Vi gik en tur…..


IMG_5973opt2_Mariebjerg

Efter en sund frokost med pasta og hjemmelavet tomatsauce følte vi for lidt frisk luft. Det fik vi på Mariebjerg Kirkegård, hvor min veninde skulle vise mig et gravsted. Jeg har været der før, som du måske husker, men der var vejrforholdene en del anderledes.

Det er et dejligt sted, og jeg vil gerne derud igen, når det bliver varmere. Det var nu ikke fordi kulden var det største problem, men isen var, og vi skulle passe meget på, hvor vi gik. Men vidunderligt var det, solen skinnede og himlen var knaldblå. Men skal udnytte den slags øjeblikke!

Det var skønt at komme lidt ud i den store verden igen. Det er immervæk noget siden, jeg har haft overskud til det. Så alt i alt bare en dejlig dag i det bedste selskab. Nu vil jeg finde lidt aftensmad og slappe af.

Update: Der ligger lidt flere fotos her.

IMG_5983opt2_Mariebjerg

Cykeltur II – Mariebjerg Kirkegård

Som nævnt i del I, så startede cykelturen med noget af Gentofte Sø. Hele turen hjemmefra til Mariebjerg Kirkegård skulle ifølge Krak være omkring 8 km, så det vil sige, at jeg kom på en 16 km’s cykeltur i den stegende hede. Faktisk var meningen, at jeg ville tage toget den ene vej incl. cykel, men efter oversvømmelserne var togene helt i koks, og er stadig, så det opgav jeg. Men det var lige rigeligt.

Når det er sagt, så var Mariebjerg Kirkegård et utroligt positivt bekendtskab. Jeg har aldrig været der før, men eftersom det oprindelig var snak, at min mor skulle have ligget der, og jeg iøvrigt har hørt så meget om den, så var de oplagt, at få den at se. Meget kan man sige, men smukkere sted kan man ikke ligge. Dog er de ukendtes plæne jo så netop bare det – en plæne og det har jeg det altså noget svært med. Jeg synes alle fortjener en markeret grav, men sådan er det så. Hele kirkegården er omkranset af høje træer, og hver afdeling har en høj, høj takshæk omkring sig. Det er helt fantastisk at gå rundt derinde. Det er også en gigantisk stor kirkegård, hvorfor jeg selvfølgelig ikke nåede det hele, men dog en ganske pæn del af den. Så det bliver ikke sidste gang, jeg besøger den.

Jeg kan jo rigtig godt lide at studere de gamle gravsten, og desværre ses jo også der den triste trend med, at “rigtige” grave ikke er “in”, og folk kun får en urnegrav i plæner. Det bliver alt for “i flok” til mig, men er selvfølgelig helt sikkert bedre end den helt anonyme bisættelse og de ukendtes plæne. Men jeg elsker de individuelle smukke gamle gravsten, med forskelligt udtryk. Så det er om at fange dem, mens de er der, for det ender jo ofte med, at grave slettes, når efterkommerne er tilstrækkeligt langt væk i anetavlen eller der simplethen ikke længere er nogen.

Kommer du derover ad, skal du bestemt gå en tur derind, og gerne en varm dag, for skyggen fra de høje træer gør, at der er til at holde ud at være.Turen hjem var hård for mig, for jeg havde jo så også gået langt, og det sidste stykke måtte jeg så også gå, fordi jeg var så dum at køre forbi Netto på Gentoftegade på vej hjem. Dumt gjort, for man kan ikke cykle med en stor pose indkøb. Klog af skade, tager jeg bestemt derover igen, men tager toget den ene vej. Du kan se fotos fra søen og kirkegården ved tryk på links.