Officially out of the closet….


Hvad mener jeg så lige med det? Tjah, det skal jeg sige jer. Det er noget siden, jeg “faldt over” den her serie. Hvor husker jeg faktisk ikke mere, men jeg synes aldrig, jeg havde set den på mine kanaler. Overvejede endda at købe den, så jeg kunne se den. Det nåede jeg så aldrig.

Forleden var der en Facebookven, der fortalte at han skulle se den. Og jeg fandt ud af, at den kører på TV2 Zulu. “Yes” tænkte jeg, og skyndte mig at optage, og jeg er nu officially hooked og out the closet som facineret af det her miljø. Noget jeg altid har været. Ikke at jeg selv ville være i det, men….ja det kan ikke rigtig forklares. Sålænge jeg nøjes med at kigge på TV, går det vel også fint. Og ham Jackson ‘Jax’ Teller – jeg siger jer piger, om ikke andet, så se den for at se ham, for han er altså “en steg”!

Gudskelov er der masser at se, for så vidt jeg kunne forstå, er det sæsson 1, der kører på Zulu, og den startede tilbage i 2008, og bliver stadig lavet. Så er du til den slags, så bare spring på. Og ved du ikke, sker der jo ikke noget ved at prøve at se. God fornøjelse.

Link:

Sons of Anerchy på IMDB

og sidst men ikke mindst, på Facebook

P.S.: Update – Serien har en superflot hjemmeside, som indtil nyeligen var åben for alle. Så pludselig lukkede de den, så man skal på i US, for at se – hvad hulen er det for en kedelig trend? Så ryger hele ideen med nettet jo? Så der har du forklaringen på, at linket er fjernet igen her.

Ingen engel af Jay Dobyns

Jeg nåede kun lige at smide den ude i sidebaren, før jeg faktisk var færdig med at læse den. Jeg “slugte” den også – den ligger på øverst på bestsellerlisterne.

Bogen handler om genten Jay Dobyns, der infiltrerer Hells Angels i USA mellem 2001-2003, og gør det i en grad, at han er meget tæt på at miste sig selv i forløbet. At være væk fra familien i så stor grad slider på forholdene der, men værst er det, at han bliver fremmedgjort overfor sin familie, og næsten føler, at han hører mere til hos “Englene”. Det vågner han så op, og finder ud af, at sådan er det selvfølgelig ikke, men vejen dertil var noget stenet.

Det er facinerende læsning, og viser mange af de dårligste sider i den menneskelige natur. Der findes masser af onde mennesker derude….. er du i tvivl – så læs bare med, så er du overbevist. Ved du det godt – læs alligevel, for det er godt fortalt.

Jeg kom så til at tænke på, at nu jeg var i den boldgade, så burde jeg jo også læse Gangster af Brian Sandberg. Den er hentet til bøger der skal huskes.

Derudover er der også flere bøger af Jørn *Jønke” Nielsen, hvis man skulle have lyst. Jeg har læst dem, og de giver også et godt indblik i “kulturen” – eller hvad vi nu skal kalde det. Det er sikkert ikke alle, der har samme facination af de her gutter, men der er nok nogen, og bogen her får ihvertfald min anbefaling.

Jay Dobyns har en blog, som du kan kigge på, hvis du vil se mere om ham. Ligesom han også har en profil på LinkedIn, hvor du kan se, hvorfor han faldt godt ind i rollen som HA’er.