Grøften Tivoli – husk lige!

Søndag var vi i Tivoli, til den årlige frokost. Det er som regel vældig hyggeligt, og det var det også i år på nær lige et par småting. Maden var rigtig fin, det er den stort set altid. Vi kom også over det faktum, at vi gerne ville have “Boller i karry” til drengene, som er på børnemenúen. Først kunne det ikke lade sig gøre, for de er over 12 år. Så vidt vides bliver man ikke voksen det sekund man fylder 12, men helt derudover er det drengenes livret, som de selvfølgelig skal have, for det havde de glædet sig til. Det endte så med, at det fik de – en stor portion til den dobbelte pris (det var også iorden, vi havde ikke nævnt et ord om prisen, men ville bare have drengene skulle have det, de helst vil). Det faldt på plads, og alle fik det, de gerne ville.

Et STORT minus er der dog ved Grøften, som far ikke vidste og som man ikke tænker over. Det viste sig, at vi havde fået bord i atriumgården hvor der er glastag over, men åbent i den anden ende. Af den grund må man gerne ryge der. En ting er, at de har tilladelse til det, men i disse ikke-rygertider og i og med, at det er en restaurant, så havde ingen tænkt over det. Vi var 9 mennesker, der på det tidspunkt, havde fået vores drikkevarer, og restaurranten var fuld, så chancen for en flytning var ikke overvældende stor.

Vi klagede vores nød og spurgte om det virkelig kunne være rigtigt, hvilket det jo så kunne. Vi fik også tilbudt at de kunne prøve at flytte os, og det skulle vi have sagt ja til. Det er dumt, at være høflig i den situation, når der senere rykkede en kæderygende dame ind skråt bagved, og lige bag os en cigarrygende mand. Det var meget generende. Men altså skal du i Grøften i Tivoli, så husk, at ønsker du at sidde røgfrit, at så skal du sidde inde.

Jeg vil skrive til Grøften, at jeg synes, det er dårlig stil, at de ikke er ikke-rygende. Måske de er ligeglade, og måske lytter de. Og så skal der ingen tvivl være på, at nevøerne og andre kan få, hvad de ønsker, sålænge det er på meuø’en og vil betale for det, og de skal altså lige tænke på, at maden kommer lidt koordineret sådan at nogen ikke er næsten færdige, når andre får deres. Jeg ved, der var travlt, men det skal de kunne sådan et sted. Derudover, var vores betjening ikke den bedste, vi har fået på Grøften, det skal siges. Der blev gjort det nødvendige, men der manglede lige det der ekstra, for at det var rigtig godt. Uden jeg kan sætte fingeren på noget specifikt.

Midt i det hele begyndte det at styrte ned, så planerne om, at gå et andet sted hen, blev bortkastet og vi blev i Grøften og en fik æblekage og jeg og en anden fik jordbærcheesecake, som var rigtig lækker. Nedenfor lidt Tivoliindtryk.

Påskelørdag – Den bedste middag i lange tider – Fortunen

Jeg havde bestilt bord til os på Hotel – og restaurant Fortunen, og vi drog afsted så vi var der kl. 19. Faktisk havde vi begge fået opfordring til at deltage i en gruppe på Facebook vedrørende restauranten. Men da vi ikke havde prøvet, var det jo ikke aktuelt. Men det har vi nu og kan med SINDSRO OG ENTUSIASME melde os i gruppen, der hedder “Os der elsker at spise på Fortunen“. Det er uden tvivl den bedste middag vi længe har fået. At vi så også fik ekstra hyggelig betjening og en god sludder med tjeneren som vi kendte (viste det sig), var jo bare et plus. Vores menu var en, der var lige der, men jeg er sikker på, at du vil få dejlig mad, uanset. Det var bare lækkert.


Hjemmerøget laks, der smeltede på tungen


Kalvefilet med grønsager og kartoffelkroketter og sauce


Den lækre dessert, jeg bedst kan beskrive som en islagkage


Fortunen, som vi forlod den lørdag aften efter det udsøgte måltid