Zombie


Klatrehortensia

Ja det er hvad jeg bliver af det allergimedicin, når jeg tager, som lægen mente, det ville hjælpe bedst. Hjælper gør det skam også, men eftersom jeg bliver så “stenet” af det, så har jeg ikke megen glæde af det. Så jeg kan vælge enten at sove min tid væk eller snøfte godt, og hvad der ellers følger med. Så er valget ikke svært. Suk, man har mange glæder.

Egentlig skulle jeg have været til Derby galops idag, men det blev så droppet. Dels på grund af ovennævnte og dels fordi det pissede ned i stænger, for nu at sige det mildt. Så er der altså ikke meget ved det. Og jeg har jo set en Derby galop før, og de samme heste skal jo løbe rigtigt på søndag. Der håber jeg dælme vejret gider arte sig.

Jeg har været køkkenskriver i dag også. Jeg havde en oksemørbrad i fryseren og den skulle altså bruges nu. Og eftersom finanserne ikke er helt okay i øjeblikket, så kunne jeg passende forvandle den til lidt forskellig spiseligt. I går fik jeg to lækre bøffer og salat f.eks. Og i dag skal jeg have nuddelsalat med samme lækre kød. I en gryde på komfuret simre en græsk inspireret gryderet af noget af det. Så den skal nok blive brugt. Den blev for snart længe siden købt til et specielt formål, som desværre aldrig blev til noget. Og nu spiser jeg den altså så.

Vaskemaskinen skal også lidt på arbejde, og har jeg som altid projekter nok her ved computeren. Hvis jeg orker – som sagt, er jeg mere sovende end vågen. Nu undlader jeg at tage nogen som helst piller i dag, så må det for hulen komme ud af systemet, så jeg kan begynde og tage som jeg gjorde og blive tilnærmelsesvis normal i hovedet. For det her, er godt nok ikke til at holde ud.

Iøvrigt lavede jeg en bommert i går. Heldigvis var skaden til at overse, fordi jeg havde helgarderet mig. Jeg skulle have ladet mine batterier til kameraer op. Det fik jeg også gjort. Jeg cyklede til Bernstorffsparken og tager mit 40D frem. Intet sker??? – hvem havde glemt at sætte de nyeligt opladede batteri i?? Mig! Heldigvis havde jeg jo også IXUS med incl. batteri, så dagen var reddet. Jeg skal gøre den slags nøje overvåget! Det skal helst ikke ske igen. Hvis man nu havde bil, kunne man jo lige være smuttet hjem efter det, men eftersom jeg var på cykel var det ikke en mulighed. Nå, men det gik. Nu til vasketøj og frokostforberedelser og måske (formentlig en lur).

Ikke kun vejret

Det er ikke kun vejret, der gør at jeg koger p.t. Mine hedeture er da værre end nogensinde. Det til trods for, at jeg jo fik ny medicin for det. Det var den 4. juli, og der står, det kan tage 2-3 uger før det hjælper, så jeg giver det en chance noget endnu, men for hulen da. Det er slemt nok, at det er varmt udenfor, og stort set kogende indenfor, men hvis man så også skal døje hedehelvedets kvaler, så bliver det da helt ulideligt.

Idag har det da været helt slemt, og den ene hedetur, har afløst den anden i hastigt tempo, og sveden har pisket af mig indimellem. Mit humør er ellers som regel godt, men det kan virkelig slå mig ud. Send lige alt hvad I har af bønner og gode ønsker i retning af, de her piller virker MEGET snart.

Som om det ikke var rigeligt, så jeg med vanlig omhu selvfølgelig opfanget en “bug” mange var plaget af på banen og i stalden igår, og har været svimmel, kvalm og bare smådårlig hele dagen. Den står på sofa igen imorgen. Så må vi tage en dag ad gangen. Nu vil jeg lukke “dyret” og slappe helt af.

Kogende

Alle der har prøvet at have overgangsalderrrelaterede hedeture, kan tale med om, at det slet ikke, har noget at gøre med, at smide tøjet, eller skrue ned for varmen eller…..hvad de nu måtte have af gode forslag. Hedeturene kommer indefra, somom du koger indefra. Det er den eneste måde, jeg kan forklare det på. Det er voldsomt ubehageligt, og jeg har nu lidt med det bras længe nok. Jeg prøvede Remifemin, og et langt stykke tid så det ud til, at det hjalp. Så kom sommeren og foråret og dermed også mine hedeture for fuld skrue. En ting er, at det er varmt, varmt udenfor men hvis du også koger indefra – gør din egen konklusion.

Jeg skal ikke kloge i, hvordan andre har det, og hvad de gør. Men det tager mit humør og mine kræfter, som jeg ikke har for mange af i forvejen. Jeg gider det ikke. Lægen havde sagt, at blev det slemt igen, kunne vi ty til ovenstående. Catapresan, som er netop til det, når man ikke vil eller kan tage hormoner. Jeg må indrømme, jeg vil gøre meget for at slippe for de hedeture. De går mig virkelig på. Nu prøver vi de her, og kryds lige fingre for det hjælper! Foreløbig tror jeg på det, så det er jo et godt tegn, men som skrevet står, kan man ikke se fuld effekt endnu.

Al den medicin, jeg tager efterhånden. Som min vittige læge spøgefuldt siger, så skal jeg begraves på Kemisk Værk i Køge med alt det, jeg indtager. Men tro mig, jeg prøve dælme at holde det på minimum, for jeg er bestemt ikke glad for, at fylde kroppen med alt det. Jeg håber, jeg på et tidspunkt, kan skære ned på det. Min smerter vil jeg prøve at få mere kontrol med via øvelser og har bestilt en DVD til formålet, og så skal jeg også igang med at svømme igen. Problemet er at finde kæfterne til det, men jeg må lave en plan. Det er jeg nødt til. Nu vil jeg ihvertfald gå ud og få en kop kaffe inden jeg suser ned til byen efter lidt småting.

Livsvigtig information – det med småt m.m.

Som det vil vides ser jeg en del fjernsyn, og især National Geopgraphic Channel og Zone Reality med ting fra det virkelige liv, synes jeg er spændende, og den kører også nu i baggrunden, hvor tempeturen er ved at blive udholdelig og jeg ligger henslængt på sofaen, som jeg har gjort det meste af dagen.

Forleden så jeg en udsendelse om en epedemi der udtbrød i 80′erne Tosic Shock Syndrom (TSS), som ramte som lyn fra en klar himmel. Ingen fattede, hvorfor tilsyneladene helt sunde og raske kvinder og især unge kvinder faldt om som fluer, og rigtig mange døde også. Da man endelig fandt årsagen, var det klokkeklart. Producenterne lavede lige inden den her epedemi brød ud tamponer (til menstuation) om, så de var supersugende. Det kunne man tro, var en god ting. Materialet, som de var lavet af, blev altså ændret til noget syntestisk, hvor de før var lavet af bomuld og rayon. De blev grobund for en meget farlig bakterie, der på kort tid kan medføre døden. Direkte affødt af den her epedemi, blev tamponerne lavet om igen, og indeholder nu ikke længere de farlige komponenter. Når det er sagt, skal man stadig være opmærksom ved brug af tamponer, og det står faktisk også på indlægssedlen. Men læser du den? Sørger du for din datter gør? For selvom den alvorlige trussel fra dengang ikke er så stor, så kan man stadig på (TSS) og også af andre ting end tamponer.

Selv er jeg rigtig dårlig til at læse “det med småt” og indlægssedler og den slags, men de er der jo for en grund og så ganske især lige i tilfældet med tamponerne, og ligeledes ved medicin også. Det ër vigtigt at læse. Så husk det nu og sig det videre…

Onsdagsudsigter

Eftersom jeg var supergod igår, og fik gjort næsten alle mine rengøingspligter, er der plads til lidt hygge idag. Det indbefatter møde med en dejlig veninde, en smuk hest og masser af fotomuligheder, ligesom solen skinner, så hvad kan man forlange mere? Det skulle da lige være en krop, der ikke føles som om den har gået en omgang med Mike Tyson, på grund af gåturen igår. Det er straffen! Møgirriterende for at sige det mildt.

Morgenkaffen nydes sammen med NCIS, og smertestillende. Så håber jeg, at jeg er i bedre form, når jeg skal gå ned til Apoteket, efter flere piller og derefter til banen. God dag til jer derude og nyd solen, hvis den skinner på jer.

Forårsfri


Smukke Loquita v/Final Appearance (IRE) – Cote (FR) på folden inden staldrundgangen i mandags

Jeg har en fridag, og den er tiltrængt. Jeg er hårdt plaget af smerter p.t. og jeg ved ikke, rigtig hvad jeg skal gøre ved det. At tage mere smertestillende, end jeg allerede gør, er ikke en løsning, for så bliver jeg sløj og sløv og så er jeg lige vidt sådan set. Faktum er, at bliver det her ved, og bliver det bare lidt værre, så kan jeg ikke fungere ret meget længere.

Som følge af smerter og træthed, så får jeg selvfølgelig heller ikke lavet bare halvdelen af det, jeg “skal” her. Ikke at her ligner en svinesti eller noget som helst, men I kender det. Der er altid noget. Derudover kommer de projeker, som jeg hele tiden har hængende over hovedet. Men jeg kan sige så meget, de to sidste dage, har jeg været gået ud som det berømte Julelys, når jeg kom hjem og er vågnet ud på aftenen. Og så har jeg skullet i seng igen næsten. Mandag var der staldrundgang, og tirsdag var jeg bare almindelig i stalden, og det synes man jo nok, man skulle kunne holde til, men sådan er det ikke skruet sammen. Nu får jeg tage nogen dage her og slappe af på, ellers går det ikke.

Nu skinner solen smukt, og kameraet formeligt skriger på en tur udenfor. Jeg “tæller på knapper” om jeg skal blive her eller bevæge mig ud. Smerterne og trætheden taler klart for det første. Og så er der lige fotos fra mandag og alle de andre, der også taler den retning. Men om ikke andet, så har jeg da fået lavet et nyt forårsbanner. Så må vi se, hvad jeg beslutter – det hører I om.

Først i stødet og så torsdagstræt

Jeg går ud fra, at når man står op kl. 05.00, så er det legalt at være træt senere på dagen og det tidligere end normalt. Håber ikke, jeg er ved at blive syg eller noget andet, men jeg har været træt og ikke helt oplagt idag. Jeg har nået en masse i stalden, havde blandt andet Mojito til frisøren og han blev rigtig fin. Han er sådan en sød lille ting og tog det helt afslappet også at få klippet øren og det hele. Så blev han børstet, så han var klar til at komme ud. Selvfølgelig tog jeg mig også af Neptune og han var en lettere opgave idag, for han havde en let dag og således også jeg.

Indimellem hjalp jeg også med walkeren og der var lige en lille detalje, Lene havde glemt at fortælle, og det var at hun havde sat strøm på. Så da jeg skulle skubbe til walkeren, da jeg skulle have en hest ind, skal jeg love for, jeg fik en over nallerne. Det er ikke ofte, at jeg har set den i sving med strøm på, så jeg var overhovedet ikke opmærksom på, at der var en lampe, der lyste. Skal vi ikke bare sige, at det er jeg fremover :-)

På vejen hjem ville jeg lige smutte forbi tandlægen og få hende til at tage lidt af den tand, jeg fik lavet igår. Jeg var der klokken 11 og tanlægen ville først komme klokken 13. Jeg var dødsenstræt udover, at jeg havde og har så ondt, at tanken om at skulle ud igen var helt udelukket. Til gengæld skal jeg så mod planen afsted imorgen og have det fixet. Håbet er så, at jeg ikke har så ondt.

Da jeg kom hjem var det noget at spise og et langt bad og en af de nye smertestillende, som heldigvis nu ikke giver bivirkninger længere, og ellers har smertedækket mig fint. Idag ved jeg ikke lige, hvad der skete for det er længe siden, jeg har haft så ondt.

Hovedrent

Nej jeg skal ikke gøre hovedrent, men jeg kunne måske trænge til at få gjort det i mit hoved eller mit system. Noget er galt, for jeg har stadig den mest infalske hovedpine. Og jeg mistænker de nye, for smerterne så gode, Ibumitin Retard for det. Det er ikke let at være patient. Enten skal jeg have så ondt, så jeg ikke kan gå næsten, eller også skal jeg lide alverdens kvaler med de s…. piller. Enten får jeg ondt i maven eller hovedet af dem, hvis ikke, jeg får kvalme og bliver svimmel. Hvad skal man snart vælge. Det er sgu ikke let.

Jeg skal på trods prøve at tage mig sammen og gøre lidt rent nu, og så smider jeg mig på sofaen og ser min film færdig. Jeg begyndte på den inden jeg drak morgenkaffen og tog et bad. Mine øjne skal også byttes de løber i vand, som var det betalt for det. Måske jeg bare skulle konstatere, at jeg er “en bytter” :(

Heldigvis kommer en dejlig veninde til middag senere, og om nogen skal hun nok få mig i godt humør. Vejret er ikke at skrive om, så skal jeg ikke bare lade være med det!

Onsdagssløvsind

Vejret idag er sådan gråt i gråt. Rigtig indehyggevejr. Sådan noget vejr, hvor jeg ihvertfald ikke gider noget som helst konstruktivt. Jeg har ellers rigeligt, jeg kan lave, men jeg er træt. Dødtræt, så foreløbig er jeg her på sofaen og kigger noget af det, jeg har optaget. Vaskemaskinen gør sit for, at jeg ikke går til i skidt, og jeg skal da også gøre lidt selv, men det bliver senere.

Igår fik jeg iøvrigt nye piller, eller d.v.s. som sådan det samme, men bare i en anden form. Ibumetin 600 mg Retard – depottabletter. Det lader til at være en forbedring i min smertedækning. Så det er dejligt. Jeg kom til at tænke på, om det var bedre, fordi jeg har en veninde, der får depottabletter, og så tænkte jeg, at mine muligvis også fandtes i den slags, og det gjorde de.

Det tegner til at blive sådan en helt og aldeles sløv onsdag, og det passer mig sådan set meget godt.

Dette og hint


Udsigt fra Strandvejen igår

Sådan en status generelt, går på at jeg har en virusinfektion, som i modsætning til de fleste af den slags, kan behandles og jeg fik således en pillekur af lægen forleden. 4 piller dagligt. Jeg er sluppet for feberen nu, og har det nogenlunde. Så jeg tror, pillerne hjælper. Jeg prøver at hjælpe kroppen ved at tage det roligt. Det trænger den til kan jeg mærke. Så det bliver sådan lige nu, at det hele kører lidt på lavt blus, til jeg har det bedre.

Udover reel sygdom som sådan, kan jeg så fortælle at de hedeture, jeg ikke sådan helt synes jeg havde, dengang – dem har jeg så fået nu!!! Dem var helt ærligt gerne fri for, for dem er der ingen grin ved overhovedet skal jeg hilse og sige. Altså er jeg så nu “i overgang” ifølge min læge. Ikke særlig sexet el. rart på nogen måde, men det følger jo med alderen og at tro, at jeg med mit vanlige held, skulle slippe for bivirkninger i den anledening ville vist være naivt – og det er jeg så ikke mere. Kan I nu have en god weekend.