Nationalbankens museum og Restaurant Sahil


En meget smuk bygning, hvor den Danske Bank holder til. Dette er bare en af flere ejendomme i nabolaget, de ejer. I baggrunden ses målet for min vandring. Nationalbanken

Jeg skulle på tour i går med Gentofte Kulturforening. For ret længe siden, havde jeg udtrykt ønske om, at komme med på turen i går. Den er populær så der var ikke flere pladser, men det blev der, så glad var jeg. Min far skulle have været med, men han blev dårlig og ville ikke med, så jeg tog toget alene.

Først til Nørreport og så med Metroen, og så gik jeg de få meter hen til Nationalbanken. Jeg mødte nogen af de andre, der også skulle derhen, så vi fulgtes ad derhen. Ved tjekind skulle vi vise billedelegimitation, og så fik vi et navneskilt på. Da vi alle var samlet, gik med vores rigtig søde guide over på museet. Hun er selv tidligere ansat i banken. Vi fik en superkompetent og god og alsidig rundvisning.

Jeg blev meget klogere på banken, som jeg ikke har vist noget om overhovedet før i går. Det eneste jeg vidste var, at jeg synes det er en ualmindelig grim bygning. Og det synes jeg stadig, uagtet jeg fandt ud af, at det er Arne Jacobsen, der har tegnet den. Det gør ingen forskel for mig. Et navn i sig selv er ikke nok til at dupperer mig. Indrømmet, den store hall, hvor vi ventede, med den næsten svævende skulpturelle trappe, var da imponnerende, men jeg ville til enhver tid hellere have set den smukke bygning, der lå der før. Det kan undre, at den ikke blev fredet. Det er den nye så blevet af for mig helt uforklarlige grunde. Den stod færdig i 1978.


De lækre løgringe, som flere af de andre gerne ville have smagt

Vi hørte spændende fortællinger om nidkære bankdirektører, pengetransporter, seddeltællere, arkitekter, og meget meget mere, og det var altsammen spændende. Efter det gode fordrag og rundvisningen, var vi heldigvis slutne, for vi skulel hen og spise på Restaurant Sahil. Jeg kendte den ikke før i går, men så meget kan jeg sige. Det bliver absolut ikke sidste gang, jeg skal derind. Jeg fik den lækreste Chicken Tikka Masala, som bare smagte så englene sang. Det er uden tvivl, noget af det bedste mad, jeg længe her fået. De andre var også godt tilfreds med deres mad og vi spiste og sludrede og tiden gik hurtigt. Jeg fik en forret også, løgringe dyppet i kikærtemel og dybstegte og derudover 2 store fadøl og kom af med 265,- kr. Det kan ikke siges at være dyrt, så her kan alle stort set være med prismæssigt og der er også vegetarretter på kortet. Det tror jeg, jeg vil prøve næste gang.


På vej hjem skulle jeg lige forbi Magasin, som også er en rigtig flot bygning, der stadig er Julepyntet

Jyllandstur dag 2 – Moesgaard

 width=
En af de smukke bygninger i tilknytning til Moesgaard. Selve hovedbygningen (se website) var pakket ind i plastik og stilladser på grund af renovering, så den fik jeg ingen fotos af

width=
En af mange smukke krukker. Det mest fantastiske er at tænke på, hvor gammelt alt det her er

 width=
Et af flere rekontruerede hovedtøj (til heste). Beslagene var originale. De fleste lignede og var garanteret også noget nær torturinstrumenter for hestene

 width=
Sadelbeslag

width=
Detaljerne og kvaliteten af mange af tingene overraskede helt fantatisk, og man tør slet ikke tænke på, hvad det har krævet med den tids teknologi el. mangel på samme

 width=
Et udsnit af Grauballemanden

 width=
Kig over på den ene af to synkrone alléer op mod hovebygningen

 width=
Avlsbygningerne, hvor der nu undervises antropologi- og arkærologistuderende

 width=
Indgangen er inde til højre, og vi kom ind modsat fra, hvor fotoet ses

Moesgaard Museum, som er en Herregaard, er bestemt et besøg værd. Birgitte synes jeg skulle se, og jeg havde selvfølgelig indvilget. Om ikke andet, ville jeg da ikke være så tæt på Grauballemanden uden at have set ham. Nu var der så mange andre spændende ting lige udover ham. der var også “Ã–tzi fra Alperne” som er en anden mumie, der bare har ligget i is istedet for en mose. Det var også utrolig spændende at læse om (store plancher) og se de forskellige undersøgelser han var igennem, og hvor meget man med moderene teknologi kan finde frem til. Ötzi er et af verdens bedst bevarede oldtidsmennesker. Den udstilling sluttede netop den weekend, så jeg var heldig at få den med.

Derudover var der runesten, og udviklingen gennem tiden i form af redskaber og våben. I det hele taget meget interessant. Derudover offergaver fundet adskillige steder, og masser af beslag og våben. Grauballemanden var bestemt spændende at se, og facinerende. Men det er altså også lidt underligt. Men tænk engang også hvad man har fundet ud af omkring ham.

Museumsbutikken og udstillingen derovre på den side, var et kapitel helt for sig. Butikken bugnede af spændende ting, bøger, smykker, nips, og hvad ved jeg. Birgitte købte søde perlehalskæder, og jeg købte 3 katte i afrikansk fedtsten. Grunden til at der ingen fotos er derfra, er den simple, at det ikke er tilladt at fotograferer derovre.

Alt i alt et spændende besøg, som jeg gerne vil anbefale andre at gøre også. Denne weekend er der Vikinger på Moesgaard, og der bliver lavet Vikingemad af Søren Gericke.