Til mor

Mama, thank you for who I am
Thank you for all the things I’m not
Forgive me for the words unsaid
For the times I forgot

Mama remember all my life
You showed me love, you sacrificed
Think of those young and early days
How I’ve changed along the way [along the way]

And I know you believed
And I know you had dreams
And I’m sorry it took all this time to see
That I am where I am because of your truth
And I miss you, yeah I miss you

Mama forgive the times you cried
Forgive me for not making right
All of the storms I may have caused
And I’ve been wrong, Dry your eyes [dry your eyes]

Cause I know you believed
And I know you had dreams
And I’m sorry it took all this time to see
That I am where I am because of your truth
And I miss you, I miss you

Mama I hope this makes you smile
I hope you’re happy with my life
At peace with every choice I made
How I’ve changed along the way [along the way]

Cause I know you believed in all of my dreams
And I owe it all to you, Mama

More lyrics: http://www.lyricsmania.com/mama_lyrics_il_divo.html
All about Il Divo: http://www.musictory.com/music/Il+Divo

10 år siden i dag

IMG_5287opt2_HellerupKirkegaard
Mors gravsted Julen 2011

Idag er det 10 år siden, jeg mistede min elskede mor! Det er egentlig en dag, jeg helst vil glemme, men det kan man aldrig, så….Dagen som sådan, var helt forfærdelig og tiden i lang, lang tid efter lå i sådant et skær af fuldstændig uvirkelighed. Jeg husker intet overhovedet fra bisættelsen, andet end at jeg græd, og græd. Ved at præstens tale var god, men jeg husker ikke et ord af den. Kirken var fuld og jeg ved, jeg ønskede at vi havde samledes efterfølgende, for at dele minder om mor. Det gjorde vi ikke, for det ønskede min far ikke. Og så kunne jeg jo dårligt gøre mere på den konto.

Savnet forsvinder aldrig – ikke for mig ihvertfald, og jeg ved også, at mor havde det ligesådan med sin mor, da hun gik bort. Mødre er noget særligt (ikke for at forklejne fædre), det hører vi ofte. Det kan selvfølgelig være anderledes for hver og en, men for min del, ophører savnet efter en sludder og samvær med min mor aldrig. Jeg lever med det, og det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan fungere, men det er ofte, jeg tænker, at jeg gerne lige ville dele noget med hende, eller jeg kunne tænke mig at gøre noget sammen med hende.

Det er min helt faste overbevisning, at hun ved, hvor meget hun er savnet, og tænkt på. Egentlig skulle jeg jo i princippet have været på Kirkegården med en blomst og et lys i dag. Jeg har et lys tændt for hende ved hendes foto i stuen, og det må være det. Er stadig ikke helt på toppen. Så må jeg tage derned, så snart jeg er frisk igen.

Kære mor
I dag er det 10 år siden, vi mistede din latter, din omsorg, kærlighed og helt uselviske anstrengelser for os, og vores velbefindende. Det er til stadighed svært at undvære dig, og du er meget savnet. Den eneste trøst for mig, er at vi engang ses igen.

Mange kærlige tanker

Deborah

Jeg har brugt dagen på at ordne fotos i dette indlæg fra netop Hellerup Kirkegård. Det virkede som en passende aktivitet, samtidig med jeg lytter en lydbog (mere om den senere). Nu vil jeg gå ind og hvile mig, og slappe helt af. God tirsdag til jer.

78 år i dag

Idag er en underlig dag. Ikke en, jeg som sådan kan fejre mere til min store fortrydelse, men det er min mors fødselsdag. Hun ville være blevet 78 år.

Som det er, får hun besøg og en buket blomster og mange tanker fra mig og resten af familien er jeg sikker på. Nu er der gået så mange år, og man forventer ligesom at savnet bliver mindre. Men det gør det ikke. Det bliver bare håndterligt, og har været længe. Men mindre nej. Savner min mor, og det vil jeg gøre, til jeg selv ikke er her mere.

Tillykke med fødselsdagen søde mor!

Mors Dag & familiefødselsdag


Mor & jeg 1964

Jeg vil ønske alle mødre en dejlige mors dag. Til alle mine veninder og bekendte især selvfølgelig. Og til alle andre, håber jeg, at I nyder jeres mor. Ovenfor et gammelt foto af min mor og jeg. Verdens bedste mor var hun, og hun er tænkt på og savnet, også i dag selvfølgelig.

Dagen i går gik mest med afslapning. Jeg skulle lade op til et fødselsdagsarrangement senere på aftenen. Min onkel holdt fødselsdag. Selve dagen havde været. Vi var inviteret på mad og drikke og var faktisk temmelig mange mennesker.

Vi er en stor familie, og det er ikke så ofte vi ses, men det er altid hyggeligt, når det sker. Men hvor kan man se, tiden iler, når man se hvor store alle ungerne bliver. Det er godt nok vildt. Det var en fin aften og far og jeg fulgtes. Ikke mindst var det i sig selv stort, at jeg fik ham med ud og køre tog.

I dag er jeg mast som i fuldstændig smadret, så den står på afslapning og alt derudover er bonus. Hav en dejlig Mors dag allesammen og til dem, jeg var sammen med i går – tak for en fin aften!

Som tiden dog går – 9 år siden i dag

IMG_7341_HellerupKirkegårdopt2
Området, hvor mor ligger fotograferet tilbage i 2007

I dag er det 9 år siden, jeg mistede min elskede mor. Hun er savnet stadig, og jeg tænker på hende, hvis ikke dagligt så ihvertfald mange gange på en uge. Jeg kan stadig få den tanke, at jeg skal ringe til hende, men det kan jeg jo selvsagt ikke.

Når det er sagt, så er jeg sikker på, hun er med mig hele tiden og passer på mig. Fotoet ovenfor er taget tilbage i 2007, og som det tydeligt ses på det foto, så er jeg ikke den eneste, der ikke kender de der regler.

Jeg har tændt et lys for mor, og prøver at slappe af i dag. Hovedet er helt tosset ovenpå gårsdagens selskabelighed.

Jule- og andre minder

Jeg tænker faktisk ofte på Tsunamien i 2004 Ikke så meget på grund af den, men en masse begivenheder det år. Først og fremmest var det også året, hvor jeg startede det med at miste min elskede mor. Så var stilen ligesom lagt. Dernæst mistede jeg en nær, nær veninde. Mistede – ikke fordi hun døde, men fordi hun dikteret af sin tyraniske mand, valgte mig fra. Jeg der ellers havde stået last og brast med hende, og som jeg havde kendt siden, vi var børn.

Det var også året, hvor jeg fandt en stor, stor kærlighed og sjæleven, jeg aldrig tror, jeg finder magen til. Det er ihvertfald ikke sket endnu, lad mig sige det sådan. Lige så hurtigt, jeg fandt den lige så brat og hårdt blev den revet fra mig igen (godt nok først på året efter, men alligevel). For godt til at være sand? Nej den var skam sand. Så at sige, det var et hårdt år forslår vist ikke. Alle 3 ting, var hver for sig helt forfærdelige at komme sig over og tog meget, meget lang tid, men at have dem alle på en gang, mere eller mindre, var rigeligt, skal jeg hilse og sige.

Jeg overlevede, og det gjorde familien ovenfor også. Det er en ny film, der kommer om katastrofen “The Impossible (2012)”. Jeg ved ikke, om jeg skal se den, men jeg behøver den ihvertfald ikke for at blive mindet om 2004.

Dog skete der een god ting også, og den er jeg så til gengæld stadig taknemmlig over, det var nemlig også året, hvor jeg fik min pension, så helt skidt var det ikke. Og man skal jo huske de gode ting og prøve at holde fast i dem. Og selvom jeg ikke har glemt noget som helst af det andet, så er jeg stadig taknemmelig for pensionen hver dag. Og selvom jeg ikke fik min store kærlighed, så ved jeg, at han aldrig glemmer mig heller, og minderne kan ingen tage fra en.

En lidt underlig dag

Det har været sådan en lidt mærkelig dag på flere planer i dag. Jeg har været i stalden og selvfølgelig nydt det meget på de måder, der sædvanligvis giver de store glæder. Men det har også været en dag med bekymring og tillige medfølelse for en kær hesteveninde, der må sige farvel til sin hest.

Derudover er det min mors fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 76 år i dag. Jeg ville egentlig have været på Kirkegården, men ærligt så var jeg drænet efter turen i stalden. Min opfattelse er jo, at mor godt ved, hvor meget jeg tænker på hende, så det behøver ikke foregå på kirkegården. Istedet satte jeg blomster ved hendes foto og har tændt et lys for hende. Og det er efter min mening mindst lige så godt. Og det tror jeg også hun synes. Selv efter 7 år, har jeg ikke vænnet mig til, at jeg ikke lige kan ringe til hende, og så gør jeg det nok heller ikke. Men det er heldigvis blevet til at leve med, selvom savnet aldrig forsvinder.

Som for at lette på de lidt triste aspekter, besluttede solen at berige os efter en formiddag, med mørke truende skyer. Det er dejligt og hjælper da en lille smule.Jeg håber, den vil være mindst lige så gavmild på søndag, hvor vi jo har Seeland Dansk Derby. En dejlig snak med en veninde, god eftermiddagslur og en portion Thai inspireret suppe nu her, har også hjulpet. God aften til jer.

Flashback


Holmens Kirkegaard

Jeg ville have været en tur forbi Holmens Kirkegård i dag. Men helbredet ville det anderledes. Den der influenzavaccine´har drillet mig. Ikke så slemt som sidste år, hvor jeg var sat ud af spillet en hel uge og intet kunne. Men med periodevis svimmelhedsanfald. Og i dag var det da helt tosset. Ikke at vejret som sådan bød til meget udendørs, men det var da tørt i det mindste. Men jeg kom først ud sidst på dagen, hvor det var tilnærmelsesvis bedre. Men næste år vil jeg ingen vaccine have. Jeg kan tydeligt ikke tåle den svineting.

Der har været en del fokus på det med kirkegård her lige nu. Både fordi jeg har været omkring dem, men også fordi en nær på mig lige har mistet sin mor. Til januar er det 7 år siden, jeg mistede min mor. Ikke at jeg som sådan mere er “hudløs” omkring det, og bryder i gråd over det længere. Men savnet af min mor forsvinder aldrig, og jeg tænker på hende dagligt i et eller andet omfang. Der er tiden med og efter mor. Det er bare ikke det samme, når så væsentlig en person mangler.

Ikke at jeg ikke har det godt, for det har jeg bestemt. Men i nogen situationer, er det bare forkert. En af de ting, der er HELT forkert er Julen. Jeg kan overhovedet ikke finde min Juleglæde og begejstring efter vi mistede mor. Tværtimod har jeg det sådan, at jeg helst vil tage væk i Julen. Det gør jeg nok ikke, men mest af alt, har jeg lyst til bare at være her. Jeg har været alene mange Juleaftener, og det passer mig sådan set udemærket. Nu får vi se, hvordan det går.

Mandagstema – Fortid


Mor på terassen ved mit hus i 1997, hvor jeg holdt mors 62 års fødselsdag

Ugens Mandagstema er Fortid! Det var mig straks klart, hvilket foto, der skulle bruges her. Foto’et er taget i anledning af min mors fødselsdag i 1997, som jeg holdt i det hus, jeg havde på det tidspunkt.

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på min mor, og det faktum, at det at have hende her, er netop, hvad ugens emne er – FORTID!