Meget varm dag

IMG_2909opt2_ProduceStakes2015

Det har været helt ekstremt sommervejr i dag. Jeg kunne ihvertfald sagtens holde varmen og det var vi mange der kunne. Ikke mindst jockeys og heste. Du husker måske, jeg for snart noget siden nu, skrev om de små hesteejere i sporten? Ovensiddende foto er fra dagens løb på Klampenborg, hvor netop en af de små i sporten vandt. Antonius Meridius og Malin Holmberg vinder Lake Cooloola Handicap for ejere Michelle Husted og Michael Svensson.

Der var flere end lige ham her faktisk, men nu er det fordi, hans ejer er en god veninde til mig, at jeg vælger lige ham og så fordi, det var hans første sejr! Det er altid rart at se de mindre trænere også få glæden ved en sejr og særlig når det efter lang tids besværligheder endelig lykkes.

Jeg har endnu en lang dag i morgen, så derfor ikke flere fotos i dag, men senere kommer der flere, hvis du har lyst til det herovre. Rigtig god weekend til jer.

Blandede efterårsblade :-)

Det er godt nok mørkt nu. Ikke særlig koldt, men mørkt, mørkt har det været i dag, og nu er det meget mørkt. Det var det så også i morges, og til trods for, at jeg havde sat telefonen til at vække relativt sent, skulle jeg næsten hives ud af sengen med kran, så træt var jeg! Ikke godt! Det var ligesom trenden fra i går stædigt hang i, og iøvrigt stadig gør.

Nogengange er man nødt til at gøre på trods, ellers kom jeg nok ikke så meget ud, som tilfældet rent faktisk er. Og så synes jeg endda nogengange, at jeg når for lidt. Sandheden er, at når man påtænker, hvordan jeg har det, så får jeg faktisk gjort meget, og ofte mere end jeg skulle. Idag var vist så lige en “på trods” dag, for hold op, jeg var træt. Havde jeg ikke haft bilen var jeg heller ikke kommet afsted, det kan jeg lige så godt være helt ærlig at sige.

Som det vides lykkedes det mig, at få lavet en kage i går, som skulle med i stalden i dag. Den bragte lykke og de kunne rigtig godt lide den. Så den kan jeg godt lave igen.

Dagen var sådan en lidt “rodet” dag, hvor der sker en hel masse, uden man egentlig synes, man har nået noget – kender I det? Det var et virvar af smede, kiropraktiker, hentning af hest, en tur på banen, hest i startboks og rigtig hyggelig sludder, der forenede arbejde og fornøjelse – og en bid af min kage også.

Efter stalden kørte jeg op til en veninde, der lige havde været på banen med sin hest, og jeg havde lovet hende et stykke kage, som jeg havde taget fra, så der kørte jeg op efter et smut i den nærmeste ALDI. Efterfølgende fik vi den dejligste kop te hos hende og så hjem. Vi var begge ved at gabe kæberne ad led.

Nu har jeg fået lidt at spise, og vil suse i bad, og så ind på min sofa, hvor jeg vil blive liggende for træt, det er jeg altså stadig, usanset alt det opløftende selskab. Alle fotos er nappet i dag. Og det var bare lige, hvad jeg nappede “on the go”. Havde jeg ledt, kunne jeg have fundet meget mere. Men her er da lidt efterårsstemning. Det var iøvrigt hundemørkt, så de et par af dem jeg har taget måtte slettes af samme årsag.