Glæden ved nettet og weekend-hang-over

Det er altså genialt det net. Jeg er på mange måder supergammeldags og hader forandringer sådan generelt set, men nettet det elsker jeg altså! Tal om dobbelt personlighed, men sådan er det altså.

Ingen stor hemmelighed, hvis man har læst med her et stykke tid, at jeg er gammel inkarneret fan af The Osmonds. Og tænk engang, selv jeg kan støde på sange, jeg ikke vidste, de har lavet. Det synes jeg da er fedt, især, når det er sange, der er så gode som dem, jeg stødte på i dag. Den ene ses ovenfor, og er en sang, der nok er mest kendt i Elvis Presley’s variant (giver mig gåsehud hver gang), og den anden jeg kan dele med jer ligger her og denne til sidst. Det er ikke kun disse tre, men faktisk et helt album, jeg ikke kendte til af 7 tracks, som hedder “Yes Ma’am”! Lidt musik til at starte weekenden, er vel aldrig af vejen og slet ikke af den kaliber. Albummet med The Osmonds findes nu også på Spotify, og det var sådan jeg opdagede det.

Ellers går det ikke helt efter planen. Og nej, jeg har ikke været på druk – jeg er ikke frisk, frisk endnu. Så at rideturen, der ellers var min plan i dag blev aflyst af andre årsager, passede faktisk godt nok i sidste ende. Dog var det dagen, hvor jeg skulle i byen og have lidt fornødenheder, nu jeg var kørende. Så det fik jeg ordnet og var et smut i stalden på vejen til Lundtofte. Kicker var som altid gavmild med kys og igen synes han, jeg skulle vaskes, nu jeg gav Polo! Han gør underværker for humøret den hest! Således opløftet skyndte jeg mig videre, for nu var det begyndt at sne – meget! Hele vejen tilbage kunne jeg siger og skriver, køre 40 km/t! Dejligt at lande her. Fik lidt frokost og vaskede op, og så gik jeg ud som et lys og sov til kl. 19. Nu må vi se, om jeg kommer op i morgen til staldtid eller hvordan. Det er ikke sikkert, det bliver tidligt, tidligt som jeg helst vil, men lad os se. Fast står det, at jeg skal se dyner nu, og sove tidligt, hvis jeg skal have håb om det.

Jeg håber, I nyder musikken og ønsker jer en dejlig weekend. Ihvertfald ved jeg, at jeg har mindst en veninde, der vil nyde ovensiddende. Men det er da håbet, der er flere – og så hører jeg gerne, hvad I synes.

Når man husker dårligt


Klik på den firkantede prikkede ting ved siden af dit navn


Så kommer der en menu, hvor du trykker på “kalender”


Så kommer der en fin kalender, som du selv kan indstille til at vise en dag, en måned m.m, og du kan selvfølgelig oprette ting du skal. Når det skal ske trykker du “opret”


Når du har oprettet alt, du iøvrigt skal – hvor, tidspunkt m.m, så kan du som vist her lave en påmindelse, enten som en popup….


….og/eller som en e-mailpåmindelse

Dette indlæg kom sig egentlig af, at en blogveninde skrev noget om, at hun har svært ved at huske og at hun hellere måtte have en bestemt seddel i hånden resten af dagen, så hun huskede.

Nu er det sådan, at hvis jeg ikke skriver ting ned, så glemmer jeg dem også, og det skal jeg gøre med det samme, for ellers bliver det smidt helt ud af “harddisken”. Så jeg ved, hvordan det er. I disse tider, er der faktisk ingen undskyldning for at ikke at kunne huske ting. Så her er en hjemmegjort, forhåbentlig forståelig guide til Google Kalender.

En løsning kunne være denne, som går på Google Kalender. Mange har en konto på Google på en eller anden facon, om ikke andet så en email – også jeg. Ellers går det hurtigt at oprette en. Uanset, så er Google Kalender en superfed løsning. Ovenfor skulle det gerne fremgå, hvor enkelt det er at oprette en begivenhed. Det kan være møder, fødselsdage, etc. etc. Jeg har mange forskellige kategorier, blandt andet en, der bare hedder huskeliste. De forskellige kategorier får forskellige farver, og så er det bare at køre derudaf. Man kan så vælge at få pop-up eller email eller man kan indstille begge og lave flere påmindelser, så man er sikker på at huske. Så du forstår, hvorfor jeg siger, der ingen undskyldning er for at glemme.

Er dette ikke nok, kan man jo altid få sin telefon til at ringe på det givne tidspunkt eller indstille en note på den, så bliver man også mindet om. Har man en smartphone så kan man synkroniserer sin telefon med gmailen og kalenderen og dermed – hey presto, så får man remindere alle steder. Har du spørgsmål så brug kommentarfeltet, så skal jeg gerne svare dig.

Lidt besat

Jeg har nævnt lige den her sang/solo før. Også det faktum, at jeg i mit næste liv helt sikkert skal være guitarist.

Som så ofte før, var det inspiration fra Facebook, der bragte mig på sporet af en større gennemlytning af videoer på Youtube. Det hele startede egentlig med, at jeg så denne version af sangen hos en FB-ven. En version med gæstevisit af David Bowie. Det er ikke for det, man skal høre/se den version, men fordi det er en fantastisk version af alletiders mest geniale guitarsolo og så er optagelserne helt vildt flotte. Det affødte en søgning på flere versioner af min favoritsolo, og faldt over bl.a. den ovenfor. Jeg kan høre på det i evigheder. Så fedt.

Youtube er genialt til at udvide sin horisont med, og bare i det hele taget at se klip med sine favoritter. I det hele taget er nettet bare genialt. Tænk også på ting som Skype. Man kan sidde på hver sin side af jorden og tale sammen som var det byen ved siden af ganske gratis.

Men for nu at vende tilbage til fede rockballader, så kom jeg til at tale med en af pigerne i stalden om også Scorpions, og om, hvornår det her nummer er fra, og det er altså fra 1991. Nedenfor “Still loving you” som også er et yndlingsnummer, som kan høres igen og igen, sikke en stemme!! Det var lidt rock inden sengetid – sov godt!

Et genfærd eller en dobbeltgænger

IMG_6934opt2_Klampenborg
Ordrup Jagtvej 3. marts 2012

Kender du det, at du suser rundt og lurer lidt på, hvad du kan finde om en bestemt person? En gammel kæreste, kærlighed, ven, veninde, chef – hvad som helst? Sådan en runde tager jeg engang imellem. Jeg er før blevet overrasket over, hvad jeg har fundet!

I går var det så en overraskelse af de større. Det var det på flere måder. Den her person betød rigtig meget for mig engang – som i jordskælvsrystende, livsændrende meget! Og omvendt. Så behøver jeg vist ikke sige mere, og dem som kender den private historie bag ordene her, ved at jeg ikke har overdrevet, nærmere underdrevet. Det gjaldt så også den anden vej, men anyway…..

Jeg var godt klar over den her dobbeltgænger – ihvertfald fandtes af navn , for det var en ting, jeg var blevet fortalt dengang for snart meget længe siden. Hvad jeg ikke var forberedt på var, at det også var af udseende. For ikke længe siden var det sådan, at jeg fik sus i maven eller ondt i hjertet, hvis jeg så noget, der kunne minde om vedkommende. De dage skulle så være forbi, men man ved jo aldrig og det her foto, jeg faldt over igår, burde næsten. Men intet skete. Jeg var observerende og iagtagende og det var en fed fornemmelse. Men det var dælme uhyggeligt, så ens de to er af udseende ihvertfald – og jeg mistænker iøvrigt.

Så kunne nogen måske forledes til at tro, at jeg stadig har noget i klemme der. Nej jeg har intet som helst i klemme. På et tidspunkt ville jeg gerne mødes over en kop kaffe og bare sludre om, hvad der skete sådan helt venskabeligt – intet andet, men ikke længere – det tog er kørt – nu er det ligemeget. Og min søgen i går, var kun ren nysgerrighed, for jeg håber vitterligen, han har det godt, selvom vores forløb langt fra endte godt. Så nej vil ikke have ham tilbage, men det er der tilgengæld andre, jeg ikke kan sige det samme om…. That’s life I guess!

Sangen er med mine gamle all-time-favoritter The Osmonds og hedder The Proud One og er en af dem, jeg har hørt, når jeg har været ulykkelig udi kærlighedens affærer. Teksten får du her og med den ønsker jeg fortsat god søndag – og så glæder jeg mig iøvrigt vildt til at få min CD med dem.

Livin is dyin
Cause love youve left me cryin
Now theres no use tryin to go on

Each night I dream baby, pretendin
Therell be a happy endin
Burnin down deep inside
Got a heartbreak that I cant hide

Chorus:

Im not the proud one, I need you
Im beggin to you baby, please
Youre the proud one, believe me
This poor man is down on his knees

Baby, please

Oh baby, remember
The love we shared so tender
Hoping that forever youd me mine

I wish you could hear me, oh baby
If only you were near me
I didnt know what I had
Dont ya know that I feel so bad

Svimlende affære

Som jeg har nævnt, så svimler det her. Det p…. mig af for nu at sige det på godt dansk, for det hæmmer altså fremskridtene en del. Idag har været sådan en dag, hvor jeg har snurret rundt om mig selv, helt bogstaveligt udover svimmelheden og næsten intet fornuftigt har jeg fået gjort. Joh, skrevet et enkelt indlæg her er det da blevet, men ellers har jeg forsøgt at banke mine medkompetanter i Songpop på Facebook, og så var jeg nede og hente øjendråber i morges. Nu håber jeg så bare, de tager det, for det er faktisk ret så ubehageligt. Og så krydser jeg alt jeg har for at de støvler, der er bestilt kan bruges, for jeg trænger for nogen varme og gode støvler.

Jeg skulle have det sidste Julepynt op, men der er flere problemer i den øvelse. Dels står min Julepynt i kælderen fordelt på op til flere flyttekasser (sagde du flyttekasser? – ja det gjorde jeg), og i to rum. Jeg troede fejlagtigt, at resten var i rum 2, og da jeg så skulle lede i rum 1 var jeg dels så svimmel at det måtte opgives og dels var det blevet så sent, at jeg intet kunne se. Der er nemlig ikke lys. Så den øvelse blev udskudt til imorgen, hvor jeg kan vandre ned med en kasse mere der er tømt og forhåbentlig få hængt resten op. Nu vil jeg smide mig på sofaen og se den film, jeg lejede i dag.

Facebook

Who says Facebook friends aren’t real friends?….. They enjoy seeing you on line everyday….. Miss you when you’re not there….. Send condolences when you lose a loved one….. Send you wishes on your birthday….. Enjoy the photos you post….. Put a smile on your face when you’re down….. Make you laugh when you feel like crying…… Re-post if you are grateful for your Facebook friends. I know I am!

To those of my friends, who are NOT there: I love you too, very much so – of course! But I do have to say: I feel sorry for you, that you do not expirience the love shared there!

Meget ufrivillig pause

Kære Blogvenner og andet godtfolk :-)

Jeg er ikke forsvundet, eller det vil sige, jeg har jo været forsvundet her. Det har bestemt ikke været med min gode vilje.

Sidste onsdag havde vi kabelbrud herude og total strømafbrydelse. Det varede hele dagen onsdag, og strømmen kom først igen ved 15-tiden. Så langt så godt. Men internet havde jeg intet af. Opkald til det gode YouSee, og langt henad vejen var det kabelbruddets fejl. Da det så ikke længere kunne få skylden måtte der tekniker til. Og han er næsten lige gået. Der var flere ting i spil viste det sig. Men hovedsagen er, at nu skulle det hel virke og endda bedre end før (noget med nye dåser, strømforsyning og sådan noget).

Som vanligt er jeg ved at sprænges af indlæg, jeg gerne vil skrive. Men lige nu må det komme lidt henad vejen. Jeg har rigtig meget, jeg skal have ordnet. På positivsiden har jeg fået ordnet en masse her, og er kommet godt på sporet med min madlavning. Så intet så skidt, at det ikke er godt for noget andet. At jeg nok skal finde en bedre ballance fremover i min nettid og tid til andre ting, har det ihvertfald vist mig.
Men I kan sikkert forestille jer, hvor glad jeg er for at være tilbage efter næsten en uges fravær :-)

Forholdet og Facebook et problem?

Jeg skal love for, at folk kan give sig selv problemer. Nu får Facebook såmænd skylden for, at forhold knager og at folk går helt i selvsving af jalousi ifølge en artikel i B.T. idag. Og jeg er egentlig ikke overrasket. Det virker på mig som om (uden jeg jo ved det) som om, folk meget ofte er meget dårlige til at få talt sammen om helt essentielle ting, og er der det mindste, så hellere droppe det hele og gå fra hinanden – det ses jo også tydeligt i statestikkerne. Det er ikke en hemmelighed, at jeg synes folk kæmper alt for lidt for deres forhold.

Men nok om det. Det handler om, hvorvidt du kunne forestille dig, at Facebook blev et problem i dit parforhold eller om det måske endda har været det? For mig og se, må det vel som så meget handle om at tale sammen om det, og hvordan ens grænser er – giv mig gerne dit indput på det.

Trinny og Susannah

Mine fashionguru’er har fået en hjemmeside. Jubiii! Jeg har længe gerne ville skrive til dem, nu kan jeg. Hivs du aldrig har set nogen af deres udsendelser, så er det synd for dig. For de er geniale. Nogen andre har overtaget deres show på BBC, og jeg har næsten aldrig været med til større dødssynd. Har også skrevet om det på min gamle blog (som om Guderne vil kommer op igen i det nye år). Ved nærlæsning på netter fremgår det, at BBC har solgt Trinny og Susannah til ITV, og derfor har Lisa Butcher og Mica Paris overtaget “What not to wear” på BBC. Fint nok, jeg kan alligevel ikke se programmet her mere, efter BBC har nedlagt BBC Prime og nu delt op i BBC Entertainment og flere andre kanaler, hvoraf der kun fås Entertainment her i DK så vidt vides. Rigtig dårligt er det også, men det er en anden snak.

Anyway, heldigvis har Trinny og Susannah skrevet et utal af bøger om tøj om hvad der klæder hvem. Jeg har selv to af dem og glæder mig til at praktiserer endnu mere jo flere kilo, jeg får tabt (det går den rigtige vej). Måske tror du, at du klæder dig rigtig, men det er langt fra sikkert du ifører dig, hvad der passer bedst til din kropsform og får fremhævet, hvad der skal fremhæves. Så uanset hvad så er de to damer værd at stifte bekendtskab med.

På mit TV kører der en amerikansk version af det originale program og selvom de også gør det godt, så er det altså ikke Trinny og Sushanna’s regler de kører efter. For mig duer det her kun med dem. Det var og er deres show og deres koncept og dem vi har lyst til at lytte til i den sammenæng. Så må vi se, om vi får deres nye show at se i DK. Det er nok tvivlsomt desværre.

In English:

My fashion gurus now have a website. Weeei! I been wanting to write them for ages. Now I can. If you have never seen one of their shows, that’s your loss. They’re brilliant. Someone else have taken over their show on BBC, and I’ve hardly been the wittness to a greater sinn than this. I did write about this on my old blog as well (that will be back in the new year, God willing). In reading on the net, I’ve found out, that BBC has sold Trinny and Susannah to ITV, and that’s why Lisa Butcher and Mica Paris has taken over “What not to wear” on BBC. Well so be it, I can’t see the programme here anymore after BBC has closes BBC Prime and cut the programmes up into severeal more channels – among them BBC Intertainment which is the only one found here in DK, as far as I know. It has become SO bad, but that’s another story.

Thankfully Trinny and Susannah has written several books on clothes and what is suitable for whom. I have two of the books myself and I’m looking foward to practise even more, when I loose even more weight (things are heading in the right direction). You might think, you dress the right way, but it’s far from certain, aht you’re doing your body any favours. So no matter what, the to ladies are worth getting to know.

There is an American version of the original programme, and even though they do a good job of it, they’re not following Trinny and Sushanna’s rules. It’s ot working for me. This was their concept and their show and they are the ones we want to see. do this. We’ll have to see if the new show will appear on Danish television. But unfortunately I doubt it.