Mr. Ibrahim og jeg 1996

Jeg gik som, jeg sagde lidt på jagt i gemmerne forleden og fandt en masse sjove fotos, jeg havde glemt lidt. Når man ved, hvilke mængder, jeg taler om, så kan det ikke overraske nogen, at jeg ikke lige kan huske det hele :) – Blandt mange andre godter, fandt jeg dette af Mr. Ibrahim og jeg. Jeg var sådan lidt ked af, at jeg ikke lige umiddelbart troede, at jeg havde et af os sammen, men det viste sig så, at det har jeg altså. Så her er vi 1996. Billedet er taget af Sven Christensen.

Musik og madlavning

Jeg vågnede meget tidligt. En vis ung dame har fået behov at vække mig på helt ukristelige tider. Lidt træls for nu at sige det mildt. Det endte med, jeg stod op og lavede en tærte, som vi skal spise, når min gamle nabo kommer på fredag. Det var lige før, den fik alt for meget. Min ovn bliver meget varm og også hurtigt og da tallene på knappen er slidt af, kan jeg ikke se, hvor langt jeg egentlig har fået skruet op. Jeg skal vist ønske mig et ovntermometer i Julegave.

Da tærten var bagt, så var det tid for lidt sysler her, som jeg nu sidder og roder med. Musikken denne morgen er en af mine store favoritter. Min første CD. Ovensiddende nummer er også på. Det viste ovenfor er dog ikke med Mormontabernaclekoret, da jeg ikke kan finde noget med Kirir og koret sammen. Til gengæld er de nedenfor med et nummer der også er på CD’en. De er helt fantastiske, og deres blotte størrelse er helt vildt imponerende, og gør selvfølgelig også, at de har en lyd som ingen andre.

Halleluja Koret fra Händels Messias

For Onto A Child Is Given

Syslerne her er scanning af nogen fotos, jeg har lånt. Som jeg skrev for noget tid siden, så gik min gamle ven Mr. Ibrahim bort, og jeg skal have lavet en hyldest til ham. Til det skal jeg bruge fotos, og det er dem, jeg nu endelig har fået scannet ind. Ja jeg rider ikke samme dag, jeg sadler, men jeg er nødt til at tage det, som jeg nu kan. Så skal jeg igang med at lave siden, men det bliver ikke idag. Der ligger også nogen mails og venter på opmærksomhed.

Dagen derpå…

Ikke at der er noget “derpå” som sådan, andet end jeg stadig er lidt trist over Mr. Ibrahim. Jeg har gået mange, mange ture med ham og tilbragt mange, mange timer, dage og måneder sammen med ham. Og han var et helt særligt bekendtskab. Jeg plejer at sige, at han er den eneste hest, jeg uden og blinke ville gå med på en 4 spors motorvej. Ikke at det nogensinde skulle blive nødvendigt, men sådan bare for at illusterer, hvor rolig han var. Han var en stor personlighed. Ved lejlighed vil jeg få nogen fotos fra Svend Christensen som ejede ham, som jeg vil ligge ind her som en hyldest til en helt særlig hest. Iøvrigt er der jo lidt trøst i at hans søn Dylan lever og har det godt, og i forgårs vandt løb på Fyn. Han løber iøvrigt i Mr. Ibrahims gamle løbsfarver. Desværre blev det det eneste afkom, der blev efter ham.

Derudover har jeg lige drukket morgenkaffen og skal nu skrive huskeseddel og så ned og handle det sidste, og så gøre klar til gæster iaften. Jeg ønsker jer en rigtig god dag derude!

Mr. Ibrahim – R.I.P.


Ole Larsen på Mr. Ibrahim i Klampenborg

Det havde ellers været en god dag idag! Så kom der en sms, der lyder som følger:

Kære allesammen, Når Mørket falder på iaften, skal I gå ud og kigge op på himlen og se den nye og meget smukke stjerne, som er kommet. Det er Ibrahim som har krydset regnbuebroen idag. Han fik en spøjte og opdagede slet ikke noget. Han sov stille ind. Det var Karin fra Sommersteddyrlægeren som gjorde et yderst godt stykke arbejde. Ibrahim blev 21 gode år, men tiden indhentede ham og især hans tænder. Han kunne næsten ikke spise til sidst, men han kom herfra med stor værdighed og det er det vigtigste. Kærlig hilsen Anita

Alle der er glade for heste ved, at 21 år, er en høj alder for en hest, så på den led kan man sådan set ikke klage. Til gengæld vil ALLE, der har kendt el. været i berøring med Mr. Ibrahim, forstå, hvorfor jeg sidder med en stor klump i halsen….han var en fantastisk hest! Fotos er taget af mig i 1996.

Mr. Ibrahim 1987-2008 – mrk. brun hingst v/TSHAINIK (USA) – VIBSEN (DEN). R.I.P.