Hjemkommet



Motiv fra National Stud., Newmarket – hvor jeg var i forgårs. Et helt vidunderligt sted

Jeg er kommet hjem fra min tur til England. Det har været en fantastisk tur. Først hos min veninde, hvor vi nåede en masse også, og ikke mindst var det bare skønt at se dem. Vi var endda på Stowe House, som jeg allerede har nævnt, hvor det heldigvis var godt vejr. Iøvrigt var jeg ikke specielt heldig med vejret, men man kan ikke få det hele. Jeg har været ufatteligt heldig med selskabet og oplevelserne. Folk har været helt utroligt søde undervejs, og jeg har masser at fortælle, men det må blive senere, når jeg har det lidt bedre.

Jeg har desværre fået en omgang ondt i halsen og forkølelse, virker det som om. Absolut ikke bestilt, men det kan jeg så ikke lige lave om på. Så skal jeg da vågne i morgen og have taget fejl, og have det fint. Den tror jeg desværree ikke helt på. Planen var egentlig stalden, men i den her tilstand skal jeg ikke noget. Vi må se, hvordan det går imorgen tidlig.

Lige nu ligger jeg på sofaen og sorterer fotos fra turen og I skal nok få masser, når jeg er så langt. Jeg har oplevet en bunke og set flere flotte heste end jeg har på et helt liv, på de par dage, jeg var i Newmarket. Besøget hos min veninde, var en skøn ting også, og også vi havde det rigtig dejligt. Det har vi nu altid. Men for nu vil jeg prøve at pleje min forkølelse….