Koldt med høj himmel

De sidste dage har vejret været fantastisk flot. Blå, blå himmel og bare så flot, men også koldt, især om natten. Med det flotte vejr, er fulgt de sikre tegn på forår er der helt sikkert, og der kommer hele tiden flere. På min gåtur i forgårs, stødte jeg på de her krokus. Det er smukke blomster og farverne er fantastiske. Men disse var ekstra fine og jeg og kameraet kastede os over dem. Det blev helt vellykket. Det var jo egentlig ikke dem, jeg var taget ud for at fotografere. Faktisk var målet mere at gå en tur end noget som helst andet (et forsøg på mere motion). Men i og med, at jeg tager kamaraet med, har jeg jo muligheden for at skyde løs, hvis jeg finder noget, der egner sig.

Når jeg nu skulle gå tur, kunne jeg jo lige så godt gå en tur på banen. Så det gjorde jeg. Fik sludret med mange søde mennesker derned, og også taget fotos. Altid så dejligt.

Det var også dagen, hvor jeg fik besøg af en veninde, jeg ikke har set i ca. 15 år. Det var skønt at ses, og vi havde alt for lidt tid. Heldigvis lavede vi hurtigt planer for, hvornår vi skal ses igen, så der går ikke så længe igen.

En god uge

Stort set har det været en god uge synes jeg. Jeg har fået min motion ind i en gænge, og jeg går en tur på en time hver dag. Det skal selvfølgelig udvides, og det kan være, jeg skal skrue det op til 1½ i næste uge. Samtidig skruer jeg selvfølgelig på kosten også og det kan ses i forhold til vægten.
Næsten allerbedst er, at jeg har fundet nogle øvelser, som vitterligen hjælper på min ryg, så dem skal jeg så bare blive ved med.

Jeg skulle jo være startet først i de nye år egentlig, men jeg ville altså ikke være på “kur” som sådan, når jeg var på ferie. Jeg gik nogle lange ture i det omgang jeg kunne synes jeg, men slappede mest af. Men jeg passede på ikke at overdrive spisningen.

Da jeg var vel hjemme igen, var jeg mere død end levende af jetlag. Men så snart jeg oveni overkom en grim tur med ryggen gik jeg igang. Så det er altså forsinket i forhold til planen, men nu går det også godt frem og det skal det blive ved med.

Jeg har også skruet op for min deltagelse i stalden og har været ret flittig i ugen også, og det er jo også motion. Jeg kan hilse og sige, det er hårdt arbejde, at strigle heste, der fælder og er kommet fra landet. I dag blev det også til et par ture på banen og det er også hyggeligt.

På vej hjem handlede jeg lidt og nu har jeg så bare ligget og siddet i min seng og hygget med TV og computer efter et bad selvfølgelig. Jeg er ærligt talt træt. Weekenden står på oprydning, rengøring og selvfølgelig fotos. Jeg skal jo igang med den USA-tur 🙂 Ellers er der ingen planer, men det kan der eventuelt komme. Når programmet står relativt åben, er der plads til improvisationer og de er ofte de bedste. Ihvertfald må I have en dejlig weekend.

Og nu vi var ved husene, synes jeg, I skulle se en anden meget smuk villa, her en Patriciavilla på Wernersvej 1, Charlottenlund, som er vurderet til 9,2 mill.

Glæde på efterbevilling og dagens gåtur

Normalt er åbenbaringer jo en god ting, men når man føler sig som den berømte “skovl”, når man får en, så er det knap så sjovt. Denne var lige nyttig og jeg kan takke min kvikke og dejlige veninde for, at jeg efter 2 år efter jeg købte min el-pejs, endelig får en funktion, jeg hele tiden har savnet hos den.

I dag kom vi til at tale om de der el-pejse igen, fordi min veninde, har fået en til sit soveværelse også. Og i den forbindelse, kom vi til at tale om, at det altså var underligt, at min ikke bare kunne lyse (brænde) uden varme, for det kan de næsten alle sammen. På fjernbetjeningen, kan man kun tænde og slukke. Men så spørger min veninde, om jeg er sikker på der ingen knapper er og det mente jeg da bestemt. Der er ingen synlige. Så siger hun, at på hendes er der skjulte knapper lige bag et panel over der hvor varmen kommer ud. Også til hvis fjernbetjeningen svigter. Jeg prøver så at tage i mit panel og ganske rigtigt, der er knapper og 2 indstillinger, en med varme og en uden. Således gik det til, at jeg nu er helt vild af begejstring over min ovn, sådan lidt forsinket. Jeg har hele tiden været glad for den med varme i, men om aftenen har det ofte ærgret mig, at jeg ikke kunne tænde den som min veninde kunne bare med flammer, for det er da hyggeligt. Det kan jeg så også nu, og glad er jeg. Men jeg følte mig da lidt dum!

Et af mine Nytårsfortsætter er, at jeg skal ud og gå en god tur hver dag. Gerne mere end det, og helst længere og længere efterhånden, men man skal jo som bekendt starte et sted. Så jeg gik ned i stalden i dag. Det var ellers ikke min mening, at jeg ville derned i dag. Jeg gik over banen, og fik taget lidt fotos også, men ikke af heste. Hvorfor? Der var ingen p.g.a. vejret. Det var pivglat for nu at sige det mildt. Jeg var ved at stå på numsen 4 gange, og til sidst turde jeg dårlig bevæge mig. Det blev ikke bedre af at komme op på vejen efter banen og pull-op-gården. Tværtimod! Den var ren is. Men det lykkedes at komme hen i stalden og på vejen mødte jeg en hesteveninde, der var i bil. Vi blev heldigvis enige om, at jeg godt kunne få et lift hjem. Jeg var ærlig talt noget “lunken” ved at skulle gå hjem igen, efter turen ned.

Dernede var der ikke meget gang i den. Alt stod som ventet næsten stille, ihvertfald på ridefronten, for det var jo håbløst med alt det is og sne. Jeg fik børstet min anden “baby” som er kommet fra ferie, og hygget lidt om ham. Dejligt nok. Han har heller ikke glemt at give kys, mens han var væk. Så det var godt nok. Efter kaffe og en hyggesnak, blev vi ikke meget længe og jeg fik et lift hjem. Der hentede jeg så den bærbare, som havde en fejl. Den ladede ikke. Det så ud til at være opladeren, men nu driller den sgu lidt igen, så det kan være, jeg må afsted igen. Møgirriterende faktisk!

Da jeg kom hjem efter alt det, var jeg faktisk træt, men jeg fik vasket to maskiner tøj, fik selvfølgelig et bad og så har jeg nørklet med fotos her på computeren og set TV og selvfølgelig nydt min ovn.

Ellers går det fremad. Jeg er ikke på Arizonatid mere, og det i sig selv er en stor lettelse. Det var lige ved at give mig kuller. Min ryg har været helt smadret og forleden havde jeg min fantastiske massør her, og det hjalp. Men ondt gør det altså, når han tager fat. Men er det ikke noget med, at det skal være skidt før, det bliver godt? Så passer det ihvertfald her. Stadig ikke helt godt, men dog i den rigtige retning. Jeg har stadig gøremål nok her og behøver heller ikke kede mig i morgen. Det gør jeg som bekendt aldrig. Jeg vil ønske jer en rigtig god weekend fortsat.

Fotos: Er på vej i stalden og viser mine yndlingsrækkehuse, Odrup Torv (det hedder det ikke helt rigtigt, men i folkemunde gør det) Banevej og Hyldegårdsvej, Odrupvej og så et par yndlingshuse). Senere på dagen blev det overskyet og begyndte at regne, så jeg var heldig at få disse med den blå himmel

En lille update fra Arizona

Så er der mindre tid tilbage, end der er gået. Jeg er bange for, at den tid, der er tilbage vil gå alt, alt for stærkt. Da jeg bookede denne her tur, var jeg bange for, at det ville blive en alt for lang tur. En bekymring, jeg slet ikke havde behøvet at have – tværtimod. Som jeg har nævnt for nogen – var det ikke for mine dejlige venner derhjemme, og selvfølgelig her ikke mindst de firbenede, kunne jeg sagtens blive her.

Det er ingen overdrivelse, at dette fremover bliver mit andet hjem. Min svigerinde var så sød i dag, da hun spurgte om jeg troede, jeg kom igen. Hun lød helt bekymret for, at jeg ikke ville. Jeg måtte jo så skuffe hende med, at hun skulle slås for at blive fri, hvis de gerne vil se mig, og det vil de allesammen heldigvis. Normalt er jeg ikke mundlam eller har svært ved at finde ordene, men i dette tilfælde slår selv mit ordforråd ikke til. Vi har det SÅ fantastisk sammen, og min taknemmelighed og glæde over min nye familie her, kender ingen grænser og ord er vitterligen fattige her.

Derudover er folk her utroligt søde og jeg har endnu ikke kunnet holde ikke at tale med fremmede, for folk er så søde og imødekommende, så jeg har fået flere hyggelige sludre med folk henad vejen. Således også i dag, da jeg var ude og gå en lang tur – over 9.000 skridt og næsten 7 km. Det var så heller ikke meningen, at det skulle have været helt så langt. Men nu havde jeg sat mig et mål, et dejligt område med en menneskeskabt sø, og fine boliger rundtom. Mere om det senere, men begge fotos er fra i dag.

Indgangen til dagens samtale med en meget venlig herre var denne Corvette, der ses herunder. Det var faktisk hans kones, og udover denne havde de en ældre Jaguar (Corvetten er også ældre) og en Harley Davidson motorcykel. Som jeg sagde til ham, han var da en mand efter mit hoved.

I morgen står den på et have/bolig marked og afhængig af vejret må vi se, hvad vi gør, men holder det tørt har vi også galop på programmet. Men alt i alt, så har denne “snowbird” (folk der overvintre i Arizona) det mere end udemærket, nu hvor hun næsten er kommmet sig over sin virusinfektion. Der er lidt hoste tilbage, men med min svigerinde, der er sygeplejerske, der der da råd for det også.

Weekendhygge og dagens motion


Turen startede med et skud af min yndlingsbil eller en af dem Jaguar XF.


Den ellers så smukke afslutning på Ordrup Jagtvej, er nu helt ødelagt takket være diverse helt unødvendig trafikreguleringer – ganske som vores før så pæne rundkørsel


Der er stadig en del Julelys oppe, og de pynter jo gevaldigt på fotos


Området med de engelske rækkehuse, som jeg gik igennem på vejen


Klampenborghus med lys i – en fantastisk ejendom, som jeg har fotograferet før


Ved Klampenborg Station og lige ved Mattssons Rideklub – udsyn til Øresund


Ankommet – Mattssons Rideklub

Jeg var træt til morgen. Jeg sov dårligt og var oppe 10 gange i løbet af natten. Så det blev sent inden jeg vågnede, men sådan må det være. Når jeg skruer op for aktiviteterne, så må jeg også have min søvn, ellers går det slet ikke.

I går var en lang dag. Stod op klokken 6 og ventede på at blive hentet af min veninde og så skulle vi forberede fødselsdagsbrunch til 10 piger, som endte med at blive 9. Jeg havde lovet at stå for noget af maden, så det havde jeg brugt de foregårende dage på at forbedrede og til sent om lørdagen også. Og jeg var her igen i går klokken 17, så det blev en lang dag. Men det var en super, super hyggelig brunch. Og det er bare så dejligt at møde sådan en flok tøser. De fleste havde jeg mødt før, men der var også en, som jeg kender fra min fortid, men som ikke kom sidste år, som jeg glædede mig til at hilse på. Det blev et dejligt gensyn. Hold op, hvor kan det ikke overvurderes sådan en dag i sådan et skønt og livgivende selskab. Vi spiste dejlig mad så vi var ved at revne, drak bobler, kaffe, te, juice og vand i lange baner, og grinede og sludrede til den store guldmedalje. Tiden fløj afsted. Tusind tak for en dejlig dag til alle implicerede, som gør at jeg ikke “går i sort” over andres manglende engagement og ubetænksomhed. Når man har været der før, bliver man nok nærmest imnun til sidst. Jeg vælger at glæde mig over, alle gode venner og at den del hele tiden bliver større.

I dag skulle jeg så være aktiv. Nu gik weekenden med fødselsdag og madlavning, så der skulle gøres rent i dag og jeg havde meget længe “lagt i kakkelovnen” til at få gjort grundigt rent bag komfuret og i det hele taget skal køkkenet have den store tur. I dag fik jeg så gjort rent bag komfuret, noget der i den grad var tiltrængt, men nu er der skinnende rent. Dejligt at få gjort og så blev der vasket gulv. Så må resten af projekterne komme her over ugen. Der er også noget med nogle skabe, der skal sorteres i og så skal der iøvrigt også ryddes op i spisekammeret. Som min veninde og jeg talte om – vi bor begge tæt på butikker, men har lager, som skulle 3. verdenskrig udbryde i morgen. Det skal der altså lige laves lidt om på, for jeg har så meget i mit spisekammer, at jeg mister overblikket over, hvad jeg har. For slet ikke at tale om fryseren.

Træt var jeg, og jeg havde slet, slet ingen lyst til at bevæge mig ud i stormen og arktisk kulde – men jeg ved jo også, hvor glad jeg bliver, når jeg så har fået det gjort. Jeg gjorde det og besluttede at gå en tur op til Mattssons Rideklub – det er en pæn tur. Meningen var så, at jeg skulle gå tilbage igen, men jeg var så heldig at møde en hesteveninde deroppe og vi fik en god sludder og hun viste mig rundt og så gav hun mig et lift hjem. Jeg endte med at have været væk i næsten 2 timer, men det var blevet meget mørkt og var ikke mindre koldt der, så liftet var rart. Tak for det!

Fotos er måske ikke helt så vigtige. De viser nogle af de huse etc. jeg passerede på vejen, men det var sådan set også mest for min egen skyld, for jeg øver mig jo i at blive bedre til det med manuelle indstillinger og disse er taget helt uden blitz eller noget som helst, så jeg føler i høj grad, jeg rykker mig på den konto. Nu vil jeg gå ind og se lidt TV inden jeg skal i seng – den hedder “Racerpony” og stald i morgen.

Tågede ture – en flittig dag

Jeg kan ikke skyldes for ikke at prøve, at overholde mit Nytårsfortsæt om at skrue op for aktivitetsniveauet her, og bevæge mig mere. I dag har jeg da slået alle rekorder. Først var jeg ude og ride, og en længere tur end sidst, og travede endda også en smule (det tydeliggjorde behovet for bedre form). Så var jeg et smut i stalden og sige hej, på banen og se heste fra stalden lave lidt der, et smut hos min far og så her hjem og tage et bad.

Så var det jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville ud og fotografere tåge og jeg vidste, hvor jeg ville hen – Bernstorffsparken! Som tænkt så gjort og her ser du resultatet af min tur, som var en times penge lang eller noget af det, for der er lidt flere, som jeg skal smide linket til senere. Iøvrigt skal jeg hilse og sige, at er andre steder ramt af stormen, så er Bernstorffsparken det i højeste grad. Der lå tonsvis af træer, der er blevet fældet (af nød, for man kan se, de har været flækket) og dem som ikke er fældet, har været delvist væltet. Et kæmpe oprydningsarbejde og jeg vil tro fortsat med at erstatte noget af alt det, der er væltet. Der er kæmpe, kæmpe huller i bevoksningen, så jeg sjældent har set magen til. Det skal siges, det kan ses, at mange af træerne har været dårlige indeni, og så er det jo, de er sårbare. Men hold da op, der er røget meget – jeg vil tro henved halvdelen af parkens træer uden at vide det, og kun have været i noget af den i dag.

Lige nu må jeg indrømme, er jeg godt nok træt, omend det faktisk kunne være værre. Så nu synes jeg, at jeg har fortjent et hvil og lidt suppe. I morgen skal jeg ud og ride igen – det er SÅ skønt. Også her tusind tak for alle de søde, søde hilsener og støtten og opbakningen i den sammenhæng. Det kan slet ikke overvurderes!!!

STOP!

Når man har et dårligt helbred, så er man altså “de gode råds holdeplads”! Jeg er et rimeligt menneske, og jeg ved godt, at hvis og når folk siger noget, er det som regel i god mening. Så jeg er ikke i tvivl om hensigten. Virkningen og hensigten følges bare ikke ad.

Forleden fik jeg en melding der gik på, at “nogen” sørme havde talt om, at jeg jo også kunne gøre dette og hint “så jeg havde noget at stå op til”???? Jeg tror, jeg var så målløs, at jeg bare sagde ja, og nå og hm og iøvrigt bed mig så meget i tungen, at jeg var ved at kvæles. Sjovt nok var vedkommende, som velment ville rådgive en som selv har et dårligt helbred, og så “hopper kæden da helt af”.

Det er mig lidt en gåde, når folk siger sådan noget sludder. For det første har jeg hele mit liv gjort langt, langt mere end jeg overhovedet kunne/burde og for det andet vil jeg nok mene, at hvis nogen har noget at stå op til så er det mig. Nu var meningen så her i forhold til motion. Og selvfølgelig er motion godt, og det ved jeg ligesom godt. Jeg har bare en masse begrænsninger, der absolut ikke går på dovenskab (hvilket jeg troede for længst var sivet ind hos de her personer). Som jeg har været inde på rigtig mange gange, så gør jeg alt, hvad jeg kan og mere til som regel.

En ting er, man ikke forstår, hvordan tingene hænger sammen, eller ikke gider lytte når jeg så prøver at forklare det. Men hvis man kender mig, burde man vide bedre. Jeg burde vide bedre end at tro, at folk forstår, for det er svært at forklare og forstå, men lad være at behandle mig som om, jeg er 5 år. Jeg er midaldrende, og skulle mene, at jeg kender mig og min krop godt efter så lang tid sammen??

Lad være at fortælle mig, hvor meget mere motion du synes, jeg kunne lave, eller hvad jeg skal spise, hvornår jeg skal spise det og hvad du synes er sundt/fornuftigt/ikke godt. Det er min krop og mine valg, og jeg er voksen nok til at finde ud af tingene selv. Du kan så være uenig, og det er din ret, men hvis jeg vil have dine gode råd, så skal jeg nok spørge – det kan jeg sjovt nok også godt finde ud af!

Jeg ved godt, jeg her på bloggen er lidt vag i mine udmeldinger omkring mit helbred, men det er min ret, at vælge hvor meget og hvor lidt jeg har lyst til at fortælle om det. Det er den ene side af det, den anden er, at jeg ikke har en “sygdomsblog” og jeg hellere vil fokusere på det positive i mit liv. Sygdom, smerter, træthed m.m. er selvfølgelig ikke det. Det kommer jo også med, men det skal ikke fylde for meget i min optik. I ovenstående tilfælde var det mennsker, der kender mig rigtig godt i det virkelige liv, og som kender til det meste af mine skavanker. Folk der “kun” læser med her, er jo en helt anden kategori og deres forsøg på råd, tager jeg selvfølgelig ikke ilde op på samme vis.

Skal nu PÅ TRODS (som hver dag) af mit helbred prøve at få lavet noget.

Rissalat, de sunde valg og om de små sejre

IMG_5859opt2_Rissalat

IMG_5857opt2_Rissalat

Der er mange overvejelser omkring sundhed, vægttab og at få det til at lykkes. Udfordringerne hober sig op, og hver gang, jeg er lige ved at få styr på motion kost og livet, så bliver jeg “væltet” om af sygdom igen. Jeg burde vide det nu, og have lært det, men som mange andre også kan fortælle, så lever man vitterligen i en bobbel af håb den vej rundt. Det er man nok nødt til for at overleve om ikke andet, så mentalt. Nu er jeg endelig nået til at punkt, hvor jeg MÅ og skal være realistisk.

Den der ellers gode ide om motionscentret, den tror jeg bare ikke holder. I forhold, til hvad jeg har brugt det, så bliver det penge lige ud i den blå luft. Jeg vil frygtelig gerne, men jeg bliver nødt til at erkende, at kræfterne bare ikke slår til, hvis jeg skal have overskud til alt det andet også. Og så bliver det en knivskarp prioritering. Hvad gør jeg så med motion. Tjah enten skal jeg beholde det abonnement og så bare tage derned, når jeg orker og det kan jeg da også – det har jeg jo gjort indtil nu, men det bliver ikke nogen systematisk effektiv træning. Har lidt også ret? Tjah det har det vel, og når jeg har været der, har jeg jo været rigtig stolt og glad. Så egentlig er jeg ikke afklaret omkring det, andet end jeg konstatere, at det bliver til for lidt, men også kvier mig ved at give op.

Så er der hele den side, der hedder at spise sundt. Og den er jeg nødt til at prioritere, at gøre noget ved, hvis jeg skal tabe kilo også. At motionen ville være super også ved jeg alt om, men som det ser ud lige nu, skal jeg være glad, hvis jeg får noget bare nogenlunde sundt at spise. Heldigvis har jeg noget i fryseren og køleskabet endnu, men lige nu har jeg det simpelthen så skidt, at motionen slet ikke er mulighed. Bare som eksempel har det taget mig 2 dage at samle mig sammen til at gå ned med min skraldespand. Det lyder helt tosset, men når det hele sejler og man skal ned fra 2. sal, så er det ikke. Egentig havde jeg et par småting, jeg skulle have ned i byen, men min trang til ikke at gå ud, er langt større end manglen på det par ting, så jeg foretrækker at klare mig, med det jeg har i huset. Og det kan jeg også – ihvertfald et par dage endnu. Tager mig måske sammen i morgen og går derned. Ellers skulle jeg bestille noget online, men det står det ikke lige på budgettet. Så ikke let.

Jeg prøver at samle på de små sejre i alt det her elendighed. Der er også nok, der gør at man kan blive superked af det. Især når dem nærmest på en ikke engang viser forståelse og omtanke for en. Gad vide, om folk vitterligen tror, jeg har lyst til det her?? Det kan jeg så oplyse, jeg ikke har, og det bestemt ikke er “for sjov”.

En sejr var det i dag, at få lavet den her sunde rissalat, der iøvrigt også smagte rigtig dejligt, og var meget kalorielet. Jeg spiste curry med fuldkornsbasmatiris i går, og havde ris til overs, ligesom den friske tomat stod for at skulle bruges. Opskriften er lavet med Weightwatchers i baghovedet, og jeg tæller nu Points. Jeg skal skrive dem på senere. Jeg har fundet ud af, at det nok er den bedste måde for mig, efter at have været rundt en masse andre systemer også. Nogen vil jeg nok i perioder bruge også, så jeg ligger mig ikke fast på noget, sålænge jeg bare ser nålen på vægten gå nedad. Det er ligesom målet. Nu vil jeg gå ind og se noget af alt det jeg har optaget, for at holde mig underholdt og opdateret.

Rissalat
(1 person)

150 g ris
2 tsk hakkede soltørrede tomater i olie
rød peber i små tern
et stykke rød chilli i små tern
1 forårsløg i skiver
1 frisk tomat, afkernet skåret i små tern
et stykke skrællet afkernet agurk, i små tern
frisk basilikum, fint hakket
frisk mynte, fint hakket
hvidløgspulver
salt og peber
lidt limesaft

Put alt i en skål og bland godt. Smager rigtig dejligt. Fuldkornsrisene har textur a la bulgur, og salaten bliver lidt stort set ligesom en bulgursalat.

IMG_5858opt2_Rissalat

Træningsstatus

I dag igen var jeg god. Først powerwalkede jeg 6 km (en mere end sidst) med en minimumshastighed på 5,5 km i timen og max 6,5. Det tog mig en time og 10 minutter og så var jeg også sveddryppende.

Så gik jeg på sådan en cross-trainer-ting (den bevæger sig sidelæns og op og ned) i en halv time (samme som sidst) og så styrketrænede jeg en halv time, hvor jeg også lagde ekstra vægt på, tog flere repetitioner og flere maskiner, end jeg plejer. Ialt 2 timers træning. Jeg har ondt nu i alle geleder – næsten. Nej mest i mine ben faktisk. Er spændt på, om jeg kan bevæge mig i morgen.

Det har været en rimelig afslappet dag, men som ofte, er den gået alt for hurtig – ikke mindst fordi jeg faldt i søvn da jeg kom hjem. Det gør jeg formentlig snart igen.