En slags gentagelse



Without Fear (FR) vinder Scandinavian Open Championship 2014 under Rafael Schistl foran Bank of Burden (USA) og Per-Anders Gråberg

Som jeg sidder og skriver dette, så kommer solen selvfølgelig! Efter vi har afholdt en af de største løbsdage på hele året, foruden Derbydagen i øsregnvejr, for størstedelens vedkommende. Jeg kan personligt bedre lide denne, men det er smag og behag.

Nu skulle vejrguderne så selvfølgelig spille med musklerne og ødelægge dagen delvist. Ihvertfald for mig og for mange andre også, er jeg sikker på. Lige da 1. løb skulle igang begyndte det at regne og det tog meget hurtigt til. Så meget, at jeg blev bekymret for mit kamera. Som jeg har været inde på før, så er fugt og kameraer ikke gode venner. Ganske rigtigt, efter at have været frem og tilbage med det nogle gange, måtte jeg opgive, da det simpelthen dugger til. Derudover var jeg allerede selv våd, irriteret og træt, så jeg endte med at køre hjem. Vel hjemme kom jeg mig, og kiggede løb på TV, og så blev det tørvejr lige inden dagens hovedløb Scandinavian Open Championship! Så kastede jeg mig ned i bilen og kørte afsted igen. Og fik de sidste løb med.

Når jeg skriver en slags gentagelse, er der fordi, jeg egentlig havde regnet med, at Bank Of Burden (USA) ville slå til igen, og at jeg igen skulle tage et foto lignende det, jeg tog sidste år! Det kom jeg ikke til, ikke mindst p.g.a. vejret, men altså blandt andet de to, der ses her.

Når det alligevel var en slags gentagelse, var det fordi, at Træneren af vindende heste igen var Niels Petersen, og det var endda dobbelt op, for selvom Bank Of Burden ikke vandt, så blev han 2. til Without Fear – så to norske superstjerner og en dansk træner, dog under norsk flag og licens. Så vi fik den iøvrigt smukke norske nationalsang. Nu er jeg træt og vil have mad, og så må I få mere om dagen, så snart jeg kan.

Stort tillykke til NP Racing, Per-Anders Gråberg og Rafael Schistl, ejere og iøvrigt alle andre involverede! Også tak til alle for det dejlige selskab – det får man jo ikke med, når man sidder derhjemme!


Without Fear (FR) med træner Niels Petersen, jockey Rafael Schistl, ejer og trækker

Uanset hvad man ellers kan sige…..


Træner Line Juhl Nielsen, Speed og Espen Ski på Klampenborg efter sejr

Der er mange, mange meninger om Facebook. Det er overflade, det er tidsspilde og så videre og så videre. Ligeledes er der garanteret mange, mange meninger om galopsporten.

Hvor vil jeg så hen med det her? Det skal jeg sige jer. Facebook kan sikkert og har garanteret også dårlige sider og den værste er nok, at det er en tidsrøver af rang – det kan jeg personligt godt skrive under på. Men hvorfor hænger jeg der så? Tjah, det er heller ingen hemmelighed. Facebook giver en unik mulighed for at være i kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville være i kontakt med i samme grad og især mine galopvenner her om vinteren. Selv om sommeren er Facebook rar at have, for man lærer sider at kende, man ikke ellers har tænkt over, fordi når det er heste, så er det heste 200% og vi når sjældent andet end det på banen. I stalden er det lidt anderledes, men stadig en god måde at se flere sider af folk. Dertil kommer at det også kan være en fantastisk mulighed at holde kontakt med venner i udlandet på. Desværre er der en nær veninde af mig, der ikke er på, og dermed har jeg ikke den mulighed. Jeg lever i håbet.

Men dette indlæg skulle så handle om en af de store positiver – nemlig den side af både Facebook og galopsporten, jeg holder særligt meget af. Som jeg før har været inde på, så er det en sport, hvor folk risikerer at komme til skade – også slemt til skade. Desværre har vi lige haft endnu et sådant tilfælde, hvor (i dag udnævnte for i år) Jockeychampionen i Norge Espen Ski, havde et grimt styrt og nu ligger på hospitalet. Han er heldigvis i bedring, men der er stadig langt, før han er fit for fight igen. Og så kommer vi til der, hvor Facebook også viser sit store værd – det giver en fantastisk mulighed for at sende hilsener og god bedring ønsker den vej – såfremt vedkommende (det er han så) er derinde. Og jeg synes galopfolket er rigtig, rigtig søde og fantastiske til at sende opmuntringer og hilsener, når vi har en kær ven og kollaga, der kæmper for sit helbred og for at komme på benene igen.

For mig personligt er det en selvfølge, men det er og kan være en rigtig barsk verden vi ofte lever i, og det varmer mig, at kunne sige, at det synes jeg dælme (vi) sporten er gode til.

Dejlig dag og vejret holdt


Per-Anders Gråberg og Bank Of Burden vinder Scandinavian Open Championship 2012

Som sagt tidligere, så var dagen i dag, for mig, den bedste løbsdag hele året. Faktisk bedre end Derbydag, selvom den også er spændende. Hvorfor? Jamen det har med løbene og selvsagt de heste, der er til start en dag som idag at gøre.

Idag kom der meget dejlige heste Sverige og Norge, som jeg ikke før har haft mulighed for at fotografere, og så er det jo altid sjovt, at få nogen nyt. Ikke at der er noget galt med “de gamle”, men ret beset har jeg jo altså rigtig mange fotos af dem i forvejen.

Netop en af disse store drenge fra Norge gik (ikke overraskende) hen og vandt Scandinavian Open i dag. Bank Of Burden (USA) ejet af Stall Trick Or Treat AB, Trænet af Niels Petersen, og blev redet til sejr af Per-Anders Gråberg. Et rigtig “Scandinavian Mix” idet, hesten trænes af Niels Petersen, der oprindelig er dansk og ovenikøbet fra Gentofte, er Svensk ejet og vandt et dansk storløb i Danmark med en svensk jockey

Det var en skøn dag, og som sædvanlig, masser af mennesker og sludre med og travlt bliver det, når man suser fra paddock til vindercirkel for at fotografere. Så jeg er træt nu, men når jeg engang får lidt energi igen, ligger der så 737 fotos efter førstesortering klar til mig!!!

Til minde om……

Det er blevet meddelt, at den 27. juli, er officielt mindedag for katastrofen i Norge. Og ingen tvivl på, at det er en forfærdelig hændelse, og hvis nogen skulle have en mindedag, så kan jeg sagtens relatere til, at den skal.

Problemet for mig opstår fordi, der også er SÅ mange andre helt forfærdelige katastrofer, der fortjener nøjatigt det samme. Jeg kan som et godt eksempel nævne 11. september 2001, som var mindst lige så slemt, hvis man ellers kan eller skal sammenligne den slags. Og den synes jeg så også skal være officiel mindedag. Norge er godt nok tættere på, men det gør da ikke katastrofen den 11. september mindre, eller Tsunamien i Asien i sin tid eller….? Kan I se, hvor jeg vil hen?

Weekenden opsummeret

Det har været en meget underlig weekend. Som om vejret vil være soledarisk har det regnet uafbrudt nu i tre dage her ihvertfald.

Weekenden startede med løb i Sverige i går og det så jeg selvfølgelig på computeren. Dagen gik med diverse gøremål både online og ellers. Jeg har faktisk meget godt fod på tingene herhjemme nu. Dog skal støvsugeren lige i sving i morgen, men det er da til at overse.

Katastroferne har væltet frem af “gemmerne” her siden fredag, hvor de forfærdelige hændelser i Norge udfoldede sig. Derudover er der forfærdelig tørke i Afrika, En busulykke i Kina også med rigtig mange ofre og også en hedebølge i USA, har krævet dødsofre. Så der er rigeligt at tage fat på.

Som om vi ikke havde rigeligt at forholde os til, gik sangerinden Amy Winehouse også hen og døde i går. Selvfølgelig er det skrækkeligt, at et ungt menneske går hen og dør. Når det er sagt, så er hendes død set i forhold til alt det andet, et pint menneske, der et sted selv bad om at få den fred. Hun er en af rigtig, rigtig mange narkomaner. Hun var en rig narkoman, men ikke desto mindre narkoman. Hun er forsøgt hjulpet igen og igen, og intet har virket. Hun er desværre langt, langt fra at være den første det her sker for (vi kunne skrive en liste så lang som et ondt år, hvis det var det), og hun bliver heller ikke den sidste. Det eneste jeg kan sige er “Hvil i fred” og inderligt håbe, at det gør hun, og andre plagede sjæle. Som med de mange ofre for terror, bomber og andre forfærdeligheder, så tror jeg personligt de har det godt. Det er de efterladte, der bliver ramt helt ekstremt hårdt, og det er dem, vi skal tage med i vores aftenbon, og bede om sjælefred for.

Dagen i dag bragte – tro det eller lad være – mere regn. Eller det vil sige, den holdt jo aldrig op. Er godt nok spændt på, om det fortsætter i morgen eller hvad. Nå, men jeg fik skrevet indlæg her og har bare hygget mig med at sludre med veninder, og venner på telefonen – sådan en rigtig søndag, og så så jeg igen løb på Dantoto. Skulle have været på banen, men i det vejr, orkede jeg ganske enkelt ikke. Og jo mere jeg betragtede mudderbadet dernede, jo gladere blev jeg for, at jeg var her. Iøvrigt måtte jeg også i morges finde de tykke lange strømper frem og den uldne sweater – jeg fryser!! Håber ikke, det var den sommer.

En okay dag endte faktisk skidt, rigtig skidt

Dagen i går startede sådan set okay, hvis man lige ser bort fra, at William skulle fra stalden langt hurtigere, end nogen lige havde troet. Godt for ham, han får det godt, vi skal bare vænne os, sådan er det.

Da jeg kom hjem var jeg sådan lidt trist med det in mente, og nogle misforståelser fra aftenen før. SMS’er er en god ting, hvis man husker, at kommunikere klart og tydeligt. Og er det for langt at gøre på sms, så skal man ikke bruge det, men et andet medie. Det var så ikke mig, der ikke var klar og tydelig, men den anden vej rundt. Det skabte nogen frustration på denne her side af “stakittet”.

Senere fik jeg så selv kvajet mig. Selvom jeg synes, jeg havde undersøgt tingene, fik jeg “jokket i spinaten”. Absolut ikke min mening, og nu er det ude af verden. Men ret beset, skulle jeg bare have ladet det ligge, som det helt først var min intention. Det gør jeg så nu – for altid. Og nej jeg kan ikke komme det nærmere og vil heller ikke. Men det hele sådan lagt sammen blev det lidt træls.

Helt skidt endte det da, da det, hvad jeg mistænker, var rimeligt sent, gik op for mig, at vi havde noget af en krise i Norge. Det var Facebook jo så med til at oplyse en uviden sjæl om, der sad her og havde ondt af sig selv. Det gik så over, kan man sige.

Vi har alle vores meninger. Det er godt, og det skal vi selvfølgelig have lov til. Men jeg er helt ligeglad om man hedder Allan, Adam, eller Abdullah, så er det ikke okay at smide med bomber og pløje uskyldige mennesker ned for at få sine synspunkter ud. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker i hovedet på den slags fantatikere.

Men ihvertfald, skal der sendes mange varme tanker til vores Norske venner. Også indenfor Galopsporten har vi mange venner der, og håber selvfølgelig ikke nogen af deres er ramt. Når det er sagt, igen mange tanker til alle dem, som er ramt. Helt forfærdeligt, og en situation, der efterlader en, tom for noget som helst meningsfyldt at sige!