Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!

Awardfest på Fyn – Mariannes aften

Det var en dejlig aften, vi havde på Fyn. Dejlig mad og dejligt selskab, så kan man ikke forlange mere. Dog kunne vi meget vel have undværet, de dårlige nyheder aftenen startede med. Det blev alt i alt “Mariannes aften” og det helt velfortjent. Her kommer lidt i billeder om aftenen:


Lige ankommet og vi er henne for at få en sodavand/øl og indløse vores vinbillet, så vi har til vores mad


Varmrøget laks med rejer – det var superlækkert


Marianne Halberg sammen med Marianne Lohmann Siesbøl fra Fyns Galopklub, som står med det flotte dækken Marianne fik til Dylan på det står skrevet Dylan på den ene side og på den anden “Ã…rets hest Fyn 2006, 2007, 2008”


Marianne var oppe flere gange, for hun skulle også modtage priser for “Ã…rets Træner på Fyn 2008 – Inge-Mette Dejgaard, og “Ã…rets Jockey” Cathrine Weilby


Amanda Harbjerg blev “Ã…rets Amatørjockey” og får her sin pris


I sin befippelse over al den virak, havde Marianne ikke lige opfattet, at der stod “Ã…rets hest 2006, 2007, 2008” på dækkenet og hun var slet ikke til at styre, da hun opdagede det. Det bliver vist slidt i stykker det dækken *S* – selvfølgelig. Når der er grund til “pral” må man godt, og det er rigtig flot gået af Dylan. Ved hendes side sidder Ann Meyn


Vi blev da enige om, at det flotte dækken skulle vises frem, så det kom op og hænge på gelænderet. Det sørgede Peer Meyn for


Den lækre oksefillet, med flødekartofler og salat og alm. kartofler og skysauce – det var simpelthen lækkert, og til dessert is og frisk frugt

Med al den dejlige mad i maven og en kop kaffe til at skylle efter, var det lige før, vi kunne have trillet til Charlottenlund. Men vi havde da bilen, der skulle med hjem. Det kom den for det var nok blevet en kold trilletur, havde vi valgt den løsning. Vi var lidt nervøse for vejret, og vi fik også sne på vejen hjem, men det nåede aldrig under frysepunktet. Vi synes ellers ikke, det var så sent, da vi brød op, men tiden går jo i godt selskab, så klokken var da alligevel mange, og vi var først hjemme tæt på kl. 02.00 efter en rigtig god aften. Tak til alle Fynboerne for deres venlighed og et godt arrangement.

Ã…rets prisvindere var som følger:

  • Ã…rets hest – Dylan
  • Ã…rets Træner – Inge-Mette Dejgaard
  • Provinsgaloppens Ladies Championship 2008 – Cathrine Weilby
  • Ã…rets Jockey – Cathrine Weilby
  • Ã…rets lærling – Nicolaj Stott
  • Ã…rets Amatør – Amanda Harbjerg
  • Trænerkonkurrencen sponsoreret af Doncaster Bloodstock Sales –
    1. præmie Jørgen Tølbøll
    2. præmien – Jette Mose Hansen
  • Hvil inden Awardfest


    Faktisk skal jeg ind og slappe lidt af. For iaften skal jeg ud og “spise med kniv og gaffel” som det hedder.

    Ganske som sidste år, skal jeg et smut til Fyn på Fyns Galopbane til deres Awardfest. Min veninde Marianne’s hest Dylan, er igen blevet Ã…rets Hest, og skal således sammen med en masse andre hædres iaften.

    Det bliver rigtig hyggeligt tror jeg. Det var det ihvertfald sidste år. Så klokken 16 henter Marianne mig og vi drager mod det Fynske.

    Jeg var tidligt oppe idag, så nu vil jeg spise en lille smule frokost – vel ihukommende sidste års lækkerier skal der være god plads i maven til det dejlige mad iaften. Ønsker jer en god lørdag.

    Fyn er fin!

    img_0503opt.jpg
    Juan Pinto på Sin Cocos trukket af Susie Glennie i Klampenborg

    At Dylan synes det, er vi vist ved at fatte *S*, og bare lige sådan for at understrege det, så vandt Cathrine Weilby på ham i overlegen stil igen her til aften. Hun sad helt afventende og så trak de fra. Det var super. Stort tilykke til Marianne og Cathrine. Iøvrigt fik Juan her en 2. plads, så sådan kan de skiftes så pænt om det. Det gjorde han på Our Line, som er helbror til Finish First.

    Udover at “Kongen” lige skulle vise sig, så var der jo så vores 3, som blev til 2. Alfie var slettet. Dermed var der Sin Cocos og Escargot til at forsvare staldens ære, og det gjorde de så eftertrykkeligt, at det var gjort ordenligt. De nappede nemlig første og anden pladsen i Produce Stakes. Sin Cocos blev redet af Juan Pinto, og Escargot af Cathrine Weilby. Så det har da været en god aften på Fyn! Også Tillykke til Juan!

    Sin Cocos – brun hoppe v/Eccossis – Sift, ejet af Niels Varming mfl. og blev redet til sejr af Juan Pinto!

    Du kan se alle resultaterne her!

    Cavewarrior og Kongen af Fyn!


    Cavewarrior her med Manuel Santos i sadlen, han blev redet til sejr af Mark Larsen på Fyn d.d.

    Cavewarrior blev årets helt ubestridte vinder af Fynsløbet! Han lagde ud med et hårdt tempo sammen med Mark Larsen, der fik ridet i 11. time, på afbud fra Manuel Santos, der desværre var blevet skadet i løbet forud. Den chance greb Mark, og der var aldrig nogen reelle trusler. Hele vejen rundt var vores William Tell med fremme og gjorde en heroisk indsats og sluttede 3. Lige til sidst kom Green Caliber og tog en 2 plads, hvilket også var flot i forhold til, hvor langt tilbage han havde ligget hele vejen.

    Cavewarrior er en brun vallak v/Arkadian Hero (USA) – Lyna (GB), ejet af Stall Reuterskjöld Hb, trænet af Lennart Reuterskjöld og blev redet af Mark Larsen!

    I dagens første løb, var det “Kongen af Fyn“, der slog til IGEN! Dylan elsker at løbe på Fyn, og han har flere gange kvitteret med at vinde. Det gjorde han også under Cathrine Weilby idag, så det var da bare den bedste start på dagen. Som nævnt før, er Marianne, der ejer Dylan min meget gode veninde. Dylan er en mørkebrun vallak v/Mr. Ibrahim – Dancing Eros og ejes af Marianne Halberg, trænes af Inge-Mette Dejgaard og blev redet til sejr af Cathrine Weilby.

    I Be Profilers 2. afd. var Sydney med Mark Larsen storfavorit, men sluttede 2. bag Seconds Out, der startede udenfor totalisator, og derefter fulgte Moonlight Gambler.

    Albani Store Sprint, blev vundet af Juan Pinto på Gifted Lass, fulgt af Rival og Nicolaj Stott, og Jacob Johansen på Fahem.

    I KPMG’s Ærespræmie var der så tæt løb mellem Obelix med Nicolaj Stott og Red Bob med Kim Andersen, at de må have haft store problemer selv på løbsfilmen, men de kom frem til en afgørelse, og Nicolaj Stott og Obelix blev vinderne også efter Kim Andersen havde protesteret!

    Dagens sidste løb blev vundet af i øjeblikket helt suveræne Jørgen Tølbøll, med Naseem Reef, redet af Le Tølbøll. Nummer 2. var jeg jo især intereseret i, fordi den er helbror til min øjesten Finish First. Our Line Hedder han og han blev redet af Nicolaj Stott, og som nr. 3 i mål var Lady Line. Fint at Jørgen Tølbøll kunne slutte dagen af med en sejr på hjemmebane.

    Tillykke til alle med en løbsmæssigt flot dag, og vejret var næsten for godt! Jeg er ihvertfald glad for, at jeg sad her i den hede! Gad vide, hvor meget en jockey kan tabe sig i sådan et vejr under løbene…?

    Alle dagens resultater kan ses her.

    Desværre måtte to heste aflives på banen på Fyn idag. Alle er utroligt kede af, når den slags sker, og her var det dobbelt uheld, for de var fra samme stald og med samme jockey (Manuel Santos), der af samme grund ikke red mere 🙁 Det er den triste, triste side af det, og det påvirker hele stemningen på banen utrolig meget. Ingen ønsker den slags tragiske uheld, men det er jo levende væsener, så det kan altså ske.