Testify to love

Du læste måske for ikke så længe siden, hvor jeg nævnte serien “En engel ved min side”, som jeg er ret glad for? Serien gæster forskellige stjerner, som mange shows har brugt det, og en af dem, var en af mine favoritsangerinder Wynonna Judd den ene halvdel af The Judds!

I serien synger hun denne fantastiske sang, som egentlig oprindelig er med en kristen gruppe, der hedder Avalon. Jeg har ikke hørt om dem før, men fandt dem så nu i mit forsøg på at finde ud af mere om sangen.

Jeg havde håbet Wynonna havde indspillet den, men det ser det ikke umiddelbart ud til. Men læg mærke til, hvilken power der er i Wynonna’s stemme og virkningen af gospelkoret sammenlignet med originalen. Enjoy!

Count on me & Super Soul

Count on me through thick and thin
A friendship that will never end
When you are weak, I will be strong
Helping you to carry on
Call on me, I will be there, don’t be afraid
Please believe me when I say, count on

I can see that it’s hurting you, I can feel your pain
It’s hard to see the sunshine, through the rain, oh
I know sometimes it seems as if, it’s never gonna end
But you’ll get through it
Just don’t give in cause you can

[Chorus]

You can count on me
I know sometimes it seems as if, we’re standing all alone
Be we’ll get through it, ’cause love won’t let us fall

[Chorus]

There’s a place inside of all of us
Where our faith in love begins
You should reach to find the truth in love
The answers there within, oh
I know that life can make you feel
It’s much harder than it really is
But we’ll get through it, just don’t give in

Hvorfor denne video? Jeg tror iøvrigt, jeg har vist jer den før, men husker det ikke. Det er der ikke den store skade ved, for det er noget af det bedste, der er lavet med Whitney, og en sang der giver mig gåsehud hver eneste gang, jeg hører den. Den er fra filmen “Waiting to Exhale“, som er en sød tøsefilm. Det man skal se filmen for, er ikke mindst musikken som er helt genial. Den er for en stor dels vedkommende skrevet af Babyface, som han er helt fantastisk til – super soul. Jeg har altid elsket soul, og engang var jeg meget optaget af netop det, og vidste rigtig meget om det. Stilen ændrede sig over årene til hip hop, dance og techno. Noget jeg aldrig har brudt mig om. Der er dog stadig nogen, der kan “rigtig old school” stadig. Babyface er en af dem.

Alt det her kom sig af en artikel i Madamme Noire (online magasin). Da jeg læste det om Babyface kom jeg til at tænke på nummeret ovenfor. Det var en gammel venindes, som jeg desværre ikke ser længere (hendes valg), og min sang, hvis man kan sige det sådan. En sang vi hørte meget ofte, når vi var sammen og jeg gav hende albummet “Waiting to exhale”. Måske tænker hun på mig engang imellem, som jeg på hende – jeg ved det ikke.

Jeg elsker stadig soul, og har mange albums med det. Dog ikke så mange, som da jeg havde vinylplader. Men en af de største favoritter var og er bestemt Whitney Houston. Der er mange flere, og flere er spillet her. Idag skal det dog kun handle om Whitney sangen ovenfor, og ikke mindste denne dokumentar, som jeg fandt inde på Youtube, om Whitney’s liv. Måske har du set den, jeg havde ikke. Interessant er den ihvertfald synes jeg. Der er blandt andet optagelser af en helt ung Whitney, hvor hendes rå talent tydeligt ses, og man genkender stemmen med det samme. Uanset, hvad ellers var den helt unik og fantastisk – stemmen!

Goodbye Whitney!



Saying goodbye with one of my favorite Whitney songs!

Have a safe trip and rest in peace!

Time To Say Goodbye – a personal greeting

We said goodbye a long time ago, but you’re most cetainly not forgotten, and I still hold you to your word of seeing you in the next life. Sometimes it seems too far away! This is for you with all my love!

When I’m alone I dream of the horizon and words fail me.
There is no light in a room where there is no sun
and there is no sun if you’re not here with me, with me.
From every window unfurls my heart the heart that you have won.
Into me you’ve poured the light,
the light that you found by the side of the road.

Time to say goodbye.
Places that I’ve never seen or experienced with you.
Now I shall, I’ll sail with you upon ships across the seas,
seas that exist no more,
it’s time to say goodbye.

When you’re far away I dream of the horizon and words fail me.
And of course I know that you’re with me, with me.
You, my moon, you are with me.
My sun, you’re here with me with me, with me, with me.

Time to say goodbye.
Places that I’ve never seen or experienced with you.
Now I shall, I’ll sail with you upon ships across the seas,
seas that exist no more,

I’ll revive them with you.
I’ll go with you upon ships across the seas,
seas that exist no more,
I’ll revive them with you.
I’ll go with you.

You and me.

En sand fryd og inspiration – Anita Lerche

Her til morgen var jeg kravlet ind på sofaen i min elendige tilstand, og sappede igennem mine utallige kanaler. På en norsk kanal fandt jeg en udsendelse, jeg tænkte jeg skulle se “Fra Herlev til Bollywood” – det pirrede min nysgerrighed. Det viste sig at handle om danske Anita Lerche, som har gjort karriere ved at synge på indisk – en ikke helt almindelig affære.

DESVÆRRE kom jeg ind midt i udsendelsen, for jeg ville efterfølgende så gerne have set det hele, for det var en sand solstråle og inspiration, der skinnede ud af min skærm. Nu har jeg så lige fundet ud af, at den ligger på Youtube, links længere nede. Og jeg kan nu se, det ikke var meget, jeg missede.

Lad mig sige det HELT klart. Jeg har INTET forhold til Bollywood og indisk musik overhovedet, men det kan da være, jeg får det nu!! Hold op, den lidenskab og passion Anita ligger for dagen, er smittende udover det sædvanlige, og så synger hun, så jeg er sikker på ikke kun indiske engle, men alle engle hopper på deres små skyer. Jeg er solgt, og jeg kunnet finde på at købe Anita’s CD Heer from Denmark. Men sjovt nok, har jeg også altid været vild med de flotte indiske sari’er og smykker. Faktisk husker jeg, at jeg som barn tænkte, at sådan ville jeg gerne gå klædt, men senere var jeg mere “realistisk”. Men hvem bestemmer egentlig det – det gør jeg jo. Men anyway, jeg synes stadig de er flotte.

Ihvertfald hatten af for Anita’s talent, gåpåmod og indstilling og for at bringe solskin og dejlig musik i mit fjernsyn i morges. Vil du læse mere om Anita, hendes karriere og musik, og selv se “From Herlev to Bollywood, er der muligheder nok:

From Herlev to Bollywood part I

From Herlev to Bollywood part II

Anita Lerche’s hjemmeside

Anita på Facebook

Indbegrebet af Jul… næsten

For mig er Julen ensbetydende med musik. Har altid været glad for musik. Og til Jul har det altid været sådan, at der ikke var noget, jeg blev gladere for end en LP, som det jo var dengang eller senere en CD. Der var en Jul for snart, længe, længe siden hvor dette album Guilty med Barbra Streisand (og The Bee Gees) var det HELT store hit. Og jeg fik albummet i Julegave, og jeg var himmelhenrykt. At jeg ikke drev min stakkels familie fra hus og hjem, er mig en gåde. Men de har nu altid været meget tålmodige på det punkt må jeg sige. Jeg elskede det album.

Som I sikkert husker efterhånden, så røg alle LP’erne ud, da jeg skulle flytte herind. Og meget har jeg fået erstattet med CD’er, men ikke alt. Noget bliver det aldrig, for det kan ikke fås, og noget er ikke værd at erstatte. Men den her, den var helt sikkert værd at føje til samlingen. Jeg er ikke med på det meget moderne koncept med at downloade musikken. Jeg skal have en rigtig CD i hænderne. Jeg ville føle mig totalt snydt uden. Og ja sådan er jeg altså gammeldags.

Her op til Jul skal der jo købes Julegaver, og der er mængder af gode tilbud allevegne. Og det sker altså, der ryger en lille ting i kurven til mig selv også. Den her var så en af dem, der kom med posten forleden sammen med nogle Julegaver. Den nedenfor, er mit yndlingsnummer derfra, men hele albummet er skønt. Jeg tænker ofte på, hvilket kæmpetab musikverdenen har lidt ved tabet af Bee Gees. Elsker dem!

Decemberstart

Jeg synes december skulle sættes rigtigt i gang. Og det gør jeg med en af mine absolut yndlingssange og sunget af nogle fyre, som jeg aldrig, aldrig bliver træt af at lytte til. Hver gang får jeg gåsehud og bliver rørt i mit inderste, når jeg lytter til dem. Håber du vil nyde dem.

Ellers kæmper jeg de braves kamp for at nå de ting, jeg nødvendigvis skal nå inden Jul – Julegaver f.eks. Igår sad jeg med et projekt på nettet hele dagen, kun for at systemet crashede lige inden jeg var færdig, således kan jeg starte forfra i dag. Svimmelhed og småfeber lever endnu, og skuldrene er heller ikke okay endnu. Tålmodighed er en dyd.

Men først skal jeg have et bad og noget kaffe. Så må jeg gøre mit bedste, mere kan jeg jo ikke. God dag til jer derude.

Nostalgisk hjemtur

Igår da vi kørte hjem fra Julefrokost, hørte vi radio. Det var kanal 100 FM, som var på den nostalgiske bølge. rigtig fedt. Så vi kunne genhøre alle vores ungdoms numre. Et af numrene var det her, som vi godt nok ikke var enige om, hvem var med. Det viser sig så, at ingen af os havde ret. Min medpassagër huskede den version med The Communards, hvorimod jeg så huskede en, der var endnu ældre, som er originalen med Thelma Houston. Men det er en fed sang uanset, og den kan nok dårligt ødelægges. Her får du lige versde to versioner og en ekstra. Vi fik helt lyst til at danse, men det gik jo ikke. Men det var en dejlig opmuntring midt i snehelvede, hvor tungen skulle være lige i munden.

Og så lige for at have den formentlig nyeste version med, som også er rigtig fin synes jeg:

Godt for noget – Turn The Beat Around

Forleden dag, havde jeg optaget en film i den tro, at det var en film henad “Ray” og “Walk The Line” som jeg begge var dybt betaget af. Det skulle vise sig, at være et mareridt af en parodi på begge. Ikke bare at jeg synes det, det var meningen. Havde “Walk hard – The Dewey Cox Story (2007)” så været godt lavet eller været noget der kunne nærme sig morsom, kunne det have slæbt af. Let me tell you – det var den ikke. Det er noget af det værste jeg har set faktisk, så kommer den igen, vil jeg stærkt anbefale, at du skynder dig at finde noget bedre at bruge din tid på. Det skulle bestemt ikke være svært.

Men noget godt bragte den, hvilket er med til at hylde princippet om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. I dette tilfælde ovenævnte nostalgiske tilbageblik fra 1976. Uha, den har jeg danset til ofte og elsker den stadig. Vidste dog ikke, hvad den hed, men det var lige til, for det er de første linier i teksten “Turn the beat around”. Elsker de muligheder Youtube giver den vej rundt og nettet som sådan. Sangerinden hed Viciky Sue Robinson. Får du ikke lyst til at danse?

Unlimitedly good

Jeg havde egentlig haft dem glemt lidt og kom så i tanke om dem i dag på grund af CAPAC’s indlæg. . Det er ikke en guppe, man som sådan støder på særlig ofte – Singers Ulimited, for de har ikke lavet noget i mange, mange år – desværre. Men der er heldigvis en rig skat af sange og CD’er at tage af. Og nu ved jeg, hvad mit næste indkøb den vej rundt skal være. Nedenfor en absolut yndlingssang med dem “Killing me softly”. Billedsiden er ikke noget at skrive om, men det er også lyden, der tæller, og den er helt fin.





Links:

En gennemgang af gruppens albums