Tid til roser

Det har ikke været en dans på roser senest. Jeg har være skidt og er sådan set stadig i forhold til smerter. Mine hofter er gået i selvsving. Ryggen er nogenlunde igen heldigvis. Desværre skal man bruge sine hofter, når man går, og det er altså knap så morsomt, når de smerter i den grad, de vælger p.t.

Til trods for smerterne, så har jeg faktisk været omgivet af roser senest, for det er højtid for dem, og de vælter frem alle steder. Dem der har læst med her et stykke tid ved, at jeg elsker roser. Og det er mig stadig lidt en sorg, at jeg ingen have har. Men jeg suger til mig med kameraet. Både her og på Instagram.
Uagtet, så besluttede jeg mig for at gå en tur i dag. Dels fordi, jeg er overbevist om, at hvis jeg ikke gør, så kan jeg da slet ikke og så trængte jeg for at “tømme hovedet” for nogle tanker og bekymringer. Så afsted med mig. Som ofte, gik turen mod banen. Da jeg gik var det tørvejr, men da jeg næsten var ved banen, begyndte det at dryppe. En af hesteveninderne kom lige kørende ud fra banen i det samme, og så tænkte jeg, at et lift til stalden var på sin plads, for at undgå at blive gennemblødt. Det fik jeg så, og fik lige lavet lidt dernede også, selvom det faktisk slet ikke var meningen. Men det kan som regel pifte humøret lidt op, at komme derned. Således også i dag, ligesom roserne ihvertfald heller ikke gør det værre.

Egentlig havde jeg masser af planer for ting, der skulle laves i dag, men da jeg kom hjem havde jeg alligevel fået gået 5 km, og jeg var helt smadret og måtte sove. Så det gjorde jeg til 15.30, og så var dagen ligesom gået. Men så har jeg fået lavet noget her i stedet. Og sålænge jeg bare får noget fra hånden, er det okay. Nu vil jeg lægge mig til at sove igen med “De Uheldige Helte kørende” – de er simpelthen så hyggelige at se, synes jeg. Og omend det er krimi, så ikke så voldlige som meget, af det nyere. Jeg vil ønske jer en god weekend og så håber jeg, at jeg og stalden ikke mindst, får en god dag på banen i morgen.

Forårsfarver og Ermelunden

Det er nu 10 dage siden, jeg fik den ide, at jeg skulle ud og have nogle kilometer i fødderne. Det skal jeg helst så ofte som muligt, så jeg tog mig sammen og begav mig afsted. Selvfølgelig kunne jeg ikke holde mig fra stalden og gik der forbi. Så fulgtes jeg med en af pigerne, som alligevel skulle ud og gå med sine hunde, og vi gik over mod i Ermelunden og jeg ville så fortsætte den vej op alene og op til søen jeg tidligere har fotograferet i Efterårsdragten.

Det var i princippet også en god nok plan, bortset fra, at jeg for vild! Hvordan det lykkedes mig ved jeg ikke. Men det resulterede ihvertfald i, at jeg kom til at gå en mega-omvej. Den rute jeg troede jeg var direkte til søen viste sig at være længere væk så jeg endte på Ermelundsvej. Ikke at der er noget galt med den, men når det nu ikke var meningen, så ….Anyway, jeg kunne jo bare have været vendt om, og været gået retur (der var ikke mulighed for at dreje af). Det ville jeg så ikke, for nu havde jeg besluttet at jeg ville op til den sø, og så skulle jeg også. Sådan kan jeg være så stædig når det tager mig.

Efter at have konstateret, hvor jeg var endt, var det direkte op til Klampenborgvej, så jeg dog vidste nøjagtigt, hvor jeg var, for så er der en sti der fører lige ind til søen. Som sagt så gjort, og jeg fik min sø og mine fotos. Dog ikke så mange og helt fra de vinkler, der var meningen, men den ligger der jo forhåbentlig også en anden dag. Til gengæld fik jeg set både galopbanen, Ermelunden og Ermelundsvej og Ordrup kirkegård og fik gået 14.628 skridt eller 10,86 km. Det var godt nok også i overkanten, og der var en der kravlede det sidste stykke næsten. Men en dejlig tur på trods, hvor jeg som det ses fik fanget forårets farver.

Veterantog og venindehygge

For nøjatigt en uge siden, var jeg og en rigtig god veninde på tur. Det er noget siden, jeg så, at der den weeekend var ture med Veterantoget rundt om København, og tænkte, det var lige noget for os. Jeg spurgte, og hun var frisk. Vi aftalte at mødes på Østerport St. Det skulle vise sig, at være en fejldisposition, men det kommer vi til.

Jeg havde glemt, at de p.t. er igang med noget reparation og derfor skulle jeg skifte tog på Hellerup for at komme til Østerport. Normalt, kan jeg jo tage direkte. Men nej, det måtte til, så allerede der begyndte besværlighederne. Da jeg . Så jeg kom til Østerport, var jeg ikke lige opdateret på, at de bygger om der udover noget Metorhalløj. Det betød, at jeg til en start ikke kunne find ud fra perronen og at det ikke fremgik nede, at hele bygningen er lukket (synd og skam at ødelægge den smukke gamle bygning!!). Jeg endte i gadeplan og havde min veninde i telefonen. Hun var lige så mystificeret som jeg. Vi fandt sammen og der var ingen skilte, eller noget som helst, der kunne vise os, hvor det her Veterantog skulle holde. Så var gode råd dyre, for der var ikke lang tid, til det kom. Vi rendte rundt og fandt en togfunktionær, der fandt nogen på telefonen at spørge. Og vi fandt den rigtig perron og kom med toget. Men det var skisme kun lige til øllet da. Det må gerne gøres bedre en anden gang. Men tak til den venlige mand for hjælpen.

Vi havde besluttet, vi ville flotte os med 2. klasses billetter fremfor 3. klasses. Men der var simpelthen ikke flere. Det viste sig at området, hvor det foregik var megalille, og iøvrigt ville vi hellere stå udenfor i frisk luft, nu når vejret var så fint. Personligt, havde jeg håbet på et damplokomotiv, men som det var, fik vi et fra 1952. De fine gamle vogne ved jeg faktisk ikke, hvornår var fra, men de var rigtig fine. Personligt elsker jeg at køre i tog, og det var en dejlig tur.

Vi havde besluttet, at jeg skulle vise min veninde Papirøen, hvor hun ikke havde været, så vi stod af på Hovedbanegården og gik over Rådhuspladsen, Strøget og Nyhavn, Inderhavnsbroen til Papirøen. Som det ses på fotos, var vi meget, meget langt fra, at være de eneste, der havde fået den ide. Heldigvis var det sent i forhold til frokost, hvilket nok gjorde, at vi overhovedet kunne dels få noget at spise og ikke mindst finde et sted at sidde.

Faktisk fik vi ikke det at spise, vi egentlig ville, hvilket var noget tyrkisk fladbrød, som så vildt lækkert ud. Et tydeligt bevis på, at det formentlig også er, var den kilometerlange kø, der var. Det opgav vi. Dels fordi den var så lang, men også fordi vi var halvdøde af sult. Klokken var henad 15 og ingen af os havde fået noget siden morgenmad. Ikke helt sandt, for vi fik en juice hos Joe & The Juice på hovedbanegården for ikke at gå helt kolde på gåturen.

Så fordi køen der var begrænset, og fordi jeg har prøvet før,og kunne stå inde for kvaliteten, tog vi pizzaerne. Det er uden tvivl, de bedste pizzaer, der findes. Deres bunde er noget helt for sig selv. Og alle pizzaerne er vegetariske og nu er flere også veganske. Jeg sprang ud i den vegansk, hvilket til en start egentlig ikke var min plan. Men jeg var spændt på, om den smagte så godt, som deres andre, jeg har smagt. Min veninde fik også en vegansk med kartoffel, trøffel og rosmarin. Min var med seitan, spinat, kartoffel og noget topping af en slags, som jeg stadig ikke har fundet ud af, hvad var. Men den smagte så englene sang og jeg vil uden at blinke bestille den igen, for hold op, hvor var den god. den er desværre ikke på deres hjemmeside, men det kan være, den kommer det. Det er der nu flere af dem, der ikke er nået at komme. Det er godt, der er så langt til papirøen, for ellers kunne jeg udvikle et afhængighedforhold.

Vejret havde været tørt og solrigt indtil da, men mens vi sad og spiste trak skyerne sammen og det så tiltagende truende ud og køligere blev det også. Så vi besluttede at begynde at gå tilbage. Vi besluttede Østerport st. og vi kunne lige så godt gå blev vi enige om. Og det gjorde vi så. Det endte også med, at jeg havde gået 9,82 kilometer den dag. Og jeg var godt brugt bagefter, men stolt af mig selv. Min veninde havde sin cykel på Østerport, og tog den. Vi nåede begge hjem inden der kom ganske få dryp regn. Det var en god og hyggelig tur til byen. Uover at spise, var vi også inde og kigge i en tøjbutik på Strøget, men købte ikke noget.

Det var også dagen, hvor det var Mors dag. Vi har begge mistet vores mor, men var enige om, at de garanteret ville billige vores tur til byen. Jeg mindes mange dejlige byture med min mor. Det er dejligt, at have en skøn veninde, at gøre disse ting med. Det kan vi sagtens gøre igen blev vi enige om. Vi har det altid hyggeligt.

Regnvejr og gode beskeder

Her til morgen skulle jeg ned på banen. Der var en græsgalop. Jeg var der i god tid. Det vil sige 6.35 og den skulle have været kl. 07.00. Der kom ingen heste og den var et godt stykke over 7, før de bevægede sig ned på banen. Jeg var ærligt talt noget muggen. Hvis det hedder sig, de kommer kl. 7, så skal det dælme være kl. 7! Ikke så meget kun for min skyld, men for banepersonale og alle andre, der skal arbejde rundt om det. Det var hundekoldt, men var holdt op med at regne og ligeledes var det så mørkt, at chancen for gode billeder var minimal. Så jeg endte med at gå i protest. Men det var gratis motion, men betød, at jeg var oppe monstertidligt og så var møgtræt.

Vel hjemme igen tog jeg et bad, og så slappede jeg af indtil jeg susede over og tog toget til lægen senere på formiddagen. Det var for at få resultat af blodprøver og få en snak om blodtryk. Blodtrykket havde jeg selv målt hjemme over 3 dage og grunden til, at det blev sat i værk var, at jeg var til lægen, da jeg var i USA, og hun synes det var højt. Nu skal det siges at det altid har ligget sådan borderline og det vidste hun jo ikke, men jeg tænkte, at jeg lige ville få det tjekket. Så det har vi så gjort.

Først talte vi om trykket, som er i den høje ende og lægen målte det så også i dag, og det var faktisk næsten normalt. Jeg plejer ellers at drille ham med, at han får det til at stige. Han synes ikke, at jeg skal på medicin, for så højt er det slet ikke. Det er jeg utroligt glad for og jeg fortsætter min gode stil med gåture og så meget motion, jeg kan presse ind og vægttab. Og ja, jeg det går den rigtige vej, men det går alt, alt for langsomt (sådan er det vist altid), men han siger, jeg ikke skal stresse over det. Men at vi tjekker igen om ½ år.

Alle blodprøver var helt normale og meget fine, så intet at komme efter og min iltoptagelse fejler heller ikke noget. Skal have taget en pusteprøve næste gang og så sludre med ham om den bagefter. Dette fordi jeg ikke kan forstå, jeg bliver så forpustet, til trods for al min cyklen og alle de gåture. Så nu må vi se. Det var dejligt at møde en afslappet og ikke så stresset læge idag. Jeg venter hellere end kommer til nogen anden, det er slået fast.

Jeg er især glad for, at mit blodsukker og blodtrykket er i orden. Selvfølgelig også alt resten. Nu skal jeg så til lægen igen i morgen. Der er beskeden desværre nok knap så positiv, men hvis det ikke er noget, der har alvorlige konsekvenser, så får det være. Det er desværre nok ikke noget, der kan gøres noget ved. So far so good. I morgen tidlig står den på stalden og Kickerkys. Senere på dagen er det så speciallægen.

Forårskulisser

Jeg prøver desperat at få styr på projekterne her i øjeblikket. Det hober sig op synes jeg. Det har haltet siden før, jeg tog til USA, og jo længere der går, jo mere er jeg bagud. Det begynder at ligne lidt, men der er stadig ting der hænger, og nogen har gjort så længe, at jeg slet ikke vil ind på, hvor længe.

Det er sgu ikke altid “bedre sent end aldrig” holder. Nå, men jeg kan ikke mere, end jeg kan. Der er bunker, der skal smides ud/sorteres, der er andre ting, der skal hænges op, der skal måles op til nye gardiner/persienner etc. og sådan kunne jeg godt blive ved og jeg har et skrivebord, der næsten skal graves fri for papir også.

Problemet er kræfter. For jeg kan ikke det hele, og jeg prøver desperat også at prioritere motion og frisk luft for tiden. Jeg vil jo gerne ud og gå hver dag, men når jeg så kommer hjem og har gået i en time overni indkøb, så er jeg altså helt smadret. Det blev til 4,4 km i dag og 1½ time på benene, og som det ses fejlede kulisserne ikke noget.

Men jeg har dog fået lavet lidt, efter jeg kom hjem, men som vanligt langt fra nok. Jeg fik prøvet denne opskrift, dog ikke med “Soy Curls”, men nogen andre soyadimser, og det blev rigtig godt i en sandwich til frokost. De kan bruges på mange måder, og imorgen bliver de på alternativ vis. Hvis jeg får overskud, kan det være, I er så heldige at få lidt om det.

Nu skal jeg finde ud af, om jeg skal i stalden i morgen eller fredag. Egentlig var planen fredag. Lige nu tror jeg, det falder og står med, hvor træt jeg er i morgen tidlig. Sover ikke vildt godt lige for tiden, så selvom jeg sover, så føler jeg mig ikke top udhvilet. Må hellere prøve at lægge mig om ikke andet og hvile uanset, jeg ikke kan sove endnu. To be continued…..

Lørdagens aktivitet

Elione Chaves vinder på Efesos

Ikke overraskende bestod lørdagen af galop. Det var dog fra morgenen af, en tvivlsom ting, om jeg overhovedet kom afsted, for det var rædselsfuldt vejr. Det stod ned i stænger helt bogsteveligt. Og er der noget, der er træls, så er det at trave rundt på banen i øspjaskregnvejr. Der er vel ret beset ikke meget, der er sjovt i den situation,hvis det foregår udenfor tænker jeg.

Altså var jeg i tvivl om, jeg overhovedet skulle afsted. Men det endte da med, at metrologernes forudsigelser om opklaring holdt stik, og jeg kunne køre til banen i tørvejr. Det var stadig meget overskyet, men det holdt tørt og senere kom solen også ovenikøbet. Noget man jo absolut ikke klager over.

Der var masser af dejlige væddeløb, som dog var meget præget af den meget våde og tunge bane. De længere løb 2200 m løbene måtte afvikles med flgstart, fordi banen er for blød til startvognen der simpelthen ikke kan flyttes over i det påkrævede område. Det kan til tider godt give lidt problemer, men i går gik det så fint med flagstarterne og genenrelt kan man kun være glad for en dag uden uheld.

Efter løb, var jeg med ovre og hente en skærm, som venner alligevel ville smide ud, og den fik jeg. Så kørte jeg i stalden og vi fik et glas og Kickertutten var på folden. Men nu tog vejret en drejning til det dårligere igen så det endte med, at Staldeveninde Susie og jeg måtte tage afsted i øsregn. Så klarede det op igen senere og det genererede denne fantastiske solnedgang.

Dagen i dag skal bruges på hjemlige sysler, online fotoredigering, oprydning og så er der dejligt væddeløb fra Sverige, så en søndag helt som jeg godt kan lide det. Helst skulle jeg også ud og gå, men vi får se. Til gengæld gik jeg næsten 6000 skridt i går. Vejret er ihvertfald på min side, skulle jeg tage mig sammen. Solen skinner fra en skyfri.

Solnedgangen var fabelatig

10.303 skridt i fra høj sol til sne

Som jeg har været inde på, så prøver jeg at få gået så meget som overhovedet muligt. Helst hver dag. Kan det ikke lige stemmes overens med min krop og hvad den fortæller mig, så må det være sådan. Og det er ikke altid, at jeg lytter, men jeg er blevet meget god til at vide, hvornår jeg skal lytte, og hvornår jeg kan overhøre. Meningen var hver dag, at jeg skulle ud og gå, men jeg var ude til te og kage i går, og jeg var dødsenstræt. Så jeg var godt klar over, at jeg skulle hvile i dag, og lave så lidt som muligt. Så selvom vejret var til det, så blev jeg her og hyggede på computeren og lavede mig noget mad.

Weekenden bliver også krævende ihvertfald lørdag, hvor jeg skal til løb, så jeg er nødt til lige at spare lidt på kræfterne. Og i morgen stalden.

Som det ses, kom jeg forbi disse smukke træer og det gør sig jo på en knaldblå himmel. Men tage ikke fejl, det var koldt. Jeg havde både ulden undetrøjse og termostrømer på, uden at have det, det mindste for varmt. Og det bliver samme cirkus i morgen.

På vejen hjem var jeg forbi Brandts Have, og mens jeg var der begyndte det at sne. Ikke længe, men det sneede helt tydeligt. Da jeg så kom hjem kom der “en skylle” mere, som det ses nedenfor. Varede også kun ca. 10 minutter, men alligevel.

Tur tilbage til fortiden

Det var en af de allerførste rigtig forårsdage, og vejret var mere end smukt. Så smukt, at det var umuligt, at blive indenfor. Jeg havde egentlig ikke lyst til at gå min tur, men da jeg først kom ud, kunne jeg nærmest ikke stoppe igen. Det er ofte ikke så godt, for så er jeg helt smadret, når jeg skal hjem. Jeg var træt, men det kunne have været meget værre. Så alle de gåture betaler sig heldigvis.

Jeg havde ingen decideret plan for, hvor jeg ville gå hen. Jeg tænkte, jeg ville prøve at gå nogen steder, jeg ikke havde været før. Der er ikke mange steder lige herude, hvor jeg ikke har været, men jeg fik da bevis for, at de findes. Og jeg fik også taget mange fotos.

Det var ikke tilsigtet, men jeg endte med, at gå til Ordrupdal Rideskole, hvor jeg ikke har været, siden der holdt op med at være galopstald for mange, mange år siden. Der var også almindelig rideskole dengang, sammen med galophestene, og jeg var sådan set en del af begge i forskelllige perioder. Havde part på en tidligere galophest, der stod der. Og senere begyndte jeg at ride galopheste for Gert Jensen, der havde træningsstald der dengang. Det var en dejlig tid, jeg aldrig glemmer.

Nu er der kun Islændere og intet andet, og de er allevegne. Der ser anderledes ud nogen steder, men det var ikke uigenkendeligt. Talte med en sød dame, der fortalte, at Galopstalden fra dengang stadig hedder sådan. Den synes jeg iøvrigt så meget mindre ud, end jeg huskede den. Men det er vist meget normalt. Der kommer mere fra den ret lange gåtur, men dette var højdepunktet på turen og derfra gik det retur ad snoede omveje, hvor jeg ikke havde været før. To be continued.

Fotos fra oven:
1. Det første syn, der møder en, når man kommer ind.
2. Mellem, hvad der før var ridehestestald og galopstald og udebokse for ridehestene.
3. Ridehuset ligner sig selv, og det var det, jeg engang tog i tre bukspring på tværs medmine rideveninder kiggende måbende på. En af mange gange, jeg var glad for mine lange ben.
4. Den sorte stald på det her foto, tror jeg ikke var der dengang, ligesom flere af foldende.
5. Galopstalden, som virkede meget mindre.
6. Villaen, der hører til Ordrupdal. Lige min stil. Det ville passe mig strålende at bo der.
7. Samme stald som ovenfor (den hvide til højre i fotoet)
8. Postkassen som var det sidste jeg så, inden jeg gik.

Koldt med høj himmel

De sidste dage har vejret været fantastisk flot. Blå, blå himmel og bare så flot, men også koldt, især om natten. Med det flotte vejr, er fulgt de sikre tegn på forår er der helt sikkert, og der kommer hele tiden flere. På min gåtur i forgårs, stødte jeg på de her krokus. Det er smukke blomster og farverne er fantastiske. Men disse var ekstra fine og jeg og kameraet kastede os over dem. Det blev helt vellykket. Det var jo egentlig ikke dem, jeg var taget ud for at fotografere. Faktisk var målet mere at gå en tur end noget som helst andet (et forsøg på mere motion). Men i og med, at jeg tager kamaraet med, har jeg jo muligheden for at skyde løs, hvis jeg finder noget, der egner sig.

Når jeg nu skulle gå tur, kunne jeg jo lige så godt gå en tur på banen. Så det gjorde jeg. Fik sludret med mange søde mennesker derned, og også taget fotos. Altid så dejligt.

Det var også dagen, hvor jeg fik besøg af en veninde, jeg ikke har set i ca. 15 år. Det var skønt at ses, og vi havde alt for lidt tid. Heldigvis lavede vi hurtigt planer for, hvornår vi skal ses igen, så der går ikke så længe igen.

En god uge

Stort set har det været en god uge synes jeg. Jeg har fået min motion ind i en gænge, og jeg går en tur på en time hver dag. Det skal selvfølgelig udvides, og det kan være, jeg skal skrue det op til 1½ i næste uge. Samtidig skruer jeg selvfølgelig på kosten også og det kan ses i forhold til vægten.
Næsten allerbedst er, at jeg har fundet nogle øvelser, som vitterligen hjælper på min ryg, så dem skal jeg så bare blive ved med.

Jeg skulle jo være startet først i de nye år egentlig, men jeg ville altså ikke være på “kur” som sådan, når jeg var på ferie. Jeg gik nogle lange ture i det omgang jeg kunne synes jeg, men slappede mest af. Men jeg passede på ikke at overdrive spisningen.

Da jeg var vel hjemme igen, var jeg mere død end levende af jetlag. Men så snart jeg oveni overkom en grim tur med ryggen gik jeg igang. Så det er altså forsinket i forhold til planen, men nu går det også godt frem og det skal det blive ved med.

Jeg har også skruet op for min deltagelse i stalden og har været ret flittig i ugen også, og det er jo også motion. Jeg kan hilse og sige, det er hårdt arbejde, at strigle heste, der fælder og er kommet fra landet. I dag blev det også til et par ture på banen og det er også hyggeligt.

På vej hjem handlede jeg lidt og nu har jeg så bare ligget og siddet i min seng og hygget med TV og computer efter et bad selvfølgelig. Jeg er ærligt talt træt. Weekenden står på oprydning, rengøring og selvfølgelig fotos. Jeg skal jo igang med den USA-tur 🙂 Ellers er der ingen planer, men det kan der eventuelt komme. Når programmet står relativt åben, er der plads til improvisationer og de er ofte de bedste. Ihvertfald må I have en dejlig weekend.

Og nu vi var ved husene, synes jeg, I skulle se en anden meget smuk villa, her en Patriciavilla på Wernersvej 1, Charlottenlund, som er vurderet til 9,2 mill.