Og sluserne åbnede sig


Royal Lane og Manuel Santos (Hvid m/rød/sort) vinder Hofjuveler Hertz Ærespræmie foran Plotting (GB) og Elione Chaves

Så sent som forleden talte vi om, at der gerne måtte komme lidt vand til banen. Jeg sagde “lidt” og ikke nøjatigt på en løbsdag, midt i bedste “sendetid” havde jeg nær sagt. Jeg havde lige fået tænkt, at jeg da egentlig også gerne ville hjem og så var der en der fik hanen op, “oppe på 2.”. Er I så færdige, det væltede ned. Ikke nok med det, det tordnede og lynede også, og regnede så meget, at man ikke kunne se en hånd for sig. Kortvarrigt var man simpelthen nødt til at indstille løbene. Ingen kunne se, hvor de red.

Da det endelig blev ophold igen, skyndte jeg mig hjem. Lidt våd, men intet at imod de stakler der måtte ride i det. Hold så lige op. Da jeg kom op til cyklen var mine cykeltasker inklusiv små søer af vand – de står nu til tørre ude i badeværelset.

Dagens lille heltinde var Royal Lane, som vandt Hofjuveler Hertz Ærespræmie. Dejligt at se hende have fundet sine små ben i fin stil. Hun stod på Enghavelyst indtil hun fik ny ejer, som nu har stor glæde af “den lille røde”. Sjovt er det også at hendes mor Lois Lane også stod hos os. Nu er det slap af tid. Jeg har en aftale i morgen, og så står der fotos og Svensk Derby på computeren på programmet. Sov Godt!


Så åbnede sluserne sig, og her var de faktisk ikke rigtig kommet i sving endnu. På dette tidspunkt havde jeg søgt ly i vægten i vindercirklen

Så er det lige før…og morgendagens favoritter


Simbad 2004 (Danehill-Napoli) vinder her sammen med Max Friberg, der også rider ham imorgen

Imorgen er det næstsidste gang i år, der er løb på Klampenborg Galopbane. Det er altid vedmodigt at sige farvel til banen, fest, farver og heste og ikke mindst masser af gode oplevelser og søde mennesker. Heldigvis ser jeg jo mange af dem vinteren igennem også, men mange gør man ikke. Ikke så meget ihvertfald.

Imorgen er det så Tortue Efterårshandicap-dag, hvor Maltho og Simbad er blandt de startende og begge er tippet som favoritter afhængig af, hvem man spørger. Der er flere, der kan byde ind som vindere, men det er jo det, der gør det spændende. Bliver det en af disse to, eller en helt 3? Det bliver et spændende opgør, så meget er sikkert. Simbad, er en af vores heste, og ham bruger jeg rigtig meget tid på, så selvfølgelig håber jeg, han vinder. Jeg kunne også godt unde Max det. Han er ny og up-coming og en rigtig sød fyr – han kalder mig “paparazzi” :-)

Her var planen egentlig, at jeg ville have været ud og fotografere lidt i solen, da den var her tidligere. Jeg havde dog et hængeparti, jeg ville have ud af verden først. Montering af nyt toiletsæde! Jeg har udskudt og udskudt, men til sidst var det med fare for liv og lemmer, at gå på “det lille hus” og nærmest en tur i rutchebanen for alt var helt løst!! Ikke ligefrem godt, så nu skulle det være, mens jeg havde bare en smule energi. Jeg havde ikke brugt det hele i stalden, for der mødte jeg “til Direktørtid” idag, hvilket faktisk er helt rart engang imellem.

Ikke nok med, at jeg fik monteret mit fine træsæde (hvidt), så fik jeg sørme også ryddet op under mit køkkenbord. Vasket af derinde og omarrangeret, så det hele er lettere og mere overskueligt. Se det var dejligt! Så et bad og lidt og spise, og så har jeg siddet her. Ud og fotografere kom jeg ikke, men ret beset – fotos har vi nok af *S* Nu vil jeg varme en curry og putte mig på sofaen og nyde weekenden. Imorgen starter løbene 14.40, så der er god tid til at vågne og komme ud af døren – ses vi? Uanset ønsker jeg jer en god weekend.

Fodnote! – jeg glemte noget vigtigt! Men er man galopintereseret ved man det! Imorgen løber Frankel – verdens bedste galophest (det er store ord, men efter min mening sande), sit sidste løb. Dette vises også på Klampenborg imorgen.


Maltho 2006 (Academy Award – Gaelic’s Fantasy) sammen med Manuel Santos – Danmarks højst handicappede hest, der i morgen rides af Martin Rodriguez

Lørdagens glæder


Oliver Wilson vinder med Zolitall (IRE), der er trænet af Bettina Wilson


Danny Patil vinder med Don Marco (SWE) – fra venstre: Cathrine Weilby på Ladybird (SWE), Shane Karlsson på Full Indy (ARG), Marcos Robaldo på Out The Ring (IRE), Per-Anders Gråberg (kan lige anes i lyserødt) og Danny Patil på Don Marco (SWE)



Oliver Wilson vinder med Blue Saphire – også trænet af Bettina Wilson


Fra venstre: Jacob Johansen på Black Angel, Danny Patil på Broughtons Fawn (GB), Cathrine Weilby på Harley (SWE) og Lennart Hammer på Shrek


En glad Lennart Hammer efter hans første sejr efter han startede igen sidste løbsdag, på Shrek, trænet af Brian Wilson. Som det ses også stor glæde hos 2. pladsholderen Meyday Millenium’s trækker/ejer Benedicte og jockey. Meydan blev redet af – you guessed it – Oliver Wilson


Lennart Hammer vinder med Pro-Hunter i dagens sidste løb. Fra venstre: Manuel Santos på Another One, Elione Chaves på Clauses Sunshine og Lennart på Pro-Hunter

Ja hvor skal man næsten ende og begynde. Det var helt igennem en dejlig dag. Det eneste skår i glæden var, at vores egen fine hoppe ikke fik en bedre placering, men det skal hun nok nå.

Ellers var der ellers glæde på alle hylder. Vejret som ellers havde været mere end truende en overgang, vendte 180 grader, og det blev det perfekte løbs- og ikke mindst fotovejr. Glad var jeg.

For nu at prøve, at holdt lidt styr i det, så starter jeg ved løb 1. Og så kan jeg lige minde om, at jeg tidligere har nævnt de to hovedpersoner for gårsdagens glæder. Egentlig var meningen her, som sidste uge, at mor og søn – det vil sige Bettina og Oliver Wilson, skulle have redet mod hinanden. Dessværre var Bettina blevet syg, så selvsagt red hun ikke. Det gjorde Oliver til gengæld og han vandt – selvfølgelig var jeg lige ved at sige. Det er ved at udvikle sig sådan, at man skal have den store matematiske eksamen, hvis man skal holde styr i Oliver’s meritter. Jeg kan ikke følge med næsten. Det er da godt Dansk og Svensk Galop har noget, der hedder statestikker og arkiver, for ellers ville vi få et problem. Som det kører, er det ihvertfald lige før, man bare regner med, at han vinder! I første løb sejrede han så med Zolitall.

Næste løb vandt han ikke, for det gjorde Danny Patil på Don Marco, der også ses ovenfor. Til gengæld fik han en 2. plads med Fortunens Boss, som er trænet af Bettina Wilson.

I 3. løb får han ingen placering som sådan, men er i pengene med en 4. plads med Khan.

Så ikke mere slendrian, næste løb altså 4. løb, vinder han med Blue Saphire, som i parantes bemærket, er trænet af hans mor Bettina Wilson. Og jublen vil ingen ende tage. Det er hoppens første start i år, og sidste år var hun plaget af problemer. Så er et jo fantastisk, at sæssonstarte sådan. Fantastisk dejligt at se. Dette var også løbet, hvor vores hoppe Imaginenowar startede, men hun fik ikke nogen god placering denne gang. Det skal nok komme. Det var hendes første gang ude.

Så når vi til noget der igen kalder på vores helteassociationer i 5. løb. Du husker, jeg har fortalt om Lennart Hammer’s uheld og hans kamp for at komme tilbage. Han er skam tilbage, dog ikke helt fuld kraft endnu, men ingen skal beskylde ham for ikke at give alt hvad han har, i de løb han rider. Han red nemlig to løb i går og vandt dem begge to. Faktisk skulle han have redet et mere, men hesten var slettet. Her i 5. løb vinder han på hesten Shrek. Hold nu fast – Shrek er trænet af Brian Wilson (Som ses ved hestens hoved i omfavnelse med staldrytter Michelle), som er far til Oliver Wilson, bare for at gøre forvirringen total. Så dette blev altså Lennarts første sejr i år.

Og nu han var så godt i gang, kunne han lige så godt snuppe en mere i dagens sidste løb, nemlig med Pro-Hunter, der er bror til Loquita, som Lennart også red for os. Det kunne dårligt blive meget bedre. Stort tillykke til alle dagens vindere, men særligt til Lennart, som jeg synes, gør det helt fantastisk. Oliver kan jeg snart ikke finde ord for, men han ved, jeg synes, han er fantastisk også!

Allerede sidste uge, lavede jeg en aftale med en hesteveninde om at mødes efter løbene her til lidt mad. Jeg havde lavet en gryderet dagen før, så det var bare at koge lidt ris og lave noget salat også. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det godt nok var hyggeligt, men også hvor trætte vi er efter sådan en dag. Noget vi egentlig jo godt ved, men ….! Så det blev ikke sent :-)

Jeg endte med at falde i søvn i den store stol og vågne klokken 2, for at så at trille i seng. Jeg er stadig træt i dag, og NU vil jeg ind og slappe af, inden jeg skal have gryderetten, som iøvrigt var en Vidaloo curry med kylling. Igår havde jeg så tilsat lidt hvidkål, peberfrugt, løg og gulerødder. Smagte dejligt. Kan varmt anbefales.

Nu er det madtid igen, og jeg vil gå ind og slappe helt af resten af aftenen, og så må I afvente flere fotos det sædvanlige sted. God aften til jer.

Weekend opsummering


Opløb i Åbningsløb på Klampenborg i går, hvor sæssonen startede. Vinderen – Smokey Storm (GB), ses længst til højre, hvor han kom blæsende og fik en flot sejr

Det har været en god weekend. Som jeg skrev, det kan jo næsten ikke blive andet, når vi har sæssonstart på banen. Det gik som skrevet fint. Efter løb var jeg forbi yndlingshesten og give en gulerod, og så kørte cyklen mig pænt hjem igen (efter mit containeraid).Vel hjemme blev det jo så til noget aftensmad og jeg gik ud som det berømte Julelys på sofaen.

Jeg sov længe i dag. Synes jeg var godt og grundigt træt, da jeg vågnede alligevel. Man kan også sove for meget, men det synes jeg nu ikke, jeg havde. Hvad værre var en hovedpine, der aldrig rigtig har forladt mig i dag. I morges var den så slem, at jeg ikke kunne se, hvordan jeg skulle få gjort alt det, jeg havde sat mig for. Nåede dog det vigtigste.

En kær veninde ville komme forbi til den gode æbletoddy. Jeg havde ingredienserne til de lige så gode muffins, så sådan en omgang bagte jeg også (hun har nemlig fødselsdag i dag). Men før de blev sat i sving, skulle jeg omsætte de gode asparges, og det fik jeg så også gjort klar, så tærten var lige til at smide i ovnen, da min veninde gik. En lille gave skulle hun også have, den blev pakket ind, og jeg nåede lige at kaste mig under bruseren også. Støvsugeren nåede jeg ikke, men vi blev enige om, at smagen af toddy og muffins ikke blev ringere af den grund – og snakken gik også fint. Dejligt med sådan et søndagsbesøg.

Nu venter der stadig alle de der fotos fra igår, for i dag har jeg selvsagt ikke fået gjort så meget ved dem, men der er en dag i morgen også. Og nu er der så lige to mere her. Dagens hovedløb Dansk Hesteforsikrings Åbningsløb, der blev vundet af Jacob Johansen på Smokey Storm (GB), ejet af Stald St. George og trænet af Bent Olsen, foran Elione Chaves på Gulapa (GB) og Sara Slot på Quick Release (IRE).

Og nu vil jeg gå ind og slappe lidt af…. Håber I har haft lige så god en weekend, som jeg….


Jeg elsker at fotografere, og hestene især. Intet nyt der. Hvad jeg elsker allermest, er når jeg formår at fange et godt skud af heste, jeg specielt godt kan lide. Dette holder jeg meget af. En glad jockey – Jacob Johansen, er ved at sadle af i vindercirklen, mens Smokey Storm bare ser godt ud. Trækker Marianne, er en god veninde, så også af den grund et værdsat motiv

Mandagstema – Farverigt


Manuel Martinez, Juan Pinto og Manuel Santos

Mandagstema er farverigt. Den var ikke svær. Der er ikke mange sportsgrene så farverige som galopsporten. Jockeyfarverne er farvestrålende i alle regnbuens farver, og lyser op uanset vejret. Rigtig festlige er de.

Os inkarnerede, kan mange af farverne udenad, og behøver slet ikke kigge programmet, for at se, hvilken hest og jockey det er, og hvem den er trænet af og hvem ejeren er. Men selvfølgelig kan man ikke huske dem alle. Som jeg har fortalt før, så følger farven hestens ejer. Så en ejer kan jo så have flere heste som løber i hans farverm og endda for flere trænere. En ejerkonstellation = en farve. Farverne kan være prikkede, stribede og ternede og have flere farver på en dragt. Og en bestemt farvekombination må så kun være en gang. Du kan læse mer om farvereglerne her i Dansk Galop’s reglement.

Espen Ski on Blue Touch, Dina Danekilde on Canella and J.M. Dwyer on Cut Belle


Nicolaj Stott på Albia

Fuldblods fodbad

I fredags drog jeg afsted til min veninde Sandie Kjær Nortoft (Healthy Horse Racing). Der skulle være sommergrillparty. Det skulle blive hyggeligt. Jeg elsker grillmad og godt selskab og der var rigeligt af begge dele. Inden vi kastede os over grillen, var der heste, som skulle smides ind fra folden.

Jeg var også med til det, og fik lov at følge bl.a. Sydney indenfor. Da de alle var inde, blev nedensiddende heste gjort klar til, at Manuel Martinez og Manuel Santos ankom og skulle prøve en tur på stranden til hest. Det havde de nemlig ikke prøvet. Jeg fulgte efter i bil sammen med deres agent og havde selvfølgelig kameraet med. Det var rigtig sjovt, at se de fine heste til vands. Dog var der to af dem, der under ingen omstændigheder gad lige der. Det var Snowburst og Knickers, men det var helt fint og stå og skue udover landskabet og de andre. Jeg vil lade fotos tale for sig selv.


fra venstre: Manuel Martinez på Dustin, Sandie K. Nortoft på Alpacco, Manuel Santos på Knickers, og Anna Nilsson på Snowburst


Sandie på Alpacco


Manuel Santos prøver at overtale Knickers til en tur i bølgerne – forgæves


Sandie på Alpacco og Manuel Martinez på Dustin


Manuel Santos på Knickers


Anna Nilsson på Snowburst


Hele holdet fra venstre: Sandie på Alpacco, Manuel Martinez på Dustin, Anna Nilsson på Snowburst og Manuel Santos på Knickers

Hul på bylden


Fra venstre:D. Danekilde på Tigershark (SAF), J. Johansen på Kronhjort, M. Santos på Shareholder, L. Hammer på Fly Society, M. Larsen på Batistuta, og M. Martinez på Great Choisir (IRE)


Lennart Hammer og Fly Society skarpt forfulgt af Mark Larsen og Batistuta og skjult bag dem Manuel Santos og Shareholder

Det lader til, at det er det, der skal til. Jeg er overrasket over, hvor meget det har fyldt, alle de her fotos, der skal ordnes. Og ja, der er mange, men hvis jeg tager lidt hver dag, så går det jo. Og det er voldsomt hyggeligt, at se fotos igen. Så mon ikke jeg når det. Nu er jeg ihvertfald igang og har nået del II af Grundlovsløbsdagen. Ovensiddende fra selve Grundlovsløbet.

Helbredet er vist (fingers crossed) i bedring – ENDELIG!

Vinder af Peas and Carrots løb

Vinderen af Peas and Carrots løb over 1800 m: Escargot – brun vallak v/Final Appearance – Princess Dawn, ejet af Come Together Racing, trænet af Hanne Bechmann og ikke mindst redet til sejr af Cathrine Weilby foran Manuel Santos på Working Class Hero, og Espen Ski på Aeroline.

Et Super St. Leger!

img_0642aopt.jpg
Nicholas Cordrey på Superman – De vandt idag Dansk St. Leger 2008

Dagens galopløb følges desværre fra sofaen idag, da jeg stadig er syg. Heldigvis vises alle løbene på Racing Live, så jeg sidder klinet til min skærm. Ikke mindst til dagens hovedløb Dansk St. Leger 2008, hvor vi havde to startende heste. Både Vida Nova og Supermann.

I de forgående løb, var der også vist fint væddeløb. Gladest var jeg nok for at se Airboss og Kim Andersen vise meget fin form, og vinde deres løb, som dermed blev en dobbelt for Søren Jensen’s stald, da Anchors Away sammen med Nicholas Cordrey stod for 2. pladsen, foran Manuel Santos og Wrams Boss og Mark Larsen og Chieve.

Young Riders Cup over 1600 m blev vundet af Druid, som ofte gør det godt med Pernilla Hermansson i sadlen. De vandt foran Annelie Hollstenius og White Precordia, Nathalie Andersson og Bossa Nova og Mr. Sand og Maria Carlstedt.

Top Tyve Finalen, var en sindsoprivende spændende omgang, med en opløbskamp, der nær havde taget vejret helt fra mig. Jeg er sikker på, at de der skulle kigge målfoto måske havde deres problemer. Nej hvor tæt og spændende. Men Perfectionist med Nicolaj Stott i sadlen nåede lige at stikke mulen frem el. noget og vandt foran Nicholas Cordrey og Volo Cat. Dette afspejles også af, at de kommer ind i nøjagtigt samme tid 1.29.3 og lige efter dem Jacob Johansen og Nassau Style og Kim Andersen og Woy Woy.

Så nåede vi hovedløbet Dansk St. Leger, og selvfølgelig er det spændende, at have en hest med i et klassisk løb. Vi havde 2, men chancen lå hos Superman. Han begyndte at rykke nede på bagsiden efter at Cassini og Manuel Santos havde ligget og taget pacen fra start. Oppe ved den lå længe Cordwain og Mark Larsen, og så rykkede de store drenge Marron og Superman og det var længe en kamp mellem de to indtil Superman rykkede fra på smukkeste vis. Det var mesterligt!!! Ganske enkelt. Han vandt foran Kim Andersen og Marron, Ann-Charlotte K. Nielsen og Derriere Lui (det synes jeg jo var fabelagtigt også!!!) og Cordwain og Mark Larsen og lige derefter kom så vores Vida Nova med Cathrine Weilby ! Jeg vil mene, vi kan være mere end tilfredse med det resultat.

Superman er en brun vallak v/Palatal – Skee The Feen ejet af Stutteri Poulsensminde, blev redet af Nicholas Cordrey og trænet af Hanne Bechmann

Stort tillykke til Træner Hanne Bechmann, Jockey Nicholas Cordrey og selvfølgelig også Repræsentant for Stutteri Poulsensminde Sven Christensen.

Eneste streg i regningen på en superflot solskinsløbsdag er, at jeg måtte overvære den herfra :(

Alle dagens resultater kan ses på Danske Spil, ligesom der kommer reprise af dagens løb.

Kriterium og Grand Prix dag II

Skandinavisk Grand Prix i Billeder:


“Flyveren” – Fly Society ankommer til banen sammen med sin faste trækker Maria Munck


Maria var venlig at stille op til fotografering – Her ses hvor stor og smuk han er


Udsigt udover paddocken lige før jockeyerne sidder op til Skandinavisk grand Prix 2008


Juan Pinto på Eko Arabian Night


Storfavoritten The Pirate med Espen Ski i sadlen sluttede 3. i opgøret


Frederik Johansson på dagens vinder – Hot Fudge – fuks hp v/Lomitas (GB) – christian church (IRE), ejet af Øvrevoll Stutteri og trænet af Lennart Reuterskjöld Jr. – hun vandt foran Kim Andersen og Fly Society, Espen Ski og The Pirate, Nicolaj Stott og Da Vinci og Mark Larsen og Aladar


Aladar med Mark Larsen i sadlen – de sluttede 5. – i baggrunden ses Marc Stott og Nottingham


Fly Society og Kim Andersen var tippet 2. og desværre kom det akkurat til at passe – vi var mange, der havde ondt “Flyveren” at vinde, men sådan skulle det ikke være


Manuel Santos på Kronhjort


Opløbet i Skandinavisk Grand Prix 2008


Fly Society og Hot Fudge på vej til vindercirklen