Favoritsejre i Aalborg


Vores dejlige Sin Cocos gjorde det igen – hun kom, så og sejrede. Der var aldrig tvivl om hendes favoritværdighed, og hun startede med at føre, og det blev hun så ellers ved med, og vandt mageligt. Oveni hatten får hun en bonus på 50.000 kr. Slet ikke dårligt. Hun vandt sammen med Juan Pinto foran Dina Danekilde og John Balio og Kim Andersen og Lady Sarah.

The Professor her med Mark Larsen i sadlen – idag blev han redet af Lea Olsen

Næste løb var over 2000 m, hvor en af favoritterne The Professor, tog sejren med Lea Olsen i sadlen, foran Mark Larsen og Fargo og Ann-Charlotte Nielsen og Moune Shine. En anden, som der var spænding om, var Dylan med Cathrine Weilby i sadlen, men han han holdt ikke hjem. Om det var selskabet, der ikke lige passede ham, eller banen der trods alt ikke var Fyensbanen, det vides ikke. Selskabet var lige det hårdeste vil jeg tro.


Ann-Charlotte K. Nielsen på Classical World i Klampenborg

Rækken af favoritsejre fik prikken over i’et i næste løb Be Profilers 4. Afdeling, hvor Classical World med Ann-Charlotte K. Nielsen var overfavorit. Hun lå pakket lidt sammen indtil sidste sving, og så kom der et hul, som hun promte tog, og så var de ellers væk og vandt let foran Moonlight Gambler og Dina Danekilde, som havde ført hele vejen og 3. i mål var Kim Andersen og Montgomery.

Dagens 7. løb havde jeg lidt personlig interesse i, fordi min veninde Birgitte (det var hende jeg var ovre og besøge her fornyelig) havde sin hest Unbeatable til start med Nicolaj Stott. Hun var faktisk flot med, og endte på en 4. plads. Løbet blev vundet af Nicolaj’s bror Marc på Baggins, dernæst Kat Malou og Cathrine Weilby, og Louise Faber og Amber Lady.

William Tell og Cathrine Weilby var med i næste løb Limfjords Handicap, og han gjorde det fantastisk og blev 3. efter første hesten i mål Berry med Nicolaj Stott, og Louise Faber og Smart Guy.

Rexton og Marc Stott vandt en fin sejr, efter Red Lightning og Kim Andersen havde taget en hård tur i i front, og den vandt så foran Charisma og Nicolaj Stott, Red Lightning sluttede 3.

Dagens sidste løb, gav dagens 3. sejr til Marc Stott med Lucky Red, før Louise Faber og Gold Winner (fint i hans start nr. 99) og 3. i mål var der meget hård kamp om, så resultatet forelå ikke, ved indlæggets afslutning. Se alle resultater her og også fra 10. løb lidt senere.

Doubel up i Ã…rhus

img_0503opt.jpg
Juan Pinto og Sin Cocos i Klampenborg

Det var da en fantastisk aften i Ã…rhus, altså bortset fra vejret, som var rædselsfuldt! Men med sådan nogen resultater kan man håbe at vejret var lidt mere til at bære. Der var Dobbeltsejre på flere fronter. Først sejrede Juan Pinto på Sin Cocos for Hanne Bechmann. Det i sig selv var jo dejligt. Med i bilen havde hun også William Tell, som gik hen og vandt – ENDELIG! Og dennegang ikke bare sådan knebent el. noget som helst, nej han vandt vandt, om jeg så må sige og gik bare helt fantastisk. Iøvrigt fik Cathrine også en fin 2. plads på Captain Grey i dagens første løb.

Sin Cocos – brun hoppe v/Eccossis – Sift, ejet af Niels Varming mfl. og blev redet til sejr af Juan Pinto,foran Marc Stott og Lady Sarah og Kim Andersen og Keep on Flying.

William Tell mrk. br. h v/Starry Night – Meditation, ejet af LSC Stable – og ikke af Hanne Bechmann, som speakeren bliver ved at sige, men han trænes af Hanne Bechmann og blev redet af Cathrine Weilby. STORT TILLYKKE! Til ejere, træner og ikke mindst jockeyer!!! William Tell vandt foran Ann-Charlotte Nielsen og Moune Shine og Marc Stott og Fussilier.

Nå næste “mænd i skysovs” var dels træner Torben W. Nielsen og Jockey Mark Larsen! Først red Mark Larsen et helt og aldeles fabelagtigt løb på Sine Die, som han vandt overlegent med! Det i sig selv var jo strålende fint, men guddødmig om ikke, han skulle ride Marine Parade for samme træner og ejere i et af de senere løb, og det vandt han i nøjagtig lige så flot stil. Det var altså dobbelt sejr til både ejer, træner og Jockey – og for det ikke skal være lyv, så nappede Mark Larsen en 2. plads på Nardello i dagens sidste løb

Sine Die (IRE) – br. h v/Hawk Wing (USA) – Marterial Lady (IRE), ejet af Torben og Jörn Wedel Nielsen, Trænes af Torben W. Nielsen og blev redet til sejr af Mark Larsen foran, Ann- Charlotte Nielsen og Classical World og Jacob Johansen på Vivaldi. Iøvrigt havde Ann-Charlotte to 2. pladser her til aften, så det var endnu en dobbel, hvis vi skal have dem alle med, hun havde den på Classical World, og så den lige bag vores William Tell med Moune Shine.

Marine Parade br. v v/Royal Applause – Ipanema Beach, ejet af Torben og Jörn Wedel Nielsen, Trænes af Torben W. Nielsen og blev redet til sejr af Mark Larsen foran, Jacob Johansen og Lot To Win og Le Tølbøll og One More Than Ten.

Jeg har ihvertfald nydt løbene fra Ã…rhus meget, og siddet og hoppet af glæde over de flotte resultater for flere implicerede. Stort tillykke til dem allesammen.

img_0371opt.jpg
Dejlige William Tell sammen med Susan i Klampenborg

Skandinavian Open – Tillykke Nicholas!


Peas and Carrots i paddocken idag. Godt han ikke vidste, de enorme forventninger, der lå på krydset af ham, mens han afslappet gik rundt


Nicholas Cordrey på Chinese Mandarin på vej på banen


Engelske Alan Munro på heroiske Dan Tucket, som løb helt fantastisk, og sluttede 3. Alan Munro startede dagen med at vinde løb på Reventon for Bent Olsen


Som alle der læser med her nok ved, er Django en stor favorit hos mig og han hører uløseligt sammen med Jockey Mark Larsen, som også red ham til en flot 4. plads idag. Her er de på vej til start med Dan Tucket lige i hælene

Det var en fantastisk dag, og der var mange dejlige væddeløb udover Skandinavian Open. Men det var jo her alles tanker var det meste af dagen. Kunne han klare det igen ham den store “Grønsagsret”, eller skulle en anden pille æren fra ham. Personligt var jeg meget ked af at Appel Au Maitre ikke kom, for jeg har ikke set ham før, og havde glædet mig til netop det. Alpino chileno var en anden, jeg havde set frem til at møde igen, men han havde også forfald. Således troede alle jo, at vejen var klar for Peas and Carrots – mig selv inklusive, omend jeg havde en god fornemmelse omkring Django, som på en god dag også skulle kunne true P&C. Det kunne han også, sammen med Dan Tucket, og så kom “The Dark Horse” – Chinese Mandarin! Det var hjertestoppende spændende væddeløb, for de lå dælme tæt til sidst, og alle var helt oppe og råbe og heppe og man har kunnet høre suset langt væk. Men sejren var Nicholas’ på den her røde hingst, ingen før har hørt el. set en dyt om! Men for hulen det var flot og ham utroligt velundt, især fordi han faktisk har døjet med en brækket knogle i sin højre hånd her! Så det var ekstra flot at ride sådan en sejr hjem under de omstændigheder. Stort tillykke til Nicholas!!!

Chinese Mandarin, er en fuks hingst v/Kingmambo (USA) – Rose Gypsy (GB), ejes af Stall Amska, og trænes af Erna Van Doom.

Nedenfor lidt indtryk fra dagen iøvrigt.


Favoritten Quilboquet vinder Copenhagen Golden Mile (L) med Manuel Santos i sadlen foran Fly Society, Volo Cat og Kronhjort


Sara Slot på Nightingale på vej til start. De vandt York Stutteri Ærespræmie, foran Kendwa, Ask Don’t Tell og Moune Shine