Omdirigeret og god weekend

IMG_6261opt2_Hareskoven

Dagen gik indtil nu helt anderledes end tiltænkt. Planen var, at jeg skulle til ørelægen klokken 9, og derefter ud og fotografere lidt i verden. Jeg kom også ud og fotografere, men det endte lidt “panikagtigt”, fordi hele planen skred.

Som ventet, er der ikke meget, for ikke at sige ingenting, den ellers meget søde ørelæge kan gøre for mig med hensyn til hverken svimmelhed eller tinitus. Han kunne udelukke en hel masse ting, og det gjorde han så. Han kunne også konstaterer, at min svimmelhed eksisterer i bedste velgående og at jeg ingenlunde kan gå lige. Det vidste jeg jo godt, men ….Er så træt af det. Fik en ny tid om et par måneder, og så må vi se, hvordan så. Hvis ikke bedre ville han gerne have mig undersøgt af en neurolog.

I forbindelse med alle de her tests og lytninger alle mulige steder, var der lige en ting, han synes, jeg skulle få tjekket og det kunne jeg så gå direkte over til lægen og få gjort. Han mente at registre det samme “problem”, så han sendte mig til laboratoriet i Lyngby. Det kunne jeg lige nå inden de lukkede. Det gjorde jeg også, og så langt så godt. Nu håber jeg så, at det er lige så harmløst som det også kan være, for jeg orker simplethen ikke flere gebrækkeligheder – og slet, slet ikke på den front. Jeg skal til lægen mandag for svar. Og så skal jeg nok fortælle jer, hvad det handlede om.

Det endte med, at jeg kørte en tur til Hareskoven. Dels fordi jeg aldrig har været der – eller ikke i “nyere tid” så at sige, og bare for at se noget andet. Jeg gik en lille tur i skoven, som jeg egentlig ikke fandt voldsomt inspirerende. Jeg er jo vant til Dyrehaven med ege, store trækroner og stier i alle retninger. Her gik det ret så meget ligeud og træerne er, som det ses også meget lige op og ned. Måske jeg bare her valgte et uheldigt hjørne?

Til gengæld er byen Harskovby utroligt charmerende. Jeg ville have været forbi Harskovby Kirkegård også, men det blev ikke i dag. Måske i morgen, når jeg har været på bloggervisit. Jeg var træt, sulten og havde voldsomt ondt i hofterne til sidst (pillerne rækker jo ikke evigt), så jeg valgte at køre hjem. Nu har jeg “stress-ondt-i-halsen”, og det har bare at forsvinde til imorgen, hvor der som sagt er flere planer. Udover bloggervisit, skulle jeg gerne en tur i stalden også.

Foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend, og så kryds lige fingre for, at vi er ude noget harmløst!

Himmelsk #107

Himmelsk var der det helt sikkert i Forstbotansisk Have, da jeg gik mig en tur der igår, for at fange nogle efterårsfarver.

Jeg er ved at ordne fotos derfra, og kommer med flere senere. Dette var før, jeg tog til løb på Klampenborg Galopbane. Undødigt at sige, jeg er dødtræt i dag, hvor jeg også fangede efterårsfarver. To be continued…. Fortsat god søndag derude!

Læsø 17.-20. juli 2012 – mest i fotos


Strandende på Læsø, er nogen af Nordeuropas bedste, og det kan jeg så skrive under på passer


En tur henad stranden og man landede på Vesterø Havn, hvor også færgen ligger til


Et kig op mod land fra den dejlige strand mod Læsø Kur – en kirke lavet om til spa


Så smukt ligger Læsø Saltsyderi – det fås vist ikke smukkere


Saltet bliver høstet i kurve, der står på kanten af sydekarret


Selv transporten var luksus – mine venners helt nye Citroén C5, som jeg fik lov at køre i, så jeg kunne se øen. Dejlig bil. Det er næsten lige til en reklame. Den er parkeret ved Bovet Naturreservat


En af de smukke ruder i Vesterø Kirke


Kapellet i baggrunden og de karakteristiske stenkanter omkring gravene på Østerby Kirke. Dette var iøvrigt ikke kun her, men over hele linien. Dette er en skik, der blev påbegyndt i 20’erne fortalte den flinke graver, jeg talte med, og som også bruges på vist nok Samsø. Ikke særligt charmerende i mine øjne. Det giver en meget kold kirkegård uden træer og med alt det sten. Men nu er der ikke så mange træer, der kan klare klimaet på Læsø, og det er måske også grunden


Et meget typisk foto. Jeg var lidt bange for at møde en hugorm i klitterne, men det gjorde jeg ikke


Jeg tænker køerne giver godt kød med den opvækst. Hvordan jeg ved, det er kødkvæg? Jo kalvene går på marken også. Det gør de ikke, når det er malkekvæg. Iøvrigt kan man næsten se bøfferne på de her kæmper, som jeg vil tro er Blonde d’ Aquitaine, hvor køerne vejer 1.000 kg, hvilket passer på størrelsen på disse


Hedvigs Hus


De lækre hummerhaler vi fik derovre. De smagte godt, men det er altså ikke specielt sjovt at pille dem


Der er masser af rav på Læsø. Og det sælges allevegne næsten også derovre (her Uldstuen). Faktisk fandt min værtinde 2 stk. og jeg 1, da vi gik tur på stranden. Dem fik jeg med hjem. Små godt nok, men stadig


En brøkdel af de smukke strikvarer hos Uldstuen på Læsø. Jeg kunne have købt mig fattig i garn og færdige ting, men da jeg var fattig i forvejen og ikke kan strikke lod jeg være. Kommer I derover, og elsker garn er dette et must. På sitet er også webshop, så nogle ting, kan du købe hjemmefra


Her ses, hvor dejlig stranden er og hvor fint vejret og vandet var, mens jeg var der


Der er rigtig mange hybenroser på Læsø og de pynter


Med solnedgangen taget fra mit værelse, vil jeg slutte min lille reportage fra Læsø

Det var en monstertur derover! Jeg startede hjemmefra ved 9-tiden og skulle endda kun med toget til Slagelse, hvor jeg blev hentet af min gode vens far og hans døtre. Og så gik det nordpå, og det tog lang tid. Da jeg skulle hjem tog jeg afsted klokken 9.15 med færgen derovre fra og var hjemme klokken 19. Dertil skal nævnes, at skulle jeg udelukkende have været med det offentlige, havde det taget mig endnu længere og jeg havde nok først været hjemme ved midnat. Dette skyldes ikke mindst at Limfjordsbroen stadig er i stykker, og der ikke kører tog den vej, og dertil skal lægges S-togsbøvl her i Hovedstaden p.t. Så alt i alt var turen anstrengende.

Da vi ankom, blev vi modtaget med den dejligste middag. Krebinetter, med ærter og smørsovs. Det smagte dejligt ovenpå sådan en tur og et glas god vin fra Læsø Vinhandel gjorde bestemt ikke sagen dårligere. Mine venner har vinhandlen, så det var jo dejligt at kunne smage på varerne. Til dessert fik vi is fra Læsø Is, og jeg valgte en lakridsis med Læsø salt. Det er noget af det bedste, jeg har smagt. Når jeg engang får en ismaskine, skal jeg prøve om jeg kan lave efter, for det var da bare godt.

Jeg nåede desværre ikke at smage en mere, hvilket var dumt, for vejret indbød da i den grad til det. Men sådan var der desværre flere ting jeg ikke nåede, jeg egentlig gerne ville have nået. Turen blev væsentlig kortere end jeg havde håbet, og egentlig planlagt, men det kunne ikke rigtig være anderledes af flere årsager.

Men de par dage, jeg havde derovre nød jeg meget og forhåbentlig har mine fotos givet dig et indtryk af, hvor dejligt, der er på Læsø. Jeg vil ihvertfald gerne derop igen, men turen derop, er mig næsten uoverskuelig så måske jeg skulle overveje den her løsning.

Jeg ved ikke om du så Jan Gintberg på Kanten forleden? Han var faktisk på Læsø. Ellers kan du se den lige her. Jeg har aldrig sådan rigtig set før, for jeg mente ikke, jeg ville synes om. Der kan man se – jeg synes faktisk, han er rigtig god og morsom. Så nu skal jeg se nogen flere, og kan så gøre, når jeg har lyst.

Søren Ryge har også nyeligen været på Læsø og det var også meget interessant, der kan man se, hvordan tangtagene bliver til. Men udsendelsen er ikke tilgængelig online desværre.

Tak til mine venner for dejligt ophold og for de ville have mig og til vores chauffør mellem Læsø og Slagelse og tøserne for hyggeligt selskab undervejs.

Har du ikke fået nok fotos, så ligger resten her.

Links omkring Læsø:

Læsø på Wikipedia

Visit Læsø

Læsø Saltsyderi

Læsø Uldstue

Læsø is fra Storhaven

Storhaven Webshop

Læsø Vinhandel

Storhaven

Som en tur på landet

Da jeg vendte tilbage hjemover efter, jeg havde hentet stolene var det oplagt at gå igennem Bernstorffsparken. Vejret var fint, og hvorfor gå langs den, når man kan gå igennem. Som sagt så gjort.

Jeg har altid elsket parken, som jeg travede tynd i min barndom også. Dog kom jeg dengang altid ind fra den anden side, end jeg gjorde her. Og nu kommer jeg der jo ikke så ofte mere, men det var næsten som at komme på landet – helt skønt!

De andre rundt omkring praler med valmuer – hele marker fulde. En hel mark var der ikke, men der var valmuer – så nu kan jeg også være med ;-)

Før-weekendvelsignelser

I går var jeg på besøg hos en veninde. Vi har gået på handelsskole sammen for snart mange år siden, men har bibeholdt et venskab, jeg sætter stor pris på. Hende og hendes familie bor i et område, der førhen var sommerhusområde. At sige, at det bærer præg af sommerhuse nu, ville være synd at sige. Hvis jeg skulle sige noget, det mindede om, så er det mere området, hvor jeg selv bor, bortset fra omgivelserne. Området er omgivet af marker og skov, men så også med motorvejen lige ved.

Det var noget siden, vi havde set hinanden og det gjorde det jo ikke mindre skønt. Vi startede med lidt kaffe og så spiste vi dejlige laksefrikadeller med aspargeskartofler, spidskål og salat til. Det smagte rigtig godt. Jeg havde næsten intet spist i løbet af dagen, fordi jeg vidste, jeg skulle ud.

Efter middagen gik vi (min veninde og jeg) en lang tur. En hel time, men som det ses, er der rigtig dejligt, og det var en lun aften og så kunne vi få snakket igennem. Ikke at jeg synes, vi blev tilnærmelsesvis færdige, men sådan er det med gode venner :) En god forstart på weekenden.

Og weekenden? Tjah, noget “babysitning” bliver det nok til, udover at der er vigtig galop, der skal ses. Og ellers er der masser af projekter, der presser sig på herhjemme. Jeg ønsker jer en god weekend. Har du lyst til at se flere fotos, ligger de her.

Thyholm og Jegindø


Udsigten der mødte mig på Thyholm mod Jegindø – mine værter bor helt ned til vandet over mod samme

I det her Gudsjammerlige vejr tænkte jeg, at nu måtte jeg hellere få lagt lidt ud om min tur til Thyholm. Der var da ihvertfald noget, der mindede meget om rigtig sommer og lidt dansk sommer med lidt regn – ikke “tropiske forhold” med regntid! Enough now!

Efter jeg havde fået byttet min billet på Århus banegård, nåede jeg faktisk et helt tog tidligere til Hvidbjerg St. ikke Vildbjerg St. Også let at tage fejl af i farten kan jeg godt høre. Men det vigtigste var, at det blev rettet.

Så kom jeg om bord, og nød turen som var meget smuk og gik til Struer først, hvor der blev skiftet til toget mod Hvidbjerg. Den tog kun ca. en halv time – altså sidste del.
Da jeg landede på Hvidbjerg St. blev jeg mødt af min mors fætter, som jeg ikke har set i mange, mange år. Jeg kan slet ikke huske, hvornår. Jeg var spændt på, om jeg kunne kende ham. Det kunne jeg sagtens. Han lignede helt sig selv.

Vi havde rigeligt at sludre om, og turen var jo pragtfuld. Jeg havde på det tidspunkt ikke været på Thyholm siden 1990, hvor min mormor døde, så det var mere end et par dage siden. Helt havde jeg glemt, hvor smukt der er deroppe. Jeg var fuldstændig bjergtaget af landskabet og udsigten vi havde hele vejen hjem til gården, udover vandet og over til Jegindø. Fantastisk. Som det ses var vejret bare stadig det helt rigtige sommervejr. Jeg klagede ihvertfald ikke. Det står fast.


En bid af stuehuset set fra haven med kig til vandet

Som sagt, er det så længe siden, jeg har været der, at jeg ikke husker sådan mange detaljer, men der var da nogle der sad fast. Men det skal også siges, at på 20+ år (og der var jeg der kun til begravelse), forandrer tingene sig. Noget der især forandre sig, er huse. Jeg har jo det gammeldags idylliske billede af Thyholm. Som mange andre udkantssteder, er det næsten enten pest eller kolera mellem forfald eller overmodernisring.


Grisetåodde Fyr, der står syd for Oddesund Broen på Grisetå Odde, er fra 1909 og er 10 meter højt, og fungerer skam stadig som regulator af trafikken gennem Oddesund


På spidsen af Jegindø med kig til Thyholm


Vi så dem sejle i den gamle type af båd kaldet “Slægt” og komme i havn i Jegindø Havn senere


Der er fiskere på havnen, men ikke ret meget at fiske efter andet end muslinger, og det er så det man gør mest nu

Den med overmodernisering, er mig og min hang til gammeldags upraktis, utæt og “forfaldent”!! Nej det passer ikke, men så snart det bliver for nyt mister det noget, uanset næsten hvor nænsomt det er gjort. Meget godt kan siges om Thyholmere, men det med at sætte i stand, det er de dælme ikke gode til. Jeg har en film fra Egnsmuseet, som bl.a. viser udviklingen i Hvidbjerg gennem årene, og er der noget, de er gode til, så er det altså at molestrere husene fuldstændig til ukendelighed. Smukke, smukke huse, er forvandlet til kønsløse kasser. Ja unskyld, men de som kender mig ved, det er en kæphest.


Vi var en tur ved Søndbjerg Strand. Der lå det her lillebitte hus, og nu sommerhus. Engang har det huset en familie med 14 børn! Dette var også en grund til at sendte de største ud og tjene, for hvor skulle de være – var der nogen der sagde sardiner i en dåse?

Thyholm er ikke ene om det problem, slet ikke, men det bliver det ikke bedre af. Noget andet, der er en sand pest deroppe, er deres plastikvinduer. Grunden til det, er vel nok et spørgsmål om dårlig smag først og fremmest vil jeg tro. Og næstefter kommer vel det faktum, at en af de største fabrikanter af skidtet ligger deroppe. Han kan være glad for, at der ikke er enevælde med mig som regent, for så blev han lukket lige på stedet. Hold da magle, hvor er de altså grimme!!! Puha, suk så kom jeg af med det. Men når det er sagt, så er det også det eneste negative, jeg kan sige. Det overvejende indtryk var fantastisk natur, frisk luft, udsigt, dejlig mad og selskab og fred og ro. Vejret var fint den første dag, men dagen efter fik vi altså regnvejr. Men først efter vi havde overstået det meste.

Noget jeg ikke fik taget fotos af på min ferie her var maden. Det plejer jeg ellers altid. Men jeg var optaget af selskabet og tjah, ved ikke lige hvorfor. Det var bestemt ikke fordi maden ikke var værd at fotografere, for det var lækker, lækker mad jeg fik Oksesteg med dejlig salat og kartofler, Gammeldags stegt kylling med argurkesalat og salat og kartofler og Dejlig laks også med kartofler og skøn hollandaisesauce. Det smagte simplthen SÅ godt! Så jeg burde have fotograferet! Men I må nøjes med mit ord for, at udover at være yderst gæstfrie, så var mine værter altså også dejlige kokke. Tak for også det.

Efter at have spist dejlig morgenmad lørdag, kørte vi tur Per og jeg. Vi kørte først til Jegindø og så begge ender af øen. Da vi stod på den ene ende, kunne vi kigge lige over på Venø, hvor en meget berømt herre’s lystgård desværre stod i lys lue. Så kørte vi til Havnen, og efter at have set Slægte på vandet, skulle vi se dem komme i havn. Det nåede vi også mageligt. På havnen er der et lille fiskerimuseum, med fotos og rekvisitter fra udviklingen på havnen. Også spændende at se, og et lille TV, fortalte historien. Noget, der ikke lå der, da jeg var der sidst, var nogle meget dominerende luksushuse helt ned til vandet. Kønne var de ikke (som så meget moderne byggeri), og passede (efter min ringe mening – og min værts) ikke ind. Det var, hvad det var, men sælges kunne de så heller ikke, og er befængte med fejl. Hvor er det synd, når man endelig skal lave sådan et projekt, der skulle fremme et yderområde, at det så slår helt fejl. Heller ikke første gang, det er sket, og desværre nok heller ikke sidste.

Vi susede modsat vej igen og vi så også Grisetåodde Fyr. Rigtig smukt fyr synes jeg. Og første gang, jeg har set sådan et rigtigt et. Frokost indtog vi på Kiosken lige ved Oddesundbroen. De havde alt, hvad hjertet begærede, men vi fik tre stykker smørrebrød hver. Det var fint, vi skulle jo hjem og have dejlig kylling. Der ligger en kro lige ved siden af kiosken, den er desværre for længst gået rabundus, og på den anden side af broen har også ligget noget beværtning af en slags, der også ligger forfaldent hen.

På den ene side af broen havde min vært et fotoprojekt med nogle paneler. Det fik vi også klaret. Jeg fotograferet den stedelige vegetation af grøftekantsplanter så længe og hyggede mig med det, og så drog vi videre mod Søndbjerg Strand og Hvidbjerg. Jeg havde nemlig minder om søndagsture til stranden. I fællesskab fandt vi ud af, at det ihvertfald ikke var Søndbjerg Strand. Som jeg fortalte for lang tid siden, var min morfars evner udi automobilkørsel ikke de bedste. Så mors fætter var helt overbevist om, at der havde han ikke bevæget sig ned. Det tror jeg så heller ikke, og ved konference med far, da jeg kom hjem blev det så bekræftet at det var Jegindø Strand, hvor vi også var. Iøvrigt fortalte mors fætter, noget jeg ikke vidste. Netop den med at køre bil og skifte gear som jeg undre mig over, i forbindelse med deres ture herover. Det viser sig, at mor og far kørte dem i møde og kørte bilen fra Roskilde og ind til mor og far. Så han kunne vitterligt ikke køre bil, og mormor havde ikke kørekort. Sjov historie synes jeg.

Vi endte i Hvidbjerg for at se, hvordan der så ud nu. Der ser helt anderledes ud på mange måder. Hovedgaden, er selvfølgelig stadig hovedgaden, men de har bygget en rædsel af en buegang udfor butikkerne – selfølgelig for at folk kan gå i tørvejr, men pynte – det gør den altså ikke. Det eneste, der ligner sig selv, er næsten Brugsen og Stationsbygningen. Så at sige Hvidbjerg er blevet kønnere, ville være at lyve og butikker bugner den selsagt heller ikke af, som så mange andre provinsbyer, er der en brugs, en bank og en gril sådan lidt groft sagt. Her er der så også en tøjforretning, og der har altid ligget en tøjforretning. Kofoed’s, hvor vi som børn altid skulle om og se, om der var noget. Mine forældre forstod vist ikke helt, at tøjet fra Kofoed’s ikke lige var sagen for et par storbytøser. Men meningen var god nok – vi skulle da have lidt tøj, nu vi var på ferie. Nu hedder det så noget andet, og så faktisk meget pænt ud. Men nu er jeg jo altså også blevet det ældre :)

Kirkegården var vi så også på. Desværre regnede det nu rigtig meget. Og det blev lidt af en “overlevelsestur”. Jeg elsker elllers at gå tur på kirkegården og jeg gjorde det da også, og fik da også taget nogle fotos, men ikke så mange, som jeg måske havde fået, hvis vejret havde været bedre. Mormor og morfars grav så fin ud, med røde perlargonier på. Det kunne der ikke klages over. På den anden side af vejen ligger den anden afdeling af kirkegården, og der ligger så min mors fætters familie, som så også er min mors familie både på fædrende og mødrende side. Mors fars bror var Per, som jeg besøgtes far. Og hans mor var min mors moster. Det er meget indviklet! Så det er to familier, der er meget involveret. Den ene bror til min morfar og altså også til Per’s far, var ikke gift og det er så hans gård Per bebor nu. Der var også to ugifte søstre. De ligger der også, og en bror mere. Vi var efter hånden våde, og regnen blev kun værre, så tiden kom til at køre hjem og få noget aftensmad. At sige, den stegte kylling smagte godt, forslår ikke ovenpå sådan en begivenhedsrig dag.

Allerede her denne dejlige aften, som det endte med at blive, var jeg dårlig. Som det vides blev det kun værre, men om aftenen gik vi en dejlig tur. Jeg har nu lige opdaget, at jeg mangler nogle fotos. Hvordan det er sket, forstår jeg simpelthen ikke. Jeg kan kun tilskrive det en fejl jeg lavede lige da jeg var ved at overføre, hvor jeg må have fået slettet nogle fotos fra mappen, men det underlige er, at de ikke er nogen steder. Det er så fotos fra vores gåtur til Tambohuse Havn og der var ellers nogle dejlige fotos og også fra Thyholm Egnemuseum. Nok så mange harddiske og online storrage, kan garedere mod at jeg er en klovn. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der er sket. Eneste chaance, er hvis jeg kan rekonstruere dem fra kameraet. Men det tror jeg ikke, jeg kan. Fandens osse. Jeg kan blive så ærgerlig. Men heldigvis er der da stadig dejlige fotos fra turen, og så skal man ikke klage for meget.

Hele søndagen gik med at ligge brak. Hundedårlig var jeg med feber og knive, knive i halsen. Per’s kone var også dårlig, så vi var en køn forsamling. Så det var en meget stille dag, hvor vejret ellers indbød til at vi havde set mere af landskabet. Men skidt, sygdom kan man ikke gøre ved og der var no way, jeg kunne noget som helst. Jeg sov faktisk hele dagen. Om aftenen havde Per lavet dejlig laks til os tog dårlige væsener, og det smagte faktisk godt omend man jo ikke er voldsomt sulten, når man er så sløj.

Mandag var hjemdag, hvor vi spiste en dejlig morgenmad og frokost og nussede lidt rundt indtil vi skulle afsted mod, hvad endte med at blive Struer, fordi mine værter alligevel skulle handle derinde. Jeg fik købt lidt proviant til turen og glædede mig til at komme hjem i vante omgivelser og ikke mindst til at se min sofa. Da jeg kom hjem brugte jeg så en uge på at være syg, inden jeg kom til lægen og fik noget antibiotika, som hjalp omgående. Dejligt og nu har jeg det så godt igen. Jeg håber, I trods de manglende fotos vil nyde dem der er der fra det dejlige Thyholm. Det bliver ikke sidste gang, jeg skal derop. Du kan se fotos her.


Det bakkede terræn bag gården, hvor vi var ude og gå lørdag aften til trods for, at jeg havde feber og allerede var sløj – næste dag lå jeg brak hele dagen


Usigten op mod huset fra vejen ned til vandet. Værelset i gavlen med udsigten over vandet – gæt selv, hvem der boede der med egen balkon?

På udflugt i Dyrehaven

Dagen startede med en brøler af de lidt mere trælse! Jeg havde sat telefonen til at vække en time for tidligt! Suk!!! Det vil sige, at jeg d.d. var oppe kl. 04.00! “En anelse tidligt”, mørkt som graven og dødstille! Men lagde jeg mig igen, vidste jeg, at så kom jeg ikke op igen til tiden. Så jeg kunne lige så godt bide i det sure æble og blive oppe. Så jeg fik set NCIS (optaget) fra morgenstunden må man sige!

Dernæst gik turen til stalden, hvor der som altid var lidt at se til. Den røde skulle bare i skoven idag og da han kom hjem fik han vasket fødder (de hvide sokker/aftegn han har på alle 4 ben), så han er klar til løb på søndag. Vejret var jo skønt, og så var det jeg besluttede, at selvom jeg var træt, så ville jeg nyde det gode vejr, og smutte en tur i Dyrehaven med det nye kamera. Og det er jeg også rigtig glad for, at jeg gjorde. Nedenfor lidt indtryk fra turen. Iøvrigt var jeg langt fra at være den eneste, der havde fået den idé. Dels med i det hele taget at skulle derud, men i så høj grad også for at fotograferer. Det havde pigerne nu sagt, at det vrimlede med dem. Krondyrene er i brunst i øjeblikket og det er meget com il faut, at skulle have sådan en brølende en i kassen. Altså måtte jeg også det, og det fik jeg så også, som det ses :)

OBS!

Mine fotos er omfattet af Copyright og må under ingen omstændigheder benyttes nogen steder uden min tilladelse