Min sol er gået ned….

Jeg ved, jeg er håbløst bagud – i det hele taget og nu med både med løbsfotos og mine skriv fra Berlin. Lige nu er der ikke meget, der interesserer mig.

Igår fik jeg en besked, jeg faktisk har frygtet et stykke tid. Min bedste ven Neppe tog til en bedre verden i går.

Han havde en gammel skade i sit ene forben, som blev for meget at blive ved at leve med. Således mistede jeg det ubetingede bedste selskab og jeg indrømmer gerne, jeg er helt sønderknust. Derfor er her lige lidt stille.

R.I.P. min sødeste ven.

Gåtur i det grønne

Jeg var træt både i går og til morgen. Så jeg besluttede, at jeg ikke behøvede komme tidligt, tidligt. Så jeg var faktisk sent på den i forhold til, hvad jeg plejer, men det gik fint nok alligevel. Jeg kom i mere end rigelig tid til at være til hjælp med yndlingen Neppe. Han kom ud og gå lidt på walker og bagefter skulle jeg så gå en tur med ham i Dyrehaven (vi gik faktisk på stien på foto). Det var faktisk første gang, jeg gjorde det. Men det gik udover alle grænser fint, og han fik spist noget græs og slappet af. Jeg hyggede mig med at gå der, og fik masser af grønt til øjnene, helt udover det bedst mulige selskab.

Et par ture på banen blev det også til sammen med træneren, en sludder med tøserne, og diverse heste. Ikke mindst Neppe, som fik ekstra TLC og som den eneste, blev ordnet i dag. Energien var der simpelthen ikke, og jeg havde jo også en million ting her så jeg tog hjem med viden om, at det måske bliver min sidste stalddag inden jeg tager til Berlin. Nu må vi se, hvor meget, jeg når. Havde i den grad brug for noget ro, og at stresse ned. Så det bliver det udover, at jeg skal nå nogen ting her.

Jeg har jo spekuleret som en gal på det her telefonhalløj, og hvad jeg skulle købe. Nu blev der taget en hurtigt beslutning, omend det ikke bliver helt den, jeg havde forestillet mig. Jeg er fornuftig, da jeg har masser at bruge penge på lige nu. Også efter Berlinturen. Og dernede er der også masser.

Nu må jeg hellere være praktisk i den anledning, og aftensmad skal jeg også have, så hvornår I lige hører fra mig igen, ved jeg faktisk ikke lige. Prioriteten ligger i det virkelige liv lige nu, og jeg har lister og ting, der skal gøres.

En af de dage……


Katten her lå udenfor Restaurant Pihl & Co. tæt på Dyrehavsbakken. Om den var vild ved jeg ikke, men gætter på det, for den blev godt nok (som det ses) ikke glad for at få selskab


Der er drager i Dyrehaven :-)

Hvor jeg gerne ville have været en ottearmet blæksprutte, og næsten også var det. Der var ingen ende på alle de gøremål dagen bragte. Og så var der stadig ting, jeg gerne ville have nået, jeg ikke gjorde. Men hvad har jeg så lavet sådan en dag, kan du spørge. For begrebet “været i stalden”, er jo en selvfølge for mig, men for den udenforstående, er det jo langt fra. Så her i punkter, hvad dagen sådan bragte:

Strigling af en af “drengene” – i dette tilfælde Simbad

En tur på banen med træneren og se Majestic og Tigress begge “Eleven” til slut også

Efter høflig forespørgesel fra førstejockey Lennart, blev det mit lod at blive motioneret af vores Derbyvinder. Så Malin og jeg gik en tur. Hun med Majestic og jeg med Tigress. Det gik rigtig fint, og der blev spist bøgegrene og græs også.

Vel tilbage blev “Hendes Majestæt” vasket i hovedet og fik et æble som tak for turen.

Næste punkt var babysitning for en kort stund – i dette tilfælde en rigtig baby. Lidt trillen blev det til i dag.

En sludder med Meydan og Tesio‘s mødre bliver det altid, hvis jeg kan snige mig til det og i dag fik jeg så også æren af, at putte Meydan og give ham “tøj” (dækken) på senere. Det var da en ren fornøjelse.

Endnu et smut på banen for at se The Kicker, som også var i Lennart’s kyndige hænder, og så tilbage igen.

Så var det lidt af det hele derefter. Holden en hest her og der og slutteligt fik jeg forsøgt at ordne lidt af de heste, der skal starte i morgen. Ham den røde skønhed fik lige rettet man, børstet halen og klippet øren. Ikke noget problem overhovedet, han er meget meget nem på den led.

“Den grå emminence” Miss V. tillod allernådigst, at jeg klippede hendes øren. Så stoppede den gode vilje også, og vi lod det blive ved det. Vi synes ikke, der var grund til at hive “de store kanoner” ud og gøre hende ked af det, lige inden hun skal løbe. Så efter de par tjek, kunne jeg så tage hjem.

Det gælder om at fange den grønne farve nu, hvor det er lysende grønt, så det gjorde jeg. Gik gennem Dyrehaven på vej hjem. Og hvem mødte jeg? Yndlingen Neppe sammen med Fie. Godt jeg havde kameraet klar. Så var dagen fuldendt og jeg kunne vandre videre og fange de grønne smukke træer.

Nu har jeg fået et bad, og skal have lidt at spise og så skal jeg have ordnet lidt praktisk, men om det bliver nu senere, eller i morgen formiddag ved jeg ikke. Gider ikke stresse! Det er weekend nu og det er dejligt. Vil du se resten af fotos fra min tur, ligger de her.

Indtil nu, har jeg da nået lidt:

Skrive indlæg her

Ordne dagens fotos og næsten uploadet

Bestilt valuta

Checket, at jeg kunne nå at få mit pillepas (det kunne jeg)

Bestilt bord til en hyggegensynsmiddag med en gammel klassekammerat (glæder mig)

Hyggesludret med en god ven på Messenger

Og nu tror jeg, at jeg vil gå ud og finde noget mad af en slags. Og slappe af. Imorgen er det eneste jeg SKAL, at bestille nogle fotos på tryk, inden jeg tager til banen. Stort klap på skulderen til mig, hvis jeg når mere, men lad os se. Foreløbig rigtig god weekend til jer.

11 år i dag

Den sødeste og dejligste Neptune Joly (FR) fylder 11 år i dag. Han er blevet fejret med masser af gulerødder og æbler, og er i det hele taget blevet forkælet så meget, jeg har kunnet presse ind på dagen. Nu vil jeg så iøvrigt køre ned, og forkæle ham lidt mere! Han giver mig så mange glæder, at det er svært at gengælde :-) – men ingen skal beskylde mig for ikke at gøre alt, hvad jeg kan!

Himmelsk solskinstorsdag


Et smut på banen, hvor jeg mødte Feuer Claus og Lone


Iben på fantastiske Simbad


Yndlingen Neppe, nybørstet og efter en tur “til frisøren” (nyrykket man)

Himmelsk er en formiddag i det bedste selskab, solen skinnede og himlen var blå! Ganske fantastisk, selvom jeg ikke er helt frisk.

Senere alle fotos på flickr.

Onsdagsskønheder


Manchego og Sara – du må selv afgøre, hvem der er smukkest, jeg kan ikke

I morges gik Emil og jeg tur på banen. Det er noget, vi sådan er begyndt på. For vi kan jo lige så godt forene gåturen med udsyn til smukke heste, og mulighed for hyggesnak, fremfor bare at gå rundt på vejene her. Det andet er alt andet lige sjovere.

I dag var vi forbi Sara Slot. Sara er professionel Jockey og har snart været i mange år. I år kan hun så føje titlen som Træner på visitkortet også. Hun stod lige og skulle ud på Manchego ovenfor, så vi fik hende pænt sendt afsted. Det var rigtig hyggeligt at få en sludder med Sara, som jeg jo ikke har set længe. Hele banen summer nu, der er masser af liv og forventning alle steder. Det er bare så skønt. Bagefter var vi lige et hurtigt smut forbi stalden og sige et hurtigt hej, og så har den ellers stået på rengøring.

Også til aften var vi en tur i stalden, og en tur på banen. Neppe og Simbad skulle en tur derned. Det var en munter affære. Det med afpasset tempo er i høj grad ikke noget der passer Neptune. At han er fyldt 11 kan hverken ses eller mærkes på ham overhovedet. Det kan helt sikkert mærkes i Fie’s arme, for hun havde nær fået dem revet af her til aften, og den canter blev da ihvertfald frisk :-) Vældig underholdende! Nu vil jeg ind og slappe af, inden jeg meget snart skal sove. Mere i morgen.


En anden af Sara’s heste, som hun lige havde været ude på – skønne Mamaloca

Blandede fornøjelser

Foto’et er fra igår, og tro mig, sådan startede dagen ikke. Jeg stod tidligt op og var i stalden klokken lidt over 7. Det var første gang i umindelige tider, og det var rart omend, jeg stadig er hundesvimmel indimellem. Med pauser og holden mig fra visse aktiviteter, så gik det, men kun lige. Jeg fik gjort Simbad til en galophest igen. Han lignede en tam vild efter at have været på landet, og det var dejligt at omgås den smukke dreng igen.

Neppe fik også en børste, og han skal også til frisøren, men det bliver en af dagene. Hans man er ekstremt tyk og temmelig lang også, så jeg orkede ikke lige mere i dag. Men han skal nok blive fin også. Til gengæld fik han masser af knus og kram og jeg fik masser af kys af ham i håb om Polo, som jeg selvfølgelig havde glemt i min anden jakke. Han fik gulerødder i stedet, og det kan bestemt godt bruges også. Udover de to, havde jeg også fornøjelsen af to af vores nye drenge i stalden Mink’s Be Soldier og River Dance. Flinke fyre begge to. Vi var også et par ture på banen, og det var en grå affære i dag og temmelig diset. Rigtig snasket og indimellem kom der slud. Men senere blev det rigtig fint vejr.

Bagefter kørte jeg hjem, og gik i bad, og så skulle jeg over til far. Jeg havde på vej hjem også været forbi boghandleren og købe et par småting til ham. Og jeg vil så tage bilnøglen og køre. Væk var nøglerne! Jeg når at gå helt i panik og styrte rundt som en forvildet hovedløs høne. Indtil jeg som det sidste kigger i nøgleskabet, hvor de jo rent faktisk skal hænge!!! Indsæt selv rødmende smiley! Godt jeg fandt dem og så afsted over til far, der også grinede godt af mig.

Senere var det tid til lidt gåtur med Emil og aftensmad, og NU vil jeg ind og slappe af. Far er skemalagt til at komme hjem tirsdag :-) Dog med hjemmehjælp og sygeplejerske og rollator (midlertidig), men pyt med det, han glæder sig til at komme hjem. Og det kan jeg godt forstå. Han skal stadig gå til optræning derovre et par gange om ugen.

Hvordan det går…eller ikke går!

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Bedst som jeg synes, det går bedre, så bliver vi sat baglæns igen. Flytningen har taget mentalt på far, så han bliver let forvirret igen. Det ser ud til, at det går over lidt op ad dagen. Nu er hans infektionstal så også steget lidt igen, og de mistænker igen, han har noget lungebetændelse og/eller han kan være på vej med den mavehalløj som naboen har, og som gør at de er isoleret. Af samme grund er besøg p.t. en speget affære, hvor man også selv er udsat.

Jeg er p.t. dårlig i forvejen med min svimmelhed og har også en snert af “noget”, så jeg skal ikke lige derop og have mere. Jeg var der dog meget kort i går, men håber, jeg og ikke mindst far slipper. Han er i forvejen svækket, så sådan en omgang skulle han altså nødig have. Pokkers osse!

Ellers prøver jeg, at bevare optimismen, men det er lidt svært lige p.t. synes jeg. Måske også fordi jeg selv er sløj og godt og grundigt træt af det! Prøvede at tage ned og træne forleden, meget forsigtigt! Det skulle jeg aldrig have gjort. Hvis ikke jeg var dårlig, så kunne jeg da blive det.

Men det bliver vel bedre på alle fronter – på et tidspunkt!! Mit eneste lyspunkt, er de fantastiske venner og de dejlige heste, og jeg prøver at tage på besøg, så meget jeg overhovedet kan overskue. I går kom min dejlige Neptune tilbage. Så jeg skal altså snart være “fit for fight” – send lige nogen vibes i alle retninger *S*

Wannabe fotomodeller og en enkelt veteran


Fie og Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane)


Fie og hoppe (Pistachio – Miss Chelsea)


Lene og Road To Glory (Kyllachy – Danalova))


Fie og Neptune Joly (Chef De Clan – Fortune Jolie))

Dagen igår var fra morgenen af fyldt med hestene. De fik morgenmad og så hentede jeg Neppe over i stalden (han står udenfor), og vi hyggede os. Vi nåede og blive færdig, og jeg fik begyndt på endnu en hest, inden de andre dukkede op. Der var et par ture på banen, og indimellem fik jeg taget lidt fotos af implicerede parter. Vi kan godt lide at have fotos af babyerne, så vi kan se, hvordan de udvikler sig, og ikke mindst vokser. Det er noget jeg er kommet ud af trit med, det med at tage fotos, når jeg er i stalden, men bestemt noget jeg skal ind i vane med igen. Det startede så igår.

Både Fie og babyer, er dygtige, men især Fie og Miss Chelsea’s datter viser udprægede evner udi fotomodelfaget. Naturtalenter er de begge. Road To Glory er stalden’s gadedreng. Og rigtig dreng er han faktisk ikke længere. Om han er langsomt opfattende, eller hormonerne bare ikke er væk endnu vides ikke, men fast står det, at han ikke helt har fattet beskeden endnu. Kedelig er han aldrig og som I kan se, også en smuk hest, så ham kan vi godt få taget lidt flere af også. Det er faktisk kun blevet til ganske få af ham indtil nu. Men det er da en ting, der er let at rette på.
Neptune (og Lene også for den sags skyld også) er jo nærmest en veteran udi det med fotos . Under rytter, hvis han skal stå, er han ikke så let igen at fange, for det med at stå stille, det er bestemt ikke hans stærke side. Men det lykkedes også helt fint, at fange ham og Fie og ikke mindst fange ham inden i boksen. Det skulle gerne være tydeligt, hvorfor han er min “baby”.

Meget af Juledagene kommer til at gå med netop hestene. Juleaften skal jeg fodre dem, og ligeledes 2. Juledag. Og så skal jeg formentlig også derned nogen af de andre dage. Jul eller ej, skal de jo pusles om de kære dyr. Også underboen’s kat, som jeg også har lovet at tage mig af!

Jul på Frederiksberg


Værndamsvej (støder op til Gl. Kongevej) var rigtig Julepyntet. Rigtig festligt, lige som det skal være

Og nej ikke i maj, men i går, hvor jeg var på en lille tur med min far. Det var superhyggeligt. Jeg havde besluttet, at jeg skulle have æblesaft hos Claus Meyer til fremstilling af æblegløgg. Det viste sig så i dag, at jeg kunne få den sammen slags æblesaft hos Netto til halv pris – typisk. Nå, men så blev jeg så klog. Og uanset, hvor lækker Claus’ ting og forretning er (iøvrigt alt for “kold” til mig), så har jeg ikke råd til at betale mere end højst nødvendig. Så det er altså dobbelt op, bare fordi der står Claus Meyer “i nakken” på det. Men dem, der har råd, skal da være så velkomne.

Anyway, jeg hentede far, og vi kørte derud over stepperne. Min far har haft forretning selv i mange år, af flere forskellige slags. Således er han rigtig godt kendt i byen, og det er hyggeligt, at ture rundt med ham, og høre hans historier om forskellige ting fra “gamle dage”. Som efterhånden jo også hidhøre min barndom *host*!! En af hans gode venner bor også derinde, men om han var hjemme vides ikke. Han opholder sig også meget af året andetsteds i landet, og gerne op mod Jul. Ham er jeg iøvrigt også på Julekort med. Får de sjoveste Julekort fra ham.

Vi fik den famøse Æblesaft til dyr penge (igår synes jeg det var okay, at betale 30 kr. pr. liter og så fandt jeg ud af i dag, at samme princip fås i Netto til halv penge fra Løgimose), allehåndekapsler hos Specialkøbmanden, der også ligger derinde og så trillede vi hjemover.

Da blev far så enig med sig selv om, at vi skulle have noget frokost. Vi prøvede Sankt Peder, men glem det bare. Der skal bestilles bord, hvilket jeg godt frygtede. Det behøvede vi så ikke på Ordrup Kro, som vi så besøgte istedet. Det var faktisk den oprindelige ide. Det var superlækre stykker smørrebrød til 54,- kr. for 3 stk. Som det ses på foto, lækker lun kamsteg med svær, nystegt fisk med remoulade og rejer og en med roastbeef. Vi sluttede seancen med en kop kaffe. Det var en fin frokost. Synd der ingen gæster var, udover os, og så en dame, der kom og drak en enkelt øl. Men de tror måske, at Kroen er lukket. Det kan jeg så fortælle den ikke er. Der tages først beslutning om Kroens skæbne i det nye år.

Nu vi er ved de lokale spisesteder, var Cafe Victoria også oppe og vende. Nu skifter den ejer IGEN, og vi mister endnu et sted, hvor man kunne få god dansk mad også! Det var det, der var så fedt ved det før, der var noget for enhver smag. Kortet var (indrømmer jeg) førhen enormt, og mindre kunne gøre det. Men en mellemting ville være fint.

Og nu vi er ved de “sure opstød”, så undre jeg mig over hvorfor alt skal være så koldt og uhyggeligt. Jeg bryder mig f.eks. ikke om den kunst, der hænger på Victoria. Hvorfor kan det ikke være helt almindelige hyggelige ting, der hænger rundt omkring. Udsagnet gælder i høj grad også for Meyer’s butik, som også er rigtig kold og uhyggelig. Hyggelig er den ihverfald langt fra. Det er sikkert bare mig, der er ved at blive gammel, men der er snart ingen steder, hvor det er hyggeligt mere. Det være sig forretninger, cafeer, restauranter og private boliger.

Jeg vil gerne ud og have helt almindelig mad (også dansk mad) til en rimelig penge engang imellem. Italiensk mad er fint, men det kan man sgu få så mange andre steder. ØV – thumbs down! Det nærmeste jeg så kan komme det, er Sankt Peder, og dér er hyggeligt. Sikkert også derfor det er så søgt, og har været altid. Men udover dette lille opstød, så havde vi en dejlig dag far og jeg. Dem samler jeg på.

Dagen sluttede med, at jeg tog en tur ned i stalden og lukkede den dejligste yndlingsneppe ud på fold og ordnede ham og gjorde ved. Det satte han stor pris på. Og på bedre vis kunne dagen ikke sluttes. Der var en der var træt senere, og gik ud som det berømte Julelys. Det tror jeg også, jeg gør i aften, godt hjulpet af en pæn mængde smertestillende (ad en ryg, der er gået i selvsving)! God aften til jer.


Ham her mødte vi også. Han var lidt underligt placeret i et galleri med moderne kunst. Men sød var han og vægten, som har været brugt til at veje korn på. Det kunne min far jo fortælle, eftersom han har brugt sådan en engang


Kandiserede æbler hos bageren! Jeg kan ikke mindes at have set sådan nogen før – måske på noget marked, men ikke hos bageren! Festlige ser de ud, men hvordan smager de? Nogen der ved? Jeg forestiller mig, det er en vammel affære?


Ham her stod helt alene ude på vejen foran en butik. Jeg kunne godt have taget ham og lanterner med under armen


De dejlige stykker smørrebrød, vi fik på Ordrup Kro. Uhm smagte godt. Synd at oplevelsen skulle ødelægges af røgdunst fra kroen, som er inde ved siden af og hvor der åbenbart må ryges. Hjælper ikke, at det er adskilt, når døren står åben til iøvrigt meget lidet attraktivt lager!!!Men maden smagte rigtig fint. Selve de fysiske faciliteter, trænger til den berømte kærlige hånd – no doubt, men ikke noget, der som sådan generer mig