1. plads og den bedste udsigt

Igår var en dejlig dag. Vejret var i et kort glimt fantastisk. Med sol og klar himmel, men hundekoldt! Det viser fotos ovenfor også. Der var is på vandpytterne. Jeg var i stalden, og lavede lidt forskelligt. Fik også taget lidt fotos, både der og så da vi for sidste gang var på banen. Efter der, gik jeg hjemover. Det kunne jeg lige så godt, og så få lidt motion, da jeg ikke var inde og træne der. Og en gåtur med kameraet i solskin, er bestemt bare en fornøjelse.

Et sted, jeg personligt holder meget af på Klampenborg Galopbane er faktisk bagvejen ind, og området lige omkring 1. plads, som den gamle tribune hedder. Nu er det om at nyde den, og vores udsigtspost lige deromkring. Der er flere trænere, der også har den og området lige der som faste plads, hvor de følger deres heste og ryttere. Således også os, når vi kører derned. Nu er der planer i overvejelse for, at lave den smukke gamle tribune til stalde. Så vidt vides skal strukturen beholdes så vidt muligt, men det bliver jo aldrig det samme. Dem der kender mig ved, hvor stok-konservativ jeg er! Det skal være lige som det plejer.

Jeg ser også potentielt, at vi kommer til at mangle denne plads (når det er sagt, ved jeg godt, at vi også mangler bokse), og ikke mindst det grønne område omkring der, hvor mange opholder sig på løbsdage, og da især på storløbsdage. Nu ved jeg så ikke, hvordan det er tænkt med de her planer. Og hvad med stien bag ved for at komme ned til banen. Den kan jo ikke fjernes. Hm, det må vi se, men også som fotomulighed, er den dejlig. Jeg har ofte brugt den som netop det, og det kommer jeg også til at savne. Men okay, det kan være staldene giver en ny. Indtil da, suger jeg så meget ud af tribunen som jeg kan, og heldigvis er de vigtigste aktører jo stadig de samme. Nemlig alle de dejlige mennesker og hestene.

Et rigtigt


Mohammed Aslam på Hello Kitty 17. juli

…galopfoto! Hvad er det? Tjah, det kan være flere ting, men dette kunne være et godt bud. Det er ihvertfald et af dem, der gør, at jeg bliver rigtig glad, når jeg opdager, jeg har fanget sådan et.

Lige nu, ligger jeg har og sortere fotos, og synes, I skulle se det. Jeg ser film også, som min søde veninde sendte til mig, men mere om det senere. Helbredet går bedre, men er ikke godt. Lige nu håber jeg på, at blive frisk til løb i morgen. Det er sgu for træls at ligge her.