Gøg & Gokke

Jeg er træt som ca. 10 alderdomshjem for tiden – mindst! I dag vågnede jeg først ved 6-tiden, hvilket normalt ville være helt i orden og selvfølgelig klart er at foretrække fremfor mellem kl. 3-4 som ellers er blevet en ny meget dårlig vane. Jeg faldt i søvn igen og vågnede kl. 9.30 ca. Og var stadig træt, men besluttede, at jeg hellere måtte igang. Der var flere ting, der skal tages hånd om inden Jul.

En af dem handlede om, at jeg efter Jul skal til noget undersøgelse på hospitalet. Så langt så godt, for det er gået hurtigt med indkaldelse (nej intet alvorligt, men det skal ordnes). I den forbindelse er det så overskriften kommer til sin ret. Hvis du kan finde et mere passende udtryk, udover “boller fra Kohberg, så er du velkommen. Jeg har fået et brev, hvor jeg bliver bedt om dels at lave et skema (som viste sig unødvendigt), og så iøvrigt komme med oplysning om, hvor og hvornår jeg har været indlagt. Dem som læser med her fast, har nok efterhånden en ide om, at de gange, jeg har været indlagt, stort set ikke kan tælles efterhånden. At forlange at jeg skal kunne huske alle dem, er simpelthen utopisk og det glade vanvid at forlange, når det jo ligger i systemet. Nå, endnu mere latterligt bliver det, når man ikke kan udfylde de her skemaer online, men skal udskrive dem og udfylde dem i hånden. Det kræver for mig (har ingen printer – netop fordi den er temmelig overflødig normal), at jeg skal på biblioteket i morgen for at betale mig fra at få udskrevet de her skemaer, hvor der så i parantes bemærket ikke er plads til alt den information, de beder om. Jeg ringede i dag for at sikre mig, at det vitterligen var sandt. Det er sandt!! Derudover kan de ikke trække oplysninger sygehuset imellem hinanden!?? De kan fra samme sygehus. Så er det jeg spørger igen – hvilket årtusind er det, vi er i nu!! Jamen for hulen – har vi ikke lige postet Guderne skal vide hvor mange milliarder i en ny sygehusplatform??? Hvad med hel almindelig fornuft – igen! Jeg er målløs og mundlam, hvilket som vides ikke plejer at plage mig. Så altså går turen til biblioteket i morgen!!

Efter jeg væltede ud ad sengen så tog jeg på Juleindkøb, og er næsten færdig. Så resten bliver i morgen efter den famøse tur til biblioteket. Ellers er der stadig ikke meget Julestemning her, men jeg prøver. I dag fik jeg bjerget en ny lyskæde til altanen. Jeg havde ellers sådan et net/gardin derude, men det døde pludselig og så måtte jeg jo have en erstatning. Det fik jeg, så nu er der lys over altanen igen. Denne gang dog en almindelig kæde og det ser fint ud med 120 lys bliver det da til noget. Sidste var på vej hjem efter min 2. tur til byen idag. Jeg var afsted for at sende et brev, der skulle frem til i morgen. Og til plus på motionen gik jeg hjem. Vel hjemme igen, har jeg spist aftensmad og lavet Kafkas Kærlighed. Så jeg kan få “i forklædning som” i Julen. Foto er genbrug fra sidste år i november.

Rygbesparende arbejde

Det er, hvad dagen er bedrevet med. Umiddelbart skulle man tro, at det at sidde ret op og ned, var dårligt for ryggen. Men nej, det er det ikke. Jo mere lige op og ned, jo bedre. Var til lægen igår, og fik en fin planche med øvelser og ting, der er godt for den her dumme ryg. Og dog – den dumme her er sådan set mig, for jeg gør jo ting, jeg udemærket ved, jeg ikke skal. Når jeg så (for jeg kommer jo nok til det igen), gør noget, jeg ikke skal, så skal jeg forebygge, at skaden når et omfang som dennegang med de fine øvelseer, den gode doktor stak mig i hånden. Problemet med dem er bare, at jeg plejer at få mere ondt af den slags øvelser. Men fred med det, jeg prøver igen og virker det ikke, så klager jeg min nød.

Derudover har jeg (igen – I know) planer om, at starte på at svømme en gang i ugen. Jeg gjorde det, da jeg boede i Nakskov, og det var rigtig dejligt. Problemet her er, at finde et sted med fred og ro. I svømmehallen i Nakskov var der en dag kun for pensionister og efterlønnere. Det var SKØNT og noget så fredeligt. Jeg orker ikke hober af skrigende unger – beklager, men det gør jeg altså ikke. Så nu må jeg se, hvad jeg kan finde.

Det rygbesparende arbejde, er lagt her på bloggen. Den har fået nyt Julebanner og så har den fået en side om Fotografering også. Jeg mangler meget endnu, men det tager simpelthen så lang tid. Så det må kommer som jeg bliver inspireret til og har tiden til.

De sidste Julegaver er også handlet idag. Nevøernes Julegaver skulle i hus. Det var så let, for de kunne købes online et sted, så det var dejligt – så er alt købt. Nu skal de sidste kort skrives, og gaverne pakkes ind, og så skal jeg lige smide det sidst pynt op. Ikke idag men de næste dage.

Sidst men ikke mindst, har jeg fået pakket min externe harddisk ud og overført alle mine fotos, der ligger på computeren til den, så forhåbentlig ånder den lettet op nu. Så mangler jeg bare at få dem ordnet, men lidt hver dag, så lykkes det vel. Men helt sikkert er det, at jeg skal være færdig til sæssonstart med alle mine online-projekter. Men for nu er jeg glad for det, jeg har nået idag.