En dag i stalden


Et fra arkiverne (første serie med det nye kamera) – Cathrine Weilby på Royal Award (ham havde jeg også fat i idag. Ih Guder han er stor!!), og Susie Glennie på min elskede Finish First. Både Cat og Susie mangler jeg, ligesom jeg mangler min dejlige røde hest. En ud af tre er ikke godt nok i den sammenhæng. Det er kun Susie, jeg får tilbage igen. Iøvrigt har jeg hørt fra hende idag og hun sender hilsen til alle. Finish har det heldigvis godt på landet, men det ændre altså ikke på, at jeg savner.

Jeg var i stalden idag. Efter en hel uges fravær på grund af ryggen. Er lige overrasket hver gang over, hvor dejligt det er at komme derned, men det er jo kun godt, at det føles sådan. Og jeg skal da love for, jeg blev kastet ud i det. Jeg passede nu på ryggen, omend den godt kan mærkes lidt nu igen.

Der var heste, der skulle ud og ind og vi startede med at have Mojito (kuglerne er røget, men der går jo lidt inden effekten viser sig) på fold. Det var ingen stor succes, for han er yderst kreativ den unge mand. Først røg der et bræt, som så blev sat på plads. Det kun for, at han 5 minutter efter kunne rive både det øverste og det nederste ned. Det var da godt, jeg stod derude så han ingen steder kunne løbe. Lille bandit er han. Så kom han på walker og hegnet repareret lidt senere af Søren. Jeg fik fornnøjelsen af at tage ham ind. Om man vil kalde det en fornøjelse, ved jeg snart ikke. Men der var lille sort hest over det hele og det gik stærkt. Jeg holdt fast, det bedste jeg har lært og det gik da efter omstændighederne godt. Nu hjalp det så heller ikke, at en af Søren Jensens heste gik på folden og var meget frisk, og der kom to lot hjem samtidig. Så kan de jo hidse hinanden noget så grueligt op og det skal jeg så hilse og sige, de gjorde. Men ind kom vi.

Derudover har jeg haft fornøjelsen af at børste Loquita og Escargot og senere fik vi besøg af Marlene, så hende hjalp jeg også. De to af “klienterne” var noget af en prøvelse, så jeg var godt træt til sidst. Iøvrigt faldt “Herman” i rigtig god jord. Men det regnede jeg nu også med. Da jeg fik min, fik jeg både en opstart og en færdig kage som min veninde havde bagt.

Jeg handlede lidt på vejen hjem og så fik jeg ellers et bad og et fodbad, en drink og noget frokost og så faldt jeg i søvn på sofaen. Nu har jeg selvfølgelig været vågen længe. Fik ikke meget aftensmad, for frokosten var rimelig solid, men har hygget med Crime Night på TV og computeren på skødet.

Weekendplanerne er lidt løse lige nu, men imorgen vil det vise sig, hvad der skal ske. Men sker der ikke noget på den sociale front gør det heller ikke noget. Jeg har stadig de sidste Julekort, der skal skrives, udover den sidste Julepynt, der stadig ikke er kommet op – og nåh ja, nævnte jeg rengøring? ;-) – Rigtig god weekend!

Dagens sidste opgave


Marlene og Lunar Boss

For Marlene og undertegnede var Lunar Boss. Han var rigtig sød og intet problem i det, men hold da ferie, hvor vi frøs til sidst og sultne var vi også. Så vi var begge glade, da vi var færdige. Vi har det ellers superhyggeligt og griner og sludre, mens Marlene arbejder. Så jeg holder skam meget af at hjælpe, men koldt var det altså idag.

Også derfor var jeg HELT vildt glad for, at Rum skulle min vej, og jeg fik et lift hjem. Det var bare dejligt. Således sluttede dagen i stalden, hvor jeg så lige skal et smut ned igen på søndag. Men mere om det senere.

Forkælelse på lavt blus

Det var, hvad der var idag. Jeg var godt og vel flad og brugt op, så jeg tog det meget stille og på helt lavt blus idag. Ondt i kadaveret har jeg og bims af smertestillende også. Jeg startede med at ordne Wlliam og luksus fodpleje til ham. Det satte han og ikke mindst Eva, der skulle ride ham stor pris på.

Da det så var gjort var der Goodie, der skulle have ordnet fusser også. Hun er altså en sjov madamme ;-) Hun har en ide med sit højre bagben. Og man skal være en mellemting mellem bryder, balletdanser og luftakrobat, hvis man skal få held af at rense og OGSÃ… smøre hendes hov indeni på det ben. Jeg har svært ved at forklare, hvordan den her gigantiske hest bærer sig ad med at vippe fra side til side og samtidig hive i benet og hoppe til siden i en og samme bevægelse! Men jeg kender resultatet, hvis man ikke er hurtig nok til at komme af vejen – så bliver man væltet over ende. Når man som jeg har ondt over det hele, og dette også medfører nedsat bevægelighed i hofterne, så er det ikke altid, jeg lige synes, jeg orker kampen om den ene fod. Men jeg forsøger altid. Idag måtte jeg give op, og da jeg ikke var den eneste, der havde måttet gøre det idag, så tog jeg det meget roligt. Så får hun smurt indeni næste gang. Men jeg undre mig hver gang over, hvad hun har gang i, men det er noget, hun altid har gjort, men det bliver det jo ikke mindre underligt af :)

Idag havde jeg også lovet at tage mig kærligt af “Sneglen“. Det viste sig, at det behøvede jeg slet ikke, for det ville Søs rigtig gerne selv og det skulle hun da selvfølgelig have lov til. Jeg underholdt hende og “Sneglen” imens. Det var rigtig hyggeligt og det går der jo også tid med. Hyggensnak og hjælpen op og ud og sådan lidt. Det var det, der gik mest tid med idag. Jeg ventede sådan set også på, at Marlene skulle dukke op for en omgang massage til flere klienter, hvor jeg skulle holde. Så jeg ladede op ;-) På fotos ses Søs og Escargot inden de tog ud idag. Søs var meget begejstret for en ekspemplarisk snegl, og det forstår man jo godt.

Massage til madammer

Det havde vi også gang i idag. Marlene var forbi idag, og her er det Good Girl, der bliver kigget efter i sømmene og jeg “bar” eller holdt er det jo ;-) Billedet illustrerer godt, hvor stor Goodie egentlig er. Marlene står her på en “puf”, der vel er en halv meters penge, og hun selv er en nogen og halvfjerds. Goodie er meget stor!

For det ikke skal være løgn, havde vi faktisk besøg af “en behandler” mere, nemlig vores smed. Så der var da fuldt hus, og kaffemaskinen var på overtid idag. Men hyggeligt er det.

Travl mandag

Dagen startede bare på bedste vis. For hvad mødte mit øje, da jeg kom ned i stalden. Finish på “sin pind”.

Udover at se til “ham den røde” så var der masser af andre, der gerne ville have “Special treatment” idag, og derudover blev det også til en tur på banen. Jeg har som altid nydt hestene, og Marlene kom også en tur, og hende hjalp jeg også som altid. Tiden flyver i godt selskab, så inden jeg fik set mig om, var klokken da blevet mange.

Senere kom min far på visit, og det var såmænd hyggeligt, bortset fra at han også var småsyg. Så nu bliver jeg dælme utilfreds, hvis hans basciller er nogen andre end mine, og jeg skal forfra igen :( – Don’t even mention it! :O