Meatfree Monday Inspiration – Lækker burger

Lørdag da jeg kom hjem, havde jeg brug for noget let og lækkert at spise. Jeg ved, at når jeg kommer hjem fra banen, er der nul energi at give af – nul! Så jeg havde på forhånd planlagt. Jeg har før været inde på Nutanas Mexiburger. Indtil nu har jeg ikke kunnet lave dem lige så gode selv, så hvorfor ikke bruge denne løsning som er både helt vegansk og økologisk. Det kan du også gøre. Familier er travle nu om stunder, og så er der intet forgjort i den løsning. Der er en anden burger, som du måske foretrækker – prøv dig frem. Men til denne mexikanske version vil jeg klart anbefale Mexiburgeren.

Som jeg har været inde på før, så har jeg mine begræsninger, noget der også gør, at jeg har været lidt loren ved det her veganeri, fordi jeg var bange for ikke at orke at spise varieret nok. Men det kan sagtens lade sig gøre. Jeg kan jo tilpasse mig, og der er altså ingen der siger, jeg ved fandens vold og magt, skal stå og lave alt selv. Det ville måske (i nogens øjne) være ideelt, men er ikke realistisk. Af samme grund er jeg også stor fortaler for flere gode løsninger til os veganer i butikkerne, noget som er i langt, langt højere grad i det store udland. Det kommer vel og kan kun blive bedre og er også blevet det den seneste tid. Og kigger man sig for, er der da muligheder.

Men tilbage til burgerne. De smager super og jeg elsker dem. Bollerne kan være, hvilken som helst vegansk bolle/burgerbolle du har lyst til at bruge – hjemmegjort eller not. Husk at laver du selv, kan du fryse ned og have på lager i din fryser. Her var det Multikerneboller. Nu har jeg indkøbt Urtekramks burgerboller til næste runde. Hvis du vil lave selv, ligger der en opskrift her.

Nu da burgeren hedder mexiburger, havde jeg en ide, til at lave hele burgeren mexikansk. Du husker måske den rå chilisauce. Sådan en portion havde jeg lavet og den kom i burgeren sammen med løg og avocado. Her kommer opskriften.

Mexikansk Burger
(en person)

1 (burger) bolle
1 Nutana Mexiburger
½ avocado
½ løg
lidt vegansk mayonaise
ca. 2 spsk Rå chilisauce
et par blade icebergsalat
1 spsk vegansk smør
1 spsk olivenolie og lidt smør

Tænd ovnen, hvis du vil lune burgerbolle der. Løgene sauteres i smørret så de er bløde og lækre ved svag varme. Imens steges burgeren på panden også (den skal ikke optøs først). Bollen kan enten ristes på brødristeren eller lunes i ovnen til gennemvarm.

Når alt er klart, samles burgeren. Smør lidt mayonaise på bollens to halve læg salaten i bunden, så burgeren, løg og avocado i skiver. Dryp chilisaucen over og læg den anden halve bolle over og nyd.

Lørdags Tacos og lidt om tilbud

IMG_0876opt2_Tacos

Forleden sprang jeg ud i at købe en pakke “kød” fars fra Hälsens Kök. Jeg har kigget på det ofte, men aldrig købt før. Det er frossent, og fås i Irma. Jeg er iøvrigt lidt irriteret på Irma, for de havde nyeligen tilbud på frost, og også denne, men angav den til at være ovo-vegetarisk. Det er der også flere af produkterne der er, men ikke denne som er rent vegetarisk.

Jeg håber iøvrigt, at du, hvis du er vegetar eller veganer, har set at Irma har Nutana’s frostvarer på tilbud, både falafel og burgere, som iøvrigt også er rent vegetariske. Der er 3 stk. for 60,- kr. så du får næsten en gratis. Jeg har købt 3 pakker, og kunne ønske mig min kummefryser tilbage, men der kan altså ikke være mere i min fryser, og de kommer vel på bud igen. Næste gang vil jeg have en større fryser. Den føltes stor, da jeg købte den, men jeg burde også kende mig selv så godt, at jeg vidste, jeg sagtens kunne have brugt en større. Men som med så meget andet, var det også et spørgsmål om penge.

Nå, men det var de her tacos, vi kom fra. Nej jeg har ikke set et sekund bryllup – hvis jeg skal være ganske ærlig, så glemte jeg det simpelthen. Det ligner ikke mig, men så har jeg fået ordnet noget af det, der var på min to-do-liste og det var hårdt tiltrængt, og noget, der vitterligen skulle gøres nu. Så jeg er sådan set godt tilfreds.

Jeg fik lyst til tacos til aften, og eftersom jeg jo lige havde købt “fars”, og tacos forleden, så var det bare at sætte i sving. Her er hvad jeg gjorde.

2 spsk olie til stegning
1 portobello svamp
1 stort løg i tern
½ grøn peber
1 tsk spidskommen – evt. 1½-2 (prøv dig frem)
1 spsk oregano
½ rød chili – mere hvis du kan lide det stærkt
“en sjat” fars, så det passer med grønsagerne
2 spsk majs fra dåse, frisk eller frosne
½ tsk chilisauce
1-2 spsk. vegansk fløde
½ bouillonterning
lidt vand
2 forårsløg til pynt
½ avocado
2 tomater
salat
evt. dressing & grøne oliven

Start med at tænde ovnen på 180 grader. Varm olien og steg spidskommen og løg, chili, portobello svamp og peberfrugt til møre. Tilsæt oregano, majs og chilisauce og rør godt. Dernæst vand/bouillonterning og til slut fløden.
Sørg for blandingen er rimelig tør. Varm tacoskallerne i ovnen 2-3 minutter (hold øje, de skal ikke have ret længe). Put farsen i skallerne og server med salat, tomater, avocado og evt. dressing og pynt med forårsløg.

Til flere er det oplagt, at sætte tacos på et fad og lave enten en stor skål salat, som folk selv kan tage af, eller skåle med tilbehøret, så folk kan lave deres egen. Uanset, så smager det fantastisk og er let mad, som ungerne garanteret også vil blive begejstret for. God fornøjelse.

IMG_0877opt2_Tacos

Det der med rugbrød

Rugbrød, er noget, der er svært at forklare til folk, der aldrig har boet i Danmark, eller af anden grund har prøvet “rigtigt” rugbrød. Godt nok er der begyndt at komme gode efterligninger, også udenlands, men efter min mening, sjældent så godt som rigtig dansk rugbrød.

Så er det lige det med, hvad “rigtigt” er. I rigtig lang tid, købte jeg et bestemt slags pakkebrød, som jeg egentlig var rigtig godt tilfreds med. Men jeg prøver ikke at spise for meget, og så begyndte de på en kampagne, jeg personligt bare ikke gider.

Så derfor skulle jeg så finde et alternativ. Jeg har det sådan med rugbrød, at jeg faktisk ikke kan få det groft nok. Jeg har fundet mit nye rugbrød. Det er godt nok også dyrt (til gengæld mætter det fantastisk, og man kan nøjes med en skive faktisk), men da jeg ikke spiser voldsomme mængder, og man jo skal have nogle (få) laster, så bliver det altså min. Maltrugbrødet fra Emmerys. Det er bare godt. Ovenfor leger det vært for en mad med Vegan Slices (Wheaty) med vegansk mayonaise, tomat og rødløg, og en med Nutana’nøddepostej med agurk.

Det er “lidt” surt, for jeg har lige i dag opdaget, at nøddepostejen ikke som jeg troede, er vegansk, men faktisk vegetarisk, da den indeholder æggepulver. Og jeg har lige købt 3 dåser på bud :-( Så nu går jagten på en ny nem løsning den vej. Irriterende, men sådan er det. Jeg har skrevet til dem, og spurgt om de dog ikke kan lave den vegansk, men jeg regner jo ikke med noget. Det er jo under alle omstændigheder ikke noget, de gør fra en dag til den næste. Pølsen er til gengæld vegansk, og den findes også i en chorizo version, jeg også har købt. Den er rigtig god og jeg har kun hørt chorizo’en rost til skyerne også.

Nu vi taler brød, så undrer det mig, at danskerne ikke kan lave sandwichbrød så lækkert og velsmagende som englænderne. Man kan få det lækreste brød derovre, mens det man kan få her, smager af pap. Og så de tåbelige navne de giver det, istedet for bare at kalde det sandwichbrød. Nå, det var en sidebemærkning, men det kan de altså ikke finde ud af. Men rugbrød det kan vi!

Dejlig sandwich

IMG_6456opt2_Sandwich

Jeg har jo fortalt lidt om, at jeg i tiltagende grad spiser Tortilla’s nu. Dem er jeg løbet tør for, men til gengæld købte jeg et par af de supergode flütes (dem med soltørrede tomater fra Netto). Nu er dagsordenen jo lidt anderledes, når der skal laves alting, men jeg tog et hurtigt kig i køleskabet og skabte en “Tøm-kølekskabet-Sandwich”. Jeg ved dårligt hvad jeg skal kalde den andet end det, for, der er flere ting i den, som det ses. Det var ikke at tømme køleskabet, så måske det var en “hvad køleskabet bragte” vegansk sandwich nærmere. Anyway:

Flütes
Auberginepesto
Tofu-korriander-creme
(blendet tofu, smagt til med salt,
peber, hvidløg og frisk korriander)
Avocado
Løg – ristet i olivenolie
2 Nutana alm. falafel
Iceberg Salat
Rød peber

IMG_6448opt2_Sandwich

IMG_6449opt2_Sandwich

Først varmede jeg flutes og falafel i ovnen, smurte flutes med auberginepesto (Svansø – og nej den indeholder ikke ost) – vedrørende den så er det ikke den bedste, jeg har smagt (den kan spises, men smager ikke nødvendigvis af aubergine), så køber du, så plejer artiskok at være god – den købte jeg også. De har dem på bud i Netto til 10,- kr. i øjeblikket, og et par andre varianter også. Senere når jeg får lidt mere overskud, vil jeg prøve selv at lave nogen.

IMG_6451opt2_Sandwich

Efterfølgende blev et rødløg sat over at sautere i olivenolie på panden.
Dernæst smurte jeg den anden halvedel af brødet med min tofu-korriander-creme, jeg lavede forleden til noget helt andet (tofu, smagt til med salt, peber, hvidløg og frisk korriander). Ovenpå kom så icebergsalat, rød peber, 2 falafel, blev mast let (Nutana’s de almindelige), og der blev drysset med de ristede løg.

IMG_6452opt2_Sandwich

På den anden halvdel blev lagt skiver af avocado. Og så blev der klappet sammen. I al retfærdighed skal det siges, at den blev lidt voldsom sådan at gabe over, men det lod sig gøre. Dog gør mængden af indhold, at det blev lidt spildsomt, så jeg overgav mig til kniv og gaffel. Det smagte vidunderligt.

Idag skal jeg have en med portobellosvamp og så må vi se, hvad ellers. Der er jo ret beset ingen grænser for, hvad du kan fylde i.

IMG_6453opt2_Sandwich