Sen frokost og det gode eksempel


Jeg spiste sen frokost i dag, for jeg spiste sen morgenmad. Til morgen fik jeg et lift i stalden, efter at have givet “grønt lys” for, at jeg var frisk nok til at komme med. En af pigerne har nyeligt haft fødselsdag, og gav morgenmad, og jeg ville da gerne være med. En anden pige, som bor i udlandet var på besøg. Det er altid så hyggeligt at se hende. Heldigt at jeg lige nåede, for det var sidste dag i dag. Jeg var mest til pynt i dag, gav gulerødder og sludrede, men det har også ret, og var rigtig hyggligt. Så dejligt at se alle.

Da jeg kom hjem var det ikke den store sult, der plagede mig, men senere blev jeg sulten. Har nogle dage haft planer om smørrebrød, og det blev det så – vegansk smørrebrød. Kan man det? Ja det kan man sagtens.

Med hensyn til det her mad og være veganer, har jeg mange tanker omkring det. I princippet er det godt nok, men i praksis synes jeg ikke, det fungerer for mig. Dertil kommer at jeg garanteret ikke er “rigtig”/nok veganer. Hvordan det? – kan du spørge! Jamen, da jeg startede var jeg vældig entusiatisk omkring det, og det er jeg stadig. Hvad jeg ikke er entusiatisk omkring er den prædiken, man bliver udsat for hele tiden. Jeg ved godt, at det optimale er det at være veganer (også for mig) på mange måder. Men ting er en process – ihvertfald for mig, og mange andre også – selv det at leve vegetarisk. Jeg er slet, slet ikke i tvivl om, at det er godt for mig at leve vegansk, og det er også det, jeg vil gøre for hovedparten og herhjemme. Her taler jeg så kun om kosten, men det skulle jo vise sig, at skal man være “rigtig” veganer, skal man helst lægge hele sit liv om, og smide mange af sine ejendele ud, og bytte dem med veganske. Jeg vil gerne skifte mange ting ud og jeg vil også gerne omlægge henad vejen, men som jeg siger, giv dog folk en chance.

Men i praksis bliver det bare besværligt. Medmindre man i alle sammenhænge vil slæbe sin mad med selv, når man skal ud til noget. Det kan jeg sagtens gøre i mange tilfælde – intet om det, men jeg har ikke meget overskud, og det kræver rigtig meget overskud, når man skal “opfinde hjulet” hver gang, hvis ikke ens mad skal blive meget ensartet og kedelig. Jeg forsøger, og jeg synes langt henad vejen, jeg gør det godt, men når jeg så ser, hvad “veganerpolitiet” skriver, så er jeg helt forkert. Jeg gør det langtfra godt nok – og det må jeg jo så beklage. Min holdning er, at jo grønnere man spiser og opfører sig i forhold til før, er en vinding og den skulle man roses for istedet for at blive kritiseret for ikke at gøre godt nok (her tales generelt – der er ingen, der direkte har sagt noget til mig), men på nogen punkter ligger det ligesom i luften, at det er sådan, det er.

Mit håb er, at jeg med min lækre veganske mad inspirere andre og de kan se, at det ikke er så skræmmende igen og måske også får lyst til at leve grønnere end de gør. Og sådan vil jeg hellere motivere end med skræmmekampagner. De er der, og engang imellem kan det være så grelt, at man er nødt til at råbe op, men for mig er den anden vej altså bedre.

Måske jeg er en vegetar, der lever af vegansk kost hovedsageligt – jeg er ikke 100% afklaret – når jeg ved, gør I også. Et sted er jeg sådan lidt skuffet over mig selv, fordi jeg gerne vil, men også må erkende, at jeg bruger rigtig mange ressourcer på det. Dagens lækre smørrebrød var et stykke med Nøddesteg, mayonaise og drueagurk, et med kartoffel mayonaise og ristede løg og agurk, og et med vegansk chorizopølse og hjemmelavet Italiensk Salat. To be continued….

Lige noget for mig – udi tøj

En af de store motivationsfaktorer i det her cirkus med at tabe sig, er at drømme om alt det fine tøj, jeg skal købe, når målet er nået. Indrømmet, det varer lidt endnu, men det er altid godt at have målet for øje og da særligt i denne sammenhæng.

Ellers har jeg haft svært ved sådan at finde et sted, hvor de lige havde noget, jeg synes, jeg havde lyst til. Joh, der var da en bluse der, og et par bukser der, men sådan over en kam, hvor jeg bare sagde “yes – det er lige mig”, fandt jeg ikke før igår. Butikken hedder Rosemunde og klikker du på logo’et ovenfor, kommer du derind. Det kunne jo være, du også fandt noget, du kunne bruge…

Dagens ret og planlægning


Dagens laks

Dagens ret var faktisk nøje planlagt, og Weightwatchers points regnet ud. Det var altsammen godt nok, og motivationen er i top p.t. Bortset fra at jeg altså forregnede mig. Helt min egen skyld og lidt ærgerligt, når nu ellers det var gået så fint. Men pyt, der er ikke at gøre ved det, jeg må bare gøre det bedre imorgen og regne rigtigt.

Der kan sagtens blive plads til livretter, hvis det planlægges og gøres rigtigt. Således var dagens ret laks med brasede kartofler med løg og peberfrugt og endda bernaisesauce til også. Jo, jo der var da sparet på points ellers, men det har man jo lov til.

Inspireret og motiveret har jeg haft mine opskrifter og kogebøger fremme, og skal nu, når jeg kommer helt på fode lave en ugeplan for, hvad jeg skal spise og handle efter den. Jeg har fundet ud af, at planlægning, planlægning og atter planlægning er nøglen til success i det her. Og at have de sunde alternativer i huset selvfølgelig, udover at lade de usunde blive på hylden selvfølgelig. Der er visse ting, jeg ved, jeg ikke skal købe, for så bliver jeg fristet over evne. Også selvom jeg sådan set i princippet godt kan regne points ud på det. Man må kende sine demoner.

Jeg har fundet nogen ting, der hjælper mig:

– At spise fri kartofler, ris, pasta til et måltid dagligt, hvilket jeg må – det er for mig aftensmåletidet

– At have gulerødder i huset, og spise hvis jeg bliver sulten i utide, og iøvrigt er en stor gryde med suppe altid godt at have i en snæver vending. Eller boillon med kogte grønsager nærmere.

– Man skal ved dagens start planlægge, hvad man vil have at spise, eller ihvertfald nøjatigit hvor mange points man vil bruge til hvert måltid. Nu hvor jeg skal lave en plan, så planlægger jeg aftensmåltidet fast og så planlægger jeg rundt om det.

Dagens laks var som følger:

98 g laks

2 mellemstore løg

Kartofler

5 g margarine

1 brev Knorr bernaisesauce

2,5 dl minimælk

Bernaisesaucen koster 5 points, så uden den ville vi ende på 7,5 points hvilket er et mere “normalt” antal points” for et måltid. Og saucen er en luksus ;-) – Jeg spiste jo ikke det hele, men ca. halvdelen og ender dermed på 9,5, hvilket stadig er i den høje ende, men bare det er medregnet, er det jo okay.

At komme tilbage på sporet



Der bliver talt meget om det i det hele taget, men jo da især i forhold til at tabe i vægt. Man holder motivationen, og så ryger man i det sorte hul, og mister den helt. Det er en frygtelig ond cirkel, for man bliver så led og ked af sig selv, når det sker og fuldstændig modløs. Det gør det endnu sværere at komme op igen, for man synes jo ikke det nytter, når man ikke har formået at holde fast. Det gør det jo ihvertfald man sålænge, man som jeg, ikke tager på i de perioder, hvor motivationen svigter.

Idag så jeg Oprah Winfey Show, og alle ved hvor meget hun har kæmpet og stadig kæmper med vægten. Showet idag var sådan set ikke så meget om vægt, men om at “give slip på sig selv” og ikke være sig selv udenpå i forhold til, hvordan man føler det, og ikke være sit bedste. Der er heller ikke noget værre end at føle man ser ældre, mere grå og trist ud, end man er nødt til. Sådan har jeg det også! At jeg har langt færre rynker end mange af mine jævnaldrene, og iøvrig på den led holder mig godt hjælper ikke, når jeg ikke kan lide, hvad jeg ser i spejlet. Nej ikke kan lide – jeg hader det! Jeg føler jeg har potentiale til at være så meget mere end jeg er nu, og det frustrere mig helt ekstremt. Og det gør det jo, fordi jeg er den eneste, der aktivt kan gøre noget ved det. Og jeg fik faktisk en masse inspiration fra dagens show. Nu er det ikke fordi, jeg ikke godt ved, at jeg ikke er spændende og smart og se på, eller hvordan man kommer til at se sådan ud. For det ved jeg da udemærket. Jeg har jo været både slank og smart, for snart længe siden. Og jeg VIL dælme være det igen, om det så bliver det sidste jeg gør. Grunden til, at jeg ikke har været smart og se på ligger jo simpelthen også i vægtproblemet lige nu. Jeg synes jeg ligner en hvalros ligemeget hvad jeg gør, og at det er spildt på mig før jeg har tabt mig noget mere. Med andre ord, så straffer jeg jo mig selv endnu mere. Dødsmart – nej det er det ikke, men jeg har altså heller ikke lyst til at gå ud og købe noget tøj og bare endda forsøge at være smart, for det synes jeg jo ikke, jeg kan være. Altså må jeg tage mig alvorligt sammen og ihvertfald komme ned på en vægt, hvor jeg ikke føler mig helt så umulig, og SÃ… langt fra er jeg altså heller ikke. Jeg skal bare holde fast, for jeg kan godt. Dagens kvinder fik nye tænder, nyt hår, gennemgribende ansigtsbehandlinger, laseroperationer for øjnene (væk med grimme briller), og selvfølgelig lækkert tøj. Jeg har linserne, mine tænder er pæne, mit hår kan blive det, så når kiloene smides, og jeg gør en indsats, kunne det godt se meget værre ud. Jeg må have målet for øje – visualisering, som der også blev talt om af Kathy Preston.

Læs resten

Blod på tanden – 1,7 kg

girl_on_scaleopt.gifJeg havde jo lovet mig selv, at give den en skalle, og det gjorde jeg. For nu VIL jeg af med dem – de overflødige kilo!

Jeg har været nærmest relgiøs i min pointtælling samtidig med, jeg har tilladt mig selv absolut minimum af dem, og endda haft det godt med det. Det føles godt at have kontrol, i kontrast til det modsatte, og resultaterne kan der ikke kimses af – MINUS 1,7 kilo på en uge. Det er sgu da meget godt!!! :D Og det giver ihvertfald “blod på tanden”, og det er jo det, der skal til. Vi tager lige en uge mere ;-)

Ny strategi og en ordentlig skalle!

girl_on_scaleopt.gif

Jeg har fundet motivationen og ja, ja jeg ved det godt, den kommer og går og det bølger lidt frem og tilbage. Det eneste, der ikke bølger nogen steder, er vægten. Godt nok ikke nedad siden sidst, men til gengæld har jeg til trods for mistet movtivation indimellem ikke taget et gram på siden sidst.

Den nye strategi hedder at sætte nogen delmål, for at nå lidt mere og have noget konkret at gå efter. Så målet er lige nu 8 kilo, som jeg troede, jeg kunne nå inden min fødselsdag. Det er vist lige ambitiøst nok, men så hurtigt som vel muligt. Mon ikke slutningen af august måske var muligt. Jeg vil ihvertfald forsøge, og er begyndt.

Jeg har fundet ud af, at jeg er nødt til at tage mig tiden til, at genvinde mit overskud, og lade være, at køre mig selv for langt ned. Når det sker, så mister jeg fuldstændig overblikket, og er simpelthen for udmattet til at tænke i de baner. Jeg er nødt til at holde mig til et max. antal dage i stalden, for ikke at køre død, hvor gerne jeg vil være der hver dag, så går den bare ikke, og ikke engang i perioder, for det bliver for meget. Det ved jeg jo godt – Note to self – så lyt dog for hulen :D Hermed lyttet og så er jeg spændt på, hvor hurtigt jeg kan smide de der 8 kilo, uden at lide. Jeg glæder mig!

En slags forklaring

girl_on_scaleopt.gifJeg kom i min visdom her til morgen til at tænke på, at det med vægten i høj grad skyldes fortrængning. Og så det faktum, at man undgår spejle som pesten. Nu skulle jeg jo købe bukser forleden og der er altså ikke noget så ubarmhjertigt som sådan et spejl i et prøverum. Det er nok den bedste motivation, jeg kan komme i tanke om. Jeg tror, jeg skal have et full-size spejl på indersiden af en af mine skabe. For det er den bedste motivator. Så det er hermed besluttet. Dertil er fotos af en selv altså også en rystende oplevelse. Man ser ikke sig selv som så stor, som man virkelig er. Så det tror jeg, man skal tvinge sig til, så man ikke luller sig “i søvn”.

Vægten er selvfølgelig en anden, og den stod jeg op på her imorges, for nu skal den jo have en skalle af de megastore, og jeg er jo nødt til at vide, hvor jeg er henne, og det var faktisk gode nyheder. For jeg vejer nøjagtig, det jeg sluttede på, så jeg kan altså holde vægten i fin stil, når det er. Så det er jeg sådan set glad for. Nu skal den så “bare” ned på det rigtige – åh jeg glæder mig, selvom der stadig er lang vej. Så der er håb…

Morgenmad og motivation

img_7778opt2.jpgEn af de der gode flutes med Gouda, tomat og oregano – uhm!

Ovenfor morgenmad og frokost idag! Kaffen drikkes sort her til morgen – lidt lige som mit humør. Ved ikke lige, hvor det blev af. Gad vide om en efterlysning her hjælper? Nok ikke! Jeg løb ligesom godt humør tør for mælk….Motivationen (til mit WW) kan jeg også kigge i vejviseren efter, det kniber gevaldigt. Jeg har lovet mig selv, at stramme op her til morgen. Det går ikke. Min medvejer har overhalet mig nu, og jeg står stille. Det går ikke, for tager jeg mig ikke sammen, går det den forkerte vej igen, og det SKAL det ikke.

Det er svært at finde motivation til noget som helst, når man mange dage starter dagen lige så træt som andre er, når dagen er slut. Idag er sådan en dag, så vi får se, hvor meget, jeg får lavet idag. Jeg skal i bad nu, og så kommer min hr. fader med bilen, og så skal jeg over og have det kabel til den scanner. Jeg vil nemlig gerne igang med at scanne. Heldigvis nåede jeg meget igår, men skulle også gerne nå noget idag. Vi ser! Håber din dag er med godt humør og mere energi end jeg kan mestre lige nu! Nåh ja og så skal jeg jo også til Fysioterapeut idag – suk!