er resten af tiden gået med at ordne fotos fra dagens galops. Før jeg offentliggør lidt (mere) om det, skal jeg altså have et bad og noget at spise. Håber jeres mandag har været god – og så tænker jeg på, om du holder Meatfree Monday?


Danny Patil på Una Vita og Malin Karlsson på Majestic Eleven


Bologne nød i den grad en tur på folden og stillede endda op til fotografering

Dagens udflugt og om ikke at prøve nye opskrifter, når man er træt

IMG_6547opt2_StaldenogBanen
Iben Hjorth Buskop på Simbad

IMG_6565opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Parisham (FR)

IMG_6569opt2_BanenogStald
Stella Rasmussen på Una Vita

IMG_6590opt2_BanenogStald
Malin Karlsson på Snow Flake

Nu har jeg snart gået mere eller mindre uafbrudt herhjemme i flere måneder. Jeg elsker mit hjem og min lejlighed, og hånden på hjertet – jeg keder mig aldrig! Det er sandheden, men når det er sagt, er det ikke det samme som, at jeg ikke snart længe nu har savnet stalden, vennerne og hestene skrækkeligt.

Svimmelhed og heste går ikke godt i hånd, ligesom intet faktisk gør med det. Man er kvalm og utilpas og så opgiver man inden man kommer igang, for man har det bedst, når man sidder stille. Igår anede jeg en åbning i det her helvede, så satsede på, at hvis det holdt, så ville jeg ud og have lidt luft og se “en hest”. Man kan som hestemenneske blive helt desperat og det er nok noget, man skal have oplevet for at forstå :-) Men alle kan vel relatere til, at man får lidt pip, når man er spærret inde i flere måneder.

Afsted kom jeg, og det var dejligt. Cyklen kom ud af vinterhi – det har den været en gang før, men det er superhårdt for mine plagede lunger, når det fryser. Men jeg overlevede. Nede på banen mødte jeg træneren, og kunne så få et lift tilbage til stalden. Cyklen blev bare i låst tilstand på banen. Inden vi kørte tilbage nåede jeg et par fotos, og det var helt dejligt. Der er vanvittig smukt nede på banen sådan en morgen. Men man skal helst komme tidligt, så man undgår solen for meget, for man får den lige i synet, når den når en vis højde, medmindre det er overskyet eller diset.

Det var så dejligt at hilse på alle, og så mærker man endnu mere, hvor meget man har manglet det. Jeg fik uddelt en god portion gulerødder og fik masser af tilkendegivelser på, at hestene skam ikke har glemt mig, ligesom pigerne selvfølgelig heller ikke har.

Desværre kom Stella til skade idag, da hun faldt af Vita. Hun landede uheldigt på sin fod, så hun har 2 brud i den. Det var en noget dum ting, men det var et helt hændeligt uheld, som meget let kan ske for hvem som helst. Men bortset fra det, gik det rigtig fint.

Egentlig havde jeg en plan om imorgen, men selv under normale omstændigheder, er to dage i rap for meget, så jeg “står over” i morgen og så tager jeg torsdag i stedet, hvis helbredet da vil. Der kommer også en veninde, som jeg gerne vil hilse på, og som jeg ikke har set i evigheder heller, så det kan passe fint.

Her til aften, havde jeg en plan om aftensmad og det involverede to nye opskrifter. En var Luna’s Labre Linse Lunser og en anden var Plat du Jour’s Hvidkålssalat. Så langt så godt.

Den ikke gode del her, kan ingen af ovensiddende blogskrivere bebrejdes og ingen kan faktisk. Mit hoved fungerer efter lidt specielle forhold og termer. Især når jeg er træt. Det var jeg selvsagt, da jeg kom hjem fra min tur i stalden. Det glemte jeg selvfølgelig at tage højde for. Men dette illustrere meget godt, hvor distræt og “hovedet under armen”, jeg kan blive, når der sker for meget. Det lykkedes mig, at selvom jeg omhyggeligt havde skrevet ned, at glemme 2 ingredienser i dellerne – soyasauce og løgpulver – to ret så væsentlige smagsgivere. Så ikke så underligt, at jeg synes dellerne manglede noget. “Flot”!&%¤ Nå, men for det ikke skal være løgn, kunne jeg da heller ikke sætte fingeren på, hvad kunne mangle i salaten – til trods for, at titlen angiver MYNTE, hvad tror du så, det lykkedes mig at glemme??? Yep – mynte! Jamen for hulen da!

Til trods for disse mangler, er jeg sikker på, at dellerne med disse udeladte ingredisener er endnu lækrere, for det er lige det de mangler ligesom salaten bestemt også skal prøves MED mynten! :-) Nu vil jeg gå ind og hvile mig. Det må være fortjent.

IMG_6600opt2_Deller
De lækre linsedeller

Dagen er gået med


Mink’s Be Soldier sammen med Malin Karlsson i Paddocken før Prøveløbet

Tjah “surprise” heste, heste og atter heste. Egentlig skulle jeg ikke have været i stalden til morgen. Det kom jeg så alligevel. Tak for dejlig morgenmad og som altid hyggeligt selskab. Så hjem, men på vejen fandt jeg på, at plukke hydeblomster, og gå Klidmoster i bedene. Så nu står der hyldesaft i mit køleskab, eller det bliver det ihvertfald (det trækker).

Senere var der Saturday Night Racing, som for staldens side, var en stor succes. Mink’s Be Soldier, var i Prøveløb, som han ikke alene blev godkendt i, men også “vandt”. Simbad startede, og gik sørme hen og vandt sit løb også, så det kunne ikke have været bedre. Personligt siger jeg tak for de smukke blomster, som jeg fik, for min andel i Simbad’s velvære :-) Dem får I se i morgen.

God weekend!


Susie Glennie på Larchmont og Malin Karlsson på William Tell den 15. juni 2010

Jeg siger god weekend med et lille trip ned af “Memory Lane”. Fotos er nogen, jeg “faldt over, da jeg ledte efter noget helt andet, og faktisk havde jeg glemt dem. Det er to dejlige drenge, der nu ikke længere er galopheste. William lever forhåbentlig et super liv som avlshingst i det jydske, mens Larchmont residerer hos en veninde af stalden og af mig, så ham ved vi har det godt. Det er altid svært at sige farvel, men sålænge vi ved hestene får det godt, er det jo okay, når vi lige har vænnet os til det.

Her sker der ellers ikke så forfærdeligt meget. Det meste ophidsende, har været en varmeaflæsning! Så det er ikke så meget igen. Svimmelheden florere i fuldt flor og jeg bander gør jeg. For jeg kan altså ikke foretage mig ret meget, når det hele “sejler”. Jeg prøver, men bliver så dårlig, at jeg må holde lange pauser.

Status på min far, er at han har noget luftvejsinfektion, og skal på hospitalet igen imorgen og have en sprøjte af en slags. Jeg formoder noget antibiotika. Han ringede her for lidt siden og fortalte, at det allerede, havde hjulpet. Så det er godt og jeg kan “trække vejret” igen!

Nu vil jeg prøve at slappe af, og lade op til dagen i morgen, hvor der skal ske noget, det meste af dagen. Jeg må gøre det så godt, jeg nu kan. Andet er der ikke at sige til det, og det skal nok gå. Lidt hygge skal det nok også blive til senere. Mere om det på et tidspunkt.

Søndagen – formentlig et barselsvisit, der kører på fleksibel tilpasning af hensyn til først og fremmest den nye mor, men også til mig og nu igen billøse situation. Så nu bliver besøget hjemme fremfor hospital, og det er da også hyggeligere. Gaven er købt og pakket ind, så jeg er klar.

Kan I nu have en god weekend!

En fantastisk morgen


Fra venstre: Elione Chaves på Hurry Basil (IRE), Ole Larsen på El Miracle (SWE) – begge i Grand Cup på Derbydag og Dina Danekilde på Calva (SWE), som hun rider i Dansk Derby 2010


Den ene af Bechmann Racings tre Derbykandidater Air Strike Eleven med Susie Glennie på ryggen, Manuel Martinez på Bye Bye Bandit og Martin Rodriguez på His Highness (SWE) – de to sidste starter begge i Larch Ærespræmie


Senere var Malin Karlsson på William Tell og Nicolaj Stott på Good Girl også nede og gå et arbejde, omend det var på sandet, så tog jeg selvfølglig også foto af dem. William Tell starter i Familien Bustrup Handicap og Good Girl i Fawzia Stakes

Igår var en dejlig dag på alle måder. Den startede med den traditionsrige Derbygalop. Det er altid hyggeligt. Masser af mennesker, dejlige heste, morgenmad og en lille skarp til dem, som lystede en sådan. Igår var vi ovenikøbet velsignet med fantastisk smukt vejr. Det var vi iøvrigt også sidste år. Selvfølgelig røg der en masse fotos, og jeg sidder og ordner dem, mens jeg hygger mig med iskaffe og NCIS på fjernsynet. Slet ikke dårligt kan jeg sige.

Senere tog jeg med Hanne i stalden og hjalp med at gøre klar til de næste ridt. Blandt andet Good Girl, som jeg også gik en lang tur med, efter hendes arbejde. En dejlig måde at se Dyrehaven på. Lige så stor hun er, lige så sød er hun heldigvis, når vi er ude og spadsere – nærmest som en stor hund. Rigtig dejligt. Vi fik styr på det hele, og jeg kunne tage hjem med god samvittighed. Der kommer flere fotos på Horseracing.dk snarest.

Myldretid – formen pudses af!

Det er ingen hemmelighed, at der er Sæssonstart på lørdag og således hektisk aktivitet på banen, både selve anlægget, hvor der gøres de sidste forberedelser, men ikke mindst på banen, hvor der er et mylder af heste og mennesker. Igår mødte jeg bl.a. de viste nedenfor. Et helt pænt udvalg, hvis jeg selv må sige det ;-) Der hvor der er spørgsmålstegn, må du som vanligt gerne give mig et hint.

Og så lige en bøn. Hvis du ønsker at bruge mine fotos, så giv mig et praj, så er det normalt ikke et problem, men lad være at tage selv. Der er Copyright på mine fotos, og således må de ikke kopieres/bruges uden min tilladelse. Dette gælder iøvrigt alle fotos med Copyright på og også brug på Facebook – sådan lige til oplysning.


Søs Kuhlmann på Manon og Iben Hjorth Buskop på Good Girl


Christel Preuthun Stegmann på Eko Tut Ank Amon og Nicolaj Stott på Soviet Moon


Cathrine Weilby på Lunar Boss og Malin Karlsson på Alfie


Brian Wilson hilser pænt siddende på Clauses Cherie


Lone R. Høgenhaug på Feuer Claus


Gert Hansen på Miadonna


Eva Wermuth på Finish First


Susanne Springer på Reventon


Sara Slot på Fair Mile

Indtryk fra Staldrundgang

Jeg ankom tidligt, for jeg ville ikke stå i samme situation som sidste år, hvor jeg havde for lidt tid. Det var ikke så ikke min skyld udelukkende, men uanset havde jeg for lidt tid. Altså var jeg i god tid dennegang. Jeg afstod den ene af mine heste, for jeg var allerede der sløj. Så på den måde skulle jeg “kun” vise Finish (se Christinas fantastiske foto af ham her) frem. Det var også fint nok, bortset fra, at han havde hidset sig op, så han var svedt op. Eftersom han stadig er meget langhåret, så krøllede han og så faktisk ikke så fin ud igen lige på udvalgte steder. Det har man få sin pudsen og poleren ;-) Men godt ser han nu ud alligevel. Jeg har ikke taget så mange fotos igen, men her er de vigtigste. Alt gik fint og alle heste var faktisk fine.


Loquita og Susan før staldrundgangen


Alle de nysgerrige mennesker, lige før det går løs


Ham her måtte jeg bare have et foto af, ganske som sidste år – Fly Society


Den første af vores heste klar til at gå ud – Air Strike Eleven sammen med Katrine Lau og Lene Holmbæck


Malin Karlsson, Loquita og Susan


Loquita og Susan i ringen


Malin Karlsson, Daychan og Iben Hjorth Buskop


Fauve, Lene Holmbæck og Iben Hjorth Buskop