Jul på Frederiksberg



Værndamsvej (støder op til Gl. Kongevej) var rigtig Julepyntet. Rigtig festligt, lige som det skal være

Og nej ikke i maj, men i går, hvor jeg var på en lille tur med min far. Det var superhyggeligt. Jeg havde besluttet, at jeg skulle have æblesaft hos Claus Meyer til fremstilling af æblegløgg. Det viste sig så i dag, at jeg kunne få den sammen slags æblesaft hos Netto til halv pris – typisk. Nå, men så blev jeg så klog. Og uanset, hvor lækker Claus’ ting og forretning er (iøvrigt alt for “kold” til mig), så har jeg ikke råd til at betale mere end højst nødvendig. Så det er altså dobbelt op, bare fordi der står Claus Meyer “i nakken” på det. Men dem, der har råd, skal da være så velkomne.

Anyway, jeg hentede far, og vi kørte derud over stepperne. Min far har haft forretning selv i mange år, af flere forskellige slags. Således er han rigtig godt kendt i byen, og det er hyggeligt, at ture rundt med ham, og høre hans historier om forskellige ting fra “gamle dage”. Som efterhånden jo også hidhøre min barndom *host*!! En af hans gode venner bor også derinde, men om han var hjemme vides ikke. Han opholder sig også meget af året andetsteds i landet, og gerne op mod Jul. Ham er jeg iøvrigt også på Julekort med. Får de sjoveste Julekort fra ham.

Vi fik den famøse Æblesaft til dyr penge (igår synes jeg det var okay, at betale 30 kr. pr. liter og så fandt jeg ud af i dag, at samme princip fås i Netto til halv penge fra Løgimose), allehåndekapsler hos Specialkøbmanden, der også ligger derinde og så trillede vi hjemover.

Da blev far så enig med sig selv om, at vi skulle have noget frokost. Vi prøvede Sankt Peder, men glem det bare. Der skal bestilles bord, hvilket jeg godt frygtede. Det behøvede vi så ikke på Ordrup Kro, som vi så besøgte istedet. Det var faktisk den oprindelige ide. Det var superlækre stykker smørrebrød til 54,- kr. for 3 stk. Som det ses på foto, lækker lun kamsteg med svær, nystegt fisk med remoulade og rejer og en med roastbeef. Vi sluttede seancen med en kop kaffe. Det var en fin frokost. Synd der ingen gæster var, udover os, og så en dame, der kom og drak en enkelt øl. Men de tror måske, at Kroen er lukket. Det kan jeg så fortælle den ikke er. Der tages først beslutning om Kroens skæbne i det nye år.

Nu vi er ved de lokale spisesteder, var Cafe Victoria også oppe og vende. Nu skifter den ejer IGEN, og vi mister endnu et sted, hvor man kunne få god dansk mad også! Det var det, der var så fedt ved det før, der var noget for enhver smag. Kortet var (indrømmer jeg) førhen enormt, og mindre kunne gøre det. Men en mellemting ville være fint.

Og nu vi er ved de “sure opstød”, så undre jeg mig over hvorfor alt skal være så koldt og uhyggeligt. Jeg bryder mig f.eks. ikke om den kunst, der hænger på Victoria. Hvorfor kan det ikke være helt almindelige hyggelige ting, der hænger rundt omkring. Udsagnet gælder i høj grad også for Meyer’s butik, som også er rigtig kold og uhyggelig. Hyggelig er den ihverfald langt fra. Det er sikkert bare mig, der er ved at blive gammel, men der er snart ingen steder, hvor det er hyggeligt mere. Det være sig forretninger, cafeer, restauranter og private boliger.

Jeg vil gerne ud og have helt almindelig mad (også dansk mad) til en rimelig penge engang imellem. Italiensk mad er fint, men det kan man sgu få så mange andre steder. ØV – thumbs down! Det nærmeste jeg så kan komme det, er Sankt Peder, og dér er hyggeligt. Sikkert også derfor det er så søgt, og har været altid. Men udover dette lille opstød, så havde vi en dejlig dag far og jeg. Dem samler jeg på.

Dagen sluttede med, at jeg tog en tur ned i stalden og lukkede den dejligste yndlingsneppe ud på fold og ordnede ham og gjorde ved. Det satte han stor pris på. Og på bedre vis kunne dagen ikke sluttes. Der var en der var træt senere, og gik ud som det berømte Julelys. Det tror jeg også, jeg gør i aften, godt hjulpet af en pæn mængde smertestillende (ad en ryg, der er gået i selvsving)! God aften til jer.


Ham her mødte vi også. Han var lidt underligt placeret i et galleri med moderne kunst. Men sød var han og vægten, som har været brugt til at veje korn på. Det kunne min far jo fortælle, eftersom han har brugt sådan en engang


Kandiserede æbler hos bageren! Jeg kan ikke mindes at have set sådan nogen før – måske på noget marked, men ikke hos bageren! Festlige ser de ud, men hvordan smager de? Nogen der ved? Jeg forestiller mig, det er en vammel affære?


Ham her stod helt alene ude på vejen foran en butik. Jeg kunne godt have taget ham og lanterner med under armen


De dejlige stykker smørrebrød, vi fik på Ordrup Kro. Uhm smagte godt. Synd at oplevelsen skulle ødelægges af røgdunst fra kroen, som er inde ved siden af og hvor der åbenbart må ryges. Hjælper ikke, at det er adskilt, når døren står åben til iøvrigt meget lidet attraktivt lager!!!Men maden smagte rigtig fint. Selve de fysiske faciliteter, trænger til den berømte kærlige hånd – no doubt, men ikke noget, der som sådan generer mig

Jul på Frilandsmuseet


Jeg var meget imponeret. Overalt var de smukkeste Amarylis, Juleroser og Hyacinter


Den store smukke gård, hvor der blev bagt brunkager (der var smagsprøver, og de var gode), klejnerne var igang


Det var også her, der blev klippet Juleklip. Aldrig har jeg set så mange forskellige former for flettede ting og sager. Helt utrolig flot var det. Noget, man også godt kunne studere mere


Juletræer var der selvfølgelig også mange af i flere forskellige varianter

Jeg var blevet sat stævne af Madame (og hendes mand), og Donald foran hovedindgangen klokken 12. Jeg kørte afsted i god tid, og Thank God for that! Der herskede anarkistiske tilstande på parkeringspladsen som jeg skyndsomst forlod i skræk for at blive tromlet ned (den nye bil er jo ikke ret stor), at agressive familiefædre i langt støre køretøjer. Heldigvis fandt jeg en plads på en villavej længere henne ad Kongevejen. Så langt var alt godt, og jeg kunne mødes med ovennævnte.

Der gik lige lidt, inden de kom, men så bevægede vi os nedad. Det var faktisk på det her tidspunkt blevet pænt koldt, og der var nogen der frøs! Også jeg, men mest om tæerne. Jeg havde ikke taget vinterstøvlerne på, og det straffede sig. Til gengæld, havde jeg gummistøvlerne på, hvilket ret beset var en god ide, for der ér mudret. Så skal du derud (det er også næste weekend, som Donald nævner), så tag de vandfaste støvler på, for der er smattet. Heldigvis lå Meyer’s udskænkning lige først på ruten, så vi skulle have noget at varme os ved. Vi faldt for Æblegløgg med Calvados (den kan også fås uden). Jeg siger jer lige, det smagte godt. Og varmede vores frosne kroppe, men nåede dog ikke helt mine forfrosne fødder. Jeg blev enig med mig selv om, at det skulle gå’s væk, og det gik faktisk også udemærket. Der var Juleklip, Julekager, Julebagning, Julefest og det halve af Storkøbenhavns børnefamilier :-) – den anden halve har sikkert været der i går eller skal næste weekend. Og så var der alle os andre.

Vi nød dog alle indtryk og sugede til os, og fik også snakket en del, men løb i den grad tør for tid, når vi også skulle koncentrere os om stedet, vi var på. Men så må vi jo mødes igen. Det er da værre, hvis man ikke kan sludre. Vi havde alle sat næsen op efter den her Flæskestegssandwich, som man også kan købe derude. Dog helt nede i bunden på den store gård, jeg viser ovenfor. Der var ALT for lidt plads i forhold til, hvor mange, der gerne ville ind og varmes og smage. Ideen er super, men min anbefaling går på, at man også på første udskænkningsted, får etableret Sandwich eller finder et sted mere. Vi opgav i første omgang, og gik videre rundt. Til den gamle Brugs, og sådan og efter det, var de andre trætte og kolde, og ville gerne hjem. Jeg havde til min egen store overraskelse mod på, at gå ned og se, hvordan sandwichsituationen så ud nu. Det gjorde jeg. Den var bestemt ikke bedre. Folk stod i kø ud af døren for at købe noget. Nu var jeg kommet, og så kan jeg blive stædig! Så jeg fik min sandwich, men kunne selvfølgelig ikke sidde ned. Så jeg tog den med, og spiste den på vejen tilbage. Og den var rigtig god.

Nu er det så heldigt, at Meyer, har lagt opskriften på både Æblegløggen og Flæskestegssandwich på sin hjemmeside (Update – opskrifterne er siden fjernet, men vil du have dem, har jeg kopieret dem, så smid mig en mail). Det skal han ikke høre en lyd for, for begge dele tåler bestemt en gentagelse. Især den der æblegløgg som jeg faktisk bedre kunne lide end almindelig gløgg. Så måske den skal laves, når jeg skal have gæster til gløgg her i december.

Mæt og lidt træt satte jeg kursen hjemefter. Mest træt var jeg dog af, at jeg formåede inden vi overhovedet var igang, at have tabt mine helt nye ørenringe. Så nye, at jeg ikke har nået at fortælle om dem på bloggen. Ikke at de havde kostet alverden, men jeg var jo glad for dem. Hvad værre er, at nu kan de vist ikke fås. Typisk mig. Den slags dumme uheld har jeg været forfulgt af de seneste dage. Det kan jeg godt blive meget ked af. Nå, men der kan jo ske det, der var værre.

På vejen hjem kørte jeg forbi min bedste ven, Neptune. Han var meget glad for at se mig. Han kom en tur på fold og det satte han pris på. Og midt i det her cirkus fik jeg travlt, for der var vandgang ovre hos naboen. Så det måtte jeg lige prøve at finde ud af at løse. Det var ikke så slemt viste det sig, men sådan så det ud lige først. Jeg fik lukket for de stride strømme og lidt efter kom deres aftenvagt, der så kunne begynde med at tømme en drivvåd boks – “fedt” – not! Neppe kom ind og blev børstet og ordnet, og så blev han puttet, og jeg kunne køre hjem. NU er jeg træt også sådan rigtigt, så nu vil jeg forlade jer, og så får I resten af fotos ved lejlighed. Jeg skal nok sige til, når så langt. Jeg har lige en Irlandstur, og en rund fødselsdag også ;-)