Vegansk Pissaladière

Eftersom jeg er temmelig underdrejet i øjeblikket, så sker der jo ikke det vilde. Det betyder igen, at der bliver set en del fjernsyn. Som I ved, elsker jeg at se madprogrammer og selvom jeg nu er i den veganske lejr, elsker jeg stadig madprogrammer. Og selvom meget er med kød, så kan man få gode ideer alligevel. Den her ret så jeg på Hairy Biker’s Cookoff (vises på DR for tiden) forleden.

Det er en traditionel fransk ting, som jeg så lige fik en ide til, hvordan jeg kunne lave vegansk. Den traditionelle er med ansjoser, som jo ikke ligefrem er vegetarisk/vegansk. Altså spekulerede jeg på, hvordan lige det element, kunne lave vegetarisk og kom op med aubergine.

Det fungerede strålende, og ikke nok med det, laver man stavene af kun midten af auberginen og ikke tager skrællen med, så har den faktisk samme konsistens som sådan nogen ansjoser, hvorfor de også blev valgt i første omgang. Så set i bakspejlet er det smart at skrælle skiverne først. Det tænkte jeg ikke lige på før bagefter, men det var så også første gang, jeg lavede den. Jeg havde ikke sorte oliven, men grønne og de skal altså bruges. Så dem brugte jeg. Det er jeg sikker på, ingen hyler om – det er den slags, man godt kan slappe af på.

Det er ideen som tæller. Jeg siger jer smagen af de der slow-kogte løg er ubetalelig og butterdej – hvornår er det ikke godt? Jeg spiste en salat til, og det smagte skønt. Og så vil jeg sige, at de 2 stykker jeg spiste her i dag til frokost koldt, sandelig heller ikke smagte dårligt. Det bliver ikke sidste gang, jeg laver den. Den vil selvfølgelig også gøre sig strålende som del af en buffet. Uhm!

Ingredienser

750g løg, i tynde skiver (oplagt til mandolinen)
3 spsk oliven olie
1 tsk timien eller 1 bladene fra en stor kvist
2 bøftomater
3-4 plader vegansk butterdej
2-3 skiver aubergine, skåret i strimler, saltet og stegt bløde på panden
ca. 20 small Niçoise sorte oliven
Friskværnet peber

Tilberedning

Forvarm ovnen til 200 C

Skær auberginen i tynde strimler og læg dem i en stor skål og drys dem med salt. Lad dem “svede” i mindst ½ time. Skyl dem og dup med et stykke køkkenrulle og steg dem for rimelig lav varme på en pande med en smule olivenolie. Lad dem gerne tage længere om det fremfor de bliver for brankede. De skal være bløde og lækre.

Varm mere olie på en pande eller en gryde med låg. Put løgene i og sørg for de bliver godt dækket af timian og olivenolie, og dæk dem med et låg og skru ned for varmen til lav/medium. Rør af og til, og lad dem simre i mindst ½ time, eller indtil løgene er bløde og lys gyldenbrune. I mellemtiden skæres et kryds i bunden af tomaterne og de puttes i en skål med kogende vand. Tæl til 20. Hæld vandet fra og pil skindet af (skulle være meget let) og skær hver tomat i kvarter. Fjern kerner og frø og hak kødet.
Put tomaterne ned til løgene, og skru op for varmen til medium/høj og kog kraftigt, mens du rør ofte i ca. 5 minutter eller indtil væden er fordampet og tomaterne er forsvundet til næsten ingenting. Her er det vigtigt, at man har tålmodighed til lige det sidste nøk, da bunden ellers bliver for blød på butterdejen og svær at skære ud (ad min), så også her lærte jeg af erfaringen. Sæt tilside og køl af.

Rul butterdejen ud på et let melet bord, og lav en firkant på 28cmx36cmx eller så den passer på en retangulær bageplade og overfør dejen til bagepladen. Efterlad 1 cm kan hele vejen rundt dejen, når løg- og tomatmiksturen spredes over dejen. Arranger Auberginerne i en sirupskagemønster og lav en prik i midten med oliven.

Bag i ovnen 15-20 minutter eller indtil den er gyldenbrun. Lad køle en smule og skær i store firkanter og servér varm.

Sommermad

Jeg var en tur nede og handle og de havde jordbær til 20,- kr. Sådan en bakke nappede jeg. Hvis ikke, man skal spise jordbær i sådan et vejr, hvornår så? Jeg kom på at have set flere lækre salater med jordær, så jeg improviserede, og jeg synes, det smagte godt. Det var et forsøg, så det kan være, jeg retter det lidt til (udelader løget), og lurer på, hvad min madgudinde Nigella ville have gjort. Men her er hvad der var i den:

Jordbær i skiver
Vandmelon i stykker
½ rødløg
½ Avokado
Frisk basilikum
1 spsk. salatblanding med rosiner, hasselnødder og græskarkerner
Balsamicoeddike
3 tsk. olivenolie
Et lille stykke Iceberg salat

Til spiste jeg en hakkebøf, jeg havde stegt igår, da jeg også fik en sådan bare med andet tilbehør, og en enkelt kartoffel, der også var til overs. Det smagte rigtig af sommer og mættede dejligt. Jeg sad lidt på altanen, men det var faktisk for varmt, så jeg flygtede ind igen. Jeg skulle have spist her klokken 22, der var det til at være derude. Nedenfor lidt sommersalater fra Nigella, som til dels ubevidst var inspiration til ovensiddende, men som også skal prøves i deres originale form.

Inspiration:

Watermelon, feta and black olive salad

Spinach, avocado and pumpkin seed salad

Cous cous, currant, and pine nut salad with hummous

Improvisationer – kyllingebryst med tilbehør

Jeg havde fra morgenen af besluttet at min middagsmad skulle være kylling. Hvad jeg som sådan skulle have til kyllingen havde jeg ikke helt besluttet. Først var tanken noget salat, men så kom jeg til at kigge i køleskabet. Jeg havde faktisk noget kogt ris stående, der skulle bruges. Jeg havde også noget karrysovs, men det var i en version (p.g.a. æblet), der ikke blev god, så den røg ud. Det efterlod så risen. Hm…. Jeg havde lige købt avokado kom jeg i tanke om og tomater og løg havde jeg også. Det formeligt “skreg” guacemole, som jeg elsker og ikke har fået længe. Avokadoen smager også himmelsk på en ostemad, har du ikke prøvet det, så gør det endelig.

Avokadoen moses med en gaffel – her var det 2 stk’s
Tomat i små stykker uden kød efter lyst – her 2 stk’s cherrytomater
½ lille løg skåret i meget små stykker
Hvidløg efter smag (idag kom jeg ingen i min og det smagte fint alligevel)
En sjat limesaft
Smages til med salt og peber

Så var der risen, hvad med dem….Tjah alle der læser med her, kender jo min svaghed for karry, så det lå lige for at varme dem i lidt fedtstof (1 tsk.) og karry. Før risen kom på kom et halvt løg og et fed hvidløg på, og da de var næsten klare, så risen. Pas på, de brænder let på, så ikke særlig høj varme. Optøet kyllingebryst blev stegt på panden 4-5 minutter på hver side afhængig af størrelsen og så var der serveret.

Det lyder meget enkelt og det er det også, men hold op, det smagte godt. Tilbehøret bestod også af en købt mangosalsa, som skal spises, og den smagte faktisk også godt til synes jeg. Lidt sødme til alt det andet. Det er ikke en variant, der fås mere, hvorfor den nok også var på bud, da jeg købte, men de har en Ananas variant, der formentlig også er god.

Risen kunne man sådan set godt have puttet mere i, hvis man ønskede, måske noget peberfrugt og/eller frisk chili. Der er muligheder nok sådan set. Man kan jo selv finde sin favoritversion.

Mangler du inspiration til eksotiske retter, er der masser af inspiration at hente her:

Opskrifter og inspiration på Santa Maria’s hjemmeside

Ved kig rundt nu her, opdagede jeg at Santa Maria også har en ny økologisk produktserie.

Påskelørdag – Den bedste middag i lange tider – Fortunen

Jeg havde bestilt bord til os på Hotel – og restaurant Fortunen, og vi drog afsted så vi var der kl. 19. Faktisk havde vi begge fået opfordring til at deltage i en gruppe på Facebook vedrørende restauranten. Men da vi ikke havde prøvet, var det jo ikke aktuelt. Men det har vi nu og kan med SINDSRO OG ENTUSIASME melde os i gruppen, der hedder “Os der elsker at spise på Fortunen“. Det er uden tvivl den bedste middag vi længe har fået. At vi så også fik ekstra hyggelig betjening og en god sludder med tjeneren som vi kendte (viste det sig), var jo bare et plus. Vores menu var en, der var lige der, men jeg er sikker på, at du vil få dejlig mad, uanset. Det var bare lækkert.


Hjemmerøget laks, der smeltede på tungen


Kalvefilet med grønsager og kartoffelkroketter og sauce


Den lækre dessert, jeg bedst kan beskrive som en islagkage


Fortunen, som vi forlod den lørdag aften efter det udsøgte måltid

Senere idag

img_9476opt.jpg

Vil man igen kunne se dette syn på Enghavelyst. Sidst på eftermiddagen kører jeg med op og henter min elskede røde hest på landet. Så er det slut med driverlivet på landet. Men han har også fået en lang og god ferie.

Indtil da slapper jeg af her. Jeg var jo ude igår, til middag med netop Finish-pigerne. Det var superhyggeligt og maden superlækker – Flæskesteg og and – uhm! Tak til pigerne for endnu en hyggelig aften.

Weekendstart

Det var en ualmindelig smuk start på dagen som det ses her. Det giver et fantastisk lys, når solen rammer de her bygninger tidligt på morgenen. Man skal være hurtig for at fange magien, som ikke varer ret længe. Men idag var jeg heldig. Så med solen stadig væltende ind af vinduerne, kan man vel dårligt få en bedre start på weekenden, og vægttabet bidrager da også. Så jeg klager bestemt ikke.

Den tidlige morgen er brugt på den gode sofa, med dynen og i selskab med den nyeste film i rækken. Det viste sig faktisk, at den havde jeg ikke set, så det var jo skønt. Jeg stornyder altså de her film – denne morgen i selskab med en kop Indian Spice te, som smagte dejligt. Hvor blev hendes kaffe af. Tjah jeg er løbet tør, men det gør ikke noget, for jeg kan såmænd også vældig godt lide en kop te, og jeg har faktisk ret meget af den p.t., som jeg skal se og få drukket. Så intet så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Nu bliver solen nydt her ved computeren, omend jeg har måtte lukke den lidt ude her i soveværelset, for ellers kan jeg ikke se, hvad jeg laver her ved computeren. Musikken er Bach – Tocata et Fuge, som jeg bare elsker. Nej bedre start på dagen kan jeg ikke ønske mig.

Iaften er jeg inviteret til middag – and og flæskesteg. Slet ikke dårligt. Kan I have en rigtig god lørdag – det ved jeg, at jeg får.