Mexi-burger med mango og agurk

Jeg ved, jeg har nævnt de her Mexi-burgere ofte! Jeg undskylder, for skulle jeg være “en rigtig” madblogger, skulle jeg jo lave det hele fra bunden. Det ville jeg da også rigtig gerne, men sådan “spiller klaveret” altså ikke her desværre. Så jeg må ty til lette løsninger på nogen fronter. Faktisk er de her burgere, uanset også de bedste, jeg har smagt indtil nu, så det er intet “offer” for mig på nogen måde. Burgerbollerne ville jeg gerne selv lave, for de er alt andet lige bedre hjemmegjorte, men det måtte blive de købte i dag.

Som ofte fandt jeg inspirationen til den her burger i en kødopskrift. Jeg kan godt lide, at finde inspiration, og så lave mit eget “spin” på det. Det her er inspireret af en kyllingeburger, men originalen, er meget anderledes. Her er, hvad jeg gjorde.

Mexiburger med mango og agurk

1 Nutana Mexiburger
1/4 mango i tynde skiver
1 forårsløg
1 spsk. sød mangochutney
1-2 tsk. chilisauce
ca. 3 skiver agurk
en smulle hakket persille
1 spsk vegansk mayonaise el. alm. mayonaise
1 burgerbolle købt eller hjemmelavet

Varm burgeren i ovnen. Bollen lunes en smule, når du er klar med resten af ingredienserne. Skær agurkeskiverne. Rør mayonaisen med chilisauce, persille og salt og peber. Lun burgerbollen og tag den ud, og smør den ene halvdel med manochutney. Læg burgeren ovenpå, dernæst mayonaise, mangoskiver, agurk, og drys med skiver af forårsløg. Kan spises som den er, som frokostret eller til aften, og man kan selvfølgelig servere pomme frites til, hvis man ønsker det. Burgeren kan være fuldstændig vegansk, hvis man laver den veganske mayonaise. Håber du synes om min lille kreation.

Inspireret vegansk bøfsandwich

Jeg skal ikke kunne sige, hvordan andre veganske/vegetariske bloggere har det, men der er mange ting, som er “typiske” kødspiser, som jeg bestemt savner og på et plan stadig gerne vil have. Hakkebøf og bløde løg. En anden er Bøfsandwich! Bøfsandwich, hvordan det?

Lad mig starte med begyndelsen og inspirationen. Mine kræfter er begrænsede, og hvor gerne jeg end vil være opfindsom og komme op med de store kulinariske guldkorn, så har jeg desværre ikke kræfterne ofte. Så jeg må også erkende, at det ikke bliver som ønsket, men så godt jeg kan.

En der til gengæld, er fantastisk til at finde på, er Klidmoster – Malou. Klidmoster siger du, men hun er jo ikke veganer/vegetar? Nej ikke mere, men hvad hun er, er dygtig og så har hun iøvrigt været veganer engang. Det betyder, at hun også spiser en masse dejlige grønne ting. Deruover har hun en fantastisk evne til at hitte på lækre ting. Indrømmet, det er da langt fra alt jeg kan bruge, af ovennævnte årsag, men selvom tingene ikke er veganske/vegetariske, så kan man stadig lade sig inspirere af smagssammensætninger. Hvordan har du det, finder du også inspiration på usandsynlige steder?

Det var netop et kig ovre hos Malou, der gjorde, at jeg for en gangs skyld var kreativ. Well ikke helt så kreativ, som Malou garanteret ville have været, for hun havde sikkert lavet de hele selv. Det kan jeg så ikke prale med, men det kan man (incl. undertegnede) da også sagtens, hvis man har energi og overskud til det. Og du kan jo selv eksperimentere med at finde dine favorit burgerboller (denne er opskrift er ikke vegansk, men kan let laves), din favoritburger og selv lave de ristede løg også, hvis du synes. Mindre kan så gøre det. Her har jeg brugt:

1 Nutana Mexiburger
Nutana burgerbolle
Økologiske ristede løg
Almindelig løg – få skiver
Vegansk Maoynaise
Djion sennep
Drueagurker
Ketchup

Istedet for Malou’s Sundwich brugte jeg altså en burgerbolle. Her er den så bare fotograferet uden overdelen. Jeg tog et par fotos mere, men de blev ikke særligt gode, så I får nøjes med et af den færdige artikel med sovs.

Klik nedenfor, for at læse resten:
Læs resten

Meatfree Monday Inspiration – Lækker burger

Lørdag da jeg kom hjem, havde jeg brug for noget let og lækkert at spise. Jeg ved, at når jeg kommer hjem fra banen, er der nul energi at give af – nul! Så jeg havde på forhånd planlagt. Jeg har før været inde på Nutanas Mexiburger. Indtil nu har jeg ikke kunnet lave dem lige så gode selv, så hvorfor ikke bruge denne løsning som er både helt vegansk og økologisk. Det kan du også gøre. Familier er travle nu om stunder, og så er der intet forgjort i den løsning. Der er en anden burger, som du måske foretrækker – prøv dig frem. Men til denne mexikanske version vil jeg klart anbefale Mexiburgeren.

Som jeg har været inde på før, så har jeg mine begræsninger, noget der også gør, at jeg har været lidt loren ved det her veganeri, fordi jeg var bange for ikke at orke at spise varieret nok. Men det kan sagtens lade sig gøre. Jeg kan jo tilpasse mig, og der er altså ingen der siger, jeg ved fandens vold og magt, skal stå og lave alt selv. Det ville måske (i nogens øjne) være ideelt, men er ikke realistisk. Af samme grund er jeg også stor fortaler for flere gode løsninger til os veganer i butikkerne, noget som er i langt, langt højere grad i det store udland. Det kommer vel og kan kun blive bedre og er også blevet det den seneste tid. Og kigger man sig for, er der da muligheder.

Men tilbage til burgerne. De smager super og jeg elsker dem. Bollerne kan være, hvilken som helst vegansk bolle/burgerbolle du har lyst til at bruge – hjemmegjort eller not. Husk at laver du selv, kan du fryse ned og have på lager i din fryser. Her var det Multikerneboller. Nu har jeg indkøbt Urtekramks burgerboller til næste runde. Hvis du vil lave selv, ligger der en opskrift her.

Nu da burgeren hedder mexiburger, havde jeg en ide, til at lave hele burgeren mexikansk. Du husker måske den rå chilisauce. Sådan en portion havde jeg lavet og den kom i burgeren sammen med løg og avocado. Her kommer opskriften.

Mexikansk Burger
(en person)

1 (burger) bolle
1 Nutana Mexiburger
½ avocado
½ løg
lidt vegansk mayonaise
ca. 2 spsk Rå chilisauce
et par blade icebergsalat
1 spsk vegansk smør
1 spsk olivenolie og lidt smør

Tænd ovnen, hvis du vil lune burgerbolle der. Løgene sauteres i smørret så de er bløde og lækre ved svag varme. Imens steges burgeren på panden også (den skal ikke optøs først). Bollen kan enten ristes på brødristeren eller lunes i ovnen til gennemvarm.

Når alt er klart, samles burgeren. Smør lidt mayonaise på bollens to halve læg salaten i bunden, så burgeren, løg og avocado i skiver. Dryp chilisaucen over og læg den anden halve bolle over og nyd.