Så er det lige før…og morgendagens favoritter



Simbad 2004 (Danehill-Napoli) vinder her sammen med Max Friberg, der også rider ham imorgen

Imorgen er det næstsidste gang i år, der er løb på Klampenborg Galopbane. Det er altid vedmodigt at sige farvel til banen, fest, farver og heste og ikke mindst masser af gode oplevelser og søde mennesker. Heldigvis ser jeg jo mange af dem vinteren igennem også, men mange gør man ikke. Ikke så meget ihvertfald.

Imorgen er det så Tortue Efterårshandicap-dag, hvor Maltho og Simbad er blandt de startende og begge er tippet som favoritter afhængig af, hvem man spørger. Der er flere, der kan byde ind som vindere, men det er jo det, der gør det spændende. Bliver det en af disse to, eller en helt 3? Det bliver et spændende opgør, så meget er sikkert. Simbad, er en af vores heste, og ham bruger jeg rigtig meget tid på, så selvfølgelig håber jeg, han vinder. Jeg kunne også godt unde Max det. Han er ny og up-coming og en rigtig sød fyr – han kalder mig “paparazzi” :-)

Her var planen egentlig, at jeg ville have været ud og fotografere lidt i solen, da den var her tidligere. Jeg havde dog et hængeparti, jeg ville have ud af verden først. Montering af nyt toiletsæde! Jeg har udskudt og udskudt, men til sidst var det med fare for liv og lemmer, at gå på “det lille hus” og nærmest en tur i rutchebanen for alt var helt løst!! Ikke ligefrem godt, så nu skulle det være, mens jeg havde bare en smule energi. Jeg havde ikke brugt det hele i stalden, for der mødte jeg “til Direktørtid” idag, hvilket faktisk er helt rart engang imellem.

Ikke nok med, at jeg fik monteret mit fine træsæde (hvidt), så fik jeg sørme også ryddet op under mit køkkenbord. Vasket af derinde og omarrangeret, så det hele er lettere og mere overskueligt. Se det var dejligt! Så et bad og lidt og spise, og så har jeg siddet her. Ud og fotografere kom jeg ikke, men ret beset – fotos har vi nok af *S* Nu vil jeg varme en curry og putte mig på sofaen og nyde weekenden. Imorgen starter løbene 14.40, så der er god tid til at vågne og komme ud af døren – ses vi? Uanset ønsker jeg jer en god weekend.

Fodnote! – jeg glemte noget vigtigt! Men er man galopintereseret ved man det! Imorgen løber Frankel – verdens bedste galophest (det er store ord, men efter min mening sande), sit sidste løb. Dette vises også på Klampenborg imorgen.


Maltho 2006 (Academy Award – Gaelic’s Fantasy) sammen med Manuel Santos – Danmarks højst handicappede hest, der i morgen rides af Martin Rodriguez

Weekend opsummering


Opløb i Åbningsløb på Klampenborg i går, hvor sæssonen startede. Vinderen – Smokey Storm (GB), ses længst til højre, hvor han kom blæsende og fik en flot sejr

Det har været en god weekend. Som jeg skrev, det kan jo næsten ikke blive andet, når vi har sæssonstart på banen. Det gik som skrevet fint. Efter løb var jeg forbi yndlingshesten og give en gulerod, og så kørte cyklen mig pænt hjem igen (efter mit containeraid).Vel hjemme blev det jo så til noget aftensmad og jeg gik ud som det berømte Julelys på sofaen.

Jeg sov længe i dag. Synes jeg var godt og grundigt træt, da jeg vågnede alligevel. Man kan også sove for meget, men det synes jeg nu ikke, jeg havde. Hvad værre var en hovedpine, der aldrig rigtig har forladt mig i dag. I morges var den så slem, at jeg ikke kunne se, hvordan jeg skulle få gjort alt det, jeg havde sat mig for. Nåede dog det vigtigste.

En kær veninde ville komme forbi til den gode æbletoddy. Jeg havde ingredienserne til de lige så gode muffins, så sådan en omgang bagte jeg også (hun har nemlig fødselsdag i dag). Men før de blev sat i sving, skulle jeg omsætte de gode asparges, og det fik jeg så også gjort klar, så tærten var lige til at smide i ovnen, da min veninde gik. En lille gave skulle hun også have, den blev pakket ind, og jeg nåede lige at kaste mig under bruseren også. Støvsugeren nåede jeg ikke, men vi blev enige om, at smagen af toddy og muffins ikke blev ringere af den grund – og snakken gik også fint. Dejligt med sådan et søndagsbesøg.

Nu venter der stadig alle de der fotos fra igår, for i dag har jeg selvsagt ikke fået gjort så meget ved dem, men der er en dag i morgen også. Og nu er der så lige to mere her. Dagens hovedløb Dansk Hesteforsikrings Åbningsløb, der blev vundet af Jacob Johansen på Smokey Storm (GB), ejet af Stald St. George og trænet af Bent Olsen, foran Elione Chaves på Gulapa (GB) og Sara Slot på Quick Release (IRE).

Og nu vil jeg gå ind og slappe lidt af…. Håber I har haft lige så god en weekend, som jeg….


Jeg elsker at fotografere, og hestene især. Intet nyt der. Hvad jeg elsker allermest, er når jeg formår at fange et godt skud af heste, jeg specielt godt kan lide. Dette holder jeg meget af. En glad jockey – Jacob Johansen, er ved at sadle af i vindercirklen, mens Smokey Storm bare ser godt ud. Trækker Marianne, er en god veninde, så også af den grund et værdsat motiv