Med vanlig omhu…


University Botanic Garden, Cambridge i søndags, hvor jeg tilbragte hele dagen i den skønne by

er jeg selvfølgelig gået hen og blevet syg. Før jeg tog på min lille ferie, havde en af staldveninderne det og var ret så dårlig. Jeg gruede, og tænkte, det lige kunne passe, jeg blev smittet til min tur! Gudskelov, det først kom efter. Men for sådan et “skravl” som jeg, ville det sgu være dejligt, om folk ville blive hjemme, når de er syge, men sådan er det altså ikke.

Så nu kan jeg bruge de næste x-antal dage på at snøfte, drikke te og være elendig! Heldigvis kan jeg jo sagten underholde mig og indtil nu, har jeg sovet det meste af tiden væk. Jeg mener også, at andre i blogland, har været underdrejet af samme. Okay, det er ved at være længe siden sidst, jeg har haft den slags, så jeg tænker, det var min tur! Pyt skidt, jeg har ikke tralvt, og prøver at få det bedste ud af det og så glæder jeg mit over min dejlige tur.

En anden ting, jeg glæder mig over, er at min favoritblogger over dem alle og den blog som var skyld i, at jeg selv startede kommer igen. Endnu ikke med nye indlæg, men dog oppe! Hvor er jeg glad for at se dig tilbage Anita!

Her i weekenden er der nok at holde øje på, vi har løbsdage på Fyn i dag, hvor stalden har to heste med og ligeledes til storløbsdag på Täby i morgen, er der to. Så er jeg da underholdt med det meget af tiden. For nu er det tid til lidt “brunch” og så skal jeg vist have noget varmt at drikke. God weekend til jer.

Tak for te!

Anita var jo så sød og donere den fine Kusmi-te til mig, fordi hun ikke selv kunne lide den. Det var vildt sødt af hende, og nu har jeg prøvet den. Den er god og jeg kan godt lide den. Dog har jeg svært ved at finde noget så ekseptionelt ved den, at den skal være så relativt dyr, udover dåsen selvfølgelig. Som det ses, er det ikke fordi , jeg ikke drikker te. Jeg har faktisk en hel hylde, som ses fra hver sin ende her, fyldt med te og en enkelt dåse kaffe (den grønne dåse, der ses længst til højre). Bortset fra det, har jeg instant kaffe, som jeg drikker til dagligt, men det står i et andet skab, så jeg kan ikke siges ikke at være velforsynet. Men ihvertfald mange tak for te til Anita.

Blogtræf med motion til lattermusklen


Israels Plads som faktisk tog sig rigtig flot ud idag. Lige efter dette foto blev taget blev vejret faktisk rigtig godt fra at have set rigtig truende ud


Cafe Hacienda, hvorfra der blev hentet forsyninger til at smøre lattermusklen


Udsigten fra hvor vi sad – ganske indbydende


Randi og Barkas, som jeg godt tør vise, af den simple grund at Randi har fotos af sig selv offentliggjort på sin blog og så er de da bare søde synes jeg!

Idag var det dagen, hvor vi skulle mødes, os der havde lagt os fast på, at ville møde Anita på hendes tur til det Københavnske. Jeg må indrømme, at jeg havde glædet mig rigtig meget til at se hende, og jeg blev ikke skuffet. Men en sjov detalje var det, at i mine forestillinger talte hun slet ikke jydsk, men selvfølgelig gør hun det, når hun kommer fra Holstebro 😀 – det kan ikke være andet, men det viser bare igen noget om, hvor mange nuancer man ikke får med før man møder folk rigtigt.

Udover at møde Anita, var der jo også alle de andre, som det også bare var så hyggeligt at træffe: Gitte (som Anita logerer hos, og som ingen blog har), Charlotte (blog.gullach.dk) – hvis blog jeg slet ikke kender – det kommer jeg til nu, Pernille, Frederikke (hende.dk), Randi (vetran.dk) og Pia (qvinde.dk), og som vi havde det hygsomt, og latteren og snakken flød! Og stakkels Barkas, der måtte lægge følsomme hundeøren til en hel eftermiddag 😉

At jeg som den første brød op, skal BESTEMT ikke tages for, at jeg ikke hyggede mig, for det gjorde jeg i høj grad, men jeg var og er kørt flad p.t., og den her uge har været “bloody murder” for mig, så jeg kunne dårligt holde mig vågen til sidst. Jeg hyggede mig gevaldigt og vil gerne takke jer alle for en dejlig dejlig eftermiddag med godt selskab! Nu vil jeg ud og have en kop te!