Smartphone – hvad anbefaler du?

Jeg står overfor, at jeg næste gang, jeg skal have telefon, formentlig skal kaste mig udi en smartphone. Andet vil være åndssvagt. Jeg er også ved at være der, hvor jeg “tør”! Næste store hurdle er, hvilken, jeg skal vælge. Det er lige til at blive helt rundforvirret over (i min verden ihvertfald).

Det eneste krav, jeg sådan set har til den, er at den har GPS. Det er en funktion, som jeg foretiller mig, jeg kan have megen glæde af, eftersom jeg kan fare vild i den telefonboks.

Der er så mange muligheder/modeller. Jeg har en musikafspiller, så jeg har ikke de store krav til det, og jeg er jo sparsommelig, så det må også gerne være nogenlunde rimeligt i pris. Jeg har kigget priser, og bl.a. set Samsung Galaxy, som ikke koster “en krig”. Og den skulle være rigtig god. Mit store forbehold går på Interfacen – er den til at finde ud af?`Jeg har engang købt en samsung klaptelefon, der skulle være åh så smart. Den kunne ikke vise sms’er ordenligt og jeg kunne slet ikke finde ud af den – jeg har ALTID haft NOKIA. Og så er der alle de her HCT telefoner, og der er næsten flere muligheder end det er til at overskue.

Så nu spørger jeg jer kære blogpeople – hvad har I og hvad er jeres erfaringer/anbefalinger?

Mandagsstart på en onsdag


Taget for præcis et år siden

Mandagen startede godt og i går lige så. Så jeg tænker, jeg har “lagt i kakkelovnen” til en dårlig start et sted. Vågnede med blæsende hovedpine, og så er det lige lykkedes mig, formentlig at ødelægge min mobiltelefon.

På positivsiden, har jeg altså haft “et par” af de der telefoner, og jeg har aldrig nogensinde ødelagt en før, og når jeg hører andres “track record” på feltet, skal jeg vist ikke brokke mig, lige bortset fra, denne ikke er ret gammel og jeg rent faktisk er glad for den. Nå, men nu er den lagt til tørre, så må vi se, om det hjælper. Hvis ikke må jeg købe en ny i morgen.

Ligeledes på positivsiden, skal jeg intet andet end tulle rundt her med støvsugeren og hygge mig iøvrigt, og så planlægge noget, jeg ser frem til. Så det går såmænd nok. God onsdag til jer.