Lørdagsløjer



Et motiv fra Gisselfeld, som var dagens første stop

Løjer er nok meget sagt. Jeg er dødsenstræt efter gårsdagens iøvrigt dejlige tur til Gisselfeld og Knuthenlund. Jeg skal nok fortælle mere om det, men lige nu, må jeg altså have et hvil. Og iøvrigt som nævnt videre med ting og sager her.

Det kan mærkes sommeren er på retur – jeg er ked af at sige det, men det er faktum. Fuglene mærker det også – vi så flere på vej sydpå i går. Hvad skal du bedrive her i weekenden? I morgen står der Damernes dag på programmet og er du af hunkøn kommer du gratis ind. Hvis du kommer ses vi der! Nu vil jeg ind og hvile mig. God lørdag aften.


Nykøbing set fra broen, som var oppe – igen! Det var den også, da jeg var på min anden tur. Det er ikke mange gange, jeg har oplevet det

Tour de Lolland


Sådan så der ud, da jeg landede på Nordfalster, lige før besøg hos min veninde der


Karin ude i solen – dejligt at se hende


Hvad der kunne have været et drømmehus førhen, ihvertfald beliggenheden


Ved vandet i Stubbekøbing


Gågaden i Nykøbing Falster – på vej til min anden veninde, som det også var skønt at se


Min søde ven Karl, som det var så skønt at se

Tirsdag fik jeg en indskydelse. Jeg ville ned og besøge min gamle ven og tidligere nabo, som altid har været så utrolig sød ved mig. Normalt kører jeg ikke så langt, og jeg havde en ide om, at det nok var en god ide, men nu har jeg “truet” med så ofte, at jeg ville komme og besøge ham, og det er ikke blevet til noget. Karl, som han hedder er en ældre herre på 92, så nu synes jeg altså det skulle være.

Det stod hurtigt klart, at det ikke var nogen god ide, at køre så langt, men nu var jeg på vej, så nu skulle missionen fuldføres. Jeg stoppede hos min veninde på Falster også, og hun blev meget overrasket og glad for at se mig. Det var af mange årsager (ikke mindst, at jeg skulle videre også) et kort visit. Så kørte jeg videre til Nykøbing, hvor jeg så min anden venindes butik og lige sagde hej, og så videre sydover til Karl. Jeg stoppede på vejen, og købte ham en blomst.

Det var super og se ham, og han var også rigtig, rigtig glad for besøg, så den vej rundt rigtig dejligt. Men mit hoved var simpelthen helt stået af og hjemturen blev noget af et helvede. Lesson learned, jeg kører bare ikke så langt, så kort er det. Men det var rigtig skønt at se Karl igen.

Jeg kunne sagtens have brugt mere tid på Lolland, men jeg skulle tilbage med bilen. Næsten gang bliver jeg længere så jeg får besøgt flere venner dernede og nydt det dejlige sted, noget mere. Du kan se resten af fotos her.

Togturen


Usigten til hver sin side af Nykøbing F. Station. Øverst ind mod centrum, hvor forretningsstrøgene ligger nede bagved. Vejen der ses, er en ringvej, der kører udenom byen. Nederst den slags huse, der er meget typiske langs banen den vej nedover


Staionsbygningen, som jeg ved Gud synes, er noget af det grimmeste, jeg længe har set. Men sådan ser den ud


Øverst et kig sydover mod sukkerfabrikken, hvis skorstene også anes. Nederst et lokomotiv, som jeg godt nok synes, er imponerende, og nu holdt det der lige

Turen var fin. Vejret var helt fantastisk, og jeg ærgede mig på den konto lidt over, at jeg ikke kan køre så langt, for så havde mulighederne for fotos undervejs været udendelige. Markerne var dækket af sne, og det Sydsjællandske og Lolland-Falstreskee landskab viste sig fra sin smukkeste side. Så når nu galt skulle være, var det en fantastisk dag, at tage turen på. Jeg var træt, da jeg tog afsted, selvom jeg havde sørget for, at få sovet godt. Det har også noget med de smertestillende piller at gøre, jeg nævnte forleden. Så der var kun at “samle mig selv op” og så komme afsted. Det er lidt af en tur. Først med S-toget til Østerport. Der står man så på Regionaltoget til Nykøbing Falster. I Nykøbing tager man Regiontoget videre til Nakskov. Fra Nakskov St. skulle jeg så videre endda ca. 20 minutter i bil. Busdriften på Lolland lader meget tilbage at ønske, og da særlig i weekenderne. Så jeg blev hentet på stationen. Jeg var sådan nogenlunde frisk, da jeg nåede dertil, og jeg havde også fået sovet lidt undervejs.

IMMA – En epoke slutter!


Øverst skolen set fra Nakskov og nederst Nakskov set fra skolen. De er taget med det der digitale kamera fra forrige århundrede, så undskyld kvaliteten ;-)

IMMA er skolen, jeg gik på senest! Da jeg startede der for 8 år siden, var det den eneste skole i DK, hvor man kunne blive Multimediedesigner. Det var derfor jeg flyttede til Nakskov i sin tid, fordi jeg skulle gå på skolen. Der var meget, der ikke var en god oplevelse ved at være der, men det skyldes ikke kun skolen, men også mig. Så sådan var det. Men jeg fik en masse god viden af at gå der alligevel. Den kommer mig jo stadig til gode nu, hvor jeg pusler med sitet her og sådan. Og interessen for disse ting, var jo også årsagen til, at jeg ville gå der.

En anden ting, var skolens beliggenhed, som var fantastisk. Som det ses, ligger skolen helt ud til Nakskov Havn, og der var superdejligt, med udsigt over til Nakskov. Bygningen er den gamle Skibværftsbygning, og har været fantastisk flot, hvilket man kunne ane på de nederste etager, der ikke var helt ødelagt, som der hvor vi holdt til.

Nu flytter IMMA til Nykøbing. Hvorfor man har taget den beslutning, kan jeg jo næsten gætte, for antallet af elever er dalet til en brøkdel af, hvad det var i skolens storhedstid. Mit hold var skolens største, og det var faktisk for mange. Men sådan er det langt fra mere, oveni at man jo kort tid efter, at jeg startede, begyndte at udbyde uddannelsen alle steder stort set. Til gengæld skulle lærerkræfterne på IMMA, dengang have været enestestående, men de er også for længst væk, så motivationen og begrundelserne for at bibeholde skolen er væk. Det er meget meget trist, for man mister et unikt miljø, og koncept samtidig med, at mange snydes for oplevelsen af, om ikke at blive boende, så for en tid at bo i en provinsby, hvor der bare er dejligt.

For selvom jeg flyttede igen, så synes jeg stadig Nakskov er en skøn by, og jeg glæder mig til, at jeg snart skal ned og besøge en veninde der, og min gamle nabo, der bor i Dannemare. At skolen stadig skal hedde IMMA, er i mine (og måske også andres) nærmest blasfami, for den nye skole kommer ikke til at have “en dyt” med det der var IMMA at gøre. Trist nok! Selvom det ikke bragte mig, hvad jeg regnede med, så blev det sådan set held i uheld, at jeg startede der. Det forløb viste mig, som så ofte før, at der er en mening med tingene…. også dette, så derfor ville jeg ikke have undværet!