Tour de horse…..

NN – (Showcasing – Music In Exile)

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen – der er så smukt på York

Black Angel (Imperial Dancer – Lake Pleasant) nyder livet som kommende mor på York – hun går med 2 andre madammer

At der også var kommet regn på York ses tydeligt her, og jeg var ved at stå på n….. længere oppe, fordi der var fedtet og glat

Marianne med åringen, jeg var lige ved at tage med mig -hold nu op, den var dejlig

Jeg behøver ikke fortælle, hvem der er far til denne åring, eller hvem det kunne være, vidste man ikke bedre…..behøver jeg at sige, at den også var ved at komme med under armen?

Picture perfect

Dylan nyder også livet på Nippon

Dagen blev en af dem, som udviklede sig helt andereledes end planen var og som blev en “grib dagen dag”. Nu var det igen det helt fantastisk dag, og netop derfor greb jeg den i luften, selvom det på min energikonto egentlig er alt for meget. Også fordi resten af ugen nu er afsat. Jeg må hvile alt, hvad jeg kan indimellem.

Jeg havde en aftale med min veninde Marianne om, at jeg skulle over og fotografere hendes hest. Han er helt ny og er importeret fra Frankring. Han har et udseende, der passer til prisen og er megaflink. Han nød at komme ud og stå i solen, og kunne sagtens have stået der længere.

Efter at have fotograferet ham, og fået et glas vin i stalden kørte vi hjem. På vejen talte vi om, at Marianne skulle op og besøge sin følhoppe på York. Jeg spurgte hende, om hun ville have selskab,for jeg ville gerne med op på York, hvor det er alt for længe siden, jeg har været. Jeg elsker at komme derop. Og det ville hun gerne og senere på eftermiddagen hentede hun mig, og vi kørte derop.

Ikke nok med, at vi hilste på Angie, som hoppen hedder eller helt nøjagtigt Black Angel, så var vi forbi stalden og hilse på hopper, føl og ikke mindst åringer, der er til salg lige om straks, på den årlige auktion. Hold nu op, jeg kunne have købt og købt, var det ikke lige fordi, jeg er fattig som en kirkerotte. Ovenfor ses bare 3 af de fantastiske åringer, som vi kom forbi. Der var endda så galt en næsten Kicker-klon, og den behøver jeg formentlig ikke udpege for jer. Han havde så galt også hvid på fusserne som Kicker og var ganske som Kicker kastreret. Det er sjældent de bliver det så tidligt, men ham her var allerede for spændende, og også Kicker blev det ret hurtigt, da han var kommet ind til os. Den jeg dog også faldt fuldstændig for var åringen Marianne står sammen med Juniper Tree – Mara Chapparel. Hold nu op hvor var den dejlig. Den sidste er bare endnu et eksempel på, hvor smukke aftegn Juniper Tree giver videre. Her en hoppeåring.

Efter at have været der, kørte vi så forbi Dylan, som har været pensioneret i mange år efterhånden. Han står på landet og hygger sig, men bliver også redet indimellem. Det var sjovt at se ham, for det er længe siden sidst, men han ligner sig selv. På foto er Marianne ved at putte myggemiddel på hænderne til at smøre ham med.

På vejen hjem var vi forbi Rema 1000 i Hørsholm og så hjemover. Det har været en dejlig dag omgivet af alle de smukke heste, men jeg er godt nok også træt nu, så jeg må hellere sove, for i morgen står den på flere af slagsen. Jeg håber, I har nydt det gode vejr.

Uden mad og drikke søvn, duer helten ikke…

At sige, det har været en lang dag forslår ikke. Men lad mig starte med begyndelsen, som faktisk var i går klokken 22. Da besluttede jeg, at jeg skulle tidligt i seng, for jeg ville op idag og fotografere græsgalops Så langt så godt, indtil klokken var 04.00 og jeg havde ikke sovet et sekund!! Spørg om jeg var desperat! Op igen skulle jeg jo, og eftersom de her græsgalops plejer at været tidligt, så måtte jeg jo tidligt derned. Der var bare lige det problem, at jeg ikke anede, hvornår de ville komme. Så det var et sats. Men selvsagt noget større, når man ikke har sovet stort set.

Jeg ankom på banen 6.35, og jeg ventede…. og ventede og ventede. Ingen græsgalops. Hestene jeg havde sat næsen op efter, kom fra Sverige, så jeg gik ud fra, at de ville komme snart. Intet skete. Så mødte jeg en medarbejder på banen, der sagde at der ingen galops var, for ingen var tilmeldt! Nu var jeg godt og grundigt forvirret, for jeg havde talt med banechefen i lørdags, der med egen mund, havde fortalt, at der skam var græsgalops. Nu var gode dyr rådne, som man siger. Jeg tænkte, at jeg ville køre ned i stalden, da jeg nu allerede havde ventet i en halv time uden noget skete.

Da jeg landede i stalden, var beskeden den stik modsatte! Så efter et Kickerkys susede jeg og cyklen afsted igen. Fanden skulle stå i at være oppe så tidligt, og gå glip af det hele. For nu at være sikker, sms’ede jeg en af aktørene og banechefen, og tænkte, at så fik jeg nok besked fra en i det mindste. Det gjorde jeg, og der var græsgalops! Altså var det bare at vente. Det gjorde jeg så, og de kom også, og jeg fik fotograferet. Udover fotos, fik jeg en god sludder med flere mennesker på banen. Jeg er dybt taknemmelig for al den venlighed og varme, jeg bliver mødt med, og der er ikke mange steder, jeg elsker som den bane. Det er ingen hemmelighed.

Inden galops var færdig, var klokken ca. 10 og så var det i stalden. Der nåede jeg at strigle to heste, en kop kaffe med Susie, en tur på banen og se Kicker og retur. Da Kicker kom tilbage fik han et bad, og vi var et smut i skoven med Susie og Sunday Pearl. Vores første tur i skoven sammen i år. Superhyggeligt. Og det var også Sunday’s første tur, som hun nød. Kicker nyder det jo altid og også i dag.

Så kom der heste retur, og endnu et bad blev givet, og en anden blev børstet. Mens vi sad og fik en kop kaffe inden vi gik i krig med vaskeriet, fik jeg en sms fra en veninde, om jeg ville med op til hendes hest. Det ville jeg da gerne og eftersom hun bor på vejen hjem, var de jo en smal sag. Jeg var dog i yderst god tid, så jeg var lige et smut i byen og hente en flaske vin til en anden hesteveninde, som havde været sød og prøve at hjælpe mig med mit TV-helvede i sin tid. Det synes jeg bestemt, hun fortjente. Og eftersom hun har hest samme sted, var det jo oplagt, at aflevere den ved samme lejlighed.

Deroppe på landet står en gammel ven af min som hvis jeg havde haft magt, som agt var blevet min hest. Nu er det ikke sådan, men han har fået en god mor og alt er godt. Men jeg har ikke set Runner længe, og det var bare så skønt. Han er ubetinget den heste, jeg først sagde, at jeg gerne ville have, og jeg har altid været vild med ham, og er stadig. Det var gensynsglæde. Han nød at blive nusset og være centrum for sin ejer og jeg. Indbildsk som jeg er, tror jeg han kunne kende mig, men det er jo svært at bevise. Hyggede sig gjorde han ihvertfald. Det var der ingen tvivl om.

Inden da fik Marianne og jeg lukket heste over på en anden fold og fik givet hendes hund en tur i åen, som hun (en labrador) var helt syg for. Så kørte vi hjem til hende og drak noget koldt og sad på terrassen og fik en god sludder. Under normale omstændigheder ville jeg have sagt nej tak, til hendes gode ide. Men eftersom jeg dårligt kan huske, hvornår vi sidst har set hinanden, så synes jeg, at det ville være en skam. Hun er nemlig meget ophængt. Og det var også superhyggeligt. Men selvsagt, er jeg mere end brugt op nu efter et bad og noget aftensmad.

Faktisk har jeg været så dum at sige, at jeg ville komme forbi stalden i morgen. Men er jeg mere død end levende, bliver jeg sevlfølgelig her. Hvis jeg tager derned bliver det en hurtig omgang ned på banen og hjem igen. Numå jeg hellere prøve om jeg så kan få sover væsentlig mere end sidste nat. Håber også I må sove godt!