Påskegaveglad


Igår var der milde gaver i min postkasse. Årets Påskepakke var kommet. Mange tak til Fru Larsen for den flotte halskæde, som jeg glæder mig til at prøve.

Påskepakke Klar

Så har jeg pakket ind og gjort ved til årets Operation Påskeglad. Desværre opdagede jeg, at det indpakningspapir, jeg troede, jeg havde ikke var tilfældet. Så det der kom på, var en anelse Julet :( Jeg håber, indholdet tæller og jeg bliver tilgivet. Næste år må jeg sørge for at indkøbe noget Påskepapir eller i det mindeste neutralt indpakningspapir.

Jeg synes, jeg fandt en sød ting, som jeg faktisk gerne selv ville have haft, men eftersom det var den sidste af slagsen, så …. :) Håber den bringer glæde min Påskepakke.

Tjah, så er det lige om lidt

Jeg havde ikke glemt det, men lige så sikkert som at galopsæssonen starter igen lige straks, lige så sikkert er det, at det snart er påske og dermed også tid for Operation Påskeglad! Og selvfølgelig skal jeg være med og prøve at sprede lidt glæde – og selvfølgelig også få. Husk at melde dig til (frist 6. marts) og husk at du ikke behøver en blog for at være med. Selvom vejret her idag ingenlunde har leget forår, så står kalenderen ikke stille. Så lad os ikke håbe, at vi skal fejre Påske med sne på :(

Af dejlige ting jeg har nået idag, udover at få meldt mig til “Operationen” er:

Ryddet op på mit skrivebord (ikke helt færdig)

Vasket op

Fjernet alle palnter fra vindueskarmen

Vasket samme og vandet blomsterne

Bagt en kage (mere om den senere)

Nu er jeg faktisk træt, så nu vi jeg slappe af med min bog og TV’et og vente på kagen er færdig, så jeg kan få et stykke af den og en kop kaffe.

Operationen lykkedes – Tusind tak!

Jeg fik min Påskepakke, lige i elvte time i lørdags, mens jeg stod midt i forberedelser til gæster.

Tusind tak for de smukke Påskeæg, Påskekylling og det fine kort med den søde hilsen. Min Påskehare var anonym, så jeg kan ikke skrive, hvem det er, omend jeg tror, jeg ved hvem, det handler om. Ihvertfald mange tak for den fine pakke.

Dagen derpå

Jeg har altid svært ved at falde til ro ovenpå sådan en komsammen. Hvorfor ved jeg ikke. Men igår havde jeg ihvertfald som så ofte før. Jeg endte på sofaen, og lå og så nogen udsendelser, jeg havde optaget. Mere om det senere. Så det blev en lang og urolig nat. Til sidst måtte jeg tage en pille, så jeg fik sovet noget og da den gjorde sin virkning fik jeg mig endelig slæbt i seng. Og jeg har da også sovet sådan godt efter det, men vist ikke helt nok. Skidt pyt, jeg må tage en lur senere – måske! Det synes jeg ikke, jeg er ret god til. Måske bare gå tidligt i seng. For imorgen skal min far og jeg i Metro igen. Hvorfor det fortæller jeg også mere om senere. Og så skal jeg kigge på hans computer. Og med det skal jeg have TDC i tale, så jeg får brug for kræfter og tålmodighed imorgen.

Det er hundetåget her. Jeg var oppe midt i nat og kiggede ud, og fik et helt chock ovenpå den fine klare dag var det helt tåget og regnfuldt udenfor. Det så flot ud i gadelampernes lys, men….

Idag SKAL jeg to ting. Jeg skal nu, når jeg har slugt det sidste kaffe pakke min Påskeglade pakke ind og ned og sende den. Og så har jeg lige en opgave mere – kan du gætte det – opvask! :( God mandag til jer for nu.

Kom og vær med!

Du kan stadig nå at være med i Operation Påskeglad. Og husk nu, du skal ikke være blogger for at være med.

Der kan kun siges godt om, at gå og vente på at få en lille pakke med posten, og ligeledes vide, at man har været med til at glæde nogen andre også. Altså en win-win situation! Det eneste du taber, er de 50 kr. hvis du vil give så meget til projektet, det er max-grænsen, men du bestemmer jo selv, og det er jo tanken der tæller. Så tøv ikke, kig over til Pernille, der stadig tager imod diin mail.

Påskeglad?

Vil du være med i år? Pernille er så sød at være koordinator igen. Jeg var med sidste år, og fik den mest fantastiske gave fra Kenya. Det var helt vildt flot. Gad vide, hvad der kan tilfalde i år, og hvad man selv vil købe? Du kan klikke på logoet ovenover og læse regler og så er du et stykke af vejen. Jeg smider også logo i min sidebar med link til reglerne. Og vigtigst, du behøver ikke have en blog for at være med!

Påskeglad gave fra Kenya!

img_8955opt.jpg
De farvestrålende frimærker på pakken (brevet)

img_8958opt.jpg
Det fine postkort indeni med giraffer på

img_8957opt.jpg

For et par dage siden fik jeg bud om, at der var pakke og et brev til mig. Det ene var noget, jeg havde bestilt (bøger), og det andet var min Påskeglad gave, kunne jeg så regne ud. Det var nemlig blevet afsløret for mig, at den kom helt fra Kenya, da jeg undrede mig over, hvor den var blevet af. Så den har godt nok været på langfart. Og den var værd at vente på. Det farvestrålende stykke stof, som jeg vover at kalde det, er et sådan et som kvinderne i Kenya bruger til at bære deres børn i. Så vidt jeg kan læse på kortet, kaldes det en Kigy! Jeg skal sige mange, mange tak for en flot og traditionel gave til Familien Heise. Og tænk engang helt fra Kenya – og jow, jeg skal da bestemt læse med om livet i Afrika. Det lyder meget spændende. Tusind tak!

Fuldstændig udmattet og Operation Påskeglad

Jeg har haft besøg, og det har været sindssygt hyggeligt. Har masser at fortælle, men det må lige vente, for jeg er fuldstændig udmattet, efter 2 lange, lange dage og især idag en hård fysisk dag, hvor vi har gået Strøget tynd.

Når jeg ikke har nævnt min Påskegladpakke, så er det af den simple årsag, at jeg ingen har modtaget…jeg regnede med, at den kom med posten idag, hvilket jo ret beset skulle være sidste chance… :( Ellers bliver det ihvertfald ikke en Påskepakke!