Her det sidste stykke tid har jeg sovet længe. Eller i det mindste for, hvad der for mig er længe. D.v.s. til mellem klokken 8-9. Dette er selvfølgelig også med bund i, at jeg ikke har været i stalden p.g.a. sygdom nu her.
Her til morgen blev det anderledes. Jeg vågnede ved noget, jeg kun kan beskrive som et hult drøn. Nu har vi jo i flere måneder været plaget af det her sporarbejde, og der var øjeblikke med med drøn af samme kaliber. Men sporarbejdet var jo færdigt. Jeg sad ret op i sengen med hjertet helt oppe i halsen. Som når man bliver rigtig forskrækket og drømmer noget vildt væmmeligt og vågner og kan huske det. Det var ret ubehageligt. Nu var de jo ellers færdige hernede, og et drøn plejer i den sammenhæng gerne at være fulgt af flere larmende aspekter. Dem var der ingen af. Tværtimod var det påfaldende stille, så jeg undrede mig da meget.
Jeg så lidt andet fjernsyn, indtil jeg “kom forbi” Go’morgen Danmark og så gik det jo op for mig, at det drøn jeg hørte og den rystelse jeg havde følt, ikke havde noget med Banedanmark at gøre, men var et jordskælv.
Nu set lidt i bakspejlet er det da lidt spændende, men det giver altså også kuldegysninger at tænke på, de egne hvor de har dem meget større. Det her var rigeligt – nu har jeg prøvet det
Men vågen blev jeg da.