Mors Dag & familiefødselsdag

Udgivet den 12. maj 2013 af Deborah

Mor & jeg 1964

Jeg vil ønske alle mødre en dejlige mors dag. Til alle mine veninder og bekendte især selvfølgelig. Og til alle andre, håber jeg, at I nyder jeres mor. Ovenfor et gammelt foto af min mor og jeg. Verdens bedste mor var hun, og hun er tænkt på og savnet, også i dag selvfølgelig.

Dagen i går gik mest med afslapning. Jeg skulle lade op til et fødselsdagsarrangement senere på aftenen. Min onkel holdt fødselsdag. Selve dagen havde været. Vi var inviteret på mad og drikke og var faktisk temmelig mange mennesker.

Vi er en stor familie, og det er ikke så ofte vi ses, men det er altid hyggeligt, når det sker. Men hvor kan man se, tiden iler, når man se hvor store alle ungerne bliver. Det er godt nok vildt. Det var en fin aften og far og jeg fulgtes. Ikke mindst var det i sig selv stort, at jeg fik ham med ud og køre tog.

I dag er jeg mast som i fuldstændig smadret, så den står på afslapning og alt derudover er bonus. Hav en dejlig Mors dag allesammen og til dem, jeg var sammen med i går – tak for en fin aften!

Som tiden dog går – 9 år siden i dag

Udgivet den 28. januar 2013 af Deborah

IMG_7341_HellerupKirkegårdopt2
Området, hvor mor ligger fotograferet tilbage i 2007

I dag er det 9 år siden, jeg mistede min elskede mor. Hun er savnet stadig, og jeg tænker på hende, hvis ikke dagligt så ihvertfald mange gange på en uge. Jeg kan stadig få den tanke, at jeg skal ringe til hende, men det kan jeg jo selvsagt ikke.

Når det er sagt, så er jeg sikker på, hun er med mig hele tiden og passer på mig. Fotoet ovenfor er taget tilbage i 2007, og som det tydeligt ses på det foto, så er jeg ikke den eneste, der ikke kender de der regler.

Jeg har tændt et lys for mor, og prøver at slappe af i dag. Hovedet er helt tosset ovenpå gårsdagens selskabelighed.

Jule- og andre minder

Udgivet den 27. december 2012 af Deborah

Jeg tænker faktisk ofte på Tsunamien i 2004 Ikke så meget på grund af den, men en masse begivenheder det år. Først og fremmest var det også året, hvor jeg startede det med at miste min elskede mor. Så var stilen ligesom lagt. Dernæst mistede jeg en nær, nær veninde. Mistede – ikke fordi hun døde, men fordi hun dikteret af sin tyraniske mand, valgte mig fra. Jeg der ellers havde stået last og brast med hende, og som jeg havde kendt siden, vi var børn.

Det var også året, hvor jeg fandt en stor, stor kærlighed og sjæleven, jeg aldrig tror, jeg finder magen til. Det er ihvertfald ikke sket endnu, lad mig sige det sådan. Lige så hurtigt, jeg fandt den lige så brat og hårdt blev den revet fra mig igen (godt nok først på året efter, men alligevel). For godt til at være sand? Nej den var skam sand. Så at sige, det var et hårdt år forslår vist ikke. Alle 3 ting, var hver for sig helt forfærdelige at komme sig over og tog meget, meget lang tid, men at have dem alle på en gang, mere eller mindre, var rigeligt, skal jeg hilse og sige.

Jeg overlevede, og det gjorde familien ovenfor også. Det er en ny film, der kommer om katastrofen “The Impossible (2012)”. Jeg ved ikke, om jeg skal se den, men jeg behøver den ihvertfald ikke for at blive mindet om 2004.

Dog skete der een god ting også, og den er jeg så til gengæld stadig taknemmlig over, det var nemlig også året, hvor jeg fik min pension, så helt skidt var det ikke. Og man skal jo huske de gode ting og prøve at holde fast i dem. Og selvom jeg ikke har glemt noget som helst af det andet, så er jeg stadig taknemmelig for pensionen hver dag. Og selvom jeg ikke fik min store kærlighed, så ved jeg, at han aldrig glemmer mig heller, og minderne kan ingen tage fra en.

En lidt underlig dag

Udgivet den 21. juni 2011 af Deborah

Det har været sådan en lidt mærkelig dag på flere planer i dag. Jeg har været i stalden og selvfølgelig nydt det meget på de måder, der sædvanligvis giver de store glæder. Men det har også været en dag med bekymring og tillige medfølelse for en kær hesteveninde, der må sige farvel til sin hest.

Derudover er det min mors fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 76 år i dag. Jeg ville egentlig have været på Kirkegården, men ærligt så var jeg drænet efter turen i stalden. Min opfattelse er jo, at mor godt ved, hvor meget jeg tænker på hende, så det behøver ikke foregå på kirkegården. Istedet satte jeg blomster ved hendes foto og har tændt et lys for hende. Og det er efter min mening mindst lige så godt. Og det tror jeg også hun synes. Selv efter 7 år, har jeg ikke vænnet mig til, at jeg ikke lige kan ringe til hende, og så gør jeg det nok heller ikke. Men det er heldigvis blevet til at leve med, selvom savnet aldrig forsvinder.

Som for at lette på de lidt triste aspekter, besluttede solen at berige os efter en formiddag, med mørke truende skyer. Det er dejligt og hjælper da en lille smule.Jeg håber, den vil være mindst lige så gavmild på søndag, hvor vi jo har Seeland Dansk Derby. En dejlig snak med en veninde, god eftermiddagslur og en portion Thai inspireret suppe nu her, har også hjulpet. God aften til jer.

Flashback

Udgivet den 20. november 2010 af Deborah

Holmens Kirkegaard

Jeg ville have været en tur forbi Holmens Kirkegård i dag. Men helbredet ville det anderledes. Den der influenzavaccine´har drillet mig. Ikke så slemt som sidste år, hvor jeg var sat ud af spillet en hel uge og intet kunne. Men med periodevis svimmelhedsanfald. Og i dag var det da helt tosset. Ikke at vejret som sådan bød til meget udendørs, men det var da tørt i det mindste. Men jeg kom først ud sidst på dagen, hvor det var tilnærmelsesvis bedre. Men næste år vil jeg ingen vaccine have. Jeg kan tydeligt ikke tåle den svineting.

Der har været en del fokus på det med kirkegård her lige nu. Både fordi jeg har været omkring dem, men også fordi en nær på mig lige har mistet sin mor. Til januar er det 7 år siden, jeg mistede min mor. Ikke at jeg som sådan mere er “hudløs” omkring det, og bryder i gråd over det længere. Men savnet af min mor forsvinder aldrig, og jeg tænker på hende dagligt i et eller andet omfang. Der er tiden med og efter mor. Det er bare ikke det samme, når så væsentlig en person mangler.

Ikke at jeg ikke har det godt, for det har jeg bestemt. Men i nogen situationer, er det bare forkert. En af de ting, der er HELT forkert er Julen. Jeg kan overhovedet ikke finde min Juleglæde og begejstring efter vi mistede mor. Tværtimod har jeg det sådan, at jeg helst vil tage væk i Julen. Det gør jeg nok ikke, men mest af alt, har jeg lyst til bare at være her. Jeg har været alene mange Juleaftener, og det passer mig sådan set udemærket. Nu får vi se, hvordan det går.

75 år idag

Udgivet den 21. juni 2010 af Deborah

Idag ville min mor være blevet 75 år. Jeg er sikker på, at det er hendes skyld, at vi har haft så flot vejr idag.

Mandagstema – Fortid

Udgivet den 15. marts 2010 af Deborah

Mor på terassen ved mit hus i 1997, hvor jeg holdt mors 62 års fødselsdag

Ugens Mandagstema er Fortid! Det var mig straks klart, hvilket foto, der skulle bruges her. Foto’et er taget i anledning af min mors fødselsdag i 1997, som jeg holdt i det hus, jeg havde på det tidspunkt.

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min mor, og det faktum, at det at have hende her, er netop, hvad ugens emne er – FORTID!

Stadig savnet

Udgivet den 28. januar 2009 af

Idag er det 5 år siden min mor gik bort. Jeg har intet særligt gjort i den anledning. Grunden til dette er ikke mangel på respekt for mor el. at jeg ikke savner hende. Alle der kender mig og dem som læser med her, ved at dette i meget høj grad ikke er sådan. Tværtimod.

Når jeg intet har gjort ved det, er det fordi jeg langt hellere vil huske de gode minder om mor, end den forfærdelige dag, hvor vi mistede hende. Den absolut værste i mit liv. Derfor har jeg brugt dagen positivt ved at tage i stalden og nyde min venner der. Det er jeg helt sikker på mor billigere og helt bortset fra det, så savner jeg hende jo hele tiden og tænker på hende dagligt…

En særlig aften

Udgivet den 3. maj 2007 af

Dagen idag er speciel og er det hvert år. Eller aftenen. Som jeg har fortalt “om mig”, så er jeg adopteret, og St. Bededagsaften fik mine forældre at vide, at de skulle have mig. Mor skyndte sig ned i ismejeriet og ringede til far, og så købte hun selvfølgelig varme hveder. Det var altid en skik, at det skulle vi have, ligesåvel som hun fortalte historien hvert år. Fotoet er et af en serie på 6, som hænger i min stue. Det var en ramme, min mormor havde hængende, men mor og far havde selvfølgelig også billederne. Jeg kom til fotografen regelmæssigt, da jeg var lille. Rammen gav min mor mig kort før hun døde, med en lille lap, hvor der står skrevet, at hun tydeligt kan huske, at vi var afsted, og at jeg troede, vi havde en hemmelighed for min far. Det er taget 12. august 1964, og jeg undskylder for kvaliteten, som er bedre i virkeligheden, men det er taget gennem glasramme. Men jeg synes, I skulle se det.

Dagen har været speciel på andre måder også. En meget kær veninde skrev idag og gav mig rigtig dårlige nyheder. Hendes mor blev indlagt for nogen dage siden, og nu har de konstateret at det er uhelbredelig cancer. Det gør mig rigtig, rigtig ondt for hende og hendes mor, og må jeg tilstå slog mit ellers gode humør noget i stykker.

Så lysten til at skrive så meget mere, er der ligesom ikke, og det er jeg sikker på, at I godt forstår. Jeg vender tilbage imorgen efter en forhåbentlig god dag på banen.

Absent friends…

Udgivet den 17. december 2006 af Deborah

Dyr kan også være “absent friends” her min dejlige hankat “Tutten” 1993-2004

Det udtryk kommer fra en anden herlig gammel dame, jeg kendte engang – jeg har noget med gamle damer . Hun brugte det til, at skåle for “absent friends” til et bryllup vi begge var til, for snart mange, mange år siden. Og jeg har ofte tænkt på, at det var sådan en smuk tanke, at skåle for dem man savner og mangler – og på den måde sende dem en tanke.

Især højtider bringer tankerne hen på dem vi mangler. Og for mig er det mest present lige p.t. og stadigvæk og formentlig for evigt, manglen af min elskede mor. Især til Jul er det slemt, også fordi mor ellers altid elskede Julen. Den sidste Jul, var ikke hendes, min el. fars for den sags skyld, men heldigvis har vi da mange gode stunder at tænke tilbage på. Især husker jeg, at jeg holdt Nytår der hos far og mor, og vi smæskede os i kogt torsk med det hele. Det var en rigtig hyggelig aften.

Selvfølgelig er der også andre familiemedlemmer, såsom min morfar og mormor. De blev begge forholdsvis gamle, og havde levet et langt liv. Så det er ikke helt det samme, selvom jeg da også tænker på dem, meget ofte endda.

En kær veninde, døde for (til næste år) snart 10 år siden af cancer. Hende har vi ikke glemt, og hver gang jeg hører noget bestemt musik, tænker jeg på hende.

Absent behøver jo ikke være, at folk er døde…. nogen er “bare” forsvundet ud af ens liv, af den eller den anden grund. Det være sig for længere el. kortere perioder, og nogen for evigt. Nogen venner vokser man fra, el. de vokser fra en, og man opdager, at det man troede man havde tilfælles slet ikke var nok, el. der var for mange forskelle alligevel. Forskelle burde vel ikke skille en ad, sålænge man har respekt for hinanden. Det er jo nok, når den ryger, at venskabet også gør. Det er ihvertfald min teori.

Den førnævnte travlhed gør, at de venner man har, og som man gerne ville se, har meget lidt tid. Selv dem uden børn, har svært ved at presse en ind i kalenderen. Så har de kærester, og så er det lige pludselig kærestens venner og traditioner der er “in” og os andre – ja vi er af en el. anden grund uinteressante. Er det fordi vi er single, el. hvad er det? Jeg bader da lige så meget, som jeg altid har gjort, så det kan ikke være grunden Læs resten →

deborah.dk

- mad, fotografering – og meget mere!

Tag-arkiv: Mor