Føltur



Air Strike’s hingsteføl


Susie med et af mange dejlige føl, her (Mingun-Enchanting Muse)


Vi var facinerede for nu at sige det mildt. Aldrig nogensinde har nogen af os set et føl, eller en hest næsten med så meget hår i ørerne – vi døbte den “Alf” (hvis du husker rumvæsenet på TV)


Air Strike Eleven med sit også helt bedårende hingsteføl efter Mingun


Tigress Eleven med Son Of A Gun


Tigress og søn


Lene med Tigress Eleven og en søn (Sun Of A Gun), der er meget nysgerrig for at smage, men alligevel spyttede ud – ligesom små børn


Det her par faldt jeg totalt for. Hoppen hedder Joy Of Life og hendes yndige føl, ved jeg så ikke, hvem er faren til, men når jeg ved, så ved I


Der er så smukt på York – jeg kunne sagtens udvikle mig til en kvindelig udgave af Tyren Ferdinand og siddde og kigge heste under et af de store træer


Miss V. som vi altid kalder Miss Valuev i daglig tale, har altid været en smuk hest og er ikke blevet mindre smuk af at blive mor


Loquitas smukke hingsteføl efter Pistachio

Jeg skal gerne indrømme, at jeg er bagud, men jeg forsøger i det mindste. Torsdag den 22. maj var tøserne – dermed ment Lene og Susie og undertegnede på den årlige føltur. Det er sådan lidt, at det skal afvejes med, mit helbred, de andres tid og helbred og lejlighed for bilkørsel. Som hovedregel havde vi Lene’s bil til rådighed, men med vanlig omhu, blev den indisponeret med meget kort varsel. Vi var heldige, at jeg kunne låne og så gik turen nordover.

Dejligt nok, er det ingen lang tur, og således er det overskueligt selvom vi skulle to steder. Både på York Stutteri og op til vores egen træner Hanne Bechmann (Bechmann Stud). For eget vedkommende er energien ikke så stor som ønsket på det seneste, så overskueligt er godt.

Der var føloverload, men det er altså ikke det letteste. Dels var der solen som var (iøvrigt ganske som sidste år) yderst påtrængende. Det gør, at jeg skal være meget omhyggelig med, hvor jeg tager fotos fra. Dels er der så hestene i sig selv at tage hensyn til. Men stiller dem jo ikke lige op til fotografering og de er ikke altid lige samarbejdsvillige og da vi endelig nåede den Bechmanske recidens, var hestene for indadgående og de kender den vej rundt godt klokken. De betød at de var meget lidt fotogene og stod ved lågen. På York havde jeg ganske enkelt for lidt tid af ovennævnte årsager. Jeg har nævnt før, at man jo ikke ikke har lyst til at blive “fyldet i en sandwich” mellem to følhopper, der “skændes”, og det sker altså. Især i Tigress tilfælde, hvorfor der heller ikke er så gode fotos af hende og føllet. Men jeg prøvede og lidt fik jeg da. Jeg kunne godt have bruge meget længere tid begge steder, men tøserne havde aftaler i den anden ende og det var også varmt og gå rundt – det var så meget på York. Hos Hanne brugte vi mest tiden på at sidde og få lidt vådt til ganen og en god sludder og det var superhyggeligt. Der er ikke andet for, at vi må tage en tur mere.

Jeg vil slutte her, for jeg skal også have lidt aftensmad, men jeg tager forbehold for de små fejl, der kunne være. Dem håber jeg, I så vil hjælpe med at rette. Alt efter bedste overbevisning, og kan nogen hjælpe med navne på nogen af hestene, der ikke er på, så bliver jeg selvfølgelig glad.


Miss Valuev’s hingsteføl efter Binary File

Stutteribesøg


Alexander Elsass med York Stutteri’s ene avlshingst Mingun

I går var en særlig dag. Jeg skulle på besøg på York Stutteri for at fotografere og se Mingun, deres nyeste avlshingst. Selvfølgelig har jeg set ham på fotos, men det er jo langt fra at være det samme. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at komme på stutteribesøg. Jeg har selvfølgelig været på York før, men det har været i forbindelse med åringsauktion. Den var jeg ikke til i år og det er jo noget ganske andet og særligt, at få en helt privat fremvisning.

Som altid i lille Danmark var vejret oppe og vende, og egentlig ville vi jo gerne have haft weekendens vejr til det, men ser man på vejret i dag, havde vi vist intet at klage på. Netop som jeg sagde, så skulle vi vist være glade, sålænge det ikke regnede.

Masser af dejlige heste, frisk luft og godt selskab tillige. Hvad mere kan man forlange. Nu skal jeg lige have kigget fotos igennem, men så kommer der lidt mere om det senere. Jeg håber på, at det kan blive på horseracing.dk som desværre ikke er oppe endnu, men det kommer.

Tusind tak til Alexander for en hyggelig og informativ rundvisning og fremvisning af hingstene – ja der er mere end en. Også Binary File holdt fotosession. To be continued….

Dagen sluttede på bedste måde – med en god nyhed. Der havde ellers været optræk til tårer og knuste hjerter. Yndlingshesten var i dårlig forfatning forleden og blev sendt til undersøgelse. Vi frygtede værst mulige resultat. Selvsagt er man meget ked af det. Staklen stod med et dårligt ben. Heldigvis skulle han blive lige så god som ny igen, og lykken vil ingen ende tage. Alle der kender ham ved, han er en meget dejlig og speciel hest. Indsæt selv gadedrengehop og vejrmølle smiley’s :)

Da ovenstående nyhed forelå, var det langt lettere at glæde sig over endnu en dejlig ting i går. Nemlig Beat Baby (IRE), som sejrede med Oliver Wilson på ryggen i det svenske. Så alt i alt må man sige, dagen ikke kunne have været bedre.