The cutest Babies

Most peolpe know that I’m not overly child minded, but babies I do like. And in my opinion you should have a heart of stone not to melt by these images. As so often before, this morning when I saw Oprah (not very often I do that anymore), Babies (2010) came to my attention. There’s no speaking or dialog on this documentary, which folows the babies for one year – only babies, but fantastic images as far as I saw both at Oprah and here in the trailer. If you have children or even better are expecting one, this is a MUST. They are too cute!

Genialt medley

Forleden var den her gut på Oprah. Fuldstændig genialt efter min mening. Koret er også ham og det hele er lavet med en speciel teknik lavet af hans studiekammerat. De tænkte de ville prøve at lave en video, og se hvad folk synes, og folk er gået helt amok over dem.

Læs mere om Sam Tsui her.

Weekendfjernsyn

Eventyreren (1956) – hedder The King and Four Queens på originalsproget, og handler om den ensomme rytter Dan Kehoe (spillet af Clark Gable), der ankommer til en lille by, for at finde en begravet skat.

Skatten består af 100.000 $ i guld, begravet på en farm med 4 smukke enker, men også deres meget hidsige og fjendtlige svigermor! Ingen ved tilsyneladende, hvor skatten er og heller ikke de forfløjne og krimnelle sønner, men alt det afskrækker ikke Dan Kehoe. Jeg er midt i det, og det er ren nostalgi at se sådan en film.

Nogen mennesker kan ikke lide gamle film, men jeg elsker at se film med “rigtige” filmstjerner, fra før verden gik helt af lave. Og ingen større stjerne end Glark Gable. Som en skriver et sted i forbindelse med denne film:

Ingen kvinde, er imun overfor en mand, og slet ikke, når manden er Clark Gable

Gable er på dette tidspunkt 55 år gammel og bare mand med stort M. Desværre dør han få år senere i 1960 af et hjerteanfald. Heldigvis er der masser af film at nyde med ham, bl.a. en af favoritterne “Borte med blæsten (1939)“. Et sted jeg altid kan gå hen og nyde en gammel eller ældre film er TCM, og det er en dejlig kanal, der også sender nyere klassikere.

Nu da filmen er slut, ser jeg Project Runway. Ikke fordi jeg er modefreak som sådan, men jeg synes det er helt fabelagtigt, hvad de her mennesker kan præstere med helt umulige og mulige materialer. Lige p.t. er vi ved kreationer lavet af papir – helt vildt flotte. Iøvrigt var vores mentor for deltagerne og tidligere dommer Tim Gunn også i Oprah her forleden og klædte håbløst klædte mænd på. Det var også værd at se. Her får du lidt inspiration hvis du er mand, og lidt at give videre, hvis du synes, kæresten/manden trænger til en update:

Video: Tim Gunn on how to make over your man

Video:Tim Gunn on how to make it work

Så kan man undre sig, om jeg ikke laver andet end at ligge her. Næh lige idag gør jeg ikke, for jeg er hundesvimmel, uden jeg skal kunne sige hvorfor. Det var ikke lige planen, også fordi jeg bilen, men da svimmelheden sætter sine begræsninger lige nu, så bliver det sådan. Udenfor er det mørkt og trist alligevel. Og jeg kan altid hygge mig lidt her, og med noget på TV. Senere er det Mad Men (2007) og Forensic Factor (2003).

Simpelthen smukt

Som I ved, ser jeg Oprah, når jeg kan komme afsted med det, og når jeg ikke kan, så optager jeg gerne, for at se senere. Jeg er blevet opmærksom på mangt og meget den vej rundt.

Noget jeg dog ikke forstår er, at vi kan sende folk til månen, men Oprah åbenbart skal sendes med ihvertfald en måneds forsinkelse! Det burde kunne lade sig gøre, med højst et par dage el. værste fald uger. Men hvad ved jeg. Er der nogen derude, der kan forklare mig hvorfor, så skriv endelig.

Men af netop den grund var showet forleden fra Julen. Og nogen gider måske ikke lytte til sangen af samme grund, men så vil jeg sige, det er deres tab. Det er en smuk sang uanset med Andrea Bocelli og Mary J. Blige. Den er fra Andrea Bocelli’s nye Julealbum og er bare rigtig smuk. Selv har jeg ikke noget album med nogen af disse sangere, men lige netop denne duet kunne godt være medvirkende til, at lige det album får en plads i reolen. Mary J. Blige kender jeg kun i denneher slags sammenhænge, og må nok indrømme, at ellers er hendes stil ikke lige mig.

Da jeg ledte efter ovennævnte fandt jeg så helt tilfældigt sangen hende og Andrea har inspillet til fordel for ofrene i Haiti, som kan købes på iTunes, nemlig Bridge Over Troubled Water, og så går overskuddet til hjælp dernede. Du kan høre den her.

Good hair

Good Hair (2009) lavet af Chris Rock. kendte jeg ikke noget til, før jeg for lidt siden så Oprah Winfrey Show. Ofte har hun oplyst mig om film, der overhovedet ikke bliver nævnt herhjemme, formentlig fordi publikum ikke er stort nok i lille DK. På den led, kan det godt være træls at være “en minoritet”. Men denne film, handler altså om hår. Først og fremmest sorte kvinders (og mænds) hår, der jo som det vides, er kruset. Oprah deler iøvrigt også sin hårhistorie i showet.

Det er det også i større eller mindre grad, når man som jeg er halvt af hver. Også jeg har været igennem den med, at ville have GLAT hår. Det er ved at være “et par dage siden” – det var, da jeg var teenager (har fotos et eller andet sted – gyseligt) og jeg kom til en helt almindelig dansk frisør, der gjorde, hvad han kunne, men det blev jo ikke godt, og mit hår blev ødelagt. Så blev det hele klippet af, og jeg fik en afro en overgang. Nej jeg synes ikke, det var pænt, men der var ikke andet at gøre, håret var ødelagt. Senere lærte jeg at være glad for mit hår, som ikke er nær så kruset som mange andres og faktisk en overgang var ret flot. Her de senere år, er jeg blevet tiltagende mere tyndhåret (helt almindeligt med alderen), hvilket piner mig, da jeg altid har haft rigtig tykt hår. Jeg er meget langt fra at være skaldet, eller noget der bare ligner, men stadig føles det som en stor forandring. Meget sygdom og to store operationer tæt på hinanden for nogen år siden, har sat sig deres spor i mit hår. Man siger Sundt hår er smukt hår. Det er mit ikke p.t. Jeg indrømmer da gerne, at jeg gerne vil prøve “Weavet” hår, extensions eller bare at få flettet mit hår. Der skal ihvertfald ske et eller andet. Jeg har besluttet, at jeg skal have den helt store hår-tur, når jeg engang har tabt alle mine kilo. Jeg har fundet en frisør, men der er flere afrikanske frisører nu, og vores hår er anderledes og faktisk ret sart. Som filmen også er inde på, så er det skrappe, skrappe kemikalier, der kommes i håret, for at “relaxe” det. Det er permanent, som hvide kvinder bruger til at få krøller. Det svider og bider og er meget ubehageligt. Det værste er, at mange sorte i USA bruger det på små piger ned i en alder af 4 år. Det er ikke godt! Så nu er der modangreb på “slaveriet” af håret, og mange klipper simpelthen deres hår af. Solange Knowles (søster til Beyonce), har klippet alt sit hår af (på linket kan du se, hvordan hun så ud før. Nu har hun en til to centimeter kort hår), i protest mod at skulle bruge oceaner af energi, tid, kræfter og penge på sit hår. For vi skal ikke glemme, at “weaves” og extensions en milliardindustri (9 milliarder $ om året). Til alle de her skal der bruges hår – rigtigt hår i mange tilfælde. Inderne betaler prisen i form af en hårmafia, der helt bogstaveligt jagter “The good hair”.

I filmen tages hvide kvinders hår også op til revision, og desværre er der rigtig mange, med et smukt hår, og en smuk hårfarve, der føler de skal være blonde. Platinblonde! Og det er ikke altid, det er lige klædeligt. I filmen møder vi en kvinde der simpelthen ikke ved, hvordan hendes naturlige hårfarve ser ud. En kvinde siger hun vil skille sig ud, hvorefter Chris Rock ganske rigtig siger, at hvis hun vil skille sig ud, skal hun jo ikke ligne alle de andre. Det er dominoeffekt, for så skal hun bare være endnu mere blond – logisk – nej slet ikke.

Jeg ved, at dette er amerikanske forhold. Men jeg ved også, at vi som regel følger trop. Så derfor er den her film informativ og ikke mindst er Chris Rock bare helt uhyggelig morsom. Jeg tvivler på, filmen kommer op i Danmark, men om ikke andet kan den måske lånes senere. Jeg har lige prøvet Blockbuster, og der fås den ikke endnu. Jeg vil holde øje, når den fås at købe og leje.

Uanset er Chris Rock og jeg enige om, at man skal gøre, det der føles rigtigt for en og får en til at føle sig godt tilpas. Men som oplæg til en debat om hår, virker den her film, som et godt bud.

Links:

Good Hair Movie Website

Good Hair – Award Winner at Sundance Film Festival

Bella Beauty Supplyhave a look to see different kind of hairstyles for black women

Barikisu HairEn afrikansk frisør i København

Afro Hair and Body Shophvor jeg selv køber produkter til mit hår

Photos of black hairstyles