270412 Rundtur



Kirsebærtræ på Enghavelyst, som bare er helt, helt utroligt flot

Jeg kan dårligt kalde det en blogrundtur længere. Jeg ved ikke, om du har bemærket det, men frafaldet af blogs er alarmerende! Det er næsten ingen af dem tilbage, som var der, da jeg startede. Jeg kan især se det fordi jeg får besked om døde links her på bloggen. Der er mange, men deriblandt også links til blogs, der ikke eksisterer længere. Rigtig mange, og rigtig trist synes jeg. Der er flere af dem, jeg savner. Nogen holder så “bare” en pause, mens andre er helt forsvundet. Hvis du har lukket din blog, men stadig læser med her, så fortæl mig, hvorfor du lukkede din blog.

Så runden kommer ikke i så høj grad til at handle om bloggen snarere end om den mange andre ting, jeg også falder over rundt omkring. Selvfølgeilg sker der også spændende ting på nogle af de blogs, der er tilbage, men der er altså nogen, der påstår at kalde sig aktive bloggere, og det er over et halvt år siden de skrev noget sidst – den holder (ifølge mig) altså ikke vand, omend det selvfølgelig er blogejerens valg. Men jeg står af så, hvis jeg skal vente så længe på indlæg, det må jeg medgive. Nå, men skulle du tænke, om det kunne ske her? Det tror jeg ikke, der er nogen fare for. Indtil nu, har jeg ikke set skyggen af lyst til at holde min mund. Så skal der da ske noget uventet, og det kan der selvfølgelig, som da far blev syg. Men da brugte jeg jo så bloggen til lidt informationer den vej. Det var egentlig fint synes jeg.

Man læser meget på kort tid. Ikke alt er lige interessant, men det mest interessante vil jeg så dele med jer med passende mellemrum. Ikke at jeg gider lægge mig fast på et bestemt interval, men når jeg har samlet nok til et passende indlæg. Det er det så tid til nu. Hver gang vil indlæggene hedde Rundtur med datoen foran, så skulle det være på plads.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at fotograferer og fotos i det hele taget. Også gamle fotos synes jeg er særdeles spændende. Jeg har fået nogle gamle fotoalbums, fra min mor, og motiverne i dem er facinerende for nu at sige det mildt. Desværre nådede mor og jeg ikke at sætte os ned, og gå dem igennem så vi kunne skrive, hvem der var hvad. Så mange af de her skønne fotos, aner jeg ikke, hvad forestiller. Jeg tænker, jeg vil give dem til det lokalhistoriske musem, hvor mor er født. Måske de kan redde ud, hvem der er hvad. Mor havde ingen søskende, så derfor er disse fotos dårligt interassante for andre, end nogen i hendes familie evt. Måske mors fætter, jeg besøgte sidste år, kan kaste lys på nogen af dem. Det havde vi faktisk også aftalt, vi skulle have kigget på. Hvorom alting er, så faldt jeg over dette indlæg igår, som netop handler om, at Hanne Stegemüller tilbyder sin hjælp, hvis du har et gammelt foto, du gerne vil have repareret/restaureret. Prøv at kig, jeg synes, resultatet er fantastisk.

Som med så meget andet, går der også mode i mad. En af de sidste nye trender hedder Stenaldermad. Men er det nu også så sundt igen? Det skal man vist tage med “det berømte gran salt” – nåh nej :-)

Læs mere nedenfor:
Læs resten

En bevægende og flot forårsdag

Det har i sandhed været en bevægende dag i dag. Dagen startede med, jeg sad her og min telefon ringede. Det var min gode veninde, der også er ejer af Good Girl, der glædesstrålende kunne fortælle de gode nyheder. Begge elsker vi den store grå hoppe, som har bragt mange dejlige oplevelser både på banen og i stalden. Nu har hun beriget os med sit første afkom. Selvsagt er vi glade og kan ikke vente med at se babyen. Dronningens fødselsdag oveni, gør det jo endnu bedre, og når man kender Goodie, så kan man tiltro hende, at have planlagt det lige sådan.

Således startede dagen på glædeligste vis, og var det ikke fordi jeg var så træt på det tidspunkt, havde jeg nok følt mig mere flyvende fysisk, end tilfældet var. Planen var, en tur til cykelhandleren med cyklen. Den skulle have et servicetjek/eftersyn, og alt hvad jeg nåede derudover var bonus. Det viste sig at blive en del mere end det. Inden jeg tog afsted nåede jeg dog at læse om Hr. Møllers bortgang. Trist fordi han, i mine øjne, er den største erhvervsmand Danmark har haft. Men at være frisk helt til det sidste i en alder af 98 år, er mere end de fleste oplever, og ovenikøbet sove stille ind.

Sov godt Hr. Møller, De har vitterligen fortjent at hvile nu!

Således var det med blandede følelser jeg drog afsted. Inden jeg tog afsted, kom jeg i tanke om, at jeg forleden købte en kalender til far. Den kunne jeg passende køre ned med, og således få lidt ekstra motion. Det gjorde jeg så. Nu vi er ved emnet far, så havde han nær givet mig et hjertetilfælde i går aftes, hvor han ringede til mig klokken 22!! Han var ude og spise i går, hvilket jeg ikke lige tænkte over først, men bare gik i panikmode p.g.a. tidspunktet. Han ville såmænd bare overbringe hilsener fra familiemedlemmer, han havde set til middagen.

Tusind tak for hilsener til dem, der sendte!! Far tænkte jo ikke lige over, at jeg har været i konstant alarmberedskab i 3 mdr. stort set. For han var jo meget syg. Men heldigvis ingen panik, men jeg måtte minde ham om, ikke at ringe så sent igen. Det gør han normalt heller ikke medmindre, der er noget galt, hvorfor jeg jo også tænkte mit.

Far var ikke hjemme, han havde nemlig lige fortalt mig, at han var på vej til træning. Men jeg har jo nøgle og kunne hænge den på hans dør. Det gjorde jeg. Nu har jeg lige talt med ham, og han er rigtig glad for den.

Min køre- og gåtur endte med at vare to timer, men jeg stoppede jo også undervejs og gav mig god tid. Vejret var som det ses fantastisk, og cyklen – den er færdig i morgen allerede. Godt det samme, for jeg skal jo bruge den. Det var så meget forår, at jeg vovede at plante de blomster, jeg købte her forleden til min altan. Dem skal du nok få at se.

Nu skal jeg snart i seng, for vennerne i stalden kalder imorgen tidlig. Der kommer flere fotos det sædvanlige sted senere. Jeg håber, du uanset arbejde og andre fortrædeligheder, har kunnet nyde forårsdagen lidt. Imorgen lidt mere om, hvad jeg nåede, da jeg kom hjem.

Nyheder på bloggen

Der sker hele tiden lidt her. Nogen vil måske sige, jeg lider af pluginnitis :) So be it, jeg synes det er både sjovt, genialt og praktisk i mange sammenhænge. Og hvorfor ikke bruge det, hvis man kan og har lyst, når der nu er mange, der gider sidde og lave den slags genialiteteter for en. Nu kan du se, hvilke jeg har brugt og selv anvende, hvis du skulle lyste. Det gør du lige her, også via et plugin. Jeg har ofte manglet sådan en side hos andre, så nu laver jeg selv en.

Derudover, er det nu også muligt at få en email, når der kommer nye poster her, hvis ikke man er så avanceret at man bruge RSS eller Atom Feed, for den mulighed er de jo stadig. Istedet for Tweets’ ne i sidebaren er der nu bare en knap og også henvisning til mig et par andre steder. Ligeledes er der mulighed for at dele indlæggene, næsten hvor som helst du føler for det Tvitter, Facebook, MySpace etc. og du kan sende pr. mail også. God fornøjelse.

Generne hjælper også…

og ikke kun kiloene! Så nu når jeg taber mig, så skal jeg til at bekymre mig om rynker ;-) Jeg har ikke supermange af dem, men det lader til, at de skulle dukke op nu så! Det er da muligt, at man ser yngre ud når man fylder lidt mere ud indenunder huden, men det får altså være. Med det lille antal rynker jeg har, som jeg så kan takke generne for, så overlever jeg nok, hvis de træder lidt mere frem. Ellers er der jo også rådfor det eller netop ikke :D

Nej tak og nej tak – Lokalavisen betaler prisen!

Nu skal vi have ny “Reklamer – Nej tak” ordning! Intet om det, de udløber af uransagelige årsager. Men løsningen er efter min mening ikke god nok. At jeg ikke vil have reklamer, betyder ikke, at jeg f.eks. ikke gerne vil have aftenskolekatalog eller min lokale avis. Men det betyder så, at så siger jeg også ja til (formoder jeg, for det fremgår ikke), Urban, 24 timer og hvad de ellers hedder og telefonbøger. Lad mig lige slå fast, at jeg får mit nyhedsbehov så ALT rigeligt dækket på nettet og i fjernsynet, uden jeg behøver det belyst fra flere vinkler af diverse gratisaviser. Telefonbøger er for mit vedkommende også bare en ekstra tur i containeren.

Jeg vil dog gerne følge, hvad der sker i mit lokalområde, altså Villabyerne. Da jeg synes det er helt hen i hampen, at jeg skal påtvinges telefonbøger og andre gratis aviser, så er det min lokale, der betaler prisen, og jeg siger nej til det hele. Aftenskolekatalogerne ligger heldigvis også på nettet for manges vedkommende (helt borset fra, at jeg ikke kan se, hvor jeg skulle få midler fra til det), og lokalavisen har nyeligt udbygget sin netversion, som så må holde for nu, for på den konto, bliver det altså et nej tak til det hele. Alternativt ligger den i den lokale Superbest, men jeg går ikke derned kun for det. Om jeg tager den med, når jeg er der, skal jeg fortælle, når vi når så langt.

Hvad siger du til valget?

Tager du hormoner for din overgangsalder?

View Results

Loading ... Loading ...

Det er lige til at blive glad af

Jeg har hygget mig med computeren det meste af dagen og fået ordnet billeder fra fotosession igår, og skrevet indlæg. Dertil kommer at der endelig var “hul igennem” til en god ven, jeg har været noget bekymret for. Der var godt nyt. Skønt at få.

Hele 3 hestevenner, har været på linien idag. En havde været på rejse en anden skulle og den sidste er bare altid hyggelig også. Det var dejligt opløftende at udveksle nyheder og snak. Det var lange snakke alle tre og det var superdejligt.

Så egentlig en helt almindelig, ualmindelig dejlig kold søndag….. :D

Tanker til Trines far

Idag kan det læses, at Trine Michelsen, natten til lørdag tabte kampen mod kræften, få dage før, hun ville være fyldt 43 år. Forfærdelig trist og ikke mindst for hendes far Ole Michelsen, som nu skal gå den tunge gang, og begrave sin eneste datter. Det forlyder at Trine havde humøret med sig til det sidste og heldigvis ingen smerter, takket være god behandling.

Da Trine var bare 3 år, omkom hendes mor, og senere har Ole Michelsen kæmpet sig ud af et alkoholmisbrug. Senere måtte han så stå ved sin datters side i en 7 år lang kamp mod kræften. Det kræver sin mand og jeg sender mange tanker til ham. For hvor må det være hårdt.

Rystende opvågning

Her det sidste stykke tid har jeg sovet længe. Eller i det mindste for, hvad der for mig er længe. D.v.s. til mellem klokken 8-9. Dette er selvfølgelig også med bund i, at jeg ikke har været i stalden p.g.a. sygdom nu her.

Her til morgen blev det anderledes. Jeg vågnede ved noget, jeg kun kan beskrive som et hult drøn. Nu har vi jo i flere måneder været plaget af det her sporarbejde, og der var øjeblikke med med drøn af samme kaliber. Men sporarbejdet var jo færdigt. Jeg sad ret op i sengen med hjertet helt oppe i halsen. Som når man bliver rigtig forskrækket og drømmer noget vildt væmmeligt og vågner og kan huske det. Det var ret ubehageligt. Nu var de jo ellers færdige hernede, og et drøn plejer i den sammenhæng gerne at være fulgt af flere larmende aspekter. Dem var der ingen af. Tværtimod var det påfaldende stille, så jeg undrede mig da meget.

Jeg så lidt andet fjernsyn, indtil jeg “kom forbi” Go’morgen Danmark og så gik det jo op for mig, at det drøn jeg hørte og den rystelse jeg havde følt, ikke havde noget med Banedanmark at gøre, men var et jordskælv.

Nu set lidt i bakspejlet er det da lidt spændende, men det giver altså også kuldegysninger at tænke på, de egne hvor de har dem meget større. Det her var rigeligt – nu har jeg prøvet det :D Men vågen blev jeg da.

Forgiftet fjols!


Medicinen var til brug på sådan en her – ikke til mennesker! Uden relevans iøvrigt, er hesten Sugar Babe ;-)

Tjah det er sjældent en god idé at stjæle, men at stjæle heste/kreaturmedicin og så indtage det, slår da alle rekorder. Hvis ikke lige, det var fordi man kunne dø af det, så kunne han for min skyld få lov at lide for sin dumhed – sådan “en klaphat” Så kan han lære det – forhåbentlig!

Uventet Påskeæg

Hold da op, for et Påskeæg *S* Og så i den alder. Det troede jeg godt nok ikke kunne lade sig gøre, men naturen bestemmer da ;-)