Vinderfotos er ikke nok!



Simbad med Elione Chaves på ryggen bliver 2. KHEF* Racing Bowl, til trods for, han længe lignede en vinder

En dejlig dag på banen endte det med at blive. Den blev ikke som ventet, men i det game ved man aldrig, hvad der sker. Det er jo sådan set det spændende. Der var flere heste der ikke startede, blandt andet 2 af vores. Sidsten af vores, der skulle starte og også gjorde det, var smukke Simbad (FR), som jeg tager mig en del af.

Uden at gå for meget i detaljer, så har Simbad lige startet og fået en 2. plads, så vi havde jo håbet, at han i dag ville vinde. Det var IGEN rigtig, rigtig tæt på, og kun et spørgsmål om, hvis hoved var oppe eller nede. Med vanlig omhu havde jeg nær sagt, fik Simbad så igen en 2. plads. Han har ellers nogen rigtig flotte lange ben, og en stor aktion, så kunne han for pokker ikke have vundet, nu når jeg har taget et vinderfoto! Anyway fotoet fejler ikke noget og sådan er det, og en 2. plads er da klart bedre end ingen placering trods alt.

Der kommer masser af mere om dagen, men jeg var så uheldig, at jeg fik en fibersprængning i min højre læg i dag, så nu er jeg endnu langsommere udi de ting, jeg skal have lavet her, og trapper er da helt udelukket indtil det går over.

Det lader til, at jeg smider alting væk for tiden. I sidste uge forsvandt min kalender, og i dag har jeg formået at få min trøje væk. Ikke nogen dyr sag, men jeg var glad for den – skideirriterende for nu at sige det mildt. Fatter intet, for jeg havde den om livet. Først en kop te og noget is på det ben der. Sov godt.

**KHEF=Klampenborg Hestejerforening


Rafael Schistl og Nova Valorem (IRE) som slog Simbad på stregen