Mandagstema – Hjerteformet


Fine Dandy (Miesque’s Son(USA) – Estefania (FR)) med Jockey Nicholas Cordrey, Trækker Iben Hjort Buskop, og Træner Hanne Bechmann efter at have vundet The Darley Arabian, 16. august 2008

Mandagstema er hjerteformet denne her uge. Det er noramalt ikke noget, jeg sådan lige ville kunne spytte ud af ærmet, men lige dennegang kunne jeg altså. Og nu tænker I, hun kan da også få en en hest blandet i hvad som helst – og ja, det indrømmer jeg gerne. Men kig godt på Dandy’s stjerne. Hvis ikke den er perfekt hjerteformet, så ved jeg ikke, hvad er. Og det var det første der faldt mig ind, da jeg så ham i sin tid og da jeg så dagens tema.

Vi har haft mange, mange dejlige heste i stalden, og ham her er bestemt en af de dejligste, og også meget talentfuld. Desværre gik han i stykker, som mange galopheste gør det. Men vi nød ham sålænge det varede. Så vidt det vides går han og hygger sig ovre i det jydske. Og det er ham velundt. Han var en af de heste, jeg glædeligt havde taget til mig, havde jeg haft magt på flere planer til det. Er glad for, han har en god ejer. Således mit bidrag. Du kan se flere her.

Forår og summen på Galopbanen


De mange biler og mennesker, set nede fra banen. Desværre giver den nye walker genskin

Det var det mest fantastiske forårsvejr igår. Dog var det ret så koldt tidlig morgen på banen, når man ikke stod i stolen og stod stille. Det var vi flere til at bevidne. Men op ad dagen fik solen rigtig magt, og det var i mit hoved den rigtige første forårsdag. Med en uge til sæssonstart (imorgen godt nok, men stadig) og et så godt vejr mødte “tropperne” op i stor stil. Det var lige før, der var flere biler end på visse løbsdage. Men dejligt med en masse interesserede mennesker og masser af heste, der gik arbejde. Med sådant et vejr skal man være et skarn, hvis man ikke benytter sig af alt det skønne lys. Som det ses – det gjorde jeg også ;-) I de tilfælde, hvor jeg ikke har skrevet, hvem det er, er det fordi jeg ikke ved det. Gør du – så giv mig lige et hint. Altid rart at vide. Håber du nyder forårsstemningen fra banen ved at se fotos, og forhåbentlig har de givet dig lyst til at besøge banen, når den åbner den 18. har du ikke været der før. Udover de viste, var også Finish First og Royal Award en tur på banen. Dem kan du se her.


Nicholas Cordrey på Lunar Boss og Cathrine Weilby på Alfie


Cathrine Weilby på Escargot


Sara Slot på Runner Runner (Helle Christensen)


Cat på Escargot og Sara Slot på Runner Runner – de gik en galop sammen


Kim Andersen på Fly Society


Iben Hjorth Buskop på Good Girl


Mille Eisner på Amazing Award


Kim og “Flyveren” igen


“Trafikprop ligefrem – længst til venstre er det Nicolaj Stott forest, dernæst Iben og Good Girl og Mille og Amazing Award – til højre er det Maria Munck på Second To None og Amjad på Streckers Red Ale


Iben og Good Girl og Mille og Amazing Award


Mille Eisner på Amazing Award


Amjad på hvad jeg tror er Streckers Red Ale og Maria Munck på Second To None

Neppe og Finish – igen!

De var dernede igen igår. Neptune og Finish First og det gik superfint. Alle kom tilbage glade og tilpasse og mere kan vi ikke forlange!!

Nicholas Cordrey på Banen for første gang


Nicholas Cordrey på Finish First på vej på banen for første gang siden sit uheld

Idag var en stor dag. Både for Nicholas Cordrey, som skulle på banen igen for første gang siden sit uheld og for os, som var benovede over valget af hest. Men ikke desto mindre, var det helt præcis sådan det var, at Finish skulle passe på Nicholas idag og det gjorde han til UG og kryds og slange og begge kom tilbage og var glade efter en god tur. Og så var vi jo alle glade. Med på turen var Iben og Neptune. Resten fotos ligger ovre hos Finish.

Efter turen derned, har jeg vasket op, og været i bad og fået lidt frokost. Også set en film og fået en lur på sofaen. Den kalder på mig igen. Så I må få noget om filmen på et senere tidspunkt, for den var supergod.

Ingen operation til Cordrey


Nicholas Cordrey på Shareholder efter 2. plads i Tortue Efterårshandicap

Det forlyder idag, at Nicholas Cordrey, nu er kommet hjem fra hospitalet, og ikke behøver operation for sin brækkede nakkehvirvel. Dog betyder det ihvertfald foreløbig 2 måneders pause for ham. Vi håber, han kommer på højkant til sæssonstart ihvertfald.

God bedring Nicholas!

Det forlyder, at Nicholas Cordrey er kommet til skade. En dag, hvor det ellers gik ham så godt i Sverige, sluttede med et styrt for Nicholas. Først så det ud til, at han var sluppet let, men da smerterne i nakken fortsatte, blev han nærmere undersøgt og har brækket en nakkehvirvel. Dette kan afhængig af, hvor meget indgreb der kræves betyde op til 3 måneders pause for Nicholas.

Rigtig god bedring til Nicholas og så håber vi, at han kan nøjes med halskraven.

Sverige – Kriterium og lidt

Så lige det sidste herfra det Svenske. Der var masser af “sjove indfald” på dagen. Der var Tinkerbell, der kylede Kim Andersen heldigvis EFTER den havde vundet 2. løb – Kriterium Consolation. Kim kom hurtigt på benene, og heldigvis var hesten heller ikke kommet noget særligt til andet end en skramme. Så pyh-ha. Godt nok. Jeg kom op til Paddocken og løb på Hanne, der spurgte “har de fanget hende?” og eftersom jeg intet havde set el. hørt, måtte jeg jo melde helt pas. Der gik så lige lidt, men fanget blev hun.

I Jockeyklubbens Avlslöpning (L) over 2400 m, gik noget helt galt,og der var omstart. Men så vidt jeg fik oplyst, var der “nogen” der glemte noget med et flag, således at størstedelen af feltet ikke opdagede at der var omstart før henad efter 700 m. På givne tidspunkt stod vi i jockeyrummet, hvor der udbrød vilde protester. På vej ud derfra var Kathrine ved at blive løbet ned af en meget, meget sur mand, der smækkede sådan med dørene, at ingen var i tvivl om, hvad han mente. Og ingen i jockeyrummet havde været ude for noget lignende! Så tilfredshed var der ikke, og af samme årsag udgik både Inquitte og Irish Smile og sejren gik til Auchroisk trænet af Lennart Reuterskiöld Jr. Men hvad nøjatigt var i vejen ved jeg ikke. Ã…rsagen til omstarten var ifølge pålidelige kilder, en hest der valgte den utraditionelle løsning og gå baglæns ud istedet for forlæns. Ikke det smarteste. Men hvorom alting var. Om gik det.

I Kriterium, havde vi jo Sin Cocos med, og hun gjorde det flot og endte på en 5. plads. Det var nogen “seje nysere” hun var oppe imod, og hun kæmpede til det sidste. Så kan man ikke forlange mere, når en hest altid gør sit yderste. Det blev vundet af Erroll med Per-Anders Gråberg i sadlen. Han nappede simpelthen 3 sejre på dagen og sikrede sig dermed Jockeychampionatet på Jägersro. Det var flot. Tillykke til ham! Ellers havde man troet, at det blev enten Jacob Johansen el. Rafael Schistl, som lå meget tæt, men så var der lige Per-Anders.

Det er iøvrigt sjovt sådan en dag, for man ser jo en masse kendte ansigter i nye omgivelser, og igår fik jeg også talt med folk, jeg selvfølgelig har set en million gange, men aldrig talt med. Det er sjovt, sådan at få en sludder med nogen “nye” på den led.

Der var en hest, vi var bange for, var kommet meget slemt til skade, men det viste sig heldigvis ikke at være så slemt som frygtet selvom den selvfølgelig havde slået sig – hesten var Van Ruymbeke (IRE) i Stall Zada Malmö Hösthandicap, som iøvrigt blev vundet af Dollar Hill med Dina Danekilde i sadlen. Uheldigvis brækkede Grandina ned, og måtte aflives og Maria Sandh en tur på hospitalet. Hun har dog ikke brækket noget. Om uheldene set fra trænenerens og de ansvarlige på Jägersro Galop side, kan du læse her på Skandinavisk Galop

Vejret var som jeg nævnte en sag helt for sig selv, og af blandet karakter. Hagl, regn og blæst i store mængder, hvilket var noget vi i den grad mærkede over broen. Men Bjarne er jo heldigvis en meget erfaren chauffør, så vi var i gode hænder der. Tak til alle for en dejlig dag, som jeg nød meget.


Nicholas Cordrey på Una Hora (DEN) – iøvrigt udtales h’et i Hora ikke. Gør man det, er det en helt anden betydning end faktum : En time!


Jacob Johansen på El Miracle – han er ved at binde tøjler


Juan Pinto på Sin Cocos trukket af Susie Glennie


Frederik Johansnsson på Ithica


Carlos Lopez på Moon City (DEN)


Kim Andersen på The One And Only (DEN), endnu en smuk skimmel


Tilbage fra løb – Ithica, Picnic, og Moon City


Frederik Johannsson igen ;-) – det er jo ikke ofte man har mulighed, for at fotografere ham


Manuel Santos på Picnic – bemærk mudderbadet :D

Sverige – før Kriterium


Bag ved staldområdet el. foran hvordan man nu vender det, ligger selve banen og imellem der ligger kontorer og Staldcafé og sådan, tv. er staldene og th. er banen på dette foto


Hovene på svensk jord, øverste Kathrine med Royal Legend og nederst Jennie med Sin Cocos. Susie og jeg prøvede at finde ud af, hvor hestene skulle stå, for der hvor det var mest oplagt, var der låst. Det viste sig at være der, og en skøn lille stald lige med plads til de to små damer


Kathrine sammen med Royal Legend, mens hun blev ordnet inden hun skulle starte


Hvem der kysser hvem, må du selv om, men det er ihvertfald Sin Cocos og Susie, der gør det ;-)


Jeg skulle op og se, hvor langt vi var, og her er 2. løb lige slut. På fotoet 3. hesten i mål der, Swedish Girl med Manuel Martinez i sadlen – hesten tv. er “støttepædagog”


Susie og Hanne Bechmann sadler Sin Cocos


Susanne Springer med Opening Night, som fik en 2. plads i 3. løb, sammen med Jacob Johansen


Netop Jacob Johansen på vej tilbage sammen med Tine Hansen (Polly)


Royal Legend i Paddocken sammen med Kathrine


Rafael Schistl på Graphiella, som fik en 3. plads i Götland-Löpning


Cathrine Weilby på Royal Legend og Kathrine trækker


Susie med en frisk Sin Cocos, der venter på at komme i Paddocken


Nicholas Cordrey på Terre Adéle og Kim Andersen på Valley’s Pride


En glad Cathrine Weilby efter sejren i Götland-Löpning

Basnæsløb 1800 m – Escargot


Vinderen af Basnæsløb 2008 på vej på banen – Escargot, Cathrine Weilby og Lene Holmbæck


Marc Stott på Mocabejho, som absolut ingen intentioner havde om, at gå til start og endte med at blive bortvist p.g.a. uregerlighed


Nicholas Cordrey på årsagen til, at Basnæsløbet blev forsinket. Streckers Red Ale, brød ud af startboksen og forårsagede dermed noget forsinkelse. Heldigvis kom hverken hest, el. jockey slemt til skade, hvilket godt kunne have forekommet. Hesten udgik og der var endnu 2 udgåede på forhånd, og så Mocabejho, der blev bortvist


Kim Andersen på Tinkerbell trukket af Maria Munck


Martin Rodrigues på King First, der sluttede 4.


Jacob Johansen på 2. hesten i mål Henrik


Shane Karlsson på Castle Sting. Der blev nedlagt protest af træner Ole Larsen og Shane troede sig åbenbart 2., da han kom tilbage til vindercirklen. Men det ændrede ikke på noget


En Snegl i superform – Escargot (betyder snegl på fransk) tilbage mod vindercirklen sammen med Cathrine Weilby

Escargot br v v/Final Appearance – Princess Dawn, ejet af Come Together Racing, trænet af Hanne Bechmann og redet til sejr af Cathrine Weilby foran Jacob Johansen og Henrik, Shane Karlsson og Castle Sting (SWE) og Martin Rodriguez og King First.

Ladybird og Zwicky Maidenserie A 1300 m


Ladybird i Paddocken


Opløbet i Zwicky Maidenserie A

Hesten ovenfor er interessant for mig, fordi hun er min gode veninde Marianne’s. Ikke helt alene, men stadig også hendes så ihvertfald. Hun er søster til T-Bird, som kom ulykkeligt af dage, og som alle sørgede over. Livet går dog videre, og der skulle findes glæder fremfor sorger og her er glæden – Ladybird fuks hp v/Indian Lodge – Jaybird!

Hun vandt ikke, men blev 4. Løbet blev vundet af Valley’s Pride med Kim Andersen i sadlen foran, Nicholas Cordrey og Catson og så Cathrine Weilby og Ladybird.