Meget trist afslutning


Sara Slot på Nightingale på vej til start, da de vandt York Stutteri Ærespræmie for en uge siden

Det var en rimelig begivenhedsløs og lidt trist dag rent løbsmæssigt. Det bedste der kunne siges om den, var vores Wiliam Tell’s ‘s 3. plads.

I dagens 4. løb var Lone Kaj-Nielsen’s store dejlige hoppe Nightingale til start, og endte sidst. Det fik så være, hvis ikke det var fordi hoppen var syg og dårlig. Desværre endte hele den seance med, at Nightingale måtte aflives. Frygteligt trist, nu det lige netop gik i de helt rigtige takter for hende. Frygteligt chock for stalden og Lone. Jeg kendte ikke Nightingale personligt på nogen måde, men hun har altid været en af mine favoritheste. Mange medfølende hilsener til alle implicerede, men så særligt Lone, der måtte tage afsked med sin hest idag…

Nightingale var en brun hoppe v/Final Appearance – Lemon Balm født 2002. R.I.P.

Skandinavian Open – Tillykke Nicholas!


Peas and Carrots i paddocken idag. Godt han ikke vidste, de enorme forventninger, der lå på krydset af ham, mens han afslappet gik rundt


Nicholas Cordrey på Chinese Mandarin på vej på banen


Engelske Alan Munro på heroiske Dan Tucket, som løb helt fantastisk, og sluttede 3. Alan Munro startede dagen med at vinde løb på Reventon for Bent Olsen


Som alle der læser med her nok ved, er Django en stor favorit hos mig og han hører uløseligt sammen med Jockey Mark Larsen, som også red ham til en flot 4. plads idag. Her er de på vej til start med Dan Tucket lige i hælene

Det var en fantastisk dag, og der var mange dejlige væddeløb udover Skandinavian Open. Men det var jo her alles tanker var det meste af dagen. Kunne han klare det igen ham den store “Grønsagsret”, eller skulle en anden pille æren fra ham. Personligt var jeg meget ked af at Appel Au Maitre ikke kom, for jeg har ikke set ham før, og havde glædet mig til netop det. Alpino chileno var en anden, jeg havde set frem til at møde igen, men han havde også forfald. Således troede alle jo, at vejen var klar for Peas and Carrots – mig selv inklusive, omend jeg havde en god fornemmelse omkring Django, som på en god dag også skulle kunne true P&C. Det kunne han også, sammen med Dan Tucket, og så kom “The Dark Horse” – Chinese Mandarin! Det var hjertestoppende spændende væddeløb, for de lå dælme tæt til sidst, og alle var helt oppe og råbe og heppe og man har kunnet høre suset langt væk. Men sejren var Nicholas’ på den her røde hingst, ingen før har hørt el. set en dyt om! Men for hulen det var flot og ham utroligt velundt, især fordi han faktisk har døjet med en brækket knogle i sin højre hånd her! Så det var ekstra flot at ride sådan en sejr hjem under de omstændigheder. Stort tillykke til Nicholas!!!

Chinese Mandarin, er en fuks hingst v/Kingmambo (USA) – Rose Gypsy (GB), ejes af Stall Amska, og trænes af Erna Van Doom.

Nedenfor lidt indtryk fra dagen iøvrigt.


Favoritten Quilboquet vinder Copenhagen Golden Mile (L) med Manuel Santos i sadlen foran Fly Society, Volo Cat og Kronhjort


Sara Slot på Nightingale på vej til start. De vandt York Stutteri Ærespræmie, foran Kendwa, Ask Don’t Tell og Moune Shine