Min mandagslykke

I dag var lykkedag. Enhver der læser med, ved at hestene, er min store glæde. Og jeg elsker at komme i stalden og nusse hestene dernede. Intet om det og det bliver jeg selvfølgelig ved med. Men den nye mandagslykke, er mine rideture på Dustin. Han er jordens sødeste hest. Det kan jeg selvfølgelig ikke være 100% sikker på, at han er, men jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være meget bedre, ihvertfald ridemæssigt.

Dagen startede med en af de lidt “kedeligere” aftaler. Og når jeg skriver “kedeligere”, så er det fordi, er der noget min Ortopædkirurg ikke er, så er det kedelig, og superflink er han også. Så var det ikke fordi, at jeg ikke unødigt vil eller skal tage lægens tid, så kom jeg såmænd gerne bare for at sludre med ham. Nå, men eftersom mine hofter stadig bare driller og driller, så måtte vi udi lidt stikkeri igen, igen. Og så havde han forslag til et andet tiltag, som jeg skal prøve.

Efter lægen og et smut i Fakta efter gulerødder gik turen ned til min helt særlige mandagsven Dustin. I dag havde jeg mulighed for at komme ekstraordinært tidligt ud, hvilket jeg var glad for på grund af efterårsferien. Ikke at Dustin bekymre sig meget om store menneskemængder, kapervogne m.m., men jeg er ærligt talt helst fri og vil gerne være i fred, så vidt muligt. Det er selvfølgelig otopi på sådan en smuk dag og så i efterårsferien. Vi havde en dejlig, dejlig tur. Det føles det udover formen som om, jeg aldrig har været fra det. Og jeg kan dårligt finde ord for, hvor fantastisk det er og hvor lykkelig jeg er for det. Især når der er meget andet, der er knap så fedt for tiden, så luner det ekstra, at komme ned til det her smukke fjæs og så er efterårsfarverne og Dyrehaven balsam for sjælen.

Det bliver en travl uge, men det hører I mere om. Jeg havde oprindelig en aftale i morgen, men den omdirigerede vi. Og det passer faktisk os begge meget bedre. Så det er helt fint. Det løber ingen steder. I morgen skal jeg i stalden og så lade op til resten af ugens aktiviteter.

En anderledes lørdag

Lørdag plejer at være galopdag. I lørdags var der ikke galop. Jeg har en dejlig veninde, der rider om lørdagen og hun er næsten lige begyndt at ride på en ex-galopper, som jeg synes rigig godt om. Så vi aftalte, at jeg skulle komme op og se hende ride og det gjorde jeg. Det var dejligt vejr og jeg kunne sagtens tåle noget motion, så jeg gik derop. Fotos er fra turen til Mattssons Rideklub, hvor jeg også kender et par andre mennesker. Det var rigtig hyggeligt, og det blev vi enige om, at vi ville gøre igen.

“Basse” som Bassiano kaldes i daglig tale, var skøn og dejlig, omend meget frisk, men det gik fint alligevel. Efter endt gerning blev jeg kørt hjem for at gå i den hede, der nu var, ville jeg ikke udsætte mig selv for. Men fint at lave noget andet end galop, selvom det stadig involverede heste. Bassiano, ses på de to nederste fotos. De sidste er sjovt, fordi han elsker vandposten de har i gården på Mattssons, og måden han drikker på. Han drikker ikke som heste gør normalt med læberne i overfladen af vandet. Han stikker hele mulen (gerne hovedet, hvis han kan komme afsted med det) under vand, mens han drikker.

Iøvrigt blev jeg således meget heldig og se min dejlige veninde 2 gange på en weekend, for hun var her om søndagen og få lidt mad og en kop te på altanen, og det var så hyggeligt, og selvfølgelig havde hun hundene med.

Gåtur med lidt for spændende indslag

Dagen i går blev langt fra “standard”. Og på nogle punkter vil jeg sige, det var godt det samme, at visse elementer ikke er standard, men heldigvis var der også rigtig fine indslag.

Jeg startede med at sove længe og stå op og få noget et bad og noget at spise, hvorefter, jeg så væddeløb fra Jägersro, hvor vi havde en hest til start. Han fik en meget fin 3. plads. Så langt så godt.

Senere havde jeg lovet min veninde, at vi skulle på et lille projekt, og til det skulle jeg bruge nogle redskaber, jeg har i stalden og dem skulle jeg hente inden hun kom. Vejret var så fint, at jeg tænkte, at jeg ville spadsere. Dels var det totalt sommervejr og dels har jeg godt af motionen. Som sagt så gjort, jeg begav mig afsted. Lige før stalden stødte jeg på en gammel hesteveninde, og fik en sludder. Længe siden, jeg har set hende, så det var rigtig hyggeligt. Dejligt at se hende.

Ad det her vejr, så fik jeg det alt, alt for varmt og måtte have ihvertfald den fleece af, jeg havde på, så jeg stoppede og tog den af og tog min jakke over armen, mens fleecen kom rundt om livet. Jeg nåede stalden og skulle bruge mine nøgler. Væk var de!!! Jeg blev meget bleg om næsten ved usigten til ingen nøgler og så i ånden for mig, hvad hulen jeg skulle stille op, fandt jeg dem ikke. Jeg prøvede at trække vejret dybt og tænke mig om. Og kom frem til, at enten sad de i døren eller også var jeg ret sikker på, at det eneste sted, jeg kunne have tabt dem, var da jeg tog fleecen af. Jeg ville ellers være blevet lidt længere. Vores hest, jockey og trækkeren var lige landet fra Jägersro, men jeg skulle jo også være der når min veninde kom, så hjemover med mig, nøjatigt samme vej jeg var kommet.

Det første lange stykke var der ingen nøgler, men jeg mødte en gammel galopbekendt på banen, og hastede så videre. Og ganske som ventet, var nøglerne nøjatigt hvor jeg troede og nogen havde været sød og hænge dem på hækken. At sige jeg var lettet foreslår slet, slet ikke. Aldrig har jeg været så glad for at se et bundt nøgler, og jeg har lært af det. Jeg havde ikke lukket min lomme som jeg plejer netop for at undgå det. Det var fordi, jeg havde puttet en pose i lommen til de ting, jeg skulle hente i stalden. Anyway, det gør jeg aldrig mere, og hvis så, så kommer de omkring halsen for de er i en snor til det samme. Pyh!!

Projektet var, at min veninde gerne ville have hjælp til at få rykket man på en hest og det ville jeg bestemt gerne gøre for hende. Så vi kørte afsted til Mattssons Rideklub, og tog et før foto. Først håbede min veninde, at han kunne stå udenfor og få det gjort, men det viste sig meget hurtigt, at det ikke gik og så gik vi indenfor, og fik det ordnet. Som det ses, var hans man pæn lang, så det var ikke “bare lige”, men det blev gjort, og vi var godt tilfreds. Ikke mindst var det dejligt at se, at hans ejer også synes om det, og gav et glas vin og en kage ovenpå anstrengelserne. Det er meget tilfredsstillende, at rykke man og man kan virkelig se, et resultat af sine anstrengelser. Og for det ikke skulle være løgn blev jeg så lige kapret til at rykke man på en anden hest i næste uge også. Således endte det hele godt, men en standarddag var det bestemt ikke. Nedenfor ses Basiano før og efter endt gerning.

Dagen i dag har mest været brugt her online, og jeg har fået skrevet og ordnet fotos. I morgen bliver det andre praktiske ting. Egentlig skulle jeg potentielt have været i stalden, men nu er der løb på lørdag for første gang, og jeg ved, hvor mange kræfter, det kommer til at sluge for mig, og jeg havde i forvejen brug al energien og haft lidt for travlt senest. Så jeg bliver nødt til at lade op inden lørdag og passe på mig selv. Der er kun mig til det.

Weekendhygge og dagens motion


Turen startede med et skud af min yndlingsbil eller en af dem Jaguar XF.


Den ellers så smukke afslutning på Ordrup Jagtvej, er nu helt ødelagt takket være diverse helt unødvendig trafikreguleringer – ganske som vores før så pæne rundkørsel


Der er stadig en del Julelys oppe, og de pynter jo gevaldigt på fotos


Området med de engelske rækkehuse, som jeg gik igennem på vejen


Klampenborghus med lys i – en fantastisk ejendom, som jeg har fotograferet før


Ved Klampenborg Station og lige ved Mattssons Rideklub – udsyn til Øresund


Ankommet – Mattssons Rideklub

Jeg var træt til morgen. Jeg sov dårligt og var oppe 10 gange i løbet af natten. Så det blev sent inden jeg vågnede, men sådan må det være. Når jeg skruer op for aktiviteterne, så må jeg også have min søvn, ellers går det slet ikke.

I går var en lang dag. Stod op klokken 6 og ventede på at blive hentet af min veninde og så skulle vi forberede fødselsdagsbrunch til 10 piger, som endte med at blive 9. Jeg havde lovet at stå for noget af maden, så det havde jeg brugt de foregårende dage på at forbedrede og til sent om lørdagen også. Og jeg var her igen i går klokken 17, så det blev en lang dag. Men det var en super, super hyggelig brunch. Og det er bare så dejligt at møde sådan en flok tøser. De fleste havde jeg mødt før, men der var også en, som jeg kender fra min fortid, men som ikke kom sidste år, som jeg glædede mig til at hilse på. Det blev et dejligt gensyn. Hold op, hvor kan det ikke overvurderes sådan en dag i sådan et skønt og livgivende selskab. Vi spiste dejlig mad så vi var ved at revne, drak bobler, kaffe, te, juice og vand i lange baner, og grinede og sludrede til den store guldmedalje. Tiden fløj afsted. Tusind tak for en dejlig dag til alle implicerede, som gør at jeg ikke “går i sort” over andres manglende engagement og ubetænksomhed. Når man har været der før, bliver man nok nærmest imnun til sidst. Jeg vælger at glæde mig over, alle gode venner og at den del hele tiden bliver større.

I dag skulle jeg så være aktiv. Nu gik weekenden med fødselsdag og madlavning, så der skulle gøres rent i dag og jeg havde meget længe “lagt i kakkelovnen” til at få gjort grundigt rent bag komfuret og i det hele taget skal køkkenet have den store tur. I dag fik jeg så gjort rent bag komfuret, noget der i den grad var tiltrængt, men nu er der skinnende rent. Dejligt at få gjort og så blev der vasket gulv. Så må resten af projekterne komme her over ugen. Der er også noget med nogle skabe, der skal sorteres i og så skal der iøvrigt også ryddes op i spisekammeret. Som min veninde og jeg talte om – vi bor begge tæt på butikker, men har lager, som skulle 3. verdenskrig udbryde i morgen. Det skal der altså lige laves lidt om på, for jeg har så meget i mit spisekammer, at jeg mister overblikket over, hvad jeg har. For slet ikke at tale om fryseren.

Træt var jeg, og jeg havde slet, slet ingen lyst til at bevæge mig ud i stormen og arktisk kulde – men jeg ved jo også, hvor glad jeg bliver, når jeg så har fået det gjort. Jeg gjorde det og besluttede at gå en tur op til Mattssons Rideklub – det er en pæn tur. Meningen var så, at jeg skulle gå tilbage igen, men jeg var så heldig at møde en hesteveninde deroppe og vi fik en god sludder og hun viste mig rundt og så gav hun mig et lift hjem. Jeg endte med at have været væk i næsten 2 timer, men det var blevet meget mørkt og var ikke mindre koldt der, så liftet var rart. Tak for det!

Fotos er måske ikke helt så vigtige. De viser nogle af de huse etc. jeg passerede på vejen, men det var sådan set også mest for min egen skyld, for jeg øver mig jo i at blive bedre til det med manuelle indstillinger og disse er taget helt uden blitz eller noget som helst, så jeg føler i høj grad, jeg rykker mig på den konto. Nu vil jeg gå ind og se lidt TV inden jeg skal i seng – den hedder “Racerpony” og stald i morgen.

Grå forårssøndag

Vi gik en lang tur til morgen Emil og jeg. Først hoppede vi i “hatteæsken“, kun for at køre kort. Jeg havde nemlig læst, at der var stævne på Mattsons Rideskole denne weekend. Så jeg tænkte, vi kunne gå ned og kigge lidt og se, hvad der skete. Det var på det tidspunkt ponyerne’s tur, og jeg nuppede lidt stemningsbilleder. Ellers mødte vi lidt af hvert. Mine to yndlingsfrisere, cykelryttere, en løbeklub, der holdt kaffeslapperas på parkeringspladsen og masser af forår, der pipler op alle vegne. Nåh ja, og så er der jo altid alle de smukke huse – ikke mindst de engelske rækkehuse, som vi gik forbi i dag. Du ved, hvor du kan se flere fotos senere. Det bliver ikke i dag.

Efter turen ovenfor, skulle jeg til min far. Han kunne ikke finde ud af den lås, jeg havde købt til hans rollator. Det kunne han så selvfølgelig godt, efter, jeg havde vist ham. Vi var ude og gå, fik købt ham en avis. Vi sad lidt på bænken da vi kom tilbage, og lige der, var det faktisk fint vejr. Jeg handlede så lidt for ham og også lidt af det, jeg så skal handle resten af i morgen. Her til aften regner det. Jeg har jeg gang i en ret fra River Cottage. Den er jeg lidt spændt på. God aften derude.