Goodbye Whitney!



Saying goodbye with one of my favorite Whitney songs!

Have a safe trip and rest in peace!

Time To Say Goodbye – a personal greeting

We said goodbye a long time ago, but you’re most cetainly not forgotten, and I still hold you to your word of seeing you in the next life. Sometimes it seems too far away! This is for you with all my love!

When I’m alone I dream of the horizon and words fail me.
There is no light in a room where there is no sun
and there is no sun if you’re not here with me, with me.
From every window unfurls my heart the heart that you have won.
Into me you’ve poured the light,
the light that you found by the side of the road.

Time to say goodbye.
Places that I’ve never seen or experienced with you.
Now I shall, I’ll sail with you upon ships across the seas,
seas that exist no more,
it’s time to say goodbye.

When you’re far away I dream of the horizon and words fail me.
And of course I know that you’re with me, with me.
You, my moon, you are with me.
My sun, you’re here with me with me, with me, with me.

Time to say goodbye.
Places that I’ve never seen or experienced with you.
Now I shall, I’ll sail with you upon ships across the seas,
seas that exist no more,

I’ll revive them with you.
I’ll go with you upon ships across the seas,
seas that exist no more,
I’ll revive them with you.
I’ll go with you.

You and me.

En sand fryd og inspiration – Anita Lerche

Her til morgen var jeg kravlet ind på sofaen i min elendige tilstand, og sappede igennem mine utallige kanaler. På en norsk kanal fandt jeg en udsendelse, jeg tænkte jeg skulle se “Fra Herlev til Bollywood” – det pirrede min nysgerrighed. Det viste sig at handle om danske Anita Lerche, som har gjort karriere ved at synge på indisk – en ikke helt almindelig affære.

DESVÆRRE kom jeg ind midt i udsendelsen, for jeg ville efterfølgende så gerne have set det hele, for det var en sand solstråle og inspiration, der skinnede ud af min skærm. Nu har jeg så lige fundet ud af, at den ligger på Youtube, links længere nede. Og jeg kan nu se, det ikke var meget, jeg missede.

Lad mig sige det HELT klart. Jeg har INTET forhold til Bollywood og indisk musik overhovedet, men det kan da være, jeg får det nu!! Hold op, den lidenskab og passion Anita ligger for dagen, er smittende udover det sædvanlige, og så synger hun, så jeg er sikker på ikke kun indiske engle, men alle engle hopper på deres små skyer. Jeg er solgt, og jeg kunnet finde på at købe Anita’s CD Heer from Denmark. Men sjovt nok, har jeg også altid været vild med de flotte indiske sari’er og smykker. Faktisk husker jeg, at jeg som barn tænkte, at sådan ville jeg gerne gå klædt, men senere var jeg mere “realistisk”. Men hvem bestemmer egentlig det – det gør jeg jo. Men anyway, jeg synes stadig de er flotte.

Ihvertfald hatten af for Anita’s talent, gåpåmod og indstilling og for at bringe solskin og dejlig musik i mit fjernsyn i morges. Vil du læse mere om Anita, hendes karriere og musik, og selv se “From Herlev to Bollywood, er der muligheder nok:

From Herlev to Bollywood part I

From Herlev to Bollywood part II

Anita Lerche’s hjemmeside

Anita på Facebook

Indbegrebet af Jul… næsten

For mig er Julen ensbetydende med musik. Har altid været glad for musik. Og til Jul har det altid været sådan, at der ikke var noget, jeg blev gladere for end en LP, som det jo var dengang eller senere en CD. Der var en Jul for snart, længe, længe siden hvor dette album Guilty med Barbra Streisand (og The Bee Gees) var det HELT store hit. Og jeg fik albummet i Julegave, og jeg var himmelhenrykt. At jeg ikke drev min stakkels familie fra hus og hjem, er mig en gåde. Men de har nu altid været meget tålmodige på det punkt må jeg sige. Jeg elskede det album.

Som I sikkert husker efterhånden, så røg alle LP’erne ud, da jeg skulle flytte herind. Og meget har jeg fået erstattet med CD’er, men ikke alt. Noget bliver det aldrig, for det kan ikke fås, og noget er ikke værd at erstatte. Men den her, den var helt sikkert værd at føje til samlingen. Jeg er ikke med på det meget moderne koncept med at downloade musikken. Jeg skal have en rigtig CD i hænderne. Jeg ville føle mig totalt snydt uden. Og ja sådan er jeg altså gammeldags.

Her op til Jul skal der jo købes Julegaver, og der er mængder af gode tilbud allevegne. Og det sker altså, der ryger en lille ting i kurven til mig selv også. Den her var så en af dem, der kom med posten forleden sammen med nogle Julegaver. Den nedenfor, er mit yndlingsnummer derfra, men hele albummet er skønt. Jeg tænker ofte på, hvilket kæmpetab musikverdenen har lidt ved tabet af Bee Gees. Elsker dem!

Decemberstart

Jeg synes december skulle sættes rigtigt i gang. Og det gør jeg med en af mine absolut yndlingssange og sunget af nogle fyre, som jeg aldrig, aldrig bliver træt af at lytte til. Hver gang får jeg gåsehud og bliver rørt i mit inderste, når jeg lytter til dem. Håber du vil nyde dem.

Ellers kæmper jeg de braves kamp for at nå de ting, jeg nødvendigvis skal nå inden Jul – Julegaver f.eks. Igår sad jeg med et projekt på nettet hele dagen, kun for at systemet crashede lige inden jeg var færdig, således kan jeg starte forfra i dag. Svimmelhed og småfeber lever endnu, og skuldrene er heller ikke okay endnu. Tålmodighed er en dyd.

Men først skal jeg have et bad og noget kaffe. Så må jeg gøre mit bedste, mere kan jeg jo ikke. God dag til jer derude.

Nostalgisk hjemtur

Igår da vi kørte hjem fra Julefrokost, hørte vi radio. Det var kanal 100 FM, som var på den nostalgiske bølge. rigtig fedt. Så vi kunne genhøre alle vores ungdoms numre. Et af numrene var det her, som vi godt nok ikke var enige om, hvem var med. Det viser sig så, at ingen af os havde ret. Min medpassagër huskede den version med The Communards, hvorimod jeg så huskede en, der var endnu ældre, som er originalen med Thelma Houston. Men det er en fed sang uanset, og den kan nok dårligt ødelægges. Her får du lige versde to versioner og en ekstra. Vi fik helt lyst til at danse, men det gik jo ikke. Men det var en dejlig opmuntring midt i snehelvede, hvor tungen skulle være lige i munden.

Og så lige for at have den formentlig nyeste version med, som også er rigtig fin synes jeg:

Godt for noget – Turn The Beat Around

Forleden dag, havde jeg optaget en film i den tro, at det var en film henad “Ray” og “Walk The Line” som jeg begge var dybt betaget af. Det skulle vise sig, at være et mareridt af en parodi på begge. Ikke bare at jeg synes det, det var meningen. Havde “Walk hard – The Dewey Cox Story (2007)” så været godt lavet eller været noget der kunne nærme sig morsom, kunne det have slæbt af. Let me tell you – det var den ikke. Det er noget af det værste jeg har set faktisk, så kommer den igen, vil jeg stærkt anbefale, at du skynder dig at finde noget bedre at bruge din tid på. Det skulle bestemt ikke være svært.

Men noget godt bragte den, hvilket er med til at hylde princippet om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. I dette tilfælde ovenævnte nostalgiske tilbageblik fra 1976. Uha, den har jeg danset til ofte og elsker den stadig. Vidste dog ikke, hvad den hed, men det var lige til, for det er de første linier i teksten “Turn the beat around”. Elsker de muligheder Youtube giver den vej rundt og nettet som sådan. Sangerinden hed Viciky Sue Robinson. Får du ikke lyst til at danse?

Unlimitedly good

Jeg havde egentlig haft dem glemt lidt og kom så i tanke om dem i dag på grund af CAPAC’s indlæg. . Det er ikke en guppe, man som sådan støder på særlig ofte – Singers Ulimited, for de har ikke lavet noget i mange, mange år – desværre. Men der er heldigvis en rig skat af sange og CD’er at tage af. Og nu ved jeg, hvad mit næste indkøb den vej rundt skal være. Nedenfor en absolut yndlingssang med dem “Killing me softly”. Billedsiden er ikke noget at skrive om, men det er også lyden, der tæller, og den er helt fin.





Links:

En gennemgang af gruppens albums

En forkølet omgang


Rolando Villazon – foto fra Berlingske Tidende

Tænk dig engang, hvis du var gået til koncert med Prince, som også skulle synge dele af koncerten med en sikkert rigtig god sangerinde, men relativt ubetydelig i den sammenhæng, når vi taler et navn som Prince. Efterfølgende udvandrer Prince og synger slet ikke halvdelen af koncerten. Ville du føle dig mere end snydt?

Det gør publikum, der var til koncert med Rolando Villazon i Tivoli forleden ihvertfald. For dem der ikke ved det, er han et af de største operanavne i nyere tid, og han gæstede så København.

Der er flere ting i det her, jeg ikke forstår. Hvorfor gennemfører man, når man ikke har pengene behov, en koncert, når man er SÅ forkølet, som tilfældet åbenbart var?

Når man så gør det, hvorfor skrider ledelsen af koncertsalen ikke ind og siger, at det her må stoppes, det kan vi ikke byde puplikum til en billetpris på 1.250,- kr.???

En ting er, at publikum bliver snydt så vandet driver af dem, men det gør Tivoli da også. De burde sige til Villazon, at han ikke får en krone andet end måske sine transportudgifter dækket, når han møder op, og “spiser folk af” med så ringe en præstation. Hvad ved jeg om millionkontrakter – ingenting.

Aner intet om, hvad han får i honorar, men til den billetpris er det ikke småpenge. Jeg er dælme glad for, at jeg ikke havde spinket og sparet i måneder for at se ham, hvilket jeg meget vel kunne have gjort. Det er i disse tider de færeste, der har mange penge at smide efter koncertbilletter, så når man i den grad punger ud, så skal tingene dælme være i orden.

Jeg er sådan set ligeglad, hvordan Tivoli forholder sig i forhold til hr. Villazon, men at folk skal have deres penge retur, er der moralsk og helt anstændighedsmæssigt ingen som helst tvivl om. Og så synes jeg, at man skal få klarlagt, at er sangere forkølede og syge, så må de dælme hellere aflyse end det rod her!

Links:

11. august 2010 – Berlingske Tidende – Tilfældet Villazón

11. august 2010 – Berlingske – Klager vælter ind: Læsere raser over Tivoli

10. august 2010 – Berlingske Tidende – Tivoli i modvind i sag om Villazón

Tivoli’s hjemmeside
Rolando Villazon’s hjemmeside

Hairspray (2007)

For snart længe siden, så jeg en traileren til filmen “Hairspray (2007)” og synes den så lidt spændende ud. Forleden var den på TV, og jeg kunne optage den. Det har så taget mig til nu at få den set. Den er helt sikkert et must, hvis man er musicalfan, for musikken er rigtig god. Filmen har da også nogle gode poienter, men hvorfor John Travolta skal spille en pige, det forstår jeg ikke rigtig. At han gør det strålende, er vel unødvendigt at sige, men jeg ved ikke lige. Om det er mig, der mangler humor eller hvad, men selve filmen og handlingen er ikke noget sådan vildt at skrive om. De gode “sager”, der tages op, ville jeg nok hellere se om på anden vis. Men musikken den kan du roligt se den for.