Hvor er det sørgeligt


Som jeg har nævnt så mange gange før, så synes jeg, det er voldsomt trist, som vores samfund i stigende grad er plaget af mangel på respekt for hinanden, hinandens ting og ikke mindst for ældre menneskers viden og erfaringer og gode gamle traditioner sådan generelt.

Et er at man kan mangle forståelse for, at nogen vil blive på arbejdsmarkedet, men sålænge de passer deres arbejde, er det da helt forkasteligt at gøre alt hvad man kan, for at blive af med dem, kun p.g.a. alder. Den der leflen for ungdom for enhver pris, er til at få decideret kvalme af efter min mening.

At utilpassede og uopdragne unger ikke skal ødelægge det for alle de andre, og skal kunne smides ud af skolen, er vel heller ikke så opsigtsvækkende. Det kan da ikke være meningen at dem som skaber problemerne skal vises størst hensyn? Hvor er konsekvenserne henne for dårlig opførsel? De er der ikke, og det er et af de helt store problemer. Det er bare lidt sent man er ved at finde ud af det.

Nu er det også ved at gå op for medierne:


Ældre medarbejdere frasorteres til job
– artikel i Berlingske Tidende

“Høflighed koster ikke noget” – om opdragelse af hendes søn bl.a – Sanne Udsen – bl.a. forfatter til “Takt og tone i tiden

Hølighed, tak – Artikel i Ugeavisen Esbjerg


Om den “omvendte Jantelov – eller X-Faktorloven”


Om flytning/udsmidning af utilpassede/uregerlige børn

The answer my friend….

Den tekst kender vi vist allesammen…..”blowing in the wind” er det – svaret. Og svaret på hvad. Ja se det er sådan ret generelt, at folk åbenbart ikke synes, de skal svare. Nu kan det så være mere el. mindre vigtigt det man spørger om, det giver sig selv. Men som hovedregel så er det altså (efter min ringe mening), det mindste man kan at svare. Er det så endda alvorligere ting, hvorved man ved udeladelse af sit svar sætter andre i en meget pernitten situation og knibe næsten, fordi man holder dem hen og så bare ikke svarer, så er man en pikansjos i mit hoved.

Jeg mener, hvis man spørger folk om noget udover de der ting, som er ligemeget, så er det jo fordi, det på et el. andet plan her en betydning enten praktisk, følelsesmæssigt, eller begge dele. Man føler sig dum og til grin, når man spørger ud i den blå luft, helt udover at det bare er så pisseuhøfligt.

Og grunden til at jeg pludselig tager dette op…. det med høflighed og gode manerer, har jeg haft oppe før, men grunden til det med svaret er, at jeg personligt lige har oplevet intet svar at få, og en god veninde også. Hvilket der var vigtigst af de to, skal jeg ikke spekulerer i, andet end at begge var meget vigtige. Men som hovedregel så synes jeg, at man har ret til et høfligt svar – som så kan være … “Jeg gider/kan ikke”, “Jeg har ikke tid lige nu, så jeg vender tilbage” el. hvad hulen der nu må være årsagen til, at man ikke lige, kan forholde sig til det stillede spørgsmål.

Læs resten