Føltur



Air Strike’s hingsteføl


Susie med et af mange dejlige føl, her (Mingun-Enchanting Muse)


Vi var facinerede for nu at sige det mildt. Aldrig nogensinde har nogen af os set et føl, eller en hest næsten med så meget hår i ørerne – vi døbte den “Alf” (hvis du husker rumvæsenet på TV)


Air Strike Eleven med sit også helt bedårende hingsteføl efter Mingun


Tigress Eleven med Son Of A Gun


Tigress og søn


Lene med Tigress Eleven og en søn (Sun Of A Gun), der er meget nysgerrig for at smage, men alligevel spyttede ud – ligesom små børn


Det her par faldt jeg totalt for. Hoppen hedder Joy Of Life og hendes yndige føl, ved jeg så ikke, hvem er faren til, men når jeg ved, så ved I


Der er så smukt på York – jeg kunne sagtens udvikle mig til en kvindelig udgave af Tyren Ferdinand og siddde og kigge heste under et af de store træer


Miss V. som vi altid kalder Miss Valuev i daglig tale, har altid været en smuk hest og er ikke blevet mindre smuk af at blive mor


Loquitas smukke hingsteføl efter Pistachio

Jeg skal gerne indrømme, at jeg er bagud, men jeg forsøger i det mindste. Torsdag den 22. maj var tøserne – dermed ment Lene og Susie og undertegnede på den årlige føltur. Det er sådan lidt, at det skal afvejes med, mit helbred, de andres tid og helbred og lejlighed for bilkørsel. Som hovedregel havde vi Lene’s bil til rådighed, men med vanlig omhu, blev den indisponeret med meget kort varsel. Vi var heldige, at jeg kunne låne og så gik turen nordover.

Dejligt nok, er det ingen lang tur, og således er det overskueligt selvom vi skulle to steder. Både på York Stutteri og op til vores egen træner Hanne Bechmann (Bechmann Stud). For eget vedkommende er energien ikke så stor som ønsket på det seneste, så overskueligt er godt.

Der var føloverload, men det er altså ikke det letteste. Dels var der solen som var (iøvrigt ganske som sidste år) yderst påtrængende. Det gør, at jeg skal være meget omhyggelig med, hvor jeg tager fotos fra. Dels er der så hestene i sig selv at tage hensyn til. Men stiller dem jo ikke lige op til fotografering og de er ikke altid lige samarbejdsvillige og da vi endelig nåede den Bechmanske recidens, var hestene for indadgående og de kender den vej rundt godt klokken. De betød at de var meget lidt fotogene og stod ved lågen. På York havde jeg ganske enkelt for lidt tid af ovennævnte årsager. Jeg har nævnt før, at man jo ikke ikke har lyst til at blive “fyldet i en sandwich” mellem to følhopper, der “skændes”, og det sker altså. Især i Tigress tilfælde, hvorfor der heller ikke er så gode fotos af hende og føllet. Men jeg prøvede og lidt fik jeg da. Jeg kunne godt have bruge meget længere tid begge steder, men tøserne havde aftaler i den anden ende og det var også varmt og gå rundt – det var så meget på York. Hos Hanne brugte vi mest tiden på at sidde og få lidt vådt til ganen og en god sludder og det var superhyggeligt. Der er ikke andet for, at vi må tage en tur mere.

Jeg vil slutte her, for jeg skal også have lidt aftensmad, men jeg tager forbehold for de små fejl, der kunne være. Dem håber jeg, I så vil hjælpe med at rette. Alt efter bedste overbevisning, og kan nogen hjælpe med navne på nogen af hestene, der ikke er på, så bliver jeg selvfølgelig glad.


Miss Valuev’s hingsteføl efter Binary File

En af de dage……


Katten her lå udenfor Restaurant Pihl & Co. tæt på Dyrehavsbakken. Om den var vild ved jeg ikke, men gætter på det, for den blev godt nok (som det ses) ikke glad for at få selskab


Der er drager i Dyrehaven :-)

Hvor jeg gerne ville have været en ottearmet blæksprutte, og næsten også var det. Der var ingen ende på alle de gøremål dagen bragte. Og så var der stadig ting, jeg gerne ville have nået, jeg ikke gjorde. Men hvad har jeg så lavet sådan en dag, kan du spørge. For begrebet “været i stalden”, er jo en selvfølge for mig, men for den udenforstående, er det jo langt fra. Så her i punkter, hvad dagen sådan bragte:

Strigling af en af “drengene” – i dette tilfælde Simbad

En tur på banen med træneren og se Majestic og Tigress begge “Eleven” til slut også

Efter høflig forespørgesel fra førstejockey Lennart, blev det mit lod at blive motioneret af vores Derbyvinder. Så Malin og jeg gik en tur. Hun med Majestic og jeg med Tigress. Det gik rigtig fint, og der blev spist bøgegrene og græs også.

Vel tilbage blev “Hendes Majestæt” vasket i hovedet og fik et æble som tak for turen.

Næste punkt var babysitning for en kort stund – i dette tilfælde en rigtig baby. Lidt trillen blev det til i dag.

En sludder med Meydan og Tesio‘s mødre bliver det altid, hvis jeg kan snige mig til det og i dag fik jeg så også æren af, at putte Meydan og give ham “tøj” (dækken) på senere. Det var da en ren fornøjelse.

Endnu et smut på banen for at se The Kicker, som også var i Lennart’s kyndige hænder, og så tilbage igen.

Så var det lidt af det hele derefter. Holden en hest her og der og slutteligt fik jeg forsøgt at ordne lidt af de heste, der skal starte i morgen. Ham den røde skønhed fik lige rettet man, børstet halen og klippet øren. Ikke noget problem overhovedet, han er meget meget nem på den led.

“Den grå emminence” Miss V. tillod allernådigst, at jeg klippede hendes øren. Så stoppede den gode vilje også, og vi lod det blive ved det. Vi synes ikke, der var grund til at hive “de store kanoner” ud og gøre hende ked af det, lige inden hun skal løbe. Så efter de par tjek, kunne jeg så tage hjem.

Det gælder om at fange den grønne farve nu, hvor det er lysende grønt, så det gjorde jeg. Gik gennem Dyrehaven på vej hjem. Og hvem mødte jeg? Yndlingen Neppe sammen med Fie. Godt jeg havde kameraet klar. Så var dagen fuldendt og jeg kunne vandre videre og fange de grønne smukke træer.

Nu har jeg fået et bad, og skal have lidt at spise og så skal jeg have ordnet lidt praktisk, men om det bliver nu senere, eller i morgen formiddag ved jeg ikke. Gider ikke stresse! Det er weekend nu og det er dejligt. Vil du se resten af fotos fra min tur, ligger de her.

Indtil nu, har jeg da nået lidt:

Skrive indlæg her

Ordne dagens fotos og næsten uploadet

Bestilt valuta

Checket, at jeg kunne nå at få mit pillepas (det kunne jeg)

Bestilt bord til en hyggegensynsmiddag med en gammel klassekammerat (glæder mig)

Hyggesludret med en god ven på Messenger

Og nu tror jeg, at jeg vil gå ud og finde noget mad af en slags. Og slappe af. Imorgen er det eneste jeg SKAL, at bestille nogle fotos på tryk, inden jeg tager til banen. Stort klap på skulderen til mig, hvis jeg når mere, men lad os se. Foreløbig rigtig god weekend til jer.

Lidt “Radiostilhed”

Det er ikke mangel på indlæg, der summer i hovedet på mig for at komme ud, der mangler. Det er noget helt så menneskeligt som tid og kræfter. Men jeg har altså lige en rund fødselsdag, der skal fejres i morgen og lidt mandag også.

Mandag skal jeg ihvertfald poste, for der skal vi have vores fødselsdags-give-away, som jeg lovede jer. Men inden da, ved jeg ikke, hvor meget jeg når. Det kan også være, jeg mod forventning når noget i morgen.

Men hvis jeg skal være ærlig, trænger jeg nok til at smide mig og trække stikket ud, når vi har fejret og spist brunch og jeg har fået far bakset hjem. Men vi må se. Men nu ved I hvorfor, hvis jeg er lidt stille.

Dagen i dag har været lidt stresset, men god alligevel. Og det er der en grund til. Svimmelheden har artet sig og ikke været så fremtrædende som så ofte. Det betød næsten normal adfærd hos de firbenede til morgen, hvor jeg fik nusset og gjort ved, og også var overfrisørmester. Ikke at “kunden” overhovedet satte pris på det, men hun blev meget flot. At jeg gik ihærdigt til værks, kan ses på min tommelfinger, hvor jeg har en nydelig vabel nu. Søs som holdt og er særligt glad for hende, var også meget begejstret ligesom ejeren også var. Så forlanger jeg ikke meget mere af dagen. Jeg behøver vel ikke sige det: Jeg elsker at være i stalden. Det blev også til lidt banetur og nussen med de sædvanlige.

Efter det var Emil og jeg til byen efter endnu en fødselsdagsgave, og et kort og jeg var hurtigt et smut i FAKTA, og så hjem i bad, spise lidt frokost, og så har jeg lavet tærter. Og nu er jeg også mere end brugt op. Skal snart i seng, for det bliver en lang morgen/formiddag. God weekend ihvertfald!

Dagens dejligste


Søs og Miss Valuev (Pistachio – Phoenix Phantom) næsten hjemme fra Dyrehaven. Grunden til at Søs har en bøjle på og en af, er at “Madammen” havde været mere end frisk, så der var grund til at tage bøjler af en overgang. Og jeg skulle hilse og sige, fra hende og jeg, at der stadig er meget glat mange steder

Lille hund og jeg, tager nu oftere og oftere en morgenexkursion til stalden. Dels for, at han kan blive vant til det. Ikke noget stort problem i det. Han elsker det, og vil rigtig gerne sludre med hestene. Så meget, at jeg må holde igen, og i dag fandt han ud af, at han også har en smag for deres mad! Ikke at han tager skade, men det er jo til hestene. Og selvfølgelig også fordi, jeg så kan få de væreste hesteabstinenser stillet lidt i bero.

Det første syn, der mødte os var de her to dejlige damer. Miss Valuev (hun har været nævnt her før, sidst var her), som nu er kommet ind. De dansede ind i Dyrehaven lige som jeg ankom, og vi vinkede på afstand.

Imens gik tiden så godt med at hilse på træneren og få en kop kaffe, hilse på lidt heste og ejere, og få luftet Emil lidt mere og mødt andre søde damer og en enkelt herre (Brian Wilson) og så før jeg fik set mig om, var de tilbage, så der var da gået en times penge. Tiden går i godt selskab ved I. Så kunne jeg assistere med at holde Hendes Højhed, mens Søs ordnede diverse udenfor (lettere end inde), og det var med Emil i den anden hånd. Det gik ganske fint. Så sagde vi pænt farvel efter at have ordnet det, og susede lige forbi “veninderne”. Jeg havde af skade glemt at fylde op på Polo, og det var der to madammer, der ikke var tilfredse med. Så de må have ekstra imorgen, eller hvornår jeg nu kommer forbi igen.

Tak til to- og firbenede – I er en stor trøst i en svær tid.

En rigtig helt


Lennart Hammer på Condor


“En person som beundres, fordi han har handlet modigt under farlige forhold”(Politikkens nudansk ordbog)

Der er mange opfattelser af, hvad helte er. Men meget ofte, slår det tydeligt igennem, og som regel er man ikke i tvivl, når man møder en. Efter min mening, kan det være mange forskellige situationer, der skaber helte. I ovenstående sætning ville jeg måske hellere sige: “…fordi han har handlet modigt under ekstraordinære forhold”.

Uanset mange og andres definitioner på begrebet, vil jeg her gerne fremhæve en, som udenfor enhver tvivl (hos mig altså), må kvalificerer sig til titlen. Medierne har travlt med mange andre helte, og udnævner dem på stribe, men ingen har nævnt Lennart Hammer som sådan. Hvorfor ved jeg ikke, og hvor indstiller man til det og hvem skal gøre? Hvis jeg vidste det, ville jeg gøre det. Så nu skriver jeg mit eget lille beskedne bidrag, fordi det fortjener Lennart.

Han synes nok ikke selv, han er en helt. Som jeg kender ham, gør han “bare”, hvad han brænder for, og hvad han må gøre, fordi der for ham ikke er noget reelt valg, når man har passionen og kærligheden til hestene og sin sport. Hvad skulle han ellers? Tjah en overgang var han faktisk buschauffør, men det må dælme også være en kedelig sag, efter at have redet heste i løb og vundet gang på gang med omkring 60 km i timen. Nej, det kan en bus aldrig nogensinde leve op til! Det er helt sikkert. Han gør det så, som afstressning udenfor sæssonen. Og da han startede på det i sin pause, var det, som det skulle være, lige der. Sålænge der var en mikroskopisk chance for, at komme op på hesten igen, helt bogstaveligt, så ville og skulle Lennart tage den. Det var jeg godt klar over. Og forstår ham godt.

Men når man ved, hvad han har været igennem, så er det helteaspektet kommer i spil. Lennart har før kæmpet sig tilbage efter alvorlige styrt til hest. Både i 1999 og i 2006 brækkede han ryggen og til sidst besluttede han sig for at holde en pause, hvilket han så gjorde frem til 2008. Først var han så i udlandet, og vendte i 2009 tilbage til Danmark, for at vitterligt tage den ene sejr efter den anden og i 2010 blive årets jockey. Det kørte på skinner, og målet var at vinde det Danske Derby og nå 1.000 sejre i 2011, noget der bestemt ville være blevet fuldført (begge dele formentlig, for Lennart skulle have siddet på Derbyvinderen 2011 – Tigress Eleven).

I starten af sæssonen 2011 sker så det helt ufattelige. Lennart falder af hesten på fuldstændig udramatisk vis, fordi hesten træder forkert, og han ryger uheldigt ind under hesten og brækker begge lårben. Smertefulde operationer og genoptræning fulgte, men langt fra så lang tid, som jeg forventede. Dette skyldtes også, at Lennart var i så god form i forvejen. Men stadig krævede det da sin mand. Og nu står vi så her i starten af 2012, og Lennart træner det bedste, han har lært til hest og er helt sikkert klar til sæssonstart 2012. Hvis ikke det er en rigtig helt, så ved jeg ikke, hvem er.

Der skrives meget om mange andre helte (f.eks. Jason Watt – som helt sikker OGSÅ, er en helt), men ikke i den forbindelse om Lennart. Der bliver, når alt kommer til alt, generelt skrevet for lidt om sporten, så det er nok en følge af det. Men måske, hvis folk hørte Lennarts historie og pressen gad skrive noget om det, så er jeg sikker på nogen (udover mig) ville fremhæve ham som en helt. Nu gør jeg det, fordi jeg i den grad synes, det er sådan. Man skal rose, når det er berettiget, og det er det her.

Jeg føler mig heldig. Vi i vores stald får muligheden for igen at samarbejde med Lennart, frem til august i år. Og forhåbentlig bringer dette frugt i gode resultater, ganske som det også har gjort før. Faktisk var Lennarts sidste sejr inden uheldet på en af vores heste Miss Valuev (nedenfor).

Desværre forlader Lennart så landet og os andre til august for at tage til Tyskland, hvor han har fået et tilbud, han ikke kan sige nej til. Helt forståelig, men vi kommer dælme til at mangle ham her, også selvom han jo kommer på gæstevisit. Så må vi trøste os med, at vi har været heldige at kende en fantastisk jockey, en rigtig dejlig fyr og ikke mindst – en rigtig helt!

Hvad er din definition af en helt? Og har du en heltehistorie, du gerne vil fortælle, så kom frisk. Der er plads til begejstring her, ligesom du selvfølgelig kan kommentere på ovenstående.


Lennart Hammer på Miss Valuev efter deres sejr i 3-Års Maidenløb, over 1600 m den 30. april 2011. Lennarts sidste sejr inden ulykken

Koldt, men dejligt


Søs Kühlmann med Miss Valuev i paddocken i dag

Dagen er blevet brugt på Klampenborg Galopbane. Det var koldt, især når man ikke var i solen og hvis man tillod sig at stå for meget stille. Fingrene blev som is uanset, hvad man gjorde. Men alt i alt perfekt vejr, ingen ulykker, smukke heste og fantastiske venner. Jeg skal ikke forlange mere. Det skulle da lige have været et langt bedre resultat for vores eneste startende hest i dag – Miss Valuev, som ses ovenfor med sin trækker Søs.

Tog forbi yndlingen, der var lige så sød, sjov og underholdene som altid. Tillige endnu flere venner i stalden og vi hjalp hinanden med at putte heste, og så var det fuld skrue på cyklen hjemover til varmt bad og noget at spise. Dejligt også at komme hjem efter en lang god dag. Nu vil jeg ønske jer en dejlig aften og god søndag også.

En dags arbejde


Nicolaj Stott på en af flere heste, jeg havde i hænderne i går – Majestic Eleven (Academy Award – Royal Eleven)

Hvis jeg skulle tvivle på, om jeg nu også når noget, så kan jeg da bare tænke på mine dage i stalden. Dér når jeg noget. Til gengæld er jeg så også fuldstændig færdig, når jeg kommer hjem og at skrive dette indlæg her ud på aftenen, får jeg bestemt ikke gjort færdig. Det er svært når man nærmest sidder et op og ned og falder i søvn.

Nu er det næste morgen, og jeg sidder ved computeren træt, men dog “ved bevidsthed” :-) – jeg var træt i går, da jeg kom hjem. Meget træt. Men tilbage til indlægget. Hvad laver jeg egentlig sådan en dag i stalden? Ja folk der kender til/gør det selv, ved det jo. Det der er interessant, er at fortælle jer andre lidt om det. I går kom jeg til at tænke på, hvad jeg laver, og det er egentlig ikke så lidt, når jeg tænker over det. Og mange forskellige ting. Så jeg satte mig for, at jeg ville skitsere for jer, hvad sådan en dag egentlig går med. Så godt som jeg nu kan huske det:

*Ankomst og giver yndlingshesten og nabo en godbid

*Smider overtøj og griber “Wellnesskittet” = Strigletasken med alle remedier

*En af mine faste Simbad skulle ud til morgen, så ham startede jeg med at strigle og ordne, så han var klar til sin tur. Jeg kender jo alle hestene, men man har da favoritter (det har alle pigerne stort set, og jeg er ingen undtagelse, selvom vi alle holder af alle hestene), og ham her er bestemt en af dem, og en jeg ordner hver gang jeg er i stalden, som regel både før og efter, han har været ude.

*Er “Støttepædagog” for Loquita, som godt kan være lidt “spændende” at sadle. Dermed ment, at hun har en meget dårlig vane med at bide ud efter dem, som sadler hende. Det gør arbejdet noget træls og langsommeligt, for man springer lidt “for livet” samtidig med, at man skal holde sadel og andet gear på plads. Og tro mig, sådan et sæt hestetænder, kan gøre stor skade og hende her, hun bider altså til. Altså stod jeg lige og sludrede lidt med hende mens hun blev sadlet. Så sparede vi noget tid og springen rundt :-) Det er let at være mig, for jeg er hyggetanten, så jeg er som regel populær – også hos Loquita.

*Vi får sendt første hold ryttere afsted, og jeg kan begynde en helt anden opgave, der egentlig ikke har noget med heste at gøre. Men jeg har tiden og det tager mig som regel ikke længe. Oprydning og opvask, og selvfølgelig sætte vand over til kaffe og servere en kop for træneren og en staldbuddy blev det skam også til.

* Så ankom en dejlig hesteveninde, som havde været på ferie. Vi fik en sludder over hest, og jeg hjalp hende afsted og op på hesten (nu har vi fået en fin skammel, så intet problem at skåne skulderen der nu ter sig sålænge jeg holder mig fra at smide folk på hesten. Det kan den altså ikke lide).

*Den anden yndling Simbad – var jo kommet tilbage i mellemtiden, ham fik jeg også ordnet af flere omgange. Først blev han vasket og skrabet og fik dækken på. Senere ordnede jeg fødder på ham, hvilket består i dels at tørre koder, smøre dem og dernæst kommer turen til hovene, der bliver renset og smurt. Og så blev han selvfølgelig også børstet fri for grimme svedkager. Så alt i alt, havde jeg ham i hænderne 3 gange i går.

*Vores søde hestemassør/akupunktør ankom, og hende skulle jeg også hjælpe. Først tog hun dog, nogen hvor andre meldte deres hjælp, og således kunne jeg gå igang med noget andet.

*Vi var lige et smut på banen og se de to grå damer. Den ene grå Miss Valuev skulle arbejde og den lille grå – Imaginenowar (helsøster) skulle bare cantre (galoppere i behersket tempo). Det gik fint, og alle kom velbevaret igennem det de nu skulle. Så kørte vi lige ned og fik en melding på hvordan og hvorledes og så kørte vi hjem igen.

*Så var det yndlingshesten Neppe’s tur til en omgang. Han har været så uheldig at være en tur på hospitalet, og i den anledning var han godt klistret til. Helt bogstaveligt. Det skulle snart vise sig, at den omsorgsfulde mig kunne spare mig opvask, bønner og kys, for af kom skidtet altså ikke helt. Dog så han væsentlige pænere ud, og senere fik han også en børste og fik ordnet fusser. Skønt at have ham og nusse om igen, han er det dejligste.

*Lige efter vi kom hjem ankom en hestejer med masser af brød og kager. Hans hest The Kicker, havde nemlig fundet noget så fint i søndags i Stockholm, så det skulle jo fejres lidt. Jeg gjorde mig færdig og deltog i festligheder og snak en kort stund, for der var jo heste, der skulle ordnes. Vi (hestemassøse og undertegnede) kastede os ud den første, som blev Road To Glory (ham havde jeg taget både ud og ind af walker tidligere så det var så 3 gang, jeg havde ham i hænder den dag). At sige han er let at have med at gøre i den sammenhæng, ville være løgn. Udfordrende, er nok passende, uden at sige for meget. Men vi er jo i skarp træning os to, men i går var han godt nok “på” i højere grad end sidst, og noget SÅ kedeligt som at blive gået igennem og tjekket, havde han slet ikke lyst endsige tålmodighed til. Dermed blev vores så testet grundigt – altså tålmodigheden. Det gik og så kunne vi gå videre til Majestic Eleven (som jeg også tidligere på dagen havde taget ind fra walkeren).

Lige så bøvlet Roadie var, lige så sød er Majestic. Der er dårligt brug for mig. Han står, hvor han bliver stillet og finder sig med ophøjet ro i det hele. Var de bare alle så medgørlige, så var det nemt. Vi jokede noget med, at den grønne pude, som Marlene bruger at stå på, når hun skal nå op på ryggen af hestene, kan gå under ham på lodret. Han er enmormt stor. 1,71 cm i stang, hvilket er meget for en galophest. Nå, men det var jo en let omgang, og så gik turen videre til Miss Valuev, som heller ikke altid er lige let. Oveni er hun også en stor hest. Men nu kender jeg efterhånden hendes tendenser til dette og hint, og ligesådan gør Marlene. Vi er nu ret sikre på, vi har fundet “nøglen” til at få hende til at slappe af, og det hjalp også i går. Så alt i alt en succes der også.

*Så var klokken ellers efterhånden ved at være mange. Vi var færdige med at masserer og holde og den slags, og så var der lige et par småting, jeg skulle. Dels skulle jeg smøre noget tjære i Neptune’s forhov, og smøre hans baghove. Det fik jeg gjort. Så havde jeg sat mig for, at jeg ville strigle Kostar, som jeg indtil nu slet ikke har haft noget med at gøre, fordi han har haft noget smitsomt udslæt. Det er heldigvis væk nu, så nu ville jeg prøve at få en fornemmelse af ham. Det lidt jeg har set til ham, har han virket enormt flink og rar. Og det holdt også stik. Han var rigtig sød og han blev børstet lidt og fik smurt hove. Ikke den helt store tur. Det var mere for lige at vi skulle se hinanden så at sige. Og det var helt fint.

*I mellemtiden var en hesteejer dukket op – Beat Baby’s. Han skulle rides, så jeg hjalp med at holde og gøre ved, mens han sadlede og til slut smed Oliver Wilson op, der har job med at ride ham om eftermiddagen eller om morgenen afhængig af, hvordan det nu lige passer ind. Jeg kastede mig så på cyklen i det “dejlige” vejr (det pissede ned for at sige det mildt), og kørte ned til banen for at se ham. Det er sjældent jeg når det. Dels fordi det meget ofte er tidligt på morgenen. Nu er det ved at være så mørkt, så det ikke lader sig gøre, og de skal også nå det inden det bliver mørkt i den anden ende. Altså blev det her ved 12.30-tiden ca. Så det var sjovt at se ham gå for en gangs skyld. Så kunne en meget våd, og lige så træt mig cykle hjem. Heldigvis er der ikke ret langt.

Vel hjemme stod den på varmt bad og tørt tøj og en kop varm te. Dejligt, men hvor var jeg træt, og det forfølger mig nogle dage. Men det er det værd – for mig ihvertfald. Jeg har sikkert glemt noget i ovenstående beskrivelse, men alt skrevet har jeg ihvertfald gjort i går :-)

Dejlig første forårsdag, men travl


Lennart Hammer på min lille grå veninde – Miss Valuev

Hvis dagen igår var travl, var det da næsten intet imod, hvad den blev idag. Men så alligevel mere på den gode måde idag et eller andet sted.

Jeg tog jernhesten i stalden, for bussen kører først klokken 17 min. over 06, og så ville jeg ikke være der så tidligt, som jeg havde sat mig for. Ergo, måtte cyklen holde for. Det gik også bedre end forventet, selvom jeg ikke har cyklet i vinter.

Der var dejligt besøg af jockey Cathrine Weilby idag og Lennart Hammer kom også. Jeg havde bagt muffins med chokolade til dem, og de faldt i mere end god jord. Det regnede jeg nu også med. Jeg kender jo “mine lus på gangen” ;-)

Min ryg skaber sig stadig tosset, så jeg har sådan taget det meget forsigtigt med at løfte idag, men det er da også det eneste, jeg har taget det stille med.

Stivfrossent Enghavelyst


Lene Holmbæck med Destiny’s Child – den nye dreng i stalden


Miss Valuev v/Pistachio – Phoenix Phantom


Rum på Royal Award v/Accademy Award – Tenfore før de red ud

Jeg undre mig lige meget, hver gang jeg er i stalden i øjeblikket over, hvordan det lykkes os, at lave noget som helst fornuftigt, under de her forhold. Toilettet er frosset, hestenes mad fryser (for nogets vedkommende), og ikke mindst fryser vi, i den grad. Det sidste kan så arbejdes væk, og bliver det også, men alligevel. Udenfor er der anlagt en mindre sneskyttegrav, og det er formeligt næsten umuligt at komme frem, for under sneen er der skøjtebane :( Selv hestene er klar over, at der skal trædes varsomt og det bliver der så i en stille listen til og fra walkeren. Dette gælder for dem, der ikke lige bliver redet den dag og for nogen er det begge dele. I disse tider misunder jeg ikke folk deres ridt – slet ikke. Jeg hygger mig sammen med de tilbageblevne. Idag havde jeg vores nye beboer Santorini til frisøren. Hun endte såmænd med at blive helt civiliceret og se til.

Da Neptune kom ind var det den sædvanlige historie – våd og krøllet. Idag greb jeg i desperation til at tørre ham med et håndklæde, og det hjalp da lidt, omend at få ham helt tør, gjorde jeg ikke. Jeg tænker hårtørrer, og samtidig er jeg HELT med på, at den er Neppe absolut ikke med på. Men det var det ideelle til ham p.t. Goodie er sprudlende i sit gode humør, og det er skønt. Alt i alt en dejlig dag som altid, men jeg fryser stadig. Måske jeg skulle prøve, om lidt aftensmad kunne hjælpe ;-)

Gentleman, sne og suppe

Jeg skulle ud i verden her til morgen. Eller skulle og skulle – selvfølgelig kunne jeg blive hjemme, men om ikke andet, så var det rart at få gravet bilen ud af snemasserne. Den var formeligt helt begravet. Jeg var spændt på, at se, hvor svært det var at få den ud fra parkeringspladsen. Det behøvede jeg ikke kaste mig ud i selv for at konstatere. Jeg kunne bare kigge mig omkring, og så vide at det ville kræve noget gravearbejde fra min side, hvis jeg skulle ud. Min underste underbo kom ud i det samme og havde følgelig de samme problemer. Tænk engang, der findes gentlemen stadig. Han tilbød at grave for mig. Det var bare så sødt af ham og sparede helt sikkert mig for tid og kræfter.

Så susede jeg ned i stalden og striglede en ny grå veninde, jeg har fået – Miss Valuev. Min “Grå dame” er jo på landet, men vi har også en lille grå dame og hende er jeg blevet meget glad for. Lad os bare sige det sådan, at hun udviser mere taknemmelighed overfor udvist indsats end Goodie gør ;-), så på den led er de meget forskellige. Hende her er også et rigtigt nussehoved, og kender man lidt til Goodie, ved man at det er ikke lige det, der karakterisere hende. Nu håber vi så, at hende her ligner Goodie på det med at løbe stærkt. Om vejret vil ser jeg iøvrigt snart Goodie på Enghavelyst igen, og det glæder jeg mig faktisk til.

Og så lige en advarsel i forbindelse med indkørslen nede ved stalden. Har du ikke firhjulstræk, så lad være at køre ned. Der var en der idag var så uforsigtig at køre ned idag, og var nær aldrig kommet op igen. Og i det hele taget er der ikke plads til parkering dernede, for der ligger en hel del sne.

Da jeg kom hjem tog jeg et langt karbad og smed noget suppe over. Suppen var et eksperiment og såmænd bare bestående at to bundter broccoli, lidt karry, en stor kartoffel, to løg, bouillon og mælk og så blev den blendet. Den smager godt, men er ikke som den skal være. Den mangler lige det sidste. Og hvad det lige er, skal jeg fortælle, når jeg finder ud af det. Men jeg elsker suppe og et par skålfulde var velkomment efter en kold dag i stalden.

Desværre blev jeg voldsomt svimmel, da jeg kom hjem, og nu ligger jeg på sofaen med den bærbare og forholder mig i ro. Jeg har flyttet mit lammeskind over i sofaen og ligger på det. Det luner skønt. Og med varm suppe indenbords og lidt godt på TV, så klager jeg ikke. Egentlig havde jeg noget mere madrelateret, jeg ville poste, men det får vente, til jeg er på knapt så gyngende grund.